Fodbold Club Groningen – i daglig tale blot FC Groningen – er den mest markante professionelle fodboldinstitution i det nordlige Holland og repræsenterer såvel byen Groningen som provinsen af samme navn på landets øverste sportslige niveau. Klubben blev grundlagt 16. juni 1971 som direkte arvtager til GVAV, der havde været Eredivisie-medlem siden ligaens oprettelse, men som i slutningen af 1960’erne stod i både sportslig og økonomisk modvind. Siden den formelle stiftelsesdato har de grøn-hvide gennemlevet perioder med succesrige europæiske triumfer, skelsættende økonomiske kriser, en banebrydende stadionflytning, en historisk pokalsejr – og senest både nedrykning og øjeblikkelig tilbagevenden til landets bedste række.

Trods de hyppige op- og nedture har Groningen formået at fastholde en stærk lokal forankring og udvikle en kultur, som inden for hollandsk fodbold er kendt under tilnavnet Trots van het Noorden – “Nordens stolthed”. Talrige talenter, heriblandt Ronald og Erwin Koeman, Arjen Robben, Virgil van Dijk og Luis Suárez, tog deres første skridt i professionel fodbold på klubbens anlæg, og netop evnen til at opdyrke egen ungdom har været en rød tråd i klubbens selvforståelse helt tilbage fra 1970’ernes økonomiske overlevelseskamp.

I dag har FC Groningen hjemme i den moderne Euroborg, populært kaldet De Groene Hel, som med sin kapacitet på 22.525 tilskuere udgør et af de mest intime og stemningsfyldte stadions i Eredivisie. Under ledelse af direktør Wouter Gudde og cheftræner Dick Lukkien – der i 2024 sikrede oprykning fra Eerste Divisie ved at slå Roda JC på sidste spilledag – arbejder klubben videre med den strategiske plan “Samen naar de Grote Markt”, der skal styrke både sportslige resultater, økonomisk kraft og forankring i lokalområdet.

Historisk overblik

Oprindelse i GVAV og den formelle stiftelse (1971 – 1974)

Rødderne til FC Groningen går tilbage til 1921, da GVAV (Groninger Voetbal en Atletiek Vereniging) så dagens lys. Klubben var medstifter af Eredivisie i 1956, men fik efterhånden voksende økonomiske problemer. I 1969/70 resulterede den forværrede økonomi sammen med sportslig tilbagegang i nedrykning til Eerste Divisie.

En ny begyndelse blev muliggjort, da byrådet i Groningen sammen med lokale virksomheder og GVAV etablerede en professionel fond; dog var midlerne hurtigt opbrugt. I februar 1970 lancerede GRC-formand Harm Brink ideen om at samlet byens kræfter i en ny klub. Projektet fik flertal blandt GVAV’s medlemmer i september samme år, og den 16. juni 1971 blev Football Club Groningen officielt stiftet som professionel efterfølger, mens GVAV fortsatte som amatørforening.

Dagen inden stiftelsen blev dybt tragisk; den populære målmand Tonny van Leeuwen omkom i et trafikuheld på vej hjem fra en prisoverrækkelse, hvor han var blevet hædret for kun at have lukket syv mål ind i sæsonen. Van Leeuwens død kastede en skygge over festen, men den nye klub valgte byens farver grøn og hvid som symbol på fornyelse. Første ligasejr fulgte 24. oktober 1971 ude mod Vitesse (2-1), men økonomisk og sportsligt skulle klubben snart lide nye nederlag.

Genopbygning, ungdomsfokus og oprykning (1974 – 1981)

Sæsonen 1973/74 endte med en ny nedrykning efter et bittert nederlag til PSV i sidste runde. For at reducere udgifter satsede Groningen på egne talenter og oprettede i 1975 et kostskole-lignende akademi. Perioden i Eerste Divisie bød på svingende resultater: næstsidsteplads i 1976/77, men også individuelle højdepunkter som Peter Houtmans 31 mål i 1977/78 – stadig klubrekord for en sæson.

Under træner Theo Verlangen og assistent Henk Nienhuis kulminerede genopbygningen med mesterskabet i Eerste Divisie 1979/80. Holdet, der i vid udstrækning bestod af egen avl, tabte blot fire af 36 kampe og var dermed tilbage i Eredivisie efter seks års fravær.

Europæiske gennembrud og hjemlig topplacering (1981 – 1991)

Allerede i 1982/83 nåede klubben en 5. plads og kvalificerede sig til UEFA-Cuppen for første gang. Brødrene Ronald og Erwin Koeman samt Jan van Dijk var drivkræfter på banen, og debuten i Europa blev indledt med en spektakulær samlet 4-2-sejr over Atlético Madrid. Euforien blev dog dæmpet, da Inter Milan sendte Groningen ud i næste runde.

Midt-80’erne bød på flere europæiske deltagelser: I 1986/87 og 1988/89 nåede holdet tredje runde, mens man i 1989 tabte KNVB-pokalfinalen 1-4 til PSV. I samme år blev klubben ramt af den såkaldte FIOD-affære, hvor Skattemyndighederne afslørede sort udbetalt løn mellem 1984 og 1988. Formand Renze de Vries fik fængselsstraf, og klubben blev pålagt en efteropkrævning på 700.000 gylden.

Trods de økonomiske skyer kom sportslig kulmination i 1990/91. Under Hans Westerhof lå Groningen længe i titelstrid med Ajax og PSV og sluttede som nummer tre – hidtil bedste placering. Henny Meijer blev kåret til Årets Fodboldspiller i Holland.

Nedtur, første nedrykning i 18 år og comeback (1991 – 2002)

Efter topåret ebbede fremgangen ud. Placeringerne faldt gradvist, og i 1997/98 forlod Groningen Eredivisie efter 18 sammenhængende sæsoner. Den økonomiske polstring var begrænset, og trænerskiftene stod i kø. Under Jan van Dijk fandt holdet dog fodfæste og sikrede oprykning via play-off-mesterskab i 1999/2000. Samme sæson satte klubben flere klubrekorder: 81 mål og ti sejre i træk samt en historisk 10-1-sejr over DVS ’33 i pokalen.

December 2000 markerede debut for blot 16-årige Arjen Robben, der to år senere blev solgt til PSV for 3,9 millioner euro – en tidlig demonstration af det transferpotentiale, som talentudviklingen kunne kaste af sig.

Ron Jans og flytningen til Euroborg (2002 – 2010)

Ansættelsen af Ron Jans i oktober 2002 blev et vendepunkt. Ved hans tiltræden var Groningen på nedrykningskurs, men i 2005/06 endte man som nummer fem. Den 7. januar 2006 åbnedes den nye hjemmebane Euroborg med testsejr 5-0 mod BV Veendam. To uger senere fulgte den officielle indvielse med en 2-0-sejr over sc Heerenveen. De første 15 ligakampe i det nye stadion blev spillet uden nederlag, og Euroborg fik hurtigt øgenavnet De Groene Hel.

Placeringen i top 5 gav adgang til europæiske play-offs; det endte med UEFA-Cup-deltagelse i 2006/07, men Partizan Beograd blev for stor en mundfuld. Året efter røg man ud til Fiorentina efter straffesparksdrama i Firenze. I oktober 2008 passerede Ron Jans klubbens hidtidige længst siddende træner, Theo Verlangen, i anciennitet, før han i 2009 meldte sin afgang.

Pokaltriumf og stabilisering (2010 – 2019)

Pieter Huistra blev valgt som ny cheftræner i 2010 og førte holdet til den bedste efterårssæson i klubbens historie med 37 point i 19 kampe. Efterfølgende stagnerede resultaterne, og Groningen måtte nøjes med play-offs, som glippede. I 2012 overtog Erwin van de Looi. To år senere kulminerede arbejdet: Groningen kvalificerede sig til Europa, og i 2014/15 skrev klubben historie ved på De Kuip i Rotterdam at besejre PEC Zwolle 2-0 og hente sin første store titel – KNVB Beker. Triumfen gav direkte adgang til Europa League-gruppespillet i 2015/16, hvor det dog kun blev til to point.

Efter Van de Loii fulgte Ernest Faber og senere tidligere Groningen-spiller Danny Buijs. Buijs’ første sæson (2018/19) begyndte skidt, men en massiv januarmåned med seks nyindkøb indbragte 40 point i forårssæsonen og en ottendeplads.

Ledelsesskifte, nedrykning og hurtig retur (2019 – )

I november 2018 offentliggjorde den mangeårige administrerende direktør Hans Nijland, at han ville stoppe efter 23 år. Wouter Gudde fra Excelsior tog over, og tidligere Groningen-spiller Mark-Jan Fledderus blev teknisk direktør. Strategiplanen “Samen naar de Grote Markt” blev lanceret i januar 2020.

Sportsligt kulminerede turbulensen i sæsonen 2022/23. Tyskeren Frank Wormuth blev klubbens første udenlandske cheftræner, men blev fyret efter få måneder. Dennis van der Ree leverede kun én sejr i 21 kampe, og Groningen rykkede ned for første gang siden 1998. Wouter Gudde erkendte manglende kvalitet og personlighed i truppen.

Sommeren 2023 ansatte klubben Dick Lukkien, og med en overvejende egenudviklet trup sikrede Groningen andenpladsen i Eerste Divisie 2023/24. En 2-0-sejr mod direkte konkurrent Roda JC i sidste runde sendte grøn-hvide retur til Eredivisie efter blot én sæson uden for det fine selskab.

Stadioner

Oosterparkstadion (1930’erne – 2006)

Det gamle Oosterparkstadion tjente både GVAV og siden FC Groningen som hjemmebane i over 70 år. Kapaciteten lå omkring 12.500, og de største tilskuertal blev målt i 1980’erne – højdepunktet var 21.500 mod Feyenoord i 1985. Det hollandske landshold spillede her to VM-kvalifikationskampe mod hhv. Cypern (1981) og Island (1983).

Euroborg – De Groene Hel (2006 – )

• Kapacitet: 22.525 siddende tilskuere
• Indviet: 13. januar 2006 med 2-0-sejr over Heerenveen
• Øgenavne: De Groene Hel, De Groene Kathedraal
• Tribuner: Tonny van Leeuwen-tribunen, Piet Fransen-tribunen, Koeman-familie-tribunen samt Skybox-siden
• Bæredygtighed: Siden 2014 er taget dækket af ca. 1.000 solpaneler

Euroborg lagde i 2007 græs til U21-EM-finalen, hvor Holland slog Serbien 4-1. I juni 2025 afvikledes her klubbens første seniormandskamp på herrelandsholdsniveau – Holland slog Malta 8-0.

Klubidentitet og kultur

Logoets udvikling

Umiddelbart efter stiftelsen blev offentligheden inviteret til at designe et klubemblem. 21-årige Reint Rozema vandt med en stiliseret grøn “G” i en cirkel – et motiv, der mindede om et hexagon på en fodbold. I 1993 tilføjede ledelsen en Pegasus for at signalere dynamik, men massiv fanmodstand fjernede hesten igen i 1996, og det oprindelige logo er siden bevaret.

Farver og spilledragter

Grøn og hvid stammer direkte fra Groningens byvåben. Først i 1975 fik trøjerne en officiel udstyrsproducent (Adidas), og i 1982 kom den første brystreklame (forsikringsselskabet AGO). Siden sæsonen 1991/92 har hjemmebanesættet været kendetegnet ved en hvid trøje med to lodrette grønne striber – et design, som i 2015 blev beskyttet gennem det såkaldte Gouden Aandeel mellem klub og supportergrupper.

Klublied, maskot og kampritualer

Klubsangen “Laat Ons Weer Eens Juichen!” blev skrevet af De Specials i 1974 og spilles ved indløb. I pausen og efter scoringer vender bestemte numre tilbage over højttalerne, hvilket forstærker stemningen.

Mascotten Groby – en isbjørn med nummer 71 på ryggen som reference til stiftelsesåret – hilser på publikum før hver hjemmekamp. Herudover afholder klubben årligt en stor Open Dag med spillerpræsentation; i 2011 besøgte ca. 25.000 fans arrangementet.

Organisation og ledelse

Selskabsstruktur

Professionel fodbold er organiseret i FC Groningen NV, hvor moder­selskabet FC Groningen Beheer BV ejer samtlige aktier.

Direktion og bestyrelse

Trænere gennem tiderne (udvalg)

Økonomi og kommercielle tiltag

Tidlige udfordringer og FIOD-sag

Allerede i 1960’erne kæmpede GVAV med store underskud – situationen, der førte til FC Groningens fødsel. På trods af tilskud fra byråd og lokalt erhvervsliv blev økonomien aldrig fuldt stabiliseret, og behovet for at udvikle egne spillere blev centralt.

I 1989 afslørede FIOD omfattende skatteunddragelse. Straffesagen førte til bortvisning af formand Renze de Vries og yderligere 700.000 gylden i skattekrav – en stor sum for datidens Groningen.

Transferøkonomi og sponsorater

• Største salg: Jørgen Strand Larsen til Celta de Vigo i 2022 for €11 mio.
• Dyreste indkøb: Oluwafemi Ajilore fra Midtjylland i 2008 for €3,3 mio.
• Kommercielle navne på Euroborg: NoordLease Stadion (2016), Hitachi Capital Mobility Stadion (2018), igen Euroborg (fra 2021).

Akademi og talentudvikling

Historie og struktur

Klubbens kostskole fra 1975 var en af de første af sin slags i Holland. Fokus på lokal rekruttering blev nødvendigt af finansiel sparsommelighed og har siden vist sig lønsomt.

Profiler fra egen avl

• Ronald & Erwin Koeman – debut i begyndelsen af 1980’erne
• Arjen Robben – debut 2000, senere Champions League-vinder
• Virgil van Dijk – udviklet i Groningen, Champions League-vinder 2019

Reserve- og U21-hold

Beloftenholdet deltog i Derde Divisie fra 2016, men blev trukket ud før sæsonen 2019/20 grundet nye dispensationsregler. Holdet spiller nu i den nationale Reservecompetitie, mens en ny under-21-liga er under etablering.

Supportere

Tilskuertal

Groningen har siden flytningen til Euroborg ligget stabilt omkring 20.000 solgte pladser pr. hjemmekamp. Under corona-pandemien 2020-22 blev flere kampe afviklet uden tilskuere.

Fanfraktioner

• Z-side – grundlagt slut 70’erne, den hårde kerne bag mål.
• Groningen Fanatics – eksisterede 2003-2017; opløst efter tab af gruppeattribut.
• Ultras Cruoninga – stiftet 2017 for at genoplive stemningen på Tonny van Leeuwen-tribunen.

Årlige traditioner

“Open Dag” før sæsonstart indeholder spillerpræsentation, aktiviteter på plænen og stande rundt om stadion – et samlingspunkt for hele regionen.

Rivalisering

Derby van het Noorden: sc Heerenveen

Groningens primære rival er sc Heerenveen fra naboprovinsen Friesland. Første betydningsfulde opgør kom i 1989/90 efter Heerenveens første oprykning. Rivaliseringen har siden budt på både sportslige dramer og kreative drillerier – eksempelvis blev statuen af Heerenveen-ikonet Abe Lenstra engang malet grøn-hvid.

Hondsrugderby: FC Emmen

Kampe mod FC Emmen kaldes Hondsrugderbyet. Intensiteten er lavere end mod Heerenveen og fokuserer mest på pointene, men lokal tv-dækning og publikumsinteresse er betydelig.

Meritter og hædersbevisninger

Nationale turneringer

Mindre sommerturneringer

• Maritiem Toernooi: vinder 1982, 1983, 2005
• Polar Cup: vinder 2006, 2008

Europæiske eventyr

Samlet deltagelse

I alt har Groningen opnået 30,5 koefficient-point hos UEFA, og den mest mindeværdige sejr er fortsat den samlede 4-2-triumf over Atlético Madrid i 1983.

Rekorder og statistik

Holdrekorder

• Største sejr: 10-1 mod DVS ’33 – KNVB Beker 1999/2000
• Største ligasejr: 7-1 mod Willem II – Eredivisie 2010/11
• Største nederlag: 0-9 mod Ajax – Eredivisie 1973/74

Individuelle rekorder

• Flest kampe: Jan van Dijk – 537 (1975-1992)
• Flest mål: Peter Houtman – 128 (tre perioder)
• Flest mål på én sæson: Peter Houtman – 31 (1977/78)
• Yngste debutant: Richairo Živković – 16 år, 88 dage (2012)
• Ældste spiller: Peter van der Vlag – 37 år, 163 dage (2015)

Kendte profiler

Bemærkelsesværdige spillere

Fire tidligere Groningen-spillere har senere løftet Champions League-trofæet: Arjen Robben (Bayern München 2013), Ronald Koeman (FC Barcelona 1992), Virgil van Dijk (Liverpool 2019) og Luis Suárez (Barcelona 2015). Ronald Koeman indgik tillige i Hollands europamesterhold 1988, mens Robben opnåede 96 landskampe.

Centrale trænere

Nogle trænere har sat særligt varige spor:

• Theo Verlangen – skabte grundlaget for 1980’ernes succes.
• Hans Westerhof – førte holdet til historisk 3. plads 1991.
• Ron Jans – længst siddende træner; stod bag Euroborg-æraens indtog.
• Erwin van de Looi – sikrede klubbens første store titel i 2015.

Nuværende sportslige setup

Førsteholdstruppen

Truppen ændrer sig løbende; seneste officielle opdatering fra 11. juli 2025 fremgår af klubbens hjemmeside. Særligt bemærkelsesværdigt er den store andel af egenudviklede spillere, der også udgjorde rygraden i oprykningsholdet 2024.

Stab

Cheftræner Dick Lukkien assisteres af et trænerteam med speciale i både fysisk træning og talentudvikling. Den sportslige linje formuleres i samspil mellem trænerstaben og den udvidede direktion, efter Mark-Jan Fledderus’ afgang i februar 2023.

Fremtidsperspektiver

Med oprykningen i hus, en forlænget direktørkontrakt til 2026 og et strategisk program, der fokuserer på bæredygtig vækst, står FC Groningen foran en ny fase. En prioritet er at konsolidere sig i midterfeltet af Eredivisie, fortsat udvikle egne talenter og igen spille europæisk fodbold – ambitioner, som symbolsk er sammenfattet i visionen om, at hele byen skal “marchere” fra Euroborg til den centrale Grote Markt i fest, når næste titelsejr engang kommer i hus.