Fortuna Sittard er en professionel fodboldklub fra den sydlige, limburgske del af Nederlandene, nærmere bestemt fra kommunen Sittard-Geleen på grænsen til Tyskland og Belgien. Klubben spiller sine hjemmekampe i det 12.500 tilskuer store Fortuna Sittard Stadion og har siden oprykningen i 2018 igen været fast bestanddel af Eredivisie, den hollandske æresdivision.

Klubben blev etableret den 1. juli 1968 som en fusion mellem to allerede professionelle naboklubber: det traditionsrige Fortuna ’54 fra Geleen og RKSV Sittardia fra Sittard. I de første knap elleve år bar den nye forening det sammensatte navn Fortuna-Sittardia Combinatie, ofte forkortet til Fortuna SC eller bare FSC, før navnet i daglig tale blev det kortere og mere mundrette Fortuna Sittard.

Historien om Fortuna Sittard er præget af markante opture og alvorlige nedture. Fra triumfer i KNVB-pokalen via europæiske kvartfinaler i 1980’erne til gentagne eksistenstruende økonomiske kriser efter årtusindskiftet – og senest den tyrkiske overtagelse, som blev begyndelsen på en ny sportslig stabilitet. Nedenfor udfoldes klubbens udvikling kronologisk og tematisk i en række afsnit, der tilsammen udgør en dybdegående og faktabaseret gennemgang af alle væsentlige forhold omkring Fortuna Sittard.

Historisk baggrund

Forløberne Fortuna ’54 og RKSV Sittardia

Fortuna ’54 blev grundlagt i 1954 som en af de første fuldtidsprofessionelle klubber i Nederlandene. Geleen-klubben nåede hurtigt frem til toppen af landets fodboldhierarki og vandt KNVB-pokalen to gange, i 1956/57 og 1963/64. I ligaen opnåede Fortuna ’54 bemærkelsesværdige placeringer med en sølvmedalje, en fjerde- og en tredjeplads i tre på hinanden følgende sæsoner i slutningen af 1950’erne.

RKSV Sittardia – dannet allerede før krigen, men professionel fra 1955 – havde en mindre prangende merithistorik. Klubben nåede ganske vist at spille i alle fire øverste nationale rækker mellem 1955 og 1968, men resultaterne lå generelt i midterfeltet, og truslen om nedrykning lurede jævnligt.

Fusionen i 1968

Begge forløberklubber rykkede ud af Eredivisie i 1968, og presset fra økonomiske problemer førte til en sammenlægning den 1. juli 1968. Den nye klub fik lov at beholde en plads i den øverste række, da Xerxes/DHC samtidigt forsvandt fra ligasystemet. Sportsligt blev det dog til øjeblikkelig degradering efter kun én sæson.

Vejen gennem Eerste Divisie (1969-1982)

Det første årti i den næstbedste række blev en ujævn rejse. Allernederst toppede truslen om endnu et fald til den nu nedlagte Tweede Divisie i debutåret 1969/70, hvor Fortuna kun holdt sig oppe med ét points margin. Da nedrykning senere blev afskaffet, kunne klubben vende blikket opad.

Periodetitler i 1973/74 og 1975/76 førte til to mislykkede playoff-forsøg. I 1978/79 var Fortuna blot ét point fra den forløsende oprykning i den afsluttende runde af slutspillet. Først i 1981/82 kom gennembruddet: en 3-1-sejr over SC Heracles sikrede oprykningen efter 13 års fravær fra landets bedste række.

Gyldne perioder i 1980’erne og 1990’erne

Stabilisering og europæisk eventyr

I de efterfølgende 11 sæsoner formåede Fortuna at etablere sig som en solid Eredivisie-klub med gentagne placeringer i den øverste halvdel af tabellen. Pokalturneringen kastede en finaleplads af sig allerede i 1983/84, og samme sæson nåede holdet under træner Bert Jacobs helt til kvartfinalen i Europacup II – kulminationen på en periode, hvor De Baandert-stadion ofte talte over 10.000 tilskuere.

Nye talenter og Bert van Marwijk

Nedgangen satte ind i starten af 1990’erne med en gradvis dårligere ligaposition. Nedrykningen i 1993 blev fulgt af et svært 1994-år, men med Pim Verbeek ved roret vandt Fortuna Eerste Divisie i 1994/95 og rykkede omgående op igen. Datidens trup omfattede unge talenter som Mark van Bommel og Fernando Ricksen.

I 1998 nåede klubben sin hidtil højeste ligaplacering – en syvendeplads – og året efter eliminerede man storfavoritten PSV på udebane i pokalsemifinalen, inden finalen blev tabt til Ajax. I 1999/2000 forlod succestræner Bert van Marwijk Sittard til fordel for Feyenoord, og et år senere begyndte en ny nedtur, der endte med nedrykning i 2001/02.

Nedtur og finansielle problemer (2002-2016)

Gældskrise og stadionproblemer

Efter faldet fra Eredivisie fulgte 16 sæsoner, hvor Fortuna kun tre gange sluttede i venstre side af tabellen. En gæld på op mod 24 mio. euro, et kun halvfærdigt stadion og utilstrækkelige indtægter truede klubbens eksistens i årene 2000-2005. Salget af stadionet – fra 2005 ejet af projektudvikleren Offermans-Joosten – var en nødvendig, men ikke tilstrækkelig redningsplanke.

Licenssagen 2009

Den 19. maj 2009 meddelte KNVB, at Fortuna ville få frataget sin proflicens fra den kommende sæson. Den uafhængige fond ”Trots op Fortuna” reducerede kort forinden klubbens gæld fra godt 5,3 mio. til under 0,7 mio. euro, og en indbringelse for civil domstol gav medhold: i juni 2009 fastslog retten, at Fortuna måtte fortsætte i Eerste Divisie, og KNVB accepterede afgørelsen.

Vedvarende usikkerhed

Selv om KNVB ophøjede klubben til den økonomisk mere betryggende kategori 2 i 2010, manglede der fortsat likviditet. I oktober 2012 var der efter eget udsagn blot 200 euro på bankkontoen, og et nyt kollaps lurede. Sportsligt nåede Fortuna playoff-pladser i 2013 og 2014, men begge gange røg man ud mod De Graafschap. Placeringen i 2015 blev næstsidst.

Overtagelsen og sportslig genfødsel

Işıtan Gün træder til

I 2016 indtrådte den tyrkiske investor Işıtan Gün som hovedaktionær. Den tidligere Galatasaray-COO bragte ny kapital, spillere på leje og en markant organisationsændring. Den første halvsæson var svær, men trænerskiftet til nigerianske Sunday Oliseh i december 2016 blev et vendepunkt.

Olisehs rekorder og periodetitlen

• Otto hjemmesejre i træk – klubrekord.
• Største udesejr nogensinde: 0-6 mod Telstar.
• Periodetitel 12. januar 2018 efter 2-1 over Jong Ajax.

Oliseh blev dog suspenderet 14. februar 2018 på grund af ”gentagne og bebrejdelsesværdige handlinger”. Han hævdede selv, at han nægtede at deltage i ulovlige aktiviteter.

Tilbage i Eredivisie

Oprykningen 2017/18

Fortuna sluttede sæsonen som nummer to – kun overgået af Jong Ajax, der ikke kan rykke op. Derved vendte Sittard-klubben tilbage til landets fineste selskab efter 16 års fravær.

Sæsonforløb 2019-2024

I 2019/20-sæsonen endte Fortuna på 16.-pladsen, men COVID-19-pandemien førte til annullering af nedrykning, og kontrakten i Eredivisie blev bevaret. Året efter blev det til en 11.-plads, i 2021/22 en 15.-plads, mens sæsonerne 2022/23 og 2023/24 bød på henholdsvis 13.- og 10.-pladser – de mest komfortable placeringer siden oprykningen.

Stadion og infrastruktur

De Baandert (1950-1999)

Fortuna spillede indtil oktober 1999 sine kampe på De Baandert. Det gamle anlæg lagde i storhedstiden 1980-1990-stykker græs til femcifrede tilskuertal.

Fortuna Sittard Stadion

Det nuværende stadion blev indviet 14. november 1999 med en venskabskamp mod FC Schalke 04 (1-1). Kapaciteten er 12.800 siddepladser – heraf cirka 800 til udeholdets fans. Faciliteterne spænder fra møde- og konferencerum til business-lounges.

Sportzone Limburg og udbygning

I 2011-2013 blev stadionområdet indlemmet i den regionale sports- og uddannelsessatsning Sportzone Limburg. Fitland XL åbnede nordvest for arenaen i 2013, og samme år startede opførelsen af et sportshotel i nordøstfløjen.

Identitet, kultur og fanmiljø

Fortuna har traditionelt et loyalt, regionalt funderet publikum fra både Sittard, Geleen og omegn. I 1980’erne var tilskuergennemsnittet omkring 10.000, hvilket svarede til en betydelig del af byens indbyggertal. I 2003 gik to fans så langt som at donere hele deres lottogevinst til klubben for at afværge konkurs. Initiativet ”Trots op Fortuna” blev senere et centralt omdrejningspunkt for gældssaneringen.

Organisation og ledelse

Klubbens selskabsstruktur omfatter en professionel ledelse og et førstehold med egen stab. Financial Fair Play-krav og KNVB’s licensregler har siden 2010 placeret Fortuna i kategori 2, hvilket betyder, at forbundet vurderer økonomien som værende under kontrol.

Sportslig æresliste

*Titler vundet af forløberklubben Fortuna ’54.

Europæiske meritter

Det bedste internationale resultat er en kvartfinale i Europacup II i 1985. Derudover har både Fortuna ’54 og det nuværende Fortuna Sittard deltaget sporadisk i Intertoto-turneringer.

Holdet

Profiler fra talentudviklingen

• Mark van Bommel – senere landsholdsspiller og Champions League-vinder.
• Fernando Ricksen – landsholdsspiller og Rangers-profil.
• Kevin Hofland – Eredivisie-profil og senere træner.
• Wilfred Bouma og Patrick Paauwe – hentet unge fra PSV, udviklet videre i Sittard.

Aktuel trup

Senest opdateret 17. juli 2025 ifølge klubbens officielle oplysninger.

Trænere gennem tiderne

Kvindefodbold

Første satsning (2012-2016)

I juni 2012 overtog Fortuna et kvindehold fra amatørklubben RKTSV. Holdet spillede oprindeligt i Topklasse, men genopstod i 2015/16-sæsonen under navnet Fortuna ’54 og havde base på Sportcomplex Sanderbout.

Ny afdeling og opløsning (2022-2025)

Januar 2022 markerede en ny begyndelse: Fortuna lancerede igen et kvindehold – denne gang i Vrouwen Eredivisie. Med fuldtidskontrakter og hjemmekampe i hovedstadionet leverede holdet en tredjeplads i debutåret og en fjerdeplads samt pokalfinale i 2023/24, med topscorer Tessa Wullaert som profil. Økonomiske realiteter førte dog til en opløsning af afdelingen i sommeren 2025.

Statistik og rekorder

• Største udesejr: 0-6 mod Telstar, 2017/18-sæsonen.
• Flest hjemmesejre i træk: 8 (satte rekord under Sunday Oliseh).

Sæsonoversigt siden 1956

Fortuna ’54 deltog i professionel fodbold fra introduktionen i 1956; den samlede år-for-år-tabel er omfattende og kan konsulteres i ligaens officielle statistikarkiver. Hovedlinjerne er:

1. 1956-1968: Primært i Eredivisie (som Fortuna ’54 og Sittardia).
2. 1969-1982: Længere periode i Eerste Divisie.
3. 1982-1993: 11 år i træk i Eredivisie.
4. 1995-2002: Anden længerevarende æra i den øverste række.
5. 2002-2018: 16 sæsoner i Eerste Divisie.
6. 2018- : Igen i Eredivisie med midterplaceringer fra 2021 og frem.

Bemærkelsesværdige spillere

• Mark van Bommel – kendt for sine pasnings- og lederegenskaber.
• Fernando Ricksen – alsidig højreback/højrekant med stor energi.
• Kevin Hofland – midterforsvarer og anfører.
• Tessa Wullaert – kvindeholdets topscorer og Player of the Year 2023/24.

Fremtidsudsigter

Efter de seneste års placeringer midt i tabellen er målsætningen at konsolidere status som stabil Eredivisie-klub og sikre en sund økonomi, der kan understøtte talentudvikling og eventuelle ambitioner om deltagelse i internationale turneringer. Klubbens ledelse har siden overtagelsen i 2016 arbejdet på at balancere sport og økonomi – en nødvendighed i lyset af tidligere års erfaringer.

Den regionale forankring, nye kommercielle muligheder i Sportzone Limburg og den stadig loyale fanbase giver et realistisk grundlag for fortsat fremgang – forudsat at de økonomiske lærepenge fra 2000’ernes kriser ikke glemmes.

Fortuna Sittard fremstår dermed i 2025 som et eksempel på en traditionsklub, der har bevæget sig fra randeksistens til en solid plads i topfodboldens midterfelt – stadig under udvikling, men igen med fremtiden i egne hænder.