FC Twente er en af de mest markante fodboldinstitutioner i det østlige Holland. Klubben blev etableret i 1965 som et produkt af den regionale fusionsbølge, der forenede stolte, men økonomisk pressede traditionsklubber i én ny, ambitiøs organisation. Siden da har FC Twente sat sig varige aftryk på både hollandsk og international fodbold – kulminerende i det historiske hollandske mesterskab i 2009/10, tre KNVB-pokaltitler og en række bemærkelsesværdige europæiske eventyr.

De røde trøjer fra Enschede – populært kaldet De Tukkers – har oplevet dramatiske op- og nedture: fra den glamourøse guldalder under trænerduoen Kees Rijvers og Spitz Kohn til en kaotisk økonomisk deroute, licens-struer og to nedrykninger. Alligevel har klubben gang på gang formået at genopfinde sig selv gennem målrettet talentudvikling, et passioneret publikum og ikke mindst solid forankring i Twentes stærke regionale identitet.

I dag spiller FC Twente sine hjemmekampe i det særdeles stemningsfulde De Grolsch Veste, råder over en fælles akademistruktur med Heracles Almelo og kan prale af et kvindehold, der tilhører den absolutte top i Nederlandene. Nedenfor udfoldes klubbens historie, struktur, præstationer, kultur og meget mere i et omfattende leksikonisk portræt.

Historisk udvikling

Fusionen og grundlæggelsen (1965)

FC Twente så officielt dagens lys 1. juli 1965, da Sportclub Enschede (Eredivisie) og Enschedese Boys (Eerste Divisie) smeltede sammen. Ideen om en fælles “FC Enschede” blev allerede luftet i 1950’erne i forbindelse med opførelsen af Stadion Het Diekman, men først de voksende gældsbyrder i starten af 1960’erne gjorde fusionen uomgængelig. På den legendariske “Nacht van Vrieler” – 13. april 1965 – stemte begge klubbers medlemmer for sammenslutningen, og navnet F.C. Twente ’65 blev valgt for at signalere, at også andre foreninger fra regionen Twente kunne slutte sig til projektet.

Guldalderen under Rijvers og Kohn (1965-1980)

Starten var hård; overtagne gældsposter og en for dyr spillertrup pressede økonomien. Men med ansættelsen af den dengang blot 40-årige Kees Rijvers i 1966 skiftede kursen radikalt. Han satsede på unge talenter som Epi Drost, Theo Pahlplatz, Dick van Dijk, Eddy Achterberg og de senere hollandske landsholdsspillere René og Willy van de Kerkhof. Samtidig genererede frasalg – eksempelvis Paja Samardžić til Feyenoord for et dengang astronomisk beløb på en halv million gulden – både gældssanering og nyindkøb.

Resultaterne udeblev ikke: to tredjepladser (1969/70 og 1971/72) og semifinaler i både KNVB-pokalen og den europæiske Messebycup. Da Rijvers i 1972 drog til PSV, overtog assistenten Spitz Kohn og hævede barren yderligere. Under Kohn nåede Twente UEFA-cupfinalen 1974/75 (nederlag til Borussia Mönchengladbach), var pokalfinalist i 1975 og 1979 samt hollandsk sølvvinder i 1973/74. Kronen på værket blev klubbens første store trofæ: KNVB-pokalen 1976/77 efter 3-0 over PEC Zwolle.

Nedtur og første nedrykning (1980-1992)

Fra begyndelsen af 1980’erne mistede klubben profiler som Hallvar Thoresen og Martin Jol, og sportslig stagnation førte til nedrykningen i 1982/83. Under Fritz Korbach rykkede FC Twente dog straks op igen via en andenplads i Eerste Divisie 1983/84, men frem mod 1990’erne blev klubben kendt for mange uafgjorte kampe, vigende tilskuertal (under 6.000 i snit) og tragiske dødsfald blandt spillerne Andy Scharmin (1989) og Tom Krommendijk (1990).

Fra Diekman til Arke Stadion (1992-1998)

Rob Baan førte Twente tilbage i subtoppen med to femtepladser og europæisk kvalifikation, bl.a. assisteret af stortalenter som Arnold Bruggink. I 1998 sagde klubben farvel til det aldrende Het Diekman og indviede det moderne Arke Stadion (senere De Grolsch Veste) med en 3-0-sejr over PSV den 10. maj 1998.

Folkevandring og økonomisk kollaps (1998-2003)

Hans Meyer og siden Fred Rutten styrede holdet sikkert i Eredivisie, og i 2001 sikrede Twente sin anden KNVB-pokal efter en episk straffesparkssejr mod PSV. Der var tale om en sand “volksverhuizing”, da over 30.000 Twente-fans indtog De Kuip. Men sportslig succes kunne ikke skjule økonomisk mismanagement, og klubben var tæt på konkurs i 2002/03 med bl.a. et skattekrav på 3,1 mio. €.

Genopbygning og mesterskab (2003-2011)

Det nye ledelsespar Joop Munsterman (formand) og Johan Plageman (teknisk direktør) lancerede “FC Twente in de steigers” – et spare- og talentprogram, som også betød farvel til klubikonet Sander Boschker (dog midlertidigt). I 2006 overtog Fred Rutten som træner/teknisk chef og installerede et udtalt topsportsmiljø. Da Steve McClaren tog roret i 2008, blev fundamentet forendeligt forløst: sølv i 2008/09, tabt pokalfinale, men i 2009/10 kulminerede indsatsen med klubbens første og hidtil eneste Eredivisie-mesterskab – kun to nederlag i hele sæsonen.

McClaren forlod derefter klubben, men under Michel Preud’homme fulgte yderligere triumfer: Johan Cruijff Schaal 2010, Europa-League-kvartfinale 2010/11 og pokalsejr i 2011 efter 3-2 over Ajax. Et mistet mesterskab i sidste spillerunde samme år ændrede dog ikke billedet af en ny storhedstid.

Sportlig nedgang og licenskrise (2011-2016)

Co Adriaanse, Steve McClaren (igen) og Alfred Schreuder formåede ikke at fastholde momentum. I 2015 fik klubben for første gang pointstraf (to gange –3) for brud på KNVB’s økonomiske krav, og Joop Munsterman trak sig. Dokumentlæk omkring tredjepartsselskabet Doyen Sports forværrede situationen, og i 2016 stod klubben til tvangsnedrykning. En appel reddede dog Eredivisie-status mod en bøde på 181.000 €.

Anden nedrykning og hurtig tilbagevenden (2017-2019)

Eskaleringen fortsatte, og sportsligt kulminerede krisen 29. april 2018 med et 5-0-nederlag til Vitesse, der definitivt sendte FC Twente ned i Eerste Divisie for anden gang. I 2018/19 var man dog suveræn: fra december tabte holdet ikke i 15 kampe, og den 22. april 2019 blev oprykningen sikret trods 0-0 mod Jong AZ, da Sparta Rotterdam tabte.

Stabilisering og ny europæisk æra (2019- )

Marino Pusić fik ikke lov at fortsætte efter oprykningen. Gonzalo García overtog, men COVID-19-pandemien afbrød 2019/20-sæsonen, som Twente sluttede som nr. 14. Ron Jans kom til i 2020 og førte via en 4.-plads i 2021/22 klubben tilbage i europæisk fodbold (UEFA Conference League). I 2022/23 var man ubesejret hjemme i ligaen og sikrede endnu en europæisk billet gennem play-off-sejre over Heerenveen og Sparta. Siden sommeren 2023 ledes førsteholdet af Joseph Oosting, der allerede er kontraktforlænget til 2027.

Meritter og titler

Nationale trofæer

Europæiske højdepunkter

Stadion og faciliteter

De Grolsch Veste

Det nuværende stadion blev indviet 10. maj 1998 og hed oprindeligt Arke Stadion. Kapaciteten var først 13.500 (senere 13.250). I 2008/09 kom en delvis anden ring til (24.200 pladser), og i 2011 rundede man 30.000 efter en større udvidelse – dog ikke uden tragedie: Den 7. juli 2011 kollapsede en del af taget under byggeriet, hvilket kostede to menneskeliv og sårede tretten.

Stadionnavnet er inspireret af bryggeriet Grolsch og det oldnederlandske ord “veste” (fæstning) – en klar henvisning til hjemmepublikummets rygte som en svær bastion for gæsterne. Efter en kort periode, hvor anlægget var ejet af kommunen Enschede (2015-2017), er det igen i klubbens eje.

Stadion Het Diekman (–1998)

Twentes oprindelige hjemmebane blev bygget til SC Enschede i 1956 og husede historiske kampe som 5-1 over Ajax i 1968/69. Manglende kommercielle muligheder og moderniseringsbehov gjorde dog et nyt stadion nødvendigt.

Træningscenter Hengelo

Siden 2001 har træningsfaciliteterne ligget ved Fanny Blankers-Koen-stadion i Hengelo. Hele den sportslige og medicinske stab har base her, og anlægget deles med Heracles Almelo som del af den fælles FC Twente / Heracles Academie. Der arbejdes på et nyt center ved Sportpark Het Diekman, hvor herre- og kvindesenior forventes samlet.

Identitet og symboler

Klubvåben

Det første våben (1965) viste det stejlende Twentse ros inde i en klassisk læderbold. I 1995 kom en cirkulær, todelt rød-hvid version, mens jubilæumsåret 2006 bragte det nuværende moderne skjold, hvor rosset igen indgår sammen med stiftelsesåret 1965.

Dragtfarver

Klubreglementet fra 1965 foreskrev rødt trøje, hvidt shorts og røde strømper. Allerede få år efter forsvandt de hvide bukser, og FC Twente har siden været Hollands eneste professionelle klub i helrødt hjemmekit. Reservefarverne skifter årligt – fra helhvidt (jubilæum 2005/06) til lyseblåt (2007/08, 2009/10) og antracitgråt (2008/09).

Sponsorer og udstyrsleverandører

• Første træningsjacksponsor: Grolsch (1970/71)
• Første officielle trøjesponsor: 1982/83-sæsonen
• Langvarig hovedsponsor: Arke (2005/06-2012/13)
• Trøjepartnere gennem årene: BURRDA (2011/12), Nike (2012-2016), Sondico (2016-2019), Kick’s 21 (2019/20), Meyba (2020/21), Castore (fra 2023/24)

Organisation og ledelse

Ejerskab og struktur

Efter omdannelsen fra fond til aktieselskab i 1980’erne ejes FC Twente af forskellige andelshavere, men stadionet har – med undtagelse af 2015-17 – været på klubbens hænder. Hovedkontoret ligger i De Grolsch Veste.

Formænd (udpluk)

Cheftrænere (udvalgte)

• Kees Rijvers (1966-72)
• Spitz Kohn (1972-79)
• Hans Meyer (1996-99)
• Fred Rutten (1999-2001 & 2006-2008)
• Steve McClaren (2008-2010 & 2012-2013)
• Michel Preud’homme (2010-2011)
• Co Adriaanse (2011)
• Ron Jans (2020-2023)
• Joseph Oosting (2023- )

Talentudvikling

FC Twente / Heracles Academie

Siden 2002 har FC Twente samarbejdet med Heracles Almelo om talentudvikling. Akademiet har fra sin første KNVB-audit opnået de maksimale fire stjerner. Fra U-12 til U-21 trænes de unge på fælles anlæg i Hengelo. Kendte graduates tæller Jan Vennegoor of Hesselink, Karim El Ahmadi, Wout Brama, Marko Arnautović og Collins John.

Jong FC Twente

Beloftemandskabet spillede 2013-2015 i Eerste Divisie, men blev afmeldt i økonomiens tegn. Siden 2021 indgår U-21-holdet i den fælles akademistruktur.

FC Twente Vrouwen

Kvindeholdet blev etableret ved starten af den professionelle eredivisie for kvinder 2007/08 og vandt pokalen allerede i debutåret. Det første nationale mesterskab kom i 2010/11, hvorefter holdet dominerede BeNe League-æraen med både hollandske og samlede titler i 2012/13 og 2013/14. Siden 2015 er yderligere fem mesterskaber kommet til (senest 2023/24). Joran Pot har trænet holdet siden 2022 og afløses af Corina Dekker i 2025.

Supporterkultur

Supportergrupper

• Vak-P – den mest fanatiske kurve bag målet.
• De Vriendenkring – ældste organiserede fangruppe.
• Over 30 officielle supporterklubber i Twente og Achterhoek samt fan-afdelinger i bl.a. Tyskland (Arke Noah), Australien (Tukkeroos) og Skotland (Stranraer).

Rivaliteter

Derby van het Oosten mod Go Ahead Eagles, den regionale dyst mod Heracles Almelo, og historiske spændinger med FC Groningen, FC Utrecht og Feyenoord (sidstnævnte pga. drabet på Twente-fan Erik Lassche i 1991).

Sange og ritualer

“You’ll Never Walk Alone” synges før hver kickoff, mens Bert ter Brugges “Rood Hart” fra 2008 har kultstatus. Projektet Wall of Fame og Blaise Nkufo-statuen ved stadion er faninitiativer.

Massemedier og kommunikation

RTV Oost og dagbladet TC Tubantia dækker klubben tæt. FC Twente lancerede allerede i 1995 en officiel hjemmeside og sendte i 1998 en kamp live på nettet – en hollandsk premiere. Klubbens egen radio (fra 2008), TV-kanal (fra 2008) og mobilapp (fra 2010) understøtter kommunikationen.

Samfundsengagement

Via projekterne “Scoren in de wijk”, “Scoren met gezondheid” og “Scoren met werk” arbejder klubben med sundhed, uddannelse, integration og beskæftigelse i udvalgte boligkvarterer (Twekkelerveld, Berflo Es, Velve-Lindenhof). Sociale fodboldturneringer for handicappede afvikles årligt.

Statistik og rekorder

Top 5 – flest ligakampe

Top 3 – flest mål alle turneringer

1. Blaise Nkufo – 138
2. Jan Jeuring – 137
3. Dick van Dijk – 121*

*Van Dijk scorede endvidere 30 ligamål i sæsonen 1968/69 – fortsat klubrekord for én sæson.

Defensiv rekord

I Eredivisie-sæsonen 1971/72 lukkede FC Twente blot 13 mål ind – et bestående hollandsk rekordlavt antal.

Hall of Fame

Ereledere (udvalg)

• Henny Iliohan – bestyrelsesmedlem fra stiftelsen
• Kees Rijvers – cheftræner & teknisk direktør, æresmedlem 2019
• Desmond Tutu – æresmedlem 2012 efter besøg i klubben
• Kick van der Vall – spiller og kommerciel frontfigur, æresmedlem 2023

Markante spillere

Ud over topscorerne ovenfor rummer Twentes historie profiler som Hallvar Thoresen, Theo Pahlplatz, Piet Schrijvers, Bryan Ruiz, Miroslav Stoch, Hakim Ziyech og Blaise Nkufo.

Landsholdsspillere

Theo Pahlplatz er klubrekordholder med 13 kampe for Nederlandene som Twente-spiller. De fleste A-landskampe for et andet land i Twente-perioden tilskrives burkinske Rahim, mens René van de Kerkhof (47 landskampe i alt) kun spillede én af dem som Twente-mand. På én dag – 27. marts 1974 – startede tre Twentespillere (Schrijvers, Van Ierssel, Notten) i Oranje.

Nuværende førstehold og stab

Trup (sommer 2025)

Den fulde trupliste fremgår af klubbens officielle kanaler; nøglefigurer under Joseph Oosting omfatter Robin Pröpper (anfører), Ricky van Wolfswinkel, Václav Černý, Mees Hilgers og Michal Sadílek.

Teknisk stab

• Cheftræner: Joseph Oosting (kontrakt til 2027)
• Assistenttrænere: Peter Uneken, Jeffrey de Visscher, Rein Baart (fra 2024/25), Ivar van Dinteren (fra 2025/26)
• Teknisk direktør: Arnold Bruggink (med rådgiver Jan Streuer)

Tilslutninger og venskabsklubber

FC Twente har officielle samarbejdsaftaler med blandt andre Dayton Dutch Lions (USA), Qarabağ (Fra Aserbajdsjan), Kozármisleny (Ungarn) og Stranraer (Skotland) samt selvfølgelig regionalkonkurrenten Heracles Almelo i akademisamarbejdet.

Fremtidsperspektiver

Med økonomien bragt under kontrol, stadion solidt fyldt og et talentpipeline, der atter producerer, har FC Twente sat kursen mod regelmæssig europæisk deltagelse. Klubben sigter mod – som formuleret i strategiplanen “More than a feeling” – permanent at høre hjemme i Eredivisies top 5 og jævnligt måle sig med Europas subtop. De historiske erfaringer på både godt og ondt har givet Twente et realistisk, men ambitiøst udgangspunkt: at fastholde status som regionens stærkeste fodboldfyrtårn, funderet på solid talentdrift, intens fanloyalitet og en samfundsmæssig rolle, der rækker ud over de 90 minutter på grønsværen.