FC Dordrecht er én af de ældste overlevende fodboldklubber i Nederlandene, og den lange historie afspejler centrale udviklingslinjer i både hollandsk og international klubfodbold. Klubben blev stiftet allerede i 1883, længe før begrebet »professionel fodbold« fandtes, og har siden gennemløbet et usædvanligt antal navneskift, farveændringer, organisatoriske nyordninger, fusioner og genopfindelser. Alligevel har de »Schapekoppen« – som både klubbens tilhængere og byens indbyggere kaldes – bevaret en stærk lokal forankring i havnebyen Dordrecht på det såkaldte »Eiland van Dordt« i Sydholland.

Klubben har i flere perioder haft karakter af en fodboldmæssig elevator mellem de to øverste rækker i det hollandske ligasystem. Kortvarige ophold i Eredivisie er blevet afløst af længere sammenhængende afsnit i Eerste Divisie, hvor FC Dordrecht oftest har befundet sig. Blandt højdepunkterne er to sejre i KNVB Beker i første halvdel af det 20. århundrede og to mesterskaber i Eerste Divisie i nyere tid, senest i 1993/94.

De senere år har klubben arbejdet med en kombination af stram økonomisk styring, talentudvikling, strategiske låneaftaler og gentagne organisatoriske reformer for at fastholde sin status som professionel klub. Den fortsatte modernisering af det beskedne, men ikoniske stadion på Krommedijk, partnerskaber med større klubber som Feyenoord og tætte bånd til et engageret lokalt fanmiljø udgør tilsammen rammen om FC Dordrechts nutidige virke.

Identitet, stiftelse og tidlige år

Fra cricket til fodbold

Klubben så dagens lys den 16. august 1883 som Dordrechtsche Cricket Club (DCC). Allerede i 1891 tilføjede man fodboldaktiviteter, hvilket førte til navnet Dordrechtsche Cricket en Football Club (DCFC). Da fodbolden hurtigt viste sig mere populær end cricketen, droppede foreningen i 1899 cricket helt og reorganiserede sig under navnet Dordrechtsche Football Club (DFC). Klubbens første genkendelige farver var rød-hvide trøjer, som forblev bærende i mere end et halvt århundrede.

Overgang til professionel fodbold (1954)

Professionel fodbold blev indført i Nederlandene i 1954, og DFC tilsluttede sig straks den nye struktur. Dermed blev klubben en fast bestanddel af det nationale ligasystem og lagde grunden til den professionelle afdeling, der senere skulle kaste flere navneskift af sig.

Navneskift og klublogo gennem tiderne

Historisk udvikling – kronologisk gennemgang

DS’79-epoken (1979-1990)

I 1979 iværksatte formand og hovedsponsor Nico de Vries – direktør i olieselskabet Frisol – en omfattende professionalisering. Resultatet blev navneskiftet til DS’79, hvor DS stod for Drechtsteden, den floddelta-region klubben gerne ville favne. Samtidig skiftede man fra de klassiske rød-hvide trøjer til en opsigtsvækkende gul-blå dragt.

DS’79 formåede gradvist at tiltrække større lokal interesse. I januar 1981 opnåede klubben formentlig sin største mediebevågenhed, da Johan Cruyff spillede tre opvisningskampe i den gul-blå trøje – mod Chelsea på Stamford Bridge (4-2), hjemme mod Ajax (2-1) og ude mod Charleroi (1-7).

• 1982/83: DS’79 vinder Eerste Divisie og rykker op.
• 1983/84: Nedrykning efter én sæson i Eredivisie under trænerduoen Hans Dorjee og Joop van Daele.
• 1986/87: Genoprykning via playoff med Simon Kistemaker som cheftræner – endnu en direkte nedrykning følger.
• 1989/90: Epi Drost overtager, men klubben ender sidst i Eerste Divisie.

Dordrecht’90 og fusionen med SVV (1990-2001)

Nye økonomiske kræfter kom til i skikkelse af Cees den Braven, hvorefter klubben skiftede navn til Dordrecht’90 og antog firmaets grøn-hvide farver. Kommerciel manager blev Margo Gerrits, den første kvindelige manager i hollandsk professionel fodbold.

1. juli 1991 fusionerede klubben med Schiedamse Voetbal Vereniging, og navnet SVV/Dordrecht’90 sikrede adgang til SVV’s Eredivisie-licens. Under Dick Advocaat og Han Berger sluttede man som nummer 15 og forblev for første gang nogensinde én sæson i top-rækken uden at rykke ud.

Samme sommer deltog klubben for første og hidtil eneste gang i europæisk turnering – UEFA Intertoto Cup – i gruppeopgør mod Hammarby (Sverige), Aalborg (Danmark) og Saarbrücken (Tyskland).

I 1992 vendte den negative spiral tilbage med en 18. og sidsteplads i ligaen, og efter nedrykningen droppede man tilføjelsen »SVV«. Dordrecht’90 sikrede dog straks et nyt højdepunkt, da Nico van Zoghel førte holdet til Eerste Divisie-mesterskabet i 1993/94. Også denne gang blev opholdet i Eredivisie kort – direkte nedrykning fulgte.

Formandsskiftet fra Cees den Braven til den tidligere topdommer Frans Derks indledte en periode med begrænset sportslig succes. Klubbens bedste øjeblik i denne æra var en uventet playoff-plads i 1998/99 trods en 14. plads i den samlede stilling.

Tilbage til FC Dordrecht (2002-)

Nye ledelsesstrukturer

1. juli 2002 tog klubben navnet FC Dordrecht igen. Da holdet endte på sidstepladsen i 2002/03, trådte Frans Derks tilbage, og Ad Heijsman – selv med rødder i moderklubben DFC – blev ny formand. Samtidig blev den tidligere spiller Marco Boogers udnævnt til teknisk direktør.

Boogers indførte et stramt budget på cirka 950.000 €, samarbejde med ADO Den Haag om lejespillere og et øget fokus på unge talenter. Blandt lånene fra Haag var Tom Beugelsdijk, Giovanni Korte og Santy Hulst, mens Joris van Overeem, Marvin Peersman og Jafar Arias kom til fra andre klubber. Kombinationen af korte kontrakter og talentudvikling skabte et accepteret – om end økonomisk udfordret – fundament.

Oprykningen i 2014 og én sæson i Eredivisie

18. maj 2014 blev et historisk dato: FC Dordrecht slog Sparta Rotterdam 3-1 (efter 2-2 i første kamp) og vendte tilbage til Eredivisie for første gang i 19 år. Kort efter meddelte cheftræner Harry van den Ham sin afgang til fordel for en rolle i FC Utrechts stab.

Eredivisie-comebacket 2014/15 blev dramatisk. Dordrecht startede med en sejr over sc Heerenveen og afsluttede med sejr mod Ajax, men måtte alligevel ned, primært fordi konkurrenten Go Ahead Eagles vandt på De Kuip mod Feyenoord i sæsonens sidste runde. Formand Ad Heijsman trak sig i marts 2015, og Cees van der Poel styrede midlertidigt klubben videre.

Eerste Divisie 2015-2025 – overlevelse, periodetitler og strategiske lån

• 2015/16: Stort spillerskifte – Alvin Daniels, Jeroen Lumu, Jafar Arias, Geert Arend Roorda – men alene en 14. plads.
• 2016/17: Fare for nedrykning til Tweede Divisie; redning i sidste øjeblik, da Achilles ’29 fik pointstraf.
• 2017/18: Forstærket trup bliver periodekampioen 12. marts 2018 efter 1-0 mod RKC Waalwijk; playoff-eventyr slutter i semifinalen mod Sparta.
• 2018/19: Langsigtede kontrakter, ny cheftræner Cláudio Braga, partnerskaber med Feyenoord og Norwich City; forstærkninger som Joël Zwarts, Crysencio Summerville og Jari Schuurman hæver niveauet, slutplacering som nr. 17.
• Efter 2019: Låneaftaler med Feyenoord fortsætter (bl.a. Naoufal Bannis), og et nyt samarbejde indledes med Fortuna Sittard.
• 2023/24: Fornyet Feyenoord-aftale sender bl.a. Guus Baars, Antef Tsongui, Ilias Sebaoui og Shiloh ’ t Zand til Krommedijk; Pascal Bosschaart og en performance-coach udstationeres i trænerstaben. Slutplacering: 4. plads; playoff-exit mod FC Emmen.
• 2024/25: 5. plads; sejr over De Graafschap i første playoff-runde, men samlet nederlag til Willem II efter straffespark (5-4).

Sportslige meritter

Pokaler og mesterskaber

Kort overblik over placeringer siden 1973

FC Dordrecht (under sine øvrige navne) har siden 1973 befundet sig i Eerste Divisie langt hovedparten af årene med korte indslag i Eredivisie. Nedrykning til et lavere professionelt niveau end den næstbedste række er aldrig blevet realiseret, selv om klubben i 2016/17 var faretruende tæt på.

Stadionet på Krommedijk

Historie og navnerettigheder

Siden 1948 har klubbens hjemmekampe været afviklet på Stadion Krommedijk. Gennem sponsorater har anlægget båret flere navne – senest M-Scores Stadion og Matchoholic Stadion. Kapaciteten ligger anno 2025 på omtrent 4.100 tilskuere efter en større renovering i 1998/99.

Nuværende forhold og fremtidsplaner

Stadionets begrænsede faciliteter har længe været genstand for debat. Allerede i 2006 fremlagde klubben mulige alternative byggegrunde; disse blev dog ikke realiseret. I 2023 blev der indsendt en byggeansøgning om en »vernieuwbouw« – en omfattende renovering af den eksisterende struktur. Kommunens velstands- og arkitekturudvalg sendte projektet retur til klubben for yderligere tilpasninger.

Tilskuertal

I en årrække havde FC Dordrecht det laveste eller næstlaveste fremmøde i nederlandsk professionel fodbold. Perioder med sportslig fremgang – 1983, 1993/94 og 2014/15 – udløste markante udsving, men grundkapaciteten sætter fortsat en naturlig grænse.

Klubkultur og tilhængere

Tilhængernes tilnavne og placering i stadion

Fansene kaldes traditionelt Schapekoppen – et historisk kaldenavn for Dordrechts borgere. I visse kredse benyttes også betegnelsen Eilandbewoners med henvisning til byens geografiske placering. To syngende kerner er fremtrædende i stadion: én på West-tribunen tæt ved udebaneafsnittet og Dikeside bag det nordlige mål. Supporterklubben »SV FC Dordrecht« driver blandt andet fanshoppen ved Nordtribunen.

Tenue og farver

Klubbens farver har skiftet markant i takt med navneskift.

• 1883-1979: Rød/hvid (DFC og første FC Dordrecht-periode)
• 1979-1990: Gul/blå (DS’79)
• 1990-nu: Grøn/hvid (Dordrecht’90 og senere FC Dordrecht)

Kaapverdisk spillerkoloni 2008-2014

Mellem 2008 og 2014 udviklede klubben sig uventet til en slags rugekasse for kapverdisk landsholdsfodbold. Cecilio Lopes og Guy Ramos debuterede i 2008 for Kapverdes A-landshold, senere fulgte Josimar Lima og Toni Varela (2010), Garry Mendes Rodrigues (2013) og Jeffry Fortes (2014). Kulminationen kom, da Ramos, Lima og Varela var med til at kvalificere Kap Verde til Afrika Cup 2013 på bekostning af Cameroun.

Støtte til Theo Bos

I december 2011 offentliggjorde klubben, at cheftræner Theo Bos var blevet ramt af kræft i bugspytkirtlen. Fans og ungdomsafdeling organiserede en rørende hyldest i hjemmekampen mod Telstar 13. januar 2012: balloner, bannere og et minuts stående ovation i 4. minut – nummeret Bos bar som spiller i Vitesse. Bos afgik ved døden 28. februar 2013, men mottoet »Samen Strijden, Samen Winnen« er fortsat malet i spillertunnellen.

Organisation og ledelse

Struktur

FC Dordrechts professionelle afdeling ledes af en direktion med tilsyn fra en Raad van Commissarissen (RvC). Den aktuelt kendte struktur blev senest opdateret 14. marts 2025.

Ungdomssektoren

Klubben råder over ungdomshold fra U13 til U21, samlet under akademinavnet med sponsorbetegnelsen Boels Rental Academy (tidligere Riwal Hoogwerkers Academy). Træningsfaciliteterne ligger på banerne omkring Stadion Krommedijk.

Samarbejder med andre klubber

• ADO Den Haag – Låneaftaler fra 2010’erne og frem.
• Feyenoord – Indledt 2019, genstartet 2023; omfatter både spillere på leje og udstationering af stabspersonale.
• Norwich City – Kortvarigt samarbejde indgået 2018/19-sæsonen.
• Fortuna Sittard – Partnerskab etableret efter 2019.

Amatør-samarbejdet

Den uafhængige amatørklub Sportclub OMC fusionerede i 2001 med FC Dordrecht og flyttede til Sportpark Krommedijk som FC Dordrecht Amateurs. Konstruktionen svarer til ordninger hos større klubber som Ajax (amateurs) og Feyenoord (SC Feyenoord).

Trænere gennem tiderne (udvalg)

* Navnet Ernie Brandts fremgår ikke af kildematerialet vedrørende 2014/15-sæsonen; sæsonens nedrykning blev dog gennemført under flere trænere, blandt andet interim-løsninger. Tabellen gengiver alene navne eksplicit nævnt i klubhistorikken.

Kendte spillere og landsholdsspillere

Internationale markeringer

• Johan Cruyff – Tre opvisningskampe for DS’79 i 1981, et PR-mæssigt højdepunkt.
• Guy Ramos, Josimar Lima, Toni Varela, Garry Mendes Rodrigues, Jeffry Fortes, Cecilio Lopes – Kaapverdisk A-landshold.

Dordrecht-spillere i Intertoto Cup 1992

Holdet mødte Hammarby, Aalborg og Saarbrücken i gruppespillet – klubbens eneste europæiske optræden til dato.

Statistik og rekorder

Topscorer-liste (uddrag)

Kilderne nævner ikke en detaljeret topscorerliste, men historisk har spillere som Cecilio Lopes og Garry Mendes Rodrigues markeret sig i nyere tid.

Flest optrædener

Officielle tal er ikke tilgængelige i de foreliggende data, men flere lokale profiler har i perioder spillet trecifrede kampe – eksempelvis Tom Beugelsdijk (lejeaftale) og Josimar Lima.

Publikationer om klubben

• Elisa Kuster: Krommedijk Kronieken. 50 jaar om- og afzien bij FC Dordrecht (2023)
• Stef de Bont & Marco Timmer: Koning van de Krommedijk. Het wonderlijke jaar van FC Dordrecht in de Eredivisie (2015)

Konklusion

FC Dordrecht er et studie i vedholdenhed, fornyelse og lokalpatriotisme. Gennem 140 års skiftende sportslig succes og et sjældent antal navneforandringer har klubben fastholdt en tydelig identitet med rødder i byens maritime miljø. Trods beskedne faciliteter og økonomiske rammer formår »Schapekoppen« gang på gang at løfte sig, skabe talenter og overraske større modstandere – senest set i oprykningen 2014 og periodetitlen 2018. Fremtiden vil sandsynligvis fortsætte med at byde på finansiel forsigtighed, strategiske partnerskaber og en indædt jagt på endnu et ophold i Eredivisie – alt sammen fra den karakteristiske hjemmebane på Krommedijk.