Katwijk aan Zee, den tætbefolkede og traditionelt stærkt kristne kystkerne i kommunen Katwijk, huser én af de mest meriterede og omtalte amatørklubber i hollandsk fodbold. Klokken 18.00 den 1. februar 1920 samledes en gruppe unge fiskere i en gammel haring­loods på Zuidstraat og stiftede den forening, der i dag – under navnet K.v.v. Quick Boys – er et selvfølgeligt pejlemærke på det hjemlige fodboldlandkort. Blå og hvid blev fra første dag de officielle farver, og den farvekombination dominerer fortsat bybilledet, når kampdagen nærmer sig, og halstørklæderne bliver fundet frem.

Fra en beskeden start i Leidsche Voetbal Bond over gentagne økonomiske nedture til triumfer i landets højeste amatør­rækker og opsigtsvækkende sejre over professionelle topklubber i KNVB-pokalen – Quick Boys’ historie er fuld af omvæltninger, ikoniske øjeblikke og markante personligheder. Klubben har i flere perioder været toneangivende, ikke blot resultatmæssigt, men også hvad angår publikumstal, ungdoms­arbejde og moderne stadion­faciliteter på Sportpark Nieuw Zuid, der siden 1955 har været den fasttømrede hjemmebane med udsigt over de sydhollandske klitter.

Artiklen her dykker ned i samtlige tilgængelige facetter af Quick Boys: fra de første skridt i 1920’erne til det seneste mesterskab i 2024/25, fra klubbens rolle som regional ungdoms­magnet til de spektakulære KNVB-pokaleventyr, fra intense derbyer til Dirk Kuijts evige betydning. Strukturen er anlagt, så både historiske perioder, sportslige meritter, organisatoriske detaljer og kulturelle særtræk belyses grundigt og med den sammenhæng, der gør fortællingen om Quick Boys til meget mere end en simpel resultatrække.

Geografisk og kulturel forankring

Katwijk aan Zee og Bollenstreek-miljøet

Quick Boys er uløseligt knyttet til Katwijk aan Zee, et fiskersamfund med dybe protestantiske rødder. Den kirkelige dominans har haft praktiske konsekvenser for klubben: Allerede i 1929 skiftede man permanent til lørdags­fodbold, fordi søndagskampe skabte modstand i lokalsamfundet og vanskeliggjorde billet­indtægter. Dermed blev Quick Boys en markant spiller i den særlige hollandske lørdags­tradition, hvor et helt separat kredsløb af topklubber – herunder rivalerne Katwijk, Rijnsburgse Boys, IJsselmeervogels og Spakenburg – konkurrerer om hæder.

Klubidentitet og farver

Blå og hvid pryder både trøjer, flag og tribuner. Symbolet er en vigtig identitetsmarkør, som skaber samhørighed mellem spillere, medlemmer og det i dag mere end 2 300 store medlemstal (opgjort i 2006). Den karakteristiske blå-hvide hovedtribune på Nieuw Zuid er dertil opkaldt efter byens største fodboldnavn, Dirk Kuijt, hvilket cementerer sammenhængen mellem klubfarverne, lokal stolthed og sportslig arv.

Historisk gennemgang

1920-1940: Stiftelse, søndagsdilemma og første triumfer

Stiftelsen i 1920 under navnet Quick førte hurtigt til navneændring, da LVB allerede rummede en klub af samme navn. Efter betydelige besværligheder – suspension fra LVB i 1923 grundet manglende betalinger og flere flytninger mellem primitivt anlagte baner – kæmpede klubben sig til stabilitet. Mest markant var skiftet til lørdags­kampe fra 1929 samt de første klasse-mesterskaber i starten af 1930’erne, hvor duellerne med SV ARC dominerede topstriden.

1940-1970: Krigsår, serien af mesterskaber og etableringen af Nieuw Zuid

Selv under Anden Verdenskrig fortsatte Quick Boys med nød-turneringer indtil 1944. Umiddelbart efter befrielsen var første større handling at “kapre” en tysk officer­sbarak, som omdannedes til klubhus. I 1948 og fremefter fulgte en imponerende række mesterskaber: tre i træk i 3. klasse, kamp om nationale titler og sejr i Zaterdag-beker i 1952. Åbningen af Sportpark Nieuw Zuid i 1955 blev en milepæl, senere suppleret af planerne om et eget klubhus, der stod færdigt i 1967.

1970-1990: ‘Den evige nummer to’, men også store publikumskampe

Quick Boys var ofte millimeter fra guld. Mellem 1980 og 1988 blev klubben hele seks gange toer, ofte efter dramatiske kampe mod Noordwijk eller IJsselmeervogels. Kulminationen på antallet af tætte dueller var blandt andet en berømt 3-5-kamp mod IJsselmeervogels i 1986, hvor Quick Boys vendte 0-2 til sejr, men sidenhen måtte nøjes med sølv.

1990-2000: Professionalisering, to på hinanden følgende titler og national hæder

Et strategisk skifte i 1990 pegede mod ekstern spillerimport. Nick Stienstras tragiske død under flystyrtet i Surinam blev hurtigt fulgt af Melbi Raboens afløserjob, og allerede i 1991 og 1992 indløstes to mesterskaber samt først lørdags- og siden samlet amatørtitel. Samtidig debuterede Dirk Kuijt under træner Cees Tempelaar – de første skridt mod en glorværdig international karriere.

2000-2010: Ny sportslig opblomstring og spektakulære pokal­brag

Under trænerduoen Gert Aandewiel og Arjen van der Werf sikrede klubben Hoofdklasse-titler i 2003 og 2004. Cupkampen mod Harkemase Boys i 2003 samt den landsdækkende medieopmærksomhed i 2008, hvor NAC Breda først stoppede Quick Boys i kvartfinalen, styrkede klubbens image som ægte “cupfighters”. Off the pitch udvidede man med en ny tribune (1 650 siddepladser) og hele 28 nye omklædningsrum.

2010-2020: Fra Topklasse-skuffelser til oprykning i 2019

Reformen i hollandsk amatørfodbold med Topklasse i 2010 gav Quick Boys problemer – klubben missede den første sæson og led flere nitte-nederlag på målforskel i efterfølgende kvalifikationer. Først i 2016 kom mesterskabet i Hoofdklasse tilbage, men strukturelle ændringer betød blot oprykning til 3. Division. I 2019 lykkedes endelig det afgørende spring til Tweede Divisie efter sejre i play-off mod OSS ’20 og VVSB.

2020-nu: Certificeret ungdom, endnu et pokaleventyr og mesterskabet i 2025

Med KNVB-certificering som “Regionale Opleiding” i 2020 blev klubbens ungdoms­afdeling officielt anerkendt. Kort herefter fulgte nye cup­overraskelser: besejringer af Almere City, Fortuna Sittard og sc Heerenveen i 2024/25, inden AZ stoppede eventyret i kvart­finalen. Samme sæson sikrede Quick Boys sig også det længe ventede Tweede Divisie-mesterskab efter 4-1-sejr over Jong Sparta den 9. maj 2025.

Sportpark Nieuw Zuid

Historisk udvikling

• 1955: Åbning af komplekset.
• 1967: Første klubhus står færdigt.
• 2006-2007: Totalrenovering med ny hovedtribune (1 650 sæder) og 28 omklædningsrum.
• 2018: KNVB afslutter mangeårigt samarbejde om trænings­sessions for landsholdet.

Faciliteter pr. 2025

Ungdoms- og talentudvikling

Quick Boys’ A-juniorer har siden 1961, hvor de blev afdelings­mestre og mødte ungdoms­hold fra Feyenoord, Sparta og ADO, leveret stabile præstationer. O21-holdet, grundlagt i 2020, konkurrerer i Divisie 4 mod flere professionelle akademier. KNVB’s certifikat som Regionale Opleiding (marts 2020) understreger høj standard i både træner­uddannelse og spillermiljø.

Supporterkultur

Tilskuertal

Quick Boys er kendt som én af de største publikums­magneter i amatørafdelingen. Fra sæson 2019/20 til 2024/25 har klubben haft det højeste gennemsnitlige tilskuertal i Tweede Divisie seks sæsoner i træk med mere end 2 000 tilskuere pr. hjemmekamp. Derbyer mod Katwijk og Rijnsburgse Boys trækker rutinemæssigt over 3 000, og i særlige kampe – som kvart­finalen i KNVB-pokalen 2025 – fyldes hele 8 000 pladser.

Problematikker og sikkerheds­foranstaltninger

Historien rummer også voldelige episoder: slagsmål mod Harkemase Boys (2003), omfattende optøjer i Spakenburg (2007) og brand­farlige scener mod IJsselmeervogels (2016). Efter fakkel­skandalen i derbyet mod Rijnsburgse Boys i april 2022 indførte de tre Katwijk-klubber et to-sæsons forbud mod udebanefans for at sikre ro.

Derbyer og rivaliseringer

“Moeder aller Derby’s” – Quick Boys vs. vv Katwijk

Blå-hvid mod orange-sort. Kun 2,5 km skiller de to hovedbaner, og lokalsamfundet beskriver opgøret som den største amatørderby i Holland. Rivaliseringen er foreviget i dokumentarfilmen “Katwijkse Twisten” (premiere Filmfestival Utrecht 2001).

Andre klassikere

• IJsselmeervogels – kendte 1980’ernes og 2000’ernes titelkampe.
• Rijnsburgse Boys – geografisk nabo og hyppig mesterskabs­konkurrent.
• Noordwijk – flere afgørende kampe om førstepladsen (fx 0-5-nederlaget i 1981).

Clublied og musikalske traditioner

Quick Boys har et officielt clublied, der traditionelt synges før kampstart. I forbindelse med mesterskabet 2024/25 lancerede Likke Pêhp en “Blikkendag”-version, fyldt med lokalkolorit og referencer til bussupporters, Nieuw Zuid og klubbens blå-hvide stolhed.

Organisation, bestyrelse og ledelse

Ledelses­poster

Siden 1923, hvor klubben midlertidigt blev suspenderet på grund af økonomi og et nyt bestyrelse trådte til, har Quick Boys’ ledelse flere gange måtte foretage markante organisatoriske skridt. Listen over formænd og supporter­formænd er offentlig, men detaljer pr. 2025 er ikke fuldt udgivet.

Trænere gennem tiden (udpluk)

Spillertrup og stab 2025/26

Quick Boys offentliggjorde per 23. juli 2025 bruttotruppen til den kommende sæson. Fuld spillerfortegnelse er ikke gjort offentligt tilgængelig, men følgende strukturelle forhold er bekræftet:

• Der er udpeget én anfører (navn ikke frigivet).
• Kerne­staben omfatter cheftræner Adrie Poldervaart plus specialiserede fysiske trænere.
• Indkommende og afgående spillere er registreret, men navne er endnu ikke publiceret.

Kitsponsorater

Efter femten år med Kelme skiftede Quick Boys i sommeren 2025 til Nike som leverandør gennem Voetbalshop.nl. Skiftet gælder fra sæson 2025/26 og indebærer fuld senior- og ungdoms­pakke i klassisk blå-hvidt design.

Meritter og titler

Overblik

Quick Boys i KNVB-pokalen

Resultater mod professionelle klubber (udpluk)

Statistik, rekorder og milepæle

Sæsonvis slutplacering (1942-2026)

Quick Boys har siden 1940’erne kontinuerligt ageret på det øverste eller næstøverste amatør­niveau. Importante markører inkluderer:

• 1962: Beslutningskamp om 2. klasse-guld vundet 1-0 over Noordwijk.
• 2010/11: Beslutningskamp om Hoofdklasse-guld tabt 0-1 (efter forlængelse) mod Noordwijk.
• 2019/20 og 2020/21: Sæsoner afbrudt tidligt pga. COVID-19.

Publikumsrekorder

12 busser til Hillegom 1950 (6 000 tilskuere); 30 busser til Sparta 2025 (2 000 udefans). Historisk højeste hjemmeopmøde er 8 000 tilskuere ved pokal­bragene i januar 2025.

Kendte spillere

Herrespillere

• Dirk Kuijt – debut 1990’erne, 104 landsholds­kampe, vendte tilbage i 2018.

Kvindelige spillere

• Jannette van Belen
• Isabelle Hoekstra

Afsluttende bemærkninger

Fra kampe på sandede dynebaner uden omklædning til et moderne kompleks med 28 omklædningsrum og 8 000 tilskuer­kapacitet har Quick Boys demonstreret både vedholdenhed og evne til at forny sig. Klubben har slået tre Eredivisie-hold ud i samme pokalsæson – en bedrift ingen anden amatørklub har matchet – og genvundet status som landets stærkeste amatør­hold med mesterskabet i 2025. Med en certificeret ungdoms­afdeling og et stadigt voksende publikumspotentiale står Quick Boys solidt rustet til at videreføre sine stolte blå-hvide traditioner langt ind i fremtiden.