Hvorfor valgte hele Danmarks dansktop-darling Susanne Lana – kvinden bag ørehængerne “Hvis tårer var guld” og “Søde sommerminder” – at sige farvel til drømmen om familieforøgelse?

Spørgsmålet har fascineret fans, journalister og musikelskere lige siden 1970’erne. Hun har nemlig altid haft et varmt smil til publikum og ikke lagt skjul på, at hun kan lide børn. Alligevel tog hun en radikal beslutning: først at lade være med at blive mor – og siden hen, som 37-årig, helt at lade sig sterilisere.

I denne artikel dykker vi ned i sangerindens egne, åbne beretninger om:

• Det chokerende tvillinge-graviditetsforløb i 1969, der endte i en illegal abort
• Frygten for at gentage mareridtet – og hvorfor hun aldrig har fortrudt sit valg
• Hvordan et hektisk turnéliv og turbulente forhold gjorde moderskab urealistisk
• Hvilke andre måder hun har fundet plads til omsorg, kærlighed og livsglæde på

Med hende selv som primær kilde – via dybdegående interviews i ALT.dk og BILLED-BLADET – samt sikre facts fra Wikipedia og Kristeligt Dagblad, samler vi trådene og giver dig det fulde, dokumenterede portræt af, hvorfor Susanne Lana i dag med ro i stemmen siger: “Jeg fortryder ikke.”

Sæt dig godt til rette – historien begynder i et koldt værelse i Norge, vinteren 1969 …

Derfor valgte Susanne Lana et liv uden børn – kort overblik

Susanne Lana (født 1946 i Silkeborg) slog sit navn fast som en af de store stemmer på dansktoppen med landeplagerne “Hvis tårer var guld” (1971) og “Søde sommerminder” (1972). Bag de iørefaldende hits gemmer der sig imidlertid et livsvalg, som hun gentagne gange har forklaret i pressen: Hun har ingen børn – og det er et helt bevidst valg.

I interviews har Lana fortalt, at hun i 1969 blev gravid med tvillinger, mens hun boede på et iskoldt værelse i Norge. Graviditeten endte i en illegal abort, fordi adgangen til fri abort først kom i Danmark i 1973 og i Norge i 1978. Oplevelsen var så traumatisk, at hun siden blev overbevist om, at hun ikke turde sætte et barn i verden igen (ALT.dk, 2019; BILLED-BLADET, 2022).

Frygten for endnu en vanskelig graviditet – kombineret med et hektisk turnéliv, der fik hende til at mene, “at det ikke er et liv for et barn at sove i en garderobe” – førte til, at hun som 37-årig lod sig sterilisere (ALT.dk). Hun understreger samtidig, at hun holder meget af børn, men at hun ikke har fortrudt beslutningen: “Jeg manglede aldrig moder­følelsen – det var frygten, der fyldte” (citeret i BILLED-BLADET).

Susanne Lanas historie viser, hvordan én voldsom begivenhed kan forme et helt livs valg. Ifølge hende selv gav beslutningen om ikke at få børn ro til at fokusere på musikken – og hun står i dag ved, at det var det rigtige for hende (Wikipedia).

1969: Gravid med tvillinger – en traumatisk, illegal abort der prægede alt

I 1969 var den blot 23-årige Susanne Lana på turné i Norge. Hun boede, som hun siden har fortalt, på “et iskoldt, lille værelse”, da hun opdagede, at hun ventede tvillinger. Hverken økonomi, boligforhold eller det hektiske natteliv gjorde situationen nem – og den skulle snart udvikle sig til et af hendes livs største traumer.

Ifølge interviewet i ALT.dk (2019) konstaterede lægerne, at fostrene var misdannede. Den besked – kombineret med udsigten til at blive alenemor på landevejen – gjorde hende “dødangst for at sætte et barn i verden”. Hun valgte derfor abort, men fordi fri abort endnu ikke var indført, måtte indgrebet ske uden for det etablerede sundhedsvæsen.

I BILLED-BLADET (2022) uddyber hun, at hun kort forinden havde fået medicin mod kvalme sendt fra Tyskland – “højst sandsynligt Thalidomid”, vurderer hun selv i dag. Da stoffet i 1960’erne blev forbundet med alvorlige fosterskader, er det en detalje, der føjer skyldfølelse til traumet, selv om hun understreger, at det kun er hendes egen efterrationalisering.
Abortforløbet blev ekstra brutalt: To indgreb med en uges mellemrum var nødvendige, og allerede få dage senere pressede hendes daværende forlovede hende tilbage på scenen. Hun beskriver sig selv som “utrøstelig” og følelsesmæssigt lammet, mens hun stod og sang for et festende publikum.

Historisk kontekst: Før loven om fri abort trådte i kraft i Danmark i 1973 (og i Norge i 1978) var adgangen stærkt begrænset. Derfor omtaler Susanne Lana sin abort i 1969 som illegal; hun befandt sig i et juridisk og medicinsk gråzonefelt, hvor kvinder ofte måtte gå under radaren for at få hjælp.

Oplevelsen blev – med hendes egne ord – “kernen i, hvorfor jeg aldrig turde blive mor”. Frygten for gentagne misdannelser, den fysiske smerte og den psykiske efterreaktion fulgte hende i årevis og mundede senere ud i beslutningen om sterilisation. Traumat fra 1969 blev dermed den skæbnesvangre begivenhed, der prægede hele hendes syn på moderskab – et valg, hun siden har fastholdt uden fortrydelse.

Frygt, ansvarsfølelse og en endelig beslutning: Steriliseret som 37-årig

Da Susanne Lana fyldte 37 år, traf hun den mest definitive beslutning i sit liv: hun lod sig sterilisere. Beslutningen blev, ifølge hende selv, båret af to lige stærke følelser – frygten for at opleve endnu en kompliceret graviditet og ansvarsfølelsen over for et barn, der skulle vokse op i hendes omflakkende musiker­tilværelse.

I interviewet med ALT.dk (2019) forklarer hun, at rædslen efter tvillinge­graviditeten i 1969 aldrig forsvandt:

“Jeg var simpelthen bange for at risikere at få et misdannet barn igen. Og turnélivet er ikke et liv for et barn – det er ikke meningen, at et lille barn skal ligge og sove i en garderobe, mens mor går på scenen.”

BILLED-BLADET (2022) præciserer tidspunktet og tilføjer hendes efterrationalisering:

“Jeg var 37, da jeg blev steriliseret. I dag tænker jeg, at jeg måske har gjort mine tvillinger en tjeneste – jeg kunne ikke have givet dem det stabile liv, de fortjente.”

For Lana var indgrebet derfor ikke et udslag af afmagt, men en overlagt og endegyldig løsning, der – som hun formulerer det – “gav ro i hovedet”. Siden har hun gentagne gange slået fast, at hun ikke fortryder sit valg. Det afgørende for hende var, at beslutningen fjernede den konstante frygt og lod hende fokusere fuldt ud på musikken og sine mange – ofte nattelange – job.

Dermed blev sterilisationen kulminationen på den erkendelse, hun nåede frem til allerede i begyndelsen af 1970’erne: Hun elskede børn, men barndom og backstage-liv var uforenelige.

Turnéliv og turbulente forhold: Hvorfor moderskab virkede uforeneligt

Mens de fleste børnefamilier putter børnene ved 20-tiden, stemplede Susanne Lana først ind på arbejde. I ALT.dk-interviewet fortæller hun, at hun i “de gyldne dansktop-år” havde faste spilletider fra 22.00 til 05.00, og at hun efterfølgende fortsatte med at tage alt, hvad der lignede et job – fra landevejs-turnéer med duoen Transistors til intime plejehjemskoncerter (ALT.dk, 2019). Den skæve døgnrytme, skiftende spillesteder og den økonomiske usikkerhed gjorde det svært overhovedet at forestille sig et barn i kulissen. Som hun selv formulerer det i samme interview: “Det er ikke et liv for et barn at ligge og sove i en garderobe.”

Oveni kom de turbulente kærlighedsrelationer. Ifølge Wikipedia var hun gift allerede som 18-årig, men ægteskabet brød sammen under jalousivold (Wikipedia). Værre blev det i 1986, da en kæreste overfaldt hende efter en optræden og skar hende i ansigtet med et knust ølglas – et angreb, der krævede 56 sting (ibid.; BILLED-BLADET, 2022). Episoden cementerede for hende, at hun manglede et stabilt og trygt fundament, som et barn kunne vokse op i.

Miljøbeskrivelsen fra Bakken i Kristeligt Dagblad indfanger stemningen: røgfyldte dansesaloner, lystige turister og en sangerinde, der sang “Søde sommerminder” nat efter nat, mens privatlivet knagede (Kristeligt Dagblad, 2003). Avisen nævner hendes erfaringer med vold, men også at hun – trods alt – bevarede troen på kærligheden. Netop den kontrast forklarer, hvorfor moderskab ikke blot blev udsat, men reelt udelukket: Hun ønskede ikke at lade et barn betale prisen for et liv på landevejen og i usikre forhold.

Sammenlagt tegnede arbejdslivet og de følelsesmæssige dramaer et billede af konstant bevægelse, søvnunderskud og fare. I dette lys fremstår hendes senere beslutning om sterilisation som en logisk konsekvens: et bevidst valg om at skåne et potentielt barn for den uro, hun selv levede i – og en måde at give sig selv ro til at fortsætte på scenen uden skyldfølelse.

Ingen fortrydelse – men omsorg og kærlighed på andre måder

Selv om Susanne Lana flere gange har slået fast, at hun «godt kan lide børn», har hun med samme ro fastslået, at hun ikke fortryder sit bevidste fravalg af moderskabet: «Jeg har taget min beslutning, og jeg er afklaret med den,» sagde hun til ALT.dk i 2019. Frygten for at bringe et barn til verden med handicap – og for ikke at kunne give det den stabilitet, hun selv manglede – fyldte for meget til, at hun turde tage springet.

Omsorgen er i stedet flyttet ind andre steder. I samme interview fortæller hun, hvordan hun oplever en særlig forbundethed, når hun synger på plejehjem: «Jeg kan se, at musikken tænder noget i øjnene på beboerne – dér føler jeg, at jeg gør en forskel.» Publikum bliver et slags udvidet familie, og Lana beskriver koncerterne som «hjertesager», ikke blot jobs.

Det nære netværk har også været afgørende. Veninden og tidligere kollega Birgitte Svensson har ifølge ALT.dk hjulpet både økonomisk og praktisk gennem svære perioder, og Lana kalder hende «sin søster i hjertet». Da hun i 2014 valgte at leve uden partner, skabte hun i stedet plads til en hund – «min kæreste på fire ben» – som hun siger giver daglig glæde og struktur.

I BILLED-BLADET (2022) blev hun spurgt, om alt det, hun har mistet, ikke kan føles tungt. Hun svarede med et smil: «Jeg er glad for livet.» Pointen er central: Fravalget af børn er ikke et sort hul i hendes biografi, men en aktiv beslutning, der har banet vej for andre former for kærlighed og ansvarsfølelse – over for publikum, venner og dyr – og som hun selv fremhæver som meningsfuld.

Kilder, årstal og kontekst: Sådan skriver du sikkert om emnet

Sådan holder du stof og kilder adskilt – og giver læseren kontekst

Når du beskriver Susanne Lanas beslutning om ikke at få børn, er det vigtigt at vise præcis, hvor oplysningerne stammer fra, og om de er dokumenterede fakta eller hendes egne erindringer.

1. Dokumenterede fakta (kan efterprøves andre steder):
   • Født 3. november 1946 i Glostrup; dansktop-gennembrud med “Hvis tårer var guld” (1971) og “Søde sommerminder” (1972).
   • Overfaldet i 1986, hvor en kæreste skar hende i ansigtet; hun fik 56 sting. (Kilde: Wikipedia)
   • Fri abort i Danmark indført 1973; i Norge 1978. I 1969 var adgangen i begge lande stærkt begrænset.
2. Hendes egne udsagn (skal markeres som citater eller personlige vurderinger):
   • Graviditeten med tvillinger i 1969, den illegale abort og efterfølgende frygt for moderskab.
   • Beslutningen om at blive steriliseret som 37-årig og fraværet af fortrydelse.
   • Formodningen om, at hun fik ordineret Thalidomid-præparat imod kvalme (“højst sandsynligt”, siger hun selv).
3. Hovedkilder – formål og brug:
   • ALT.dk-interview (29.7.2019) – førstehåndsberetning om barndom, turnéliv, den overordnede abort­oplevelse, sterilisationen og udsagnet “Jeg har aldrig fortrudt”.
   • BILLED-BLADET (12.2.2022) – detaljer om de to abort­indgreb, hendes egen Thalidomid-mistanke og tidspunkterne for sterilisationen; bruges, når du skal beskrive det følelsesmæssige forløb.
   • Wikipedia-oversigten – til faktatjek af årstal, diskografi og overfaldet i 1986. Linket skal ikke stå alene, men benyttes som supplement.
   • Kristeligt Dagblad (2003) – giver miljøbeskrivelser af revy- og turnélivet på Bakken samt referencer til vold i parforhold.
4. Historisk ramme til læseren:

   Når du nævner den “ulovlige” abort, så tilføj én sætning om, at fri abort først blev indført i Danmark i 1973 og i Norge i 1978. Det forklarer hendes ordvalg i interviews og gør stoffet forståeligt uden at moralisere.

5. Varsomhed omkring medicinoplysningen:

   Skriv, at koblingen til Thalidomid er hendes egen efterrationalisering. Stoffet blev udfaset i midten af 1960’erne, så der er ingen uafhængig dokumentation for, at netop det præparat indgik i hendes sag.

6. Undgå spekulationer:

   Der findes ingen kilder, der antyder, at Susanne Lana senere har fået børn. Hold dig til hendes udsagn om, at hun blev steriliseret og ikke har fortrudt.

Følger du ovenstående ramme, skriver du både retvisende og respektfuldt om et meget personligt emne.