Eredivisie
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 08/08-2025
- Sidste kamp: 17/05-2026
- Antal hold: 18
- Fører: AZ Alkmaar
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Eredivisie Stillinger
Her kan du se stillingerne for Eredivisie i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
AZ Alkmaar
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Ajax Amsterdam
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
FC Groningen
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
FC Twente
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
FC Utrecht
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
FC Volendam
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Feyenoord
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Fortuna Sittard
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
Go Ahead Eagles
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Heracles
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
NAC Breda
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
NEC Nijmegen
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
PEC Zwolle
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
PSV Eindhoven
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
SBV Excelsior
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
SC Heerenveen
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
SC Telstar
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
Sparta Rotterdam
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Eredivisie Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Eredivisie i år.
Kommende Eredivisie Kampe
Runde 1
Fortuna Sittard
NEC Nijmegen
Feyenoord
SC Heerenveen
PSV Eindhoven
PEC Zwolle
Ajax Amsterdam
AZ Alkmaar
FC Utrecht
Runde 2
SC Telstar
SBV Excelsior
Heracles
FC Groningen
Go Ahead Eagles
FC Twente
Sparta Rotterdam
FC Volendam
NAC Breda
Runde 3
Go Ahead Eagles
PSV Eindhoven
SC Telstar
AZ Alkmaar
SC Heerenveen
FC Utrecht
NEC Nijmegen
Ajax Amsterdam
Feyenoord
Runde 4
FC Groningen
FC Volendam
SC Heerenveen
PSV Eindhoven
SBV Excelsior
Fortuna Sittard
PEC Zwolle
Sparta Rotterdam
NAC Breda
Runde 5
Ajax Amsterdam
Go Ahead Eagles
NEC Nijmegen
Feyenoord
FC Twente
SBV Excelsior
Heracles
FC Utrecht
SC Telstar
Runde 6
Sparta Rotterdam
FC Volendam
FC Groningen
Fortuna Sittard
NAC Breda
PEC Zwolle
PSV Eindhoven
SC Heerenveen
AZ Alkmaar
Runde 7
FC Twente
FC Groningen
Ajax Amsterdam
FC Volendam
SBV Excelsior
NEC Nijmegen
Heracles
FC Utrecht
SC Telstar
Runde 8
NAC Breda
Sparta Rotterdam
Fortuna Sittard
PEC Zwolle
SC Heerenveen
FC Twente
AZ Alkmaar
Feyenoord
Go Ahead Eagles
Runde 9
Heracles
PSV Eindhoven
FC Utrecht
Ajax Amsterdam
NAC Breda
SC Telstar
SBV Excelsior
FC Groningen
NEC Nijmegen
Runde 10
SC Heerenveen
Fortuna Sittard
FC Volendam
Sparta Rotterdam
PEC Zwolle
FC Twente
Feyenoord
Go Ahead Eagles
AZ Alkmaar
Runde 11
PSV Eindhoven
NAC Breda
Feyenoord
Ajax Amsterdam
SC Telstar
Heracles
FC Groningen
Sparta Rotterdam
FC Utrecht
Runde 12
FC Twente
SBV Excelsior
FC Volendam
Fortuna Sittard
PEC Zwolle
FC Utrecht
AZ Alkmaar
NEC Nijmegen
Go Ahead Eagles
Runde 13
Ajax Amsterdam
FC Groningen
NAC Breda
Heracles
Feyenoord
SC Heerenveen
FC Volendam
Sparta Rotterdam
SC Telstar
Runde 14
PEC Zwolle
Ajax Amsterdam
SBV Excelsior
PSV Eindhoven
Fortuna Sittard
Go Ahead Eagles
NEC Nijmegen
FC Twente
SC Telstar
Runde 15
SBV Excelsior
AZ Alkmaar
Fortuna Sittard
Heracles
FC Utrecht
Feyenoord
SC Heerenveen
FC Volendam
Sparta Rotterdam
Runde 16
PEC Zwolle
Ajax Amsterdam
PSV Eindhoven
AZ Alkmaar
FC Groningen
NAC Breda
FC Twente
Sparta Rotterdam
SC Telstar
Runde 17
SBV Excelsior
NAC Breda
Fortuna Sittard
Heracles
FC Utrecht
Feyenoord
Go Ahead Eagles
NEC Nijmegen
FC Volendam
Runde 18
PSV Eindhoven
AZ Alkmaar
FC Groningen
SC Heerenveen
Go Ahead Eagles
NEC Nijmegen
FC Twente
Sparta Rotterdam
SC Telstar
Runde 19
PEC Zwolle
Ajax Amsterdam
SBV Excelsior
NAC Breda
Fortuna Sittard
Heracles
Feyenoord
SC Heerenveen
FC Volendam
Runde 20
Ajax Amsterdam
PSV Eindhoven
FC Groningen
FC Utrecht
Feyenoord
Go Ahead Eagles
NEC Nijmegen
FC Twente
SC Telstar
Runde 21
PEC Zwolle
SBV Excelsior
PSV Eindhoven
AZ Alkmaar
NAC Breda
Heracles
SC Heerenveen
FC Volendam
Sparta Rotterdam
Runde 22
PEC Zwolle
AZ Alkmaar
FC Groningen
NAC Breda
Fortuna Sittard
FC Utrecht
Go Ahead Eagles
NEC Nijmegen
FC Twente
Runde 23
Ajax Amsterdam
SBV Excelsior
FC Groningen
Heracles
Feyenoord
SC Heerenveen
FC Volendam
Sparta Rotterdam
SC Telstar
Runde 24
Ajax Amsterdam
PSV Eindhoven
AZ Alkmaar
NAC Breda
Fortuna Sittard
FC Utrecht
Feyenoord
Go Ahead Eagles
FC Twente
Runde 25
PEC Zwolle
SBV Excelsior
Heracles
FC Utrecht
SC Heerenveen
NEC Nijmegen
FC Twente
FC Volendam
SC Telstar
Runde 26
SBV Excelsior
PSV Eindhoven
FC Groningen
NAC Breda
Fortuna Sittard
Heracles
Go Ahead Eagles
NEC Nijmegen
Sparta Rotterdam
Runde 27
PEC Zwolle
Ajax Amsterdam
PSV Eindhoven
AZ Alkmaar
Feyenoord
SC Heerenveen
Go Ahead Eagles
FC Twente
FC Volendam
Runde 28
PEC Zwolle
FC Groningen
Fortuna Sittard
Heracles
FC Utrecht
Feyenoord
NEC Nijmegen
Sparta Rotterdam
SC Telstar
Runde 29
Ajax Amsterdam
SBV Excelsior
PSV Eindhoven
AZ Alkmaar
NAC Breda
SC Heerenveen
Go Ahead Eagles
FC Volendam
SC Telstar
Runde 30
PEC Zwolle
AZ Alkmaar
FC Groningen
Fortuna Sittard
Heracles
FC Utrecht
NEC Nijmegen
FC Twente
Sparta Rotterdam
Runde 31
SBV Excelsior
PSV Eindhoven
NAC Breda
Heracles
Feyenoord
SC Heerenveen
Go Ahead Eagles
FC Twente
SC Telstar
Runde 32
PEC Zwolle
Ajax Amsterdam
AZ Alkmaar
FC Groningen
Fortuna Sittard
FC Utrecht
NEC Nijmegen
FC Volendam
Sparta Rotterdam
Runde 33
Ajax Amsterdam
SBV Excelsior
FC Groningen
NAC Breda
Fortuna Sittard
Feyenoord
Go Ahead Eagles
FC Twente
SC Telstar
Runde 34
PEC Zwolle
PSV Eindhoven
AZ Alkmaar
Heracles
FC Utrecht
SC Heerenveen
NEC Nijmegen
FC Volendam
Sparta Rotterdam
Eredivisie Historie
Æresdivisionen, på nederlandsk Eredivisie, er den øverste professionelle fodboldrække i Nederlandene og udgør hjørnestenen i det hollandske ligasystem. Turneringen samler 18 klubber fra hele landet, som alle mødes to gange i løbet af sæsonen, én gang hjemme og én gang ude, hvilket resulterer i 34 spillerunder og en klar national mester. Siden ligaens etablering i 1956 har konkurrenceformen skabt et rigt kalejdoskop af sportshistorie, ikoniske spillere og klubber, der har præget både den nationale og den internationale fodboldscene.
Særligt tre klubber – Ajax, PSV Eindhoven og Feyenoord – har med deres stabilitet, succes og store tilskueropbakning cementeret sig som ligaens uomgængelige bærende søjler. De tre er aldrig rykket ned, har vundet langt størstedelen af alle mesterskaber siden professionaliseringen, og udgør det såkaldte “store trekløver” i hollandsk fodbold. I kraft af prestigefyldte europæiske triumfer, dristige taktiske innovationer og en veludviklet talentudvikling har de givet ære til ligaens navn – divisionen for de hæderkronede.
Men Æresdivisionen er meget mere end de største navne. En lang række øvrige klubber som AZ Alkmaar, FC Twente, SC Heerenveen, FC Utrecht og mange flere har spillet afgørende roller, hvad enten det gælder chokerende mesterskaber, betydelige bidrag til landsholdet eller kulturel forankring i egne regioner. Samlet set udgør ligaen et levende økosystem, der afspejler udviklingen i hollandsk samfund, økonomi og fodboldfilosofi gennem mere end et halvt århundrede.
Turneringens struktur og gennemførelse
Æresdivisionen består fast af 18 klubber, som mødes hjemme og ude i en dobbeltturnering. Der spilles dermed 34 runder, og pointtildelingen følger den klassiske 3-2-1-model, hvor en sejr giver tre point, uafgjort ét point og nederlag nul. Mesterskabet – og dermed titlen som “landsmester” – tilfalder den klub, der efter 34 kampe har samlet flest point. Målforskel fungerer som primært tie-break, hvis to hold ender side om side.
Europa-kvalifikationen er knyttet til slutstillingen samt KNVB-pokalen. Mestrene kvalificerer sig direkte til UEFA Champions Leagues gruppespil, mens ligaens nummer to træder ind i 3. kvalifikationsrunde til samme turnering. Klubben på tredjepladsen sendes i kvalifikationen til Europa Conference League, og placeringerne fire til syv spiller play-off om endnu en plads i Conference League-kvalifikationen. Da pokalvinderen går direkte i Europa League, kan de konkrete europæiske billetter skifte hænder, alt efter om pokalvinderen også slutter i toppen af tabellen.
Nedrykningsformatet er stærkt forankret i hollandsk fodboldkultur. De to lavest placerede klubber (nr. 17 og 18) rykker direkte ned i den næstbedste række, Eerste Divisie. Klubben på 16.-pladsen får dog en sidste chance for overlevelse gennem et særligt opryknings-/nedryknings-play-off, hvor seks højst placerede Eerste Divisie-hold også deltager om én ledig Æresdivisionsplads.
Antallet af klubber har kun ændret sig få gange. Ved ligaens debut i 1956 var der 18 hold, dernæst en kort periode med 16 (1962-1966), hvorefter tallet igen blev sat til 18 og siden er fastholdt. Denne relative stabilitet har styrket kontinuiteten og gjort sæsonplanlægningen for klubber, tilskuere og TV-stationer forudsigelig.
Fra amatørspil til professionel liga
Amatørtiden og de første nationale mesterskaber (1889-1954)
Det hollandske nationalmesterskab blev allerede i 1889 sat på højkant, men op gennem første halvdel af det 20. århundrede var sporten formelt amatørbaseret. Først blev klubbernes regionale ligaer afviklet, hvorefter regionens vindere mødtes i et slutspil om titlen. Den hollandske fodboldunion, KNVB, afviste i årevis alle former for løn og overgange for penge, og spillere, der søgte til udlandet for professionel løn, risikerede suspension fra landsholdet.
Efterhånden steg kravet om lønnede spillere, især når profiler valgte at rejse til Frankrig eller Belgien. Vendepunktet kom i kølvandet på stormflodskatastrofen i 1953, hvor hollandske udlandsproffer mødte Frankrigs landshold i en velgørenhedskamp og vandt 2-1. Dermed blev professionalisme for alvor sat på dagsordenen hos både befolkning og medier.
Det korte parallel-ligasystem og “soveværelseskonferencen” (1954-1956)
Stridighederne kulminerede, da en udbryderliga – NBVB – lancerede sin egen professionelle turnering i sæsonen 1954-55. I et forsøg på at forhindre masseudvandring af talent mødtes KNVB og bekymrede amatørklubformænd 3. juli 1954 til den berømte “slaapkamerconferentie”, opkaldt efter lokalets beskedne indretning. Her accepterede KNVB endelig en form for semiprofessionalisme.
De to parallelle ligaer nåede blot 11 runder, før forhandlinger førte til fusion. Resultatet blev en samlet professionel struktur, hvor NBVB-klubber som De Graafschap, Alkmaar og Fortuna ’54 blev optaget i en ny fælles turnering. Denne overgang blev afsluttet med sæsonen 1955-56, hvorefter tiden var moden til at erstatte det gamle regionsprincip med én landsdækkende, fuldt professionel liga.
Fødslen af Æresdivisionen (1956)
Sæsonen 1956-57 markerede startskuddet for Æresdivisionen. De 18 stærkeste klubber på landkortet stillede til start – blandt dem Ajax, PSV, Feijenoord (datidens stavemåde), Sparta Rotterdam, Willem II og SC Enschede. Ajax trak det længste strå og vandt det første officielle mesterskab i den nye struktur, mens Coen Dillen fra PSV stjal overskrifter med hele 43 sæsonmål, et tidligt bevis på ligaens offensivt orienterede DNA.
Æresdivisionens sportslige tidslinje
1960’ernes og 70’ernes rivalisering: Ajax, Feyenoord og det totale fodbold
I 1960-61 skrev Feyenoord – med Willem van Hanegem og Co. – sig for første gang på mesterskabslisten i den professionelle æra. Men det var dualismen mellem Feyenoord og Ajax fra 1964-65 og frem, der for alvor definerede ligaen. Feyenoord åbnede ballet og leverede bl.a. en 9-4-sejr over Ajax, men reaktionen i Amsterdam blev voldsom. Rinus Michels blev installeret som træner, og med den unge Johan Cruijff som kreativ drivkraft blev “totalfodbolden” født.
Ajax vandt tre mesterskaber i træk 1966-1968, og særligt sæsonen 1966-67 var epokegørende: 122 ligamål, det første hollandske “double” (ligatitlen plus KNVB-pokalen) og et gennembrud i Europa med en legendarisk sejr over Liverpool i tæt tåge på Olympisch Stadion i Amsterdam.
Begge klubber brød igennem kontinentalt. Feyenoord snuppede først Europacuppen i 1970 ved i Milano at besejre Celtic, før Ajax overtog tronen og triumferede i tre på hinanden følgende sæsoner 1971-1973, for så siden også at tilføje Intercontinental Cup (1972) og Super Cup (1973).
PSV’s indtog og bredden i 1970’erne
I midten af årtiet brød PSV Eindhovens opadgående kurve duopolet. Under Kees Rijvers vandt klubben ligaen 1974-75 og fortsatte med endnu to titler samt UEFA-Cup triumf i 1978. Holdet rummede topscorer Willy van der Kuijlen, rekordindehaver for ligamål, og senere også de karismatiske tvillingebrødre René og Willy van de Kerkhof.
1980’erne: AZ Alkmaar, PSV-dominans og europæiske trofæer
Årtiet åbnede dramatisk med AZ Alkmaars mesterskab i 1980-81 og finaledeltagelse i UEFA-Cuppen samme sæson. Dog blev perioden især PSVs. Anført af Guus Hiddink fra bænken samt Ronald Koeman og Eric Gerets på banen kulminerede succesen med “the treble” i 1987-88 – herunder Europacup-gevinst efter finalesejr over Benfica.
Ajax var dog ikke sat ud af spillet. Cruijff førte som træner klubben til Cup Winners’ Cup i 1987, mens Louis van Gaal bragte UEFA-Cuppen hjem i 1992. Samtidig var Feyenoord tilbage med et mesterskab 1983-84, blandet andet med Cruijff som spiller og en ung Ruud Gullit.
1990’erne: Ajax’ verdensherredømme og Twentes frembrud
Ajax’ Dream Team indtog 1990’erne. Med Frank Rijkaard, tvillingerne de Boer og Patrick Kluivert tog klubben tre ligatitler i træk 1994-1996, Champions League-sejren i 1995 og yderligere interkontinentale trofæer samme år. Feyenoord brød rækken med mesterskabet 1992-93, mens PSV sikrede et flertal af titlerne i slutningen af årtiet.
Ligahierarkiet fik samtidig en ny aktør, da FC Twente efter årtiers stabilitet kulminerede i 2009-10 med sit første mesterskab – et af meget få, der ikke er vundet af det store trekløver.
2000’erne og 2010’erne: ny PSV–Ajax-akse og international eksponering
PSV åbnede det 21. århundrede med en stribe mesterskaber, suppleret af en Champions League-semifinale i 2005. Feyenoord hentede en UEFA Cup-pokal i 2002 foran et euforisk hjemmepublikum i Rotterdam. AZ tog sin anden ligatitlen i 2008-09, mens Twente fulgte op i 2010, før Ajax fra 2011-14 satte sig på fire titler i streg med profiler som Luis Suárez og den tilbagevendende Klaas-Jan Huntelaar.
I 2016-17 nåede Ajax Europa League-finalen, dog uden sejr, og i 2018-19 blev det til en Champions League-semifinale, hvor især eget talentarbejde igen var i centrum.
Coronapausen og nyere udvikling
Sæsonen 2019-20 måtte helt aflyses midtvejs på grund af COVID-19-pandemien. Ingen klubber blev kåret som mester, og hverken oprykning eller nedrykning fandt sted. Ajax genrejste sig med titler umiddelbart efter pausen, mens Feyenoord i 2022 nåede finalen i den nyindstiftede Conference League.
Deltagende klubber gennem historien
Siden 1956 har i alt 55 klubber optrådt i Æresdivisionen. Tre hold – Ajax, PSV og Feyenoord – har været med samtlige sæsoner, mens FC Utrecht også aldrig er rykket ned (klubben blev dog først skabt i 1970 via fusioner). Sparta Rotterdam er med 60 sæsoner den nærmeste forfølger i antal deltagelser.
| Antal sæsoner | Klub |
|---|---|
| 70 | Ajax, Feyenoord, PSV |
| 60 | Sparta Rotterdam |
| 59 | FC Twente |
| 56 | FC Utrecht |
| 53 | NAC Breda |
| 48 | AZ Alkmaar |
| 47 | ADO Den Haag |
| 46 | FC Groningen, NEC, Willem II |
| 45 | Roda JC |
| 39 | Vitesse |
På den måde illustrerer tabellen, hvor geografisk og historisk mangfoldig ligaen har været, trods dominansen fra visse storbyer.
Mesterskaber og titelfordeling
Den samlede titelstatistik favner også den præ-professionelle æra (fra 1889), men nedenfor er fokus på de vigtigste totalsummer, hvor tallet i parentes angiver gevinster i selve Æresdivisions-perioden:
| Klub | Totale titler | Eredivisie-titler |
|---|---|---|
| Ajax | 36 | 28 |
| PSV Eindhoven | 26 | 22 |
| Feyenoord | 16 | 11 |
| HVV | 10 | 0 |
| Sparta Rotterdam | 6 | 1 |
| RAP Amsterdam | 5 | 0 |
| Go Ahead Eagles | 4 | 0 |
| Willem II | 3 | 0 |
| HBS, Koninklijke HFC | 3 | 0 |
| AZ Alkmaar | 2 | 2 |
| ADO Den Haag, Heracles Almelo, RCH | 2 | 0 |
| FC Twente, DWS m.fl. | 1 | 1 (hvor angivet) |
Fra 1960 og frem har Ajax, PSV og Feyenoord kun ladet mesterskabet glide dem af hænde fire gange – til DWS (1964), AZ (1981 og 2009) samt Twente (2010). Statistikken understreger trioens dominans gennem seks årtier.
Statistikker og individuelle rekorder
På trods af skarp konkurrence er én mand et stykke foran alle andre på topscorerlisten: Willy van der Kuijlen fra PSV, der ifølge ligaens egne opgørelser er Eredivisie-historiens mest scorende spiller. André Ooijer, Danny Blind og andre robuste forsvarsspillere figurerer højt på listen over flest ligakampe. Den centrale topscorerpris hedder i dag Willy van der Kuijlen-trofæet til ære for rekordindehaveren.
Listen over flest spillede kampe rummer yderligere navne som Ruud Krol, Pim Doesburg og Erik de Haan, mens målscoreroversigten – udover Van der Kuijlen – tæller Ruud Geels, Coen Dillen (med sin sæsons rekord på 43 mål) og Marco van Basten, der desuden vandt Den Gyldne Støvle (Europe’s Golden Shoe) i 1986.
Mange af disse rekorder opstod i en offensivt orienteret liga, hvor teknisk boldomgang og taktisk fleksibilitet har været kendetegn. Resultatet er ofte målrige kampe, hvilket historien om Ajax’ 122 sæsonmål 1966-67 stadig står som ekstremt eksempel på.
Internationale triumfer
Æresdivisionen har sat varige fodaftryk på europæisk og global topfodbold. I alt 16 store internationale titler er tilfaldet ligaens klubber, fordelt som følger:
- Feyenoord: Europacupen 1970, Intercontinental Cup 1970, UEFA Cup 1974, UEFA Cup 2002
- Ajax: Europacup/Champions League 1971, 1972, 1973, 1995; Intercontinental Cup 1972, 1995; UEFA Super Cup 1973, 1995; Cup Winners’ Cup 1987; UEFA Cup 1992
- PSV: UEFA Cup 1978, Europacupen 1988
Disse resultater gavner både koefficientpoint og ligaens image. UEFA placerede Æresdivisionen som den sjette stærkeste liga i Europa i 2024-25-ranglisten, mens IFFHS tidligere har vurderet den som femtebedst på kontinentet og 18. globalt. Uenigheden mellem ranglisterne illustrerer forskellige målemetoder, men understreger alligevel ligaens høje internationale anseelse.
Tilskuerudvikling og arenaer
Tilskuertallene har gennemgået en markant udvikling. Hvor gennemsnittet i 1990 lå lige over 7.000 pr. kamp, var tallet 18.010 i sæsonen 2018-19, efter at nye arenaer og udbygninger – eksempelvis Johan Cruijff ArenA i Amsterdam – har øget kapaciteten markant.
Ajax, PSV og Feyenoord har traditionelt de største fremmøder, og Ajax noterede 52.987 solgte billetter i 2018-19 (tallet inkluderer alle billetter, ikke kun tilskuere gennem tælleapparaterne). Klubbers infrastruktur har været nøglefaktor i denne vækst, ligesom stigende TV-indtægter har tilladt investeringer i stadionrenoveringer.
Sponsorater og medieaftaler
Liganavnet har skiftet flere gange alt efter hovedsponsoren:
- Eredivisie (1956-1990)
- PTT Telecompetitie (1990-1999)
- KPN-Telecompetitie (1999-2000)
- KPN Eredivisie (2000-2002)
- Holland Casino Eredivisie (2002-2005)
- Eredivisie (2005-2025)
- VriendenLoterij Eredivisie (fra 2025-26)
I 2012 sikrede mediemogulen Rupert Murdoch sig rettighederne til ligaen for en 12-årig periode til en værdi af cirka én milliard euro, gældende fra sæsonen 2013-14. Aftalen tilgodeså de fem største klubber med fem millioner euro årligt, hvilket har øget deres økonomiske råderum og bidraget til talentudvikling og stadionmodernisering.
Afsluttende perspektiv
Æresdivisionen er både historisk dybt forankret og samtidig i konstant fornyelse. Ligasystemets klare struktur, den integrerede talentudvikling og den store europæiske gennemslagskraft gør turneringen til et af Europas mest interessante fodboldlaboratorier. Med introduktionen af VriendenLoterij-sponsoratet, fortsat modernisering af faciliteterne og et attraktivt, offensivt spil på banen synes ligaen rustet til også i de kommende år at levere høj underholdningsværdi og international konkurrencedygtighed.
For tilskueren, forskeren eller den almindeligt fodboldinteresserede er Æresdivisionen således ikke bare en årlig løbende konkurrence, men et levende vidnesbyrd om, hvordan fodboldspillet kan raffinere både teknik, taktik og kommercielle strukturer – uden at miste den regionale forankring, der gør sportens fortællinger vedkommende. Med andre ord: en sand hædersdivision.