Alexander Büttner

Alexander Büttner, født 11. februar 1989 i Doetinchem i den østlige del af Nederlandene, er en professionel fodboldspiller, der gennem størstedelen af sin karriere har været kendt som offensivt orienteret venstreback med en skarp venstrefod, men som samtidig har vist sig at kunne løse roller længere fremme på kanten eller på midtbanen. Han har optrådt for klubber i Nederlandene, England, Rusland, Belgien og USA, og efter en længere rundrejse i international fodbold vendte han i 2024 for anden gang tilbage til Vitesse, den klub hvor han for alvor slog igennem som seniorspiller.

Barndom og ungdomsår

Opvæksten i Doetinchem foregik i et passioneret fodboldmiljø. Faderen og begge brødre dyrkede spillet på forskellige niveauer, og disciplinen hjemmefra blev senere fremhævet af Büttner som en væsentlig årsag til hans vedholdenhed og træningsiver. Han begyndte at spille organiseret fodbold i den lokale klub VV Doetinchem, men hans talent blev hurtigt opdaget af større organisationer, og allerede som 11-årig kom han ind i AFC Ajax’ berømte ungdomsafdeling.

Selv om Amsterdam-klubben tilbød optimale betingelser, valgte han som 16-årig at søge tilbage mod de østlige egne og skiftede i 2005 til Vitesse’ akademi i Arnhem. Her gennemløb han U- og reservelinjerne og blev i kraft af sit venstreben og sin arbejdsradius forberedt til førsteholdsfodbold.

Klubkarriere

Vitesse – første periode (2005-2012)

I foråret 2008 kom gennembruddet, da den unge back fik debut mod FC Twente 15. marts og allerede efter få minutter erstattede Haim Megrelishvili. Kampen blev dramatisk; Büttner nåede både at modtage to gule kort og dermed få rødt, og sæsonen endte med i alt blot 66 spilleminutter. Den efterfølgende sæson fandt han dog vej til startopstillingen, og 20. december 2008 scorede han sit første mål i Æresdivisionen i en 3-1-sejr over FC Volendam.

Foråret 2009 fremhæves ofte som hans egentlige gennembrud, da han inden for otte dage nettede både mod AZ Alkmaar og FC Utrecht. Især målet mod AZ – syv minutter før tid i Alkmaar – fik opmærksomhed, fordi det udsatte hjemmeklubbens planlagte mesterskabsfest. Sæsonen 2009/10 fortsatte den opadgående kurve, og indbyrdes konkurrence med Jeroen Drost og Gino Felixdaal skærpede hans spil.

I 2010/11 blev venstreback-pladsen reelt hans, og interessen fra udenlandske klubber lurede allerede her, men Vitesse forlængede kontrakten, og tilhængerne kårede ham til Årets Spiller. I 2011/12 byggede han videre på den status: han lagde op til to mål allerede i august mod FC Utrecht, scorede selv mod Ajax, Roda JC, VVV-Venlo og lavede et sent sæsonbrag med to scoringer mod Excelsior. Med 39 kampe og fem mål var han central i Vitesse-truppen, men kontrakten var i færd med at udløbe.

Sommeren 2012 så ud til at sende ham til Southampton, men overgangen brød sammen på grund af uafklarede krav fra en tredjepart. Situationen endte med, at Büttner blev holdt uden for førsteholdstræningen i Arnhem – et forløb der banede vejen for næste skridt.

Manchester United (2012-2014)

21. august 2012 underskrev han en femårig aftale med Manchester United og fik trøje nummer 28. Debuten kom 15. september mod Wigan Athletic, hvor han imponerede med både en målgivende aflevering til 2-0-scoringen og sit eget mål til 3-0 – en præstation der indbragte ham kåringen som kampens spiller. Han blev dermed den syvende nederlænder i Premier League-æraen til at optræde for United.

I 2012/13-sæsonen tilføjede han Champions League-minutter mod Braga og FA Cup-debut mod West Ham. United sluttede som engelske mestre, og selv om han ikke nåede minimumsantallet af kampe, modtog han, efter dispensation fra trænerstaben, sin mesterskabsmedalje. Sæsonens sidste optræden bød på mål i en spektakulær 5-5-kamp mod West Bromwich Albion.

Den efterfølgende sæson blev vanskeligere. Patrice Evra var førstevalg på venstreback under David Moyes, et planlagt lejeophold i Beşiktaş blev blokeret, og Büttner måtte nøjes med sporadiske kampe – i alt 15 optrædener på tværs af turneringer. Mangel på spilletid og et anstrengt forhold til den kommende manager Louis van Gaal førte til beslutningen om at søge væk.

Dinamo Moskva (2014-2016)

I juni 2014 skrev han en treårig kontrakt med Dinamo Moskva. Overgangssummen lød på omkring 5,5 mio. euro og kunne stige til syv millioner via bonusser. Det russiske eventyr begyndte lovende: debut i Europa League-kvalifikationen mod Hapoel Ironi Kiryat Shmona, ligadebut i en målrig 7-3-sejr over FK Rostov og første mål 21. august 2014 mod Omonia.

Temperamentet gav sig også udslag: han modtog to røde kort i løbet af sæsonen – mod Anderlecht i Europa League og mod Arsenal Tula i ligaen. Alligevel nåede han 31 officielle kampe, heraf 19 i ligaen, og et enkelt mål. Andet år blev derimod hæmmet af skader; han spillede kun én ligakamp, hvorefter han i februar 2016 drog på leje til Anderlecht.

Efter tilbagekomsten til Moskva stod klubben i økonomiske problemer, flere profiler forlod truppen, og i december 2016 blev Büttner løst fra kontrakten. Han har siden beskrevet, hvordan hans motivation faldt, efter præsident Boris Rotenberg forlod klubben, og sammenhængskraften i truppen forsvandt.

Lejeophold i Anderlecht (2016)

Lejeaftalen med RSC Anderlecht blev indgået 1. februar 2016. Debuten fulgte fire dage senere i 2-2 ude mod KV Mechelen. Han scorede hurtigt sit første mål – et frisparksforsøg rettet af muren i 3-0-sejren over Zulte Waregem – og lagde 13. marts op til to scoringer i 3-0-kampen mod Kortrijk. Han etablerede sig som fast venstreback og opnåede 16 kampe og én scoring, men belgierne valgte ikke at gøre aftalen permanent.

Tilbagevenden til Vitesse (2017-2019)

16. januar 2017 satte han igen sin underskrift på en kontrakt i Arnhem, denne gang frem til sommeren 2019. Umiddelbart efter træner han med Jong Vitesse for at komme i kampform og markerede sig med to assists i sin reserveholdsdebut mod VV UNA samt mål mod SV Spakenburg. 19. februar 2017 fik han comeback på førsteholdet i en hjemmekamp mod Ajax.

Foråret 2017 kulminerede med klubbens historiske sejr i KNVB Beker, og i august samme år scorede Büttner på straffespark i Johan Cruijff-Schaal-opgøret mod Feyenoord, som Vitesse tabte efter straffesparkskonkurrence. Sæsonen 2017/18 bød også på en mindre streg i regningen, da han som den eneste brændte sin forsøg i straffesparksdramaet mod amatørklubben AVV Swift i pokalturneringen. Kontrakten løb ud i 2019, og parterne skiltes i gensidig forståelse.

New England Revolution (2020-2021)

1. november 2019 offentliggjorde Major League Soccer-klubben New England Revolution, at den hollandske back ville tilslutte sig truppen fra 2020-sæsonen. Opholdet i USA blev kort; den 20. januar 2021 blev kontrakten ophævet i fælles forståelse. En planlagt overgang til Apollon Limassol på Cypern faldt efterfølgende til jorden på grund af økonomiske uoverensstemmelser.

RKC Waalwijk (2021-2022)

12. juli 2021 skrev Büttner under på en aftale for mindst én sæson med RKC Waalwijk, hvor han blev genforenet med cheftræner Joseph Oosting – en gammel bekendt fra Vitesse-tiden. Her fik han endnu engang rutine fra Æresdivisionen, inden et nyt hjemligt skifte meldte sig.

De Graafschap (2022- )

I april 2022 indgik han en treårig kontrakt med De Graafschap, klubben fra hans fødeby, som han selv udpegede som den naturlige ramme for at afslutte karrieren. Han havde aldrig tidligere optrådt for “Superboeren”, men betragtede engagementet som en opfyldelse af et mangeårigt personligt løfte. Hans indsats i sæsonen 2022/23 medførte udtagelse til Eerste Divisie Team of the Year.

Anden tilbagevenden til Vitesse (fra 2024)

7. august 2024 bekræftede Vitesse, at Büttner endnu engang trak den gul-sorte trøje over hovedet – denne gang på en toårig kontrakt. Dermed fortsætter en usædvanlig fodboldrejse i den klub, der både satte gang i og siden to gange genoptog hans professionelle løbebane.

Landsholdskarriere

Büttner har repræsenteret Nederlandene på U-20- og U-21-niveau. Den 7. maj 2012 blev han af landstræner Bert van Marwijk optaget i den 36 mand store bruttotrup til EM 2012 som erstatning for den skadede Erik Pieters. Otte dage senere faldt han dog ved første udskillelse, hvor også spillere som Urby Emanuelson, Georginio Wijnaldum og Jasper Cillessen røg ud. Trods håb om senere at få debut på A-landsholdet kom en indkaldelse aldrig.

Spillestil og kvaliteter

Büttner beskrives som en tempofyldt, offensivt tænkende venstreback, der gerne presser højt og udfordrer mand-mand på kanten. Den stærke venstrefod gør ham til et naturligt valg ved standarder, og han har flere gange udnyttet frispark direkte, ligesom han med hårde flade indlæg har leveret assister fra baglinjen. Erfaringen som kantspiller i ungdomsårene betyder, at han kan skifte fra 4-back-kæde til wingback eller venstre midtbane, når taktikken tilsiger det.

Meritter og hædersbevisninger

• Premier League-mester: 2012/13 med Manchester United
• KNVB-pokalen: 2016/17 med Vitesse
• Vitesse – Årets Spiller: 2010/11 (fansens valg)
• Eerste Divisie – Årets Hold: 2022/23

Privatliv og beskæftigelse uden for banen

Uden for grønsværen har Büttner markeret sig som iværksætter. Han indgår som medejer af tøjmærket AB Lifestyle, der i 2017 åbnede sin første fysiske butik i centrum af Doetinchem sammen med Denny Büttner og Nicky Beije.

Familien spiller fortsat en stor rolle; han er fætter til fodboldspilleren Giovanni Büttner, og han har ofte fortalt om en barndom præget af en streng, men støttende far, der insisterede på disciplin. Det miljø har efter egen vurdering bidraget til hans vedholdenhed og vilje til gang på gang at starte forfra i nye ligaer.

Karrierestatistik – udvalgte sæsoner

Nedenstående punkter sammenfatter de bedst dokumenterede sæsoner:

• 2008/09 for Vitesse: 23 kampe, 3 mål
• 2009/10 for Vitesse: 29 kampe, 2 mål
• 2011/12 for Vitesse: 39 kampe, 5 mål
• 2012/13 for Manchester United: Premier League-mester; debutmål mod Wigan Athletic
• 2013/14 for Manchester United: 15 optrædener i alle turneringer
• 2014/15 for Dinamo Moskva: 31 optrædener, 1 mål
• 2015/16 for Anderlecht (leje): 16 optrædener, 1 mål

Antallet af kampe for senere klubber varierer fra sæson til sæson, men Büttner har i alt passeret de 300 officielle seniorkampe – en milepæl opnået via vedvarende engagement i både hjemlige og udenlandske ligaer.