Amsterdamsche FC
Hjemmebane
Sportpark Goed Genoeg
De Boelelaan 50, Amsterdam
Kapacitet: 4000
Overflade: Græs
Amsterdamsche FC Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Amsterdamsche FC kampe i Tweede Divisie i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Amsterdamsche FC kampe, samt de Amsterdamsche FC kampe der allerede er spillet.
Amsterdamsche FC Kommende Kampe
Runde 4
ACV Assen
Runde 5
Jong Almere City
Runde 6
Amsterdamsche FC
Runde 7
Rijnsburgse Boys
Runde 8
Amsterdamsche FC
Runde 9
VV Katwijk
Runde 10
Amsterdamsche FC
Runde 11
SV Spakenburg
Runde 12
Amsterdamsche FC
Runde 13
HSV Hoek
Runde 14
Amsterdamsche FC
Runde 15
Excelsior Maassluis
Runde 16
Amsterdamsche FC
Runde 17
HHC Hardenberg
Runde 18
Quick Boys
Runde 19
Amsterdamsche FC
Runde 20
Kozakken Boys
Runde 21
Amsterdamsche FC
Runde 22
Amsterdamsche FC
Runde 23
BVV Barendrecht
Runde 24
Amsterdamsche FC
Runde 25
VV De Treffers
Runde 26
Amsterdamsche FC
Runde 27
Koninklijke HFC
Runde 28
Amsterdamsche FC
Runde 29
Jong Sparta Rotterdam
Runde 30
Amsterdamsche FC
Runde 31
RKAV Volendam
Runde 32
Amsterdamsche FC
Runde 33
GVVV Veenendaal
Runde 34
Amsterdamsche FC
Amsterdamsche FC Færdigspillede Kampe
Runde 3
Amsterdamsche FC
Runde 2
IJsselmeervogels
Runde 1
Amsterdamsche FC
Amsterdamsche FC Stillinger
Her kan du se Amsterdamsche FCs aktuelle stillinger i Tweede Divisie for sæsonen 25/26.
Amsterdamsche FC ligger lige nu på 11.-pladsen med 4 point efter 3 kampe.
Amsterdamsche FC har vundet 1 kampe, spillet 1 kampe uafgjort, og tabt 1 kampe. I stillingen har Amsterdamsche FC en målforskel på 0 (scoret 4, indkasseret 4)
Du kan se tabellen med Amsterdamsche FC stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
HHC Hardenberg
|
3 | 3 | 0 | 0 | 10 | 1 | 9 | 9 |
|
| 2 |
Quick Boys
|
3 | 3 | 0 | 0 | 10 | 1 | 9 | 9 |
|
| 3 |
HSV Hoek
|
3 | 3 | 0 | 0 | 6 | 1 | 5 | 9 |
|
| 4 |
VV De Treffers
|
3 | 3 | 0 | 0 | 4 | 0 | 4 | 9 |
|
| 5 |
Kozakken Boys
|
3 | 2 | 1 | 0 | 8 | 6 | 2 | 7 |
|
| 6 |
Koninklijke HFC
|
3 | 2 | 0 | 1 | 5 | 3 | 2 | 6 |
|
| 7 |
VV Katwijk
|
3 | 2 | 0 | 1 | 5 | 4 | 1 | 6 |
|
| 8 |
GVVV Veenendaal
|
3 | 2 | 0 | 1 | 4 | 4 | 0 | 6 |
|
| 9 |
SV Spakenburg
|
3 | 1 | 1 | 1 | 9 | 7 | 2 | 4 |
|
| 10 |
Jong Sparta Rotterdam
|
3 | 1 | 1 | 1 | 8 | 6 | 2 | 4 |
|
| 11 |
Amsterdamsche FC
|
3 | 1 | 1 | 1 | 4 | 4 | 0 | 4 |
|
| 12 |
Rijnsburgse Boys
|
3 | 1 | 0 | 2 | 6 | 6 | 0 | 3 |
|
| 13 |
Jong Almere City
|
3 | 1 | 0 | 2 | 5 | 7 | -2 | 3 |
|
| 14 |
IJsselmeervogels
|
3 | 0 | 0 | 3 | 5 | 9 | -4 | 0 |
|
| 15 |
RKAV Volendam
|
3 | 0 | 0 | 3 | 1 | 6 | -5 | 0 |
|
| 16 |
Excelsior Maassluis
|
3 | 0 | 0 | 3 | 2 | 9 | -7 | 0 |
|
| 17 |
ACV Assen
|
3 | 0 | 0 | 3 | 1 | 9 | -8 | 0 |
|
| 18 |
BVV Barendrecht
|
3 | 0 | 0 | 3 | 1 | 11 | -10 | 0 |
|
Amsterdamsche FC Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 30 spillere på Amsterdamsche FCs hold i 25/26, til både Tweede Divisie og andre turneringer som Amsterdamsche FC er med i:
Gijs Zetten
Målmand
Trøje #1
B. Tier
Målmand
Trøje #21
Daniel Nolet
Målmand
Trøje #21
Jort Berghuis
Målmand
Trøje #30
Danny Goedkoop
Forsvarer
Trøje #0
Bruce Lücke
Forsvarer
Trøje #2
Gévero Markiet
Forsvarer
Trøje #3
Sven Ederveen
Forsvarer
Trøje #4
Bradley Martis
Forsvarer
Trøje #5
Guus Weerdenburg
Forsvarer
Trøje #15
Ricardo Rhijn
Forsvarer
Trøje #23
T. Zantingh
Forsvarer
Trøje #26
Noa Benninga
Midtbanespiller
Trøje #6
Milan Hoek
Midtbanespiller
Trøje #8
Julian Greft
Midtbanespiller
Trøje #10
Splinter Mooij
Midtbanespiller
Trøje #16
Djuric Ascencion
Midtbanespiller
Trøje #17
Milan Eliasar
Midtbanespiller
Trøje #24
I. Lee
Midtbanespiller
Trøje #27
Antonius Platje
Angriber
Trøje #7
Matthijs Jesse
Angriber
Trøje #11
Milan Klopper
Angriber
Trøje #14
Nick Koster
Angriber
Trøje #19
Delano Gouda
Angriber
Trøje #28
Wessel Been
Angriber
Trøje #28
R. Fonseca
Angriber
Trøje #29
K. Ibrahimi
n/a
Trøje #19
N. Shenkman
n/a
Trøje #22
G. Schouten
n/a
Trøje #30
T. Hovenkamp
n/a
Trøje #43Amsterdamsche FC Historie og Info
Amsterdamsche Football Club – i daglig tale blot forkortet til AFC – er en af de mest traditionsrige og mest vindende amatørklubber i hollandsk fodboldhistorie. Klubben blev stiftet i 1895 og er dermed den ældste eksisterende fodboldforening i Amsterdam; samtidig har den siden begyndelsen af 1960’erne, med kun ganske få undtagelser, kontinuerligt spillet på det øverste amatørniveau i Nederlandene. Det har givet klubben en unik position i det nationale amatørhierarki, og i 2019 kunne man for første gang krone dette langvarige arbejde med en samlet sejr i Tweede Divisie – og dermed den officielle titel som bedste amatørhold i landet.
Siden stiftelsen har AFC været tæt forbundet med Amsterdams bybillede og identitet. Klubfarverne rødt og sort – præget af den karakteristiske sorte V-form på brystet af den røde trøje – blev allerede konfirmeret i 1896 og har siden fungeret som et ufravigeligt visuelt pejlemærke for klubbens medlemmer og sympatisører. Gennem mere end 125 år har AFC endvidere udviklet sig fra en lille samling fodboldentusiaster til en moderne breddeklub med over 2.000 aktive og passive medlemmer, hvilket har medført kontinuerlige udfordringer for klubbens faciliteter, organisatoriske struktur og sportslige ambitioner.
Selv om AFC i perioder har haft svært ved at tiltrække store tilskuertal til førsteholdets kampe – gennemsnittet ligger traditionelt på 300-400 pr. kamp – har klubben alligevel formået at opbygge en imponerende palmarès med fjorten officielle førsteholdsmesterskaber, en række prominente cup-resultater og ikke mindst en markant tilstedeværelse på de nederlandske ranglister for amateurelitefodbold. I det følgende præsenteres en dybdegående, tematisk opbygget gennemgang af Amsterdamsche FC’s historie, struktur, kultur, resultater og fremtidsperspektiver.
Historisk overblik
Fra kælderlokale til organiseret klub (1895-1905)
Klubbens fødsel finder sted den 18. januar 1895, hvor seks teenagedrenge – heriblandt Gerard Scheepens, Hein Brass, Frits Bernard og G.J. Bernard – samles i kælderen under et hus på Koninginneweg og, efter livlig diskussion, beslutter at døbe den nystiftede forening Amsterdamsche Football Club. Med blot omkring 15 indmeldte starter man i al beskedenhed, men allerede i 1897 tilslutter man sig den lokale Amsterdamsche Voetbal Bond (AVB), og i 1900 tager klubben springet ind i den nationale struktur via den daværende Tweede Klasse under den Nederlandsche Voetbal Bond (NVB).
De første titler og vanskelige oprykninger (1906-1919)
Førsteholdets hurtige sportslige fremskridt resulterer i et første klasse-mesterskab allerede i 1906, men en forbundsbeslutning forhindrer den ønskede oprykning. En flytning til nye baner ved gården ”Goed Genoeg” i Watergraafsmeer samme år satte dog rammerne for fortsat vækst, og i 1909 genvinder holdet mesterskabet. Muligheden for at rykke op glipper dog endnu en gang, da man taber oprykningsspillet mod Ajax Leiden.
Efter det tredje og fjerde mesterskab i henholdsvis 1917 og 1918 – hjulpet på vej af en udvidelse af antallet af hold i øverste række – lykkes det fortsat ikke at manifestere sig i topklassen, idet efterfølgende play-offs ender uden succes. Ikke desto mindre markerer disse resultater, at AFC hører til blandt landets stærkeste amatørklubber allerede i årene før og efter Første Verdenskrig.
Mellemkrigstid, AROL-turneringen og medlemsvækst (1920-1939)
I 1920 flytter klubben fysisk til Amsterdam-Zuid, hvor man begynder at benytte tre baner langs den såkaldte Zuidelijke Wandelweg. Sportsligt får de første år i det nye kvarter dog en negativ klang, idet klubben i både 1921 og 1922 rammes af nedrykning til henholdsvis Overgangsklasse og Tweede Klasse.
Som svar på den tvivlsomme sportslige udvikling iværksætter bestyrelsen i 1923 det legendariske AROL-turneringskoncept. De årlige turneringer, der løber af stablen som afslutning på klubbernes sommerforberedelser, skulle spilles hele 46 gange og tiltrækker ofte tusindvis af tilskuere. Finalerne flyttes lejlighedsvist til det nybyggede Olympisch Stadion, hvor de i 1943 eksempelvis bliver overværet af 12.000 tilskuere. Turneringen bliver ikke blot et sportsligt løft, men også et PR-mæssigt aktiv, der synliggør AFC i hovedstaden og styrker klubbens medlemsrekruttering. I 1920 tæller klubben allerede 466 medlemmer – et tal, som både afspejler Amsterdams vækst og den tiltagende popularitet for fodbolden som organiseret idræt.
Efterkrigstidens reetablering og fjerde titel (1940-1955)
Anden Verdenskrig sætter naturligvis sine aftryk på al hollandsk sport, men så snart kampene genoptages, viser AFC sig atter konkurrencedygtig. I sæsonen 1945-46 sikrer man det fjerde officielle mesterskab. Den afgørende kamp mod KFC spilles i Olympisch Stadion foran hele 43.000 tilskuere, og de røde og sorte triumferer 4-2. Promotionen glipper dog endnu en gang, men sportsligt og medlemsmæssigt går klubben styrket ind i efterkrigsperioden. Ved 50-års-jubilæet i 1945 tæller medlemskartoteket nu 727 navne.
Guldalderen i 1960’erne
En kritisk placering som nummer sidst i 1955 resulterer paradoksalt nok ikke i nedrykning, idet indførelsen af professionel fodbold samme år omkalfatrer ligastrukturen. Denne ”redningskrans” giver AFC en platform til at reorganisere sig, og i 1961 følger det længe ventede gennembrud: klubben vinder sin syvende titel og rykker – efter 40 år – op i Eerste Klasse, hvorfra man blot ét år senere flytter til det nyanlagte Sportpark Goed Genoeg på De Boelelaan i Amsterdam-Buitenveldert (i den nuværende Zuidas-korridor).
Placeringen på nye, tidssvarende baner, kombineret med stor tilstrømning af talenter, danner grobund for et decideret guldårti. I 1963, 1967 og 1969 føjes yderligere tre mesterskaber til pokalskabet, og i 1967 er AFC sågar millimeter fra at blive samlet landsmester, men finalen mod Middelburg tabes over to kampe (0-2, 2-1). På trods af den manglende nationale laurbærkrans forbliver perioden synonym med stor sportslig pondus og stigende medlemsvækst: fra 956 i 1962 til hele 1.404 i 1970.
Etableringen af Hoofdklasse og senere udfordringer (1970’erne-1990’erne)
Da det nederlandske forbund i 1974 etablerer Hoofdklasse som øverste amatørniveau, kvalificerer AFC sig allerede i den indledende sæson 1973-74. Man spiller uafbrudt i rækken frem til 1998, hvor et sportsligt dyk fører til den tredje nedrykning i klubbens historie. Perioden er samtidig kendetegnet ved et faldende medlemstal; i 1986 er antallet reduceret til 1.085.
Nyt årtusinde, Topklasse og Tweede Divisie (2000-nu)
Genopblomstringen indtræffer hurtigt: i 2001 sikrer førsteholdet endnu en titel og vender tilbage til Hoofdklasse, hvorefter 2010 blev sæsonen, hvor AFC på overbevisende vis – ni point foran nærmeste konkurrent – vinder rækken og qualifies the team to the helt nye landsdækkende Topklasse. Det sportslige momentum fortsætter, og i 2013/14 sæsonen krones det med et mesterskab i Topklasse.
Fra sæsonen 2016/17 har klubben taget springet til Tweede Divisie, og her kulminerer det længerevarende projekt foreløbigt i 2019, da ”The Reds” vinder rækken og derved – for første gang i historien – officielt kan kalde sig den bedste amatørklub i Nederlandene.
Klubbens identitet
Farver, navn og symbolik
Allerede i oktober 1896 fastlægges de ikoniske farver: rødt trøjesæt med en kraftig sort V på brystet, sorte shorts og røde strømper. Farverne refererer direkte til Amsterdams traditionelle byvåben og cementerer en tydelig lokal forankring. Kombinationen giver også anledning til klubkælenavnet ”The Reds”, som fortsat bruges internt såvel som i de nationale fodboldmedier.
Tilskuerkultur og opbakning
Selv om medlemsmassen er betydelig, tiltrækker førsteholdets hjemmekampe typisk 300-400 tilskuere. Det relativt beskedne fremmøde forklares ofte med Amsterdams righoldige udbud af professionel topfodbold og øvrige kulturtilbud, men atmosfæren på Sportpark Goed Genoeg beskrives stadig som intens, lokal og familiesindet.
Faciliteter og hjemstavn
Baner og anlæg gennem tiderne
| Periode | Placering | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1895-1906 | Mellem Vondelpark-søerne og Oranje Nassaulaan | Første primitive bane |
| 1906-1920 | Watergraafsmeer, ”Goed Genoeg” | Første større anlæg, tæt på den nuværende lokation |
| 1920-1962 | Zuidelijke Wandelweg, Amsterdam-Zuid | Tre baner; markant ekspansion |
| 1962-nu | Sportpark Goed Genoeg, De Boelelaan / Maurice Ravellaan | Nuværende hjemmebane; løbende moderniseret |
Sportpark Goed Genoeg i dag
Anlægget rummer flere 11-mandsbaner, træningsarealer og klubhusfaciliteter, som betjener såvel elite- som breddemedlemmer. Den fortsatte vækst på medlemssiden har sat fokus på kapacitetsudvidelser, da samtidige træningstider og banetilgængelighed til tider er en udfordring.
Medlemsudvikling
Amsterdamsche FC har gennem mere end et århundrede oplevet markante udsving i medlemstallene. Tabellen nedenfor illustrerer den dokumenterede udvikling:
| År | Antal medlemmer | Kommentar |
|---|---|---|
| 1895 | ≈15 | Umiddelbart efter stiftelsen |
| 1920 | 466 | Stor vækst efter AROL-initiativet |
| 1945 | 727 | 50-års-jubilarer |
| 1962 | 956 | Flytning til Sportpark Goed Genoeg |
| 1970 | 1.404 | Højdepunkt i guldalderen |
| 1986 | 1.085 | Første større tilbagegang |
| 1995 | ≈1.500 | 100-års-jubilæum |
| 2013 | ≈1.900 | Fremgang efter Topklasse-satsning |
| 2014 | >2.000 | Ny milepæl |
| 2016 | ≈2.100 | Inkl. støttemedlemmer/donorer |
Den langsigtede tendens peger altså på, at klubben, på trods af enkelte dyk, oplever en næsten konstant stigning i medlemstal, hvilket understreger dens attraktion i det lokale fodboldmiljø.
Sportslige meritter
Førsteholdets mesterskaber og nedrykninger
- Mesterskaber (14): 1906, 1909, 1917, 1918, 1919, 1946, 1961, 1963, 1967, 1969, 2001, 2010, 2014, 2019
- Nedrykninger (3): 1921, 1922, 1998
Placerings- og ligatilhørsforløb (søndagsholdet)
| Periode | Niveau | Varighed |
|---|---|---|
| 1961-1974 | Eerste Klasse (øverste amatørniveau) | 13 sæsoner |
| 1974-1998 | Hoofdklasse | 24 sæsoner |
| 1998-2001 | Eerste Klasse | 3 sæsoner |
| 2001-2010 | Hoofdklasse | 9 sæsoner |
| 2010-2016 | Topklasse | 6 sæsoner |
| 2016-nu | Tweede Divisie | Løbende |
Disse statistikker præciserer, at AFC siden 1961 blot har tilbragt tre sæsoner uden for øverste niveau, hvilket udløser en samlet all-time andenplads på ranglisten for Zondag Hoofdklasse-klubber.
Resultater i KNVB-pokalen
Klubben har gentagne gange krydset klinger med professionelle hold i de nationale pokalturneringer. Detaljerede kampdata varierer fra sæson til sæson, men det konstateres, at AFC med jævne mellemrum har formået at presse større modstandere, hvilket både har givet værdifuld eksponering og sportslig erfaring.
AROL-turneringen
Det traditionsrige AROL-toernooi, initieret i 1923, fungerede som en prestigefyldt afslutning på sommerforberedelserne for mange storhold i Randstad-området. Navne som Blauw-Wit (ni sejre) og Ajax (fem sejre) triumferede hyppigt, men også AFC selv brugte eventet til at teste ny taktisk organisation og give klubbens tilskuere højprofileret fodbold uden for den ordinære sæson.
Holdstrukturen i dag
Første herrer (søndag)
AFC’s flagskib er fortsat indplaceret i Tweede Divisie. Holdet har siden 2016 vist sig konkurrencedygtigt og sikrede guldet i 2019. Selv om trupsammensætningen naturligvis ændrer sig fra sæson til sæson, fastholder klubben en ambition om at blande sig i topstriden hvert år, med udgangspunkt i et semi-professionelt set-up og klare rekrutteringslinjer.
Zaterdag-holdet
Efter to på hinanden følgende klassemesterskaber – i 2e Klasse 2015/16 og 1e Klasse 2016/17 – nåede lørdagsholdet Hoofdklasse. En efterfølgende nedrykning betyder, at man siden 2018/19 atter konkurrerer i Eerste Klasse.
Ungdoms- og breddeafdeling
Den omfattende medlemsbase omfatter alt fra børne- og ungdomsårgange over motionshold til veteranfodbold, og klubben oplever jævnligt ventelister på grund af begrænset banekapacitet. Væksten understøttes af en konsekvent prioritering af uddannede trænere og et klubhus, der fungerer som socialt knudepunkt.
Organisation og ledelse
Som amatørklub ledes AFC af en valgt bestyrelse, der har det overordnede ansvar for økonomi, sportslig retning og faciliteter. Den daglige drift udføres af komiteer og frivillige, mens førsteholdet råder over en semi-professionel trænerstab. Stram ansvarfordeling er nødvendig for at balancere ambitioner med det faktum, at klubben ikke modtager de samme medierettighedsindtægter som landets professionelle klubber.
Statistik og rekorder
Rekorder i Top- og Tweede Divisie-sammenhæng
- Største dokumenterede triumf i en afgørende kamp: 4-2 mod KFC i 1946’s slutspilsafgørelse.
- Længste sammenhængende periode på øverste amatørniveau: 24 sæsoner (Hoofdklasse 1974-1998).
- Højeste tilskuertal til AFC-arrangeret kamp: 43.000 (Olympisch Stadion, 1946).
- Laveste officielle gennemsnitstal på højeste niveau: ca. 300 pr. kamp (Tweede Divisie modern era).
Fremtidsudsigter
Efter sejren i Tweede Divisie 2019 befinder klubben sig i en position, hvor den både skal håndtere sportslig ambition og organisatorisk bæredygtighed. Fortsat medlemsvækst kræver investeringsplaner i baner og bygninger, og samtidig er konkurrencen på amatørscenen hårdere end nogensinde. AFC’s historiske fundament, solide talentarbejde og stærke identitet giver imidlertid et robust afsæt for, at klubben også fremover kan bevare sin status som en af hollandsk amatørfodbolds førende institutioner.
Konklusion
Fra kælderprojekt til traditionsmagnet – Amsterdamsche FC’s historie er uløseligt knyttet til Amsterdams fodboldkultur og til den større fortælling om hollandsk amatørfodbolds udvikling. Med fjorten førsteholdsmesterskaber, utallige ungdomstriumfer og en medlemsbase, der nu tæller over to tusinde fodboldinteresserede, står klubben som et lysende eksempel på, hvordan kontinuitet, lokal forankring og sportslig ambition kan forenes over mere end 125 år. De røde trøjer med den sorte V vil således også i fremtiden være et velkendt syn på hollandske fodboldbaner – og et symbol på, at den ældste klub i Amsterdam stadig er både levende og ambitiøs.
