
De Graafschap
Hjemmebane
Stadion De Vijverberg
Lijsterbeslaan 101a, Doetinchem
Kapacitet: 12600
Overflade: Græs

De Graafschap Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle De Graafschap kampe i Eerste Divisie i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende De Graafschap kampe, samt de De Graafschap kampe der allerede er spillet.
De Graafschap Kommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 33




Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


De Graafschap Stillinger
Her kan du se De Graafschaps aktuelle stillinger i Eerste Divisie for sæsonen 25/26.
De Graafschap ligger lige nu på 15.-pladsen med 3 point efter 3 kampe.
De Graafschap har vundet 1 kampe, spillet 0 kampe uafgjort, og tabt 2 kampe. I stillingen har De Graafschap en målforskel på -1 (scoret 3, indkasseret 4)
Du kan se tabellen med De Graafschap stillinger herunder:
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
4 | 4 | 0 | 0 | 8 | 2 | 6 | 12 |
|
2 |
![]() |
4 | 3 | 1 | 0 | 3 | 0 | 3 | 10 |
|
3 |
![]() |
4 | 3 | 0 | 1 | 6 | 2 | 4 | 9 |
|
4 |
![]() |
4 | 3 | 0 | 1 | 5 | 2 | 3 | 9 |
|
5 |
![]() |
3 | 2 | 1 | 0 | 9 | 3 | 6 | 7 |
|
6 |
![]() |
4 | 2 | 1 | 1 | 6 | 4 | 2 | 7 |
|
7 |
![]() |
4 | 2 | 1 | 1 | 5 | 4 | 1 | 7 |
|
8 |
![]() |
3 | 2 | 0 | 1 | 8 | 5 | 3 | 6 |
|
9 |
![]() |
4 | 2 | 0 | 2 | 4 | 7 | -3 | 6 |
|
10 |
![]() |
4 | 1 | 1 | 2 | 7 | 7 | 0 | 4 |
|
11 |
![]() |
4 | 1 | 1 | 2 | 7 | 8 | -1 | 4 |
|
12 |
![]() |
4 | 1 | 1 | 2 | 4 | 6 | -2 | 4 |
|
13 |
![]() |
4 | 1 | 1 | 2 | 1 | 5 | -4 | 4 |
|
14 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 4 | 0 | 3 |
|
15 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 3 | 4 | -1 | 3 |
|
16 |
![]() |
4 | 1 | 0 | 3 | 6 | 9 | -3 | 3 |
|
17 |
![]() |
4 | 1 | 0 | 3 | 6 | 9 | -3 | 3 |
|
18 |
![]() |
4 | 1 | 0 | 3 | 5 | 10 | -5 | 3 |
|
19 |
![]() |
4 | 0 | 0 | 4 | 3 | 9 | -6 | 0 |
|
De Graafschap Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 41 spillere på De Graafschaps hold i 25/26, til både Eerste Divisie og andre turneringer som De Graafschap er med i:

Ties Wieggers
Målmand
Trøje #1
Sten Kremers
Målmand
Trøje #12
Joshua Smits
Målmand
Trøje #16
Rick Jonkers
Målmand
Trøje #25
Seth Saarinen
Forsvarer
Trøje #2
Rowan Besselink
Forsvarer
Trøje #3
Othniël Raterink
Forsvarer
Trøje #4
Maas Willemsen
Forsvarer
Trøje #4
Levi Schoppema
Forsvarer
Trøje #5
Joran Hardeman
Forsvarer
Trøje #14
Thomas Kok
Forsvarer
Trøje #15
Stijn Bultman
Forsvarer
Trøje #18
Rio Hillen
Forsvarer
Trøje #20
Jason Meerstadt
Forsvarer
Trøje #24
Milan Smits
Midtbanespiller
Trøje #6
Lion Kaak
Midtbanespiller
Trøje #6
Jevon Simons
Midtbanespiller
Trøje #7
Simon Colyn
Midtbanespiller
Trøje #7
Teun Gijselhart
Midtbanespiller
Trøje #8
Donny Warmerdam
Midtbanespiller
Trøje #8
Reuven Niemeijer
Midtbanespiller
Trøje #10
Philip Brittijn
Midtbanespiller
Trøje #23
Timo Jansen
Midtbanespiller
Trøje #23
Anass Najah
Midtbanespiller
Trøje #27
N. Ahmeti-Grainca
Midtbanespiller
Trøje #27
Tygo Grotenhuis
Midtbanespiller
Trøje #29
Nic Hartgers
Midtbanespiller
Trøje #30
Anis Yadir
Midtbanespiller
Trøje #34
Denzel Eijken
Midtbanespiller
Trøje #38
Youssef Jebli
Midtbanespiller
Trøje #47
Tristan Gilst
Angriber
Trøje #7
Dimitrios Theodoridis
Angriber
Trøje #9
Mimoun Mahi
Angriber
Trøje #10
Ibrahim Kadiri
Angriber
Trøje #11
Nathan Kaninda
Angriber
Trøje #17
Blnd Klouri
Angriber
Trøje #19
Ralf Seuntjens
Angriber
Trøje #26
Bouke Boersma
Angriber
Trøje #28
Mees Rijks
Angriber
Trøje #33
Wanya Marçal
Angriber
Trøje #37
T. Jansen
n/a
Trøje #23De Graafschap Historie og Info
De Graafschap er én af de mest karakteristiske klubber i hollandsk fodbold, ikke fordi pokalskabet bugner af trofæer, men fordi den lille landsbyklub fra Doetinchem gennem syv årtier har forenet en ukuelig vilje til at vende tilbage til toppen med en jordnær kultur, som har givet den tilnavnet Superboeren.
Klubben blev til, da det professionelle fodbold i Nederlandene stadig var på idéplanet, og siden har den været gennem et evigt pendul mellem de to øverste divisioner. Den sportslige graf er kendetegnet af hele ni nedrykninger – og lige så mange oprykninger – men fælles for hver eneste omvæltning er en stålsat tro på, at ”Wi-j komt altied weer terug”, et motto der i dag er lige så meget en del af identiteten som de blå-hvide striber på trøjen.
I det følgende giver artiklen en omfattende redegørelse for alle hjørnestene i BV De Graafschaps historie, kultur, organisation og sportslige meritter. Strukturen er modulopbygget med mange
- og -afsnit, tabeller samt lister, så både nye og erfarne fodboldentusiaster kan fordybe sig i præcis det emne, de ønsker.Historisk oversigt
Grundlæggelsen i 1954
Historisk oversigt
Grundlæggelsen i 1954
1. februar 1954 stiftede den amsterdamske forretningsmand Johan Roodbergen den professionelle fodboldklub De Graafschap som led i Nederlandse Beroeps Voetbal Bond (NBVB) – den såkaldte »vilde« profliga, der blev etableret, fordi KNVB havde afvist at indføre professionel fodbold. Navnet hentede Roodbergen i den øst-gelderlandske region Graafschap Zutphen, i dag kendt som Achterhoek, og klubbens visuelle signatur blev blå-hvide horisontale striber, hvide shorts og igen stribede strømper.
Efter NBVB og KNVB samme år fandt sammen, trådte De Graafschap ind i den officielle profstruktur via en fusion med den lokale amatørklub VV Oosseld. Initiativer om en endnu bredere by-fusion med VV Doetinchem strandede, men kimen til det, der stadig er den eneste overlevende selvstændige NBVB-klub, var lagt. Roodbergen, som var næsten blind, så aldrig en kamp, men fik senere en tribune i sit navn på De Vijverberg.
Debut og første fremgang
Klubben spillede sin første konkurrencekamp 4. september 1954 (1-1 mod Fortuna ’54) og etablerede sig i de lavere professionelle rækker. I 1969 fulgte et første markant højdepunkt med sejr i Tweede Divisie, hvilket åbnede døren til Eerste Divisie.
Første oprykning til Eredivisie (1972-73)
Sæsonen 1972/73 blev epokegørende. Under træner Piet de Visser og med en ung Guus Hiddink som taktisk omdrejningspunkt vandt De Graafschap historiens første hollandske op-/nedrykningsslutspil. Klubben sluttede debutåret i Eredivisie som nr. 14 og slog blandt andet Ajax 1-0 hjemme – en tidlig demonstration af, at De Vijverberg kunne være en fæstning.
Nedrykninger, oprykninger og mottoet “Wi-j komt altied weer terug”
I 1976/77 kom den første af i alt ni nedrykninger. Allerede i 1980/81 vendte klubben dog tilbage til øverste niveau, stærkt hjulpet af to scoringer fra Boudewijn de Geer i en afgørende playoff mod Den Bosch – et øjeblik, der vendte buhråb til heltedyrkelse. Gentagne op- og nedrykninger igennem 1980’erne cementerede billedet af De Graafschap som en elevatorklub.
»Invincibles« og otte år i træk i Eredivisie (1990-2003)
Simon Kistemaker førte holdet til ubesejret titel i Eerste Divisie 1990/91, men allerede året efter røg det ud igen. Den mest stabile periode lå fra 1995 til 2003, hvor De Graafschap var fast inventar i landets bedste række. Fritz Korbach guidede holdet til ottendepladsen i 1997 – stadig klubbens bedste placering. Alligevel endte perioden med nedrykning under Peter Bosz i 2003.
»Heen en weer«-årene (2004-2010)
- 2004: Oprykning efter Het Wonder van Woudenstein, hvor Michael van der Kruis’ 90.+minutsscoring sendte Heracles ud af play-offbilledet.
- 2005: Umiddelbar nedrykning som nummer 17.
- 2007: Ny suveræn titel i Eerste Divisie under Jan de Jonge.
- 2009: Relegation via playoff mod RKC Waalwijk.
- 2010: Tredje mesterskab i Eerste Divisie – sikret med to mål i det 86. og 89. minut mod Go Ahead Eagles.
Stærkt 2010/11, dernæst ”sorte år”
Darije Kalezić samlede i 2010/11 38 point, bl.a. ved tre nederlag i 17 hjemmekampe, sejr i De Kuip over Feyenoord og en placering over ærkerivalen Vitesse. Men sæsonen 2011/12 endte i kaos: Andries Ulderink blev fyret efter 4-1 mod VVV, Richard Roelofsen reddede kun midlertidigt skærene, og clubben røg ud i playoff mod FC Den Bosch.
Økonomisk uro kulminerede i 2013 med en gæld på omkring 3 mio. euro. En aktieudstedelse – med Guus Hiddink som symbolsk investor – samt en sejrsperiode under Jan Vreman stabiliserede siden klubben.
Tilbage til toppen – kortvarigt (2015-2016)
Sæsonen 2014/15 bød på oprykning via playoff: sejr over Almere City, to gange 1-0 mod Go Ahead Eagles og 1-0 ude mod FC Volendam i finalen. Beskedne midler betød dog et svagt 2015/16-efterår med blot fem point ved nytår, men en sensationel forårsoffensiv tvang Ajax til at afgive mesterskabet via 1-1 på De Vijverberg i sidste runde. Alligevel blev De Graafschap igen henvist til Eerste Divisie efter playoffnederlag til Go Ahead Eagles – og endda med uvished om FC Twentes licens tværs gennem sommeren.
Ny elevatorfase og COVID-skuffelse (2017-2021)
Henk de Jong førte i 2018 klubben op, men nedrykningen 2019 kom lige så hurtigt. Disseasonen 2019/20 sluttede uden op-/nedrykning pga. pandemien, og i 2021 glippede automatisk oprykning efter to afsluttende uafgjorte kampe, hvorefter Roda JC sendte De Graafschap ud af playoff. Mike Snoei blev fyret; Reinier Robbemond og senere igen Jan Vreman overtog.
Identitet og kultur
Farver, logo og trøjer
Klubfarverne har fra starten været blå og hvid, inspireret af Doetinchems byvåben. Det klassiske design er horisontale brede striber på trøjen, hvide shorts og blå strømper. I nyere tid bærer de alternative trøjer sponsornavne for velgørenhedsorganisationer som KiKa og KWF, mens teknisk partner pr. 2023 er firmaet Robey.
»Superboeren« – tilnavnet
En uspecificeret fan opfandt i midten af 1990’erne begrebet Superboeren. Ordet fanger regionens landbrugsrødder og den holdning, at hårdt arbejde, sammenhold og jysk-lignende nøgternhed kan kompensere for færre penge i kassen. Hans Kraay jr. populariserede navnet i nationale medier, hvorefter både spillere, fans og pressen bruger det i flæng.
Lokale slogans
- D'ran! – »Er’ til!« Står støbt i en flise ved midterlinjen på De Vijverberg.
- Attamottamotta – »Hvis det skal, så skal det!«; høres, når holdet er bagud.
- Wi-j komt altied weer terug – mottoet om evnen til at rejse sig.
Mascotter
Den officielle maskot er zebraen Guus, opkaldt efter Hiddink. I play-off-kampagnen 2018 dukkede en Joker-figur op som uofficiel maskot, bl.a. i pyroshows organiseret af fangruppen Brigata Tifosi.
Supporterkultur
Tribunen »Spinnekop«
Navnet er en lokal variant af engelsk Spionkop. På De Vijverberg rummer Spinnekop de mest højlydte sektioner, primært ståpladserne i blok 15 og 16. Gæstefans er placeret direkte ved siden af, hvilket forstærker dramatikken, men også indimellem har skabt gnidninger.
Supportergrupper
- De Superboeren – officiel forening
- Brigata Tifosi (BT03) – pyro- og tifoeksperter, stiftet 2003
- Oldies DTC, Didam on Tour, Blue Brothers, SYL Winterswijk, Dran Neede, Groep Zelhem m.fl.
Venskabelige relationer findes til blandt andre MSV Duisburg og U.S. Palermo.
Tilskuertal
I Eredivisie-sæsoner er De Vijverberg som regel udsolgt. I Eerste Divisie har tallene svinget fra kun 5.000 mod Go Ahead Eagles i 2012 til godt 10.000 i de fleste sæsoner før og efter COVID-perioden.
Musikritualer
Opvarmningen til hjemmekampe involverer typisk:
- Bennie Jolinks vokale kommando »D’ran!« over højttalerne.
- Spillernes indløb til »’t Geet Hier Spoken« af Jovink.
- Måljubel til Vengaboys-hittet »Parada de Tettas«.
Stadion: De Vijverberg
Historik og arkitektur
Bygget 1954, kapacitet 12.600. Enkeltstående tribuner tæt på banen giver klassisk engelsk atmosfære, hvilket i 2016 sikrede kåringen ”Nederlands smukkeste stadion” af Voetbal International.
Stadionplaner
I 2009 overvejede klubbens ledelse et helt nyt 28.000-sæders stadion nær motorvej A18 for at hæve budgettet fra ca. 10 til 15 mio. €. Stærk fanmodstand mod at forlade byen og høje grundpriser satte dog projektet i bero; 2012 besluttede bestyrelsen at renovere og modernisere De Vijverberg i stedet.
Rivalisering
Vitesse – »Derby van het Oosten«
Oppositionen mellem by og land symboliserer dysten mod Arnhem-klubben. Vitesse repræsenterer storbyens selvbevidsthed, ambitionsniveau og gule-sorte Gelderland-farver, mens De Graafschap fastholder lokale Doetinchem-blå-hvide traditioner og arbejderdyder. Kampe er ofte hårdt fought og emotionelle på tribunerne.
N.E.C.
Også opgørene mod Nijmegen-klubben har undertoner af landsdelshævdelse; fanskarerne er tilsvarende vokale.
Go Ahead Eagles
Rivaliteten udspringer af gentagne play-off-møder og fælles historie som traditionsklubber i Eerste Divisie.
Organisation og økonomi
Ejerstruktur
De Graafschap er et betalt fodboldselskab (BV) med rødder i foreningen, hvor Vriendenkring og senere Supportersvereniging har repræsentation. I 2013 åbnede klubben for eksternt aktiesalg (30 styk), hvilket bidrog til at sanere en milliongæld.
Ledelse og sportslig sektor
Opgørelser fra 2025 (seneste opdatering) angiver en klassisk organisationsform med direktion, teknisk staf, økonomiafdeling samt kommerciel gren. Guus Hiddink er fortsat ambassadør og idémand bag et planlagt nyt træningscenter ved Bezelhorst.
Træningsfaciliteter
Sportcomplex de Bezelhorst
Førsteholdet og akademiet træner på det fælles anlæg. Fremtidsplanerne beskriver et hypermoderne kompleks, muligvis opkaldt efter Hiddink.
Akademi og talentudvikling
Voetbalacademie
Under Stichting Talenten Academie Achterhoek opererer ti hold fra U9 til U19. Kendte alumni inkluderer Siem de Jong, Luuk de Jong, Klaas-Jan Huntelaar og Ted van de Pavert.
Jong De Graafschap
Reserveholdet vandt reserveligaen i 1999 og Beloften-bægeret i 2009 – samme år nåede de første seniorrunde i KNVB-beker og slog Cambuur og PEC Zwolle, før NAC Breda blev stopklods efter forlænget spilletid.
Turnering | Bedste placering | Årstal |
---|---|---|
Reserveliga | Vinder | 1999 |
KNVB-Beker (Beloften) | Vinder | 2009 |
Førstehold og stab
Spillertrup
Den aktuelle trup ændrer sig løbende mellem transfervinduer; klubbens officielle hjemmeside rummer den til enhver tid opdaterede liste.
Teknisk stab
Pr. seneste notering (april 2025) består staben af cheftræner, assistenter, målvogtertræner, performance-team og et analytiker-setup.
Meritter og rekorder
Titler
Konkurrence | Antal | År |
---|---|---|
Eerste Divisie | 3 | 1991, 2007, 2010 |
Tweede Divisie | 1 | 1969 |
Oprykninger
- Til Eredivisie: 1973, 1981, 1995, 2004, 2015, 2018
- Til Eerste Divisie: 1966
Øvrige topnoteringer
- Højeste Eredivisie-placering: 8 (1997)
- KNVB-beker: Tre kvartfinaler (årstal ikke angivet)
- Ni nedrykninger, ni oprykninger – klubrekord i NL-sammenhæng.
Klubikoner
En række spillere og trænere er ophøjet til ikoner:
- Guus Hiddink – 160 ligakampe som spiller; global toptræner siden.
- Henk Overgoor – publikumsfavorit gennem 1960’erne.
- Simon Kistemaker – træner, ubesejret mesterskab 1991, udnævnt til æresmedlem 2016.
- Jan Vreman – 375 kampe; spiller, ungdoms- og cheftræner; kaldet Mister De Graafschap.
- John Leeuwerik – klubrekord med 423 kampe og 113 mål.
Statistik og sæsonoverblik
Placeringer siden 1956 (udvalg)
Periode | Eredivisie-år | Eerste Divisie-år |
---|---|---|
1956-1972 | 0 | 16 |
1973-1989 | 4 | 13 |
1990-2003 | 9 | 5 |
2004-2025 | 6 | 16 |
(Tallene er afrundede ud fra kendte ryk-op/ryk-ned-år.)
Topscorerrekord
John Leeuwerik holder fortsat klubrekorden: 113 ligamål.
Konklusion
De Graafschap er et studie i vedholdenhed. Klubbens historiekurve ligner en kardiograf med stejle toppe og dybe dale, men hver gang et hjerteslag udflader, mobiliserer Superboeren igen – tro mod attituden ”Attamottamotta”. Med De Vijverbergs tætte tribuner, en hærdet fanskare og et talentakademi, der har produceret internationale profiler, er der tegn på, at klubben også fremover vil kæmpe om en plads blandt de bedste.
Om det bliver via endnu et nervepirrende playoff eller en suveræn ligatriumf i Eerste Divisie, kan ingen sige. Men historien viser, at De Graafschap – uanset hvor ofte det falder – altid rejser sig. D’ran!