Derde Divisie - Saturday
- Sæson: 24/25
- Første kamp: 17/08-2024
- Sidste kamp: 24/05-2025
- Antal hold: 18
- Fører: IJsselmeervogels
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Derde Divisie - Saturday Stillinger
Her kan du se stillingerne for Derde Divisie - Saturday i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
IJsselmeervogels
|
34 | 26 | 4 | 4 | 98 | 35 | 63 | 82 |
|
| 2 |
Harkemase Boys
|
34 | 21 | 7 | 6 | 74 | 46 | 28 | 70 |
|
| 3 |
SV Sportlust ’46
▲
|
34 | 20 | 7 | 7 | 78 | 37 | 41 | 67 |
|
| 4 |
DVS ’33 Ermelo
▼
|
34 | 19 | 8 | 7 | 78 | 52 | 26 | 65 |
|
| 5 |
Sparta Nijkerk
|
34 | 16 | 10 | 8 | 68 | 50 | 18 | 58 |
|
| 6 |
USV Hercules
|
34 | 16 | 6 | 12 | 65 | 56 | 9 | 54 |
|
| 7 |
VV DOVO
|
34 | 15 | 7 | 12 | 43 | 39 | 4 | 52 |
|
| 8 |
SC Genemuiden
▲
|
34 | 13 | 9 | 12 | 52 | 44 | 8 | 48 |
|
| 9 |
SV Urk
▼
|
34 | 15 | 2 | 17 | 56 | 67 | -11 | 47 |
|
| 10 |
VV Eemdijk
|
34 | 11 | 10 | 13 | 64 | 66 | -2 | 43 |
|
| 11 |
SV TEC
|
34 | 11 | 9 | 14 | 46 | 56 | -10 | 42 |
|
| 12 |
ROHDA Raalte
|
34 | 11 | 7 | 16 | 63 | 68 | -5 | 40 |
|
| 13 |
HSC ’21
|
34 | 12 | 4 | 18 | 50 | 66 | -16 | 40 |
|
| 14 |
SV Huizen
▲
|
34 | 10 | 6 | 18 | 44 | 62 | -18 | 36 |
|
| 15 |
Excelsior ’31
|
34 | 9 | 9 | 16 | 46 | 71 | -25 | 36 |
|
| 16 |
Ajax Amateurs
▼
|
34 | 9 | 8 | 17 | 48 | 64 | -16 | 35 |
|
| 17 |
SV DEM
|
34 | 8 | 6 | 20 | 43 | 85 | -42 | 30 |
|
| 18 |
HBC
|
34 | 1 | 7 | 26 | 40 | 92 | -52 | 10 |
|
Derde Divisie - Saturday Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Derde Divisie - Saturday i år.
Færdigspillede Derde Divisie - Saturday kampe
Runde 34
VV DOVO
DVS ’33 Ermelo
Harkemase Boys
SC Genemuiden
Sparta Nijkerk
SV Sportlust ’46
Excelsior ’31
ROHDA Raalte
HBC
Runde 33
VV Eemdijk
SV Urk
SV TEC
USV Hercules
Ajax Amateurs
IJsselmeervogels
HSC ’21
SV Huizen
SV DEM
Runde 32
VV DOVO
SC Genemuiden
Excelsior ’31
DVS ’33 Ermelo
SV Urk
Sparta Nijkerk
SV Sportlust ’46
HBC
ROHDA Raalte
Runde 31
SV DEM
VV Eemdijk
Harkemase Boys
Excelsior ’31
Ajax Amateurs
IJsselmeervogels
SV TEC
USV Hercules
HSC ’21
Runde 30
VV DOVO
SC Genemuiden
DVS ’33 Ermelo
SV Urk
Sparta Nijkerk
SV Huizen
SV Sportlust ’46
ROHDA Raalte
HBC
Runde 29
SV DEM
VV Eemdijk
SV TEC
Harkemase Boys
SC Genemuiden
Excelsior ’31
Ajax Amateurs
IJsselmeervogels
HSC ’21
Runde 28
VV DOVO
SV Huizen
DVS ’33 Ermelo
SV Urk
Sparta Nijkerk
SV Sportlust ’46
USV Hercules
ROHDA Raalte
HBC
Runde 27
SV DEM
VV Eemdijk
Harkemase Boys
SC Genemuiden
Excelsior ’31
Ajax Amateurs
SV Sportlust ’46
SV TEC
HSC ’21
Runde 26
VV DOVO
SV Huizen
DVS ’33 Ermelo
SV Urk
Sparta Nijkerk
IJsselmeervogels
HBC
USV Hercules
ROHDA Raalte
Runde 25
Harkemase Boys
SC Genemuiden
Excelsior ’31
Ajax Amateurs
Sparta Nijkerk
SV Sportlust ’46
SV DEM
SV TEC
HSC ’21
Runde 24
VV DOVO
VV Eemdijk
SV Huizen
DVS ’33 Ermelo
SV Urk
IJsselmeervogels
ROHDA Raalte
HBC
USV Hercules
Runde 23
SV DEM
VV DOVO
SC Genemuiden
Excelsior ’31
Ajax Amateurs
Sparta Nijkerk
SV Sportlust ’46
HSC ’21
Harkemase Boys
Runde 22
VV Eemdijk
SV Huizen
DVS ’33 Ermelo
SV Urk
IJsselmeervogels
ROHDA Raalte
SV TEC
USV Hercules
HBC
Runde 21
SV DEM
VV DOVO
Harkemase Boys
SC Genemuiden
Excelsior ’31
DVS ’33 Ermelo
Sparta Nijkerk
SV Sportlust ’46
HSC ’21
Runde 20
VV Eemdijk
SV Huizen
Ajax Amateurs
SV Urk
IJsselmeervogels
ROHDA Raalte
SV TEC
USV Hercules
HBC
Runde 19
VV DOVO
Harkemase Boys
SC Genemuiden
Excelsior ’31
DVS ’33 Ermelo
Sparta Nijkerk
SV Sportlust ’46
HBC
HSC ’21
Runde 18
SV DEM
VV Eemdijk
SV Huizen
Ajax Amateurs
SV Urk
IJsselmeervogels
SV TEC
ROHDA Raalte
USV Hercules
Runde 17
SV DEM
VV Eemdijk
SV Huizen
Ajax Amateurs
SV Urk
IJsselmeervogels
SV TEC
USV Hercules
HSC ’21
Runde 16
VV DOVO
Harkemase Boys
SC Genemuiden
Excelsior ’31
DVS ’33 Ermelo
Sparta Nijkerk
SV Sportlust ’46
ROHDA Raalte
HBC
Runde 15
SV DEM
VV Eemdijk
Harkemase Boys
SV Huizen
Ajax Amateurs
IJsselmeervogels
SV TEC
HSC ’21
USV Hercules
Runde 14
VV DOVO
SC Genemuiden
SV Huizen
DVS ’33 Ermelo
SV Urk
Sparta Nijkerk
SV Sportlust ’46
ROHDA Raalte
HBC
Runde 13
SV DEM
VV Eemdijk
Harkemase Boys
Excelsior ’31
Ajax Amateurs
IJsselmeervogels
USV Hercules
HSC ’21
SV TEC
Runde 12
VV DOVO
SV Huizen
DVS ’33 Ermelo
SV Urk
Sparta Nijkerk
SV Sportlust ’46
USV Hercules
ROHDA Raalte
HBC
Runde 11
VV Eemdijk
Harkemase Boys
SC Genemuiden
HSC ’21
Excelsior ’31
Ajax Amateurs
IJsselmeervogels
SV TEC
SV DEM
Runde 10
VV DOVO
SV Huizen
DVS ’33 Ermelo
SV Urk
Sparta Nijkerk
IJsselmeervogels
USV Hercules
ROHDA Raalte
HBC
Runde 9
SV DEM
VV Eemdijk
Harkemase Boys
SC Genemuiden
Excelsior ’31
Ajax Amateurs
SV Sportlust ’46
SV TEC
HSC ’21
Runde 8
VV DOVO
VV Eemdijk
SV Huizen
DVS ’33 Ermelo
SV Urk
IJsselmeervogels
ROHDA Raalte
HBC
USV Hercules
Runde 7
Harkemase Boys
SC Genemuiden
Excelsior ’31
Ajax Amateurs
SV DEM
Sparta Nijkerk
SV Sportlust ’46
SV TEC
HSC ’21
Runde 6
VV Eemdijk
SV Huizen
DVS ’33 Ermelo
SV Urk
IJsselmeervogels
ROHDA Raalte
USV Hercules
HBC
SV TEC
Runde 5
SV DEM
VV DOVO
Harkemase Boys
SC Genemuiden
Excelsior ’31
Ajax Amateurs
Sparta Nijkerk
SV Sportlust ’46
HSC ’21
Runde 4
VV Eemdijk
SV Huizen
Ajax Amateurs
SV Urk
IJsselmeervogels
ROHDA Raalte
USV Hercules
HBC
SV TEC
Runde 3
SV DEM
VV DOVO
Harkemase Boys
SC Genemuiden
Excelsior ’31
DVS ’33 Ermelo
Sparta Nijkerk
SV Sportlust ’46
HSC ’21
Runde 2
VV Eemdijk
SV Huizen
Ajax Amateurs
SV Urk
IJsselmeervogels
ROHDA Raalte
SV TEC
USV Hercules
SV DEM
Runde 1
VV DOVO
Harkemase Boys
SC Genemuiden
HSC ’21
Excelsior ’31
DVS ’33 Ermelo
Sparta Nijkerk
SV Sportlust ’46
HBC
Derde Divisie - Saturday Historie
Derde Divisie – Lørdag udgør i dag det fjerde trin i den officielle nederlandske fodboldpyramide og indtager dermed en central placering mellem den semiprofessionelle Tweede Divisie ovenfor og den overvejende amatørbaserede Vierde Divisie (tidligere Hoofdklasse) nedenfor. Ligasystemet, som blev lanceret i 2010 under navnet Topklasse, var oprindeligt tænkt som det højeste amatørniveau, men skiftede status fra tredje- til fjerdefremste niveau, da Tweede Divisie blev genindført før sæsonen 2016-17. Dermed blev en ny, mere flydende kontaktflade mellem professionel og amatørfodbold skabt, og Derde Divisie har siden fungeret som et afgørende bindeled i den nederlandske fodboldstruktur.
I centre af opmærksomheden står den særlige lørdagsafdeling, Derde Divisie – Lørdag, som traditionelt har været hjemsted for klubber, der foretrækker afvikling af hjemmekampe om lørdagen af religiøse, historiske eller logistiske årsager. Denne praksis går helt tilbage til tiden før Topklasse-æraen, hvor der på amatørniveau eksisterede en stringent adskillelse mellem lørdags- og søndagsfodbold. Fra og med sæsonen 2023-24 har fodboldforbundet KNVB dog ophævet den formelle skillelinje, så klubberne nu på tværs af de to Derde Divisie-puljer først og fremmest inddeles efter regionalt tilhørsforhold, men principfaste lørdagsklubber har fortsat ret til at afvikle kampene på deres foretrukne ugedag.
Artiklen nedenfor giver en grundig, kronologisk og tematisk gennemgang af ligaens tilblivelse, strukturændringer, opryknings- og nedrykningsregler samt en række markante begivenheder og statistiske kuriositeter. Der tages udgangspunkt i kontrollerbare fakta fra åbent tilgængelige kilder, og der er lagt vægt på at nuancere udviklingen fra det lukkede system før 2010 til den mere dynamiske pyramide, vi kender i dag.
Historisk baggrund
Da den nationale ligaordning i Nederlandene tog form i 1956, bestod toppen af tre professionelle divisioner: Eredivisie, Eerste Divisie og Tweede Divisie. Under den professionelle struktur levede et selvstændigt amatørhierarki, hvor den daværende Eerste Klasse – senere Hoofdklasse – var øverste trin. I 1971 blev Tweede Divisie imidlertid nedlagt, seks klubber rykkede op, og de resterende ti antog amatørstatus. Konsekvensen var, at Eerste Divisie i fire årtier stod som det laveste lag af professionel fodbold uden mulighed for nedrykning, mens adgangen til at rykke op for en amatørklub udelukkende var baseret på ansøgning og strenge licenskrav.
Gennem 1990’erne og 00’erne professionaliseredes adskillige amatørklubber i Hoofdklasse i praksis: Spillerlønningsniveauet steg, sponsorindtægterne voksede, og den sportslige afstand til bunden af Eerste Divisie blev gradvis udvisket. KNVB, anført af direktør Henk Kesler, argumenterede vedvarende for et åbent pyramidisk system med obligatorisk op- og nedrykning efter britisk forbillede. Første tilløb til en Topklasse strandede allerede i 1999, hvor flere Eerste Divisie-klubber bekymrede sig om økonomisk usikkerhed ved at kunne rykke ned.
Fra Topklasse til Derde Divisie
Etableringen i 2010
Det afgørende gennembrud kom 6. juni 2009, da et flertal af amatørklubberne godkendte et nyt liganiveau under navnet Topklasse. Konstruktionen trådte i kraft i sæsonen 2010-11 og bestod af 32 hold – 16 i en lørdagsrække og 16 i en søndagsrække. Sammensætningen skete via følgende mekanisme:
- De to lavest placerede hold fra Eerste Divisie 2009-10 rykkede ned.
- Top fire fra hver af de seks Hoofdklasse-puljer rykkede direkte op, i alt 24 hold.
- Yderligere seks klubber kvalificerede sig gennem playoff blandt dem, der sluttede som nummer fem eller seks i deres Hoofdklasse-gruppe.
Denne struktur var tænkt som et reelt brohoved, der på sigt kunne forbinde professionel og amatørfodbold. Oprykning fra Topklasse til Eerste Divisie var imidlertid ikke obligatorisk; klubberne kunne afstå, hvis de ikke ønskede at imødekomme de betydelige licenskrav.
Licenskrav og begrænset oprykningslyst
De økonomiske og organisatoriske betingelser for at træde ind i fuldtidsfodbolden viste sig hurtigt at være en barriere. Blot to klubber benyttede sig af retten til at rykke op:
- FC Oss, der i sæsonen 2009-10 var rykket ned fra Eerste Divisie og straks vandt Topklasse Zondag 2010-11.
- Achilles ’29, som efter 2012-13-sæsonen tog skridtet op på lempeligere vilkår, efter at to pladser i Eerste Divisie var blevet ledige på grund af klubkonkurser.
De øvrige mesterhold afslog typisk, fordi kravene til stadionfaciliteter, ungdomsakademi, administrationsapparat og garantistillelser oversteg foreningsbudgetterne. Resultatet blev en de facto fastfrysning af Topklasse som øverste amatørniveau, hvilket på papiret brød det lukkede system, men i praksis bevarede status quo.
Genindførelse af Tweede Divisie og navneskift 2016
For at skabe en mere glidende overgang mellem amateur og professionel fodbold genoplivede KNVB Tweede Divisie fra sæsonen 2016-17 som et semiprofessionelt mellemniveau. Samtidig blev Topklasse omdøbt til Derde Divisie, så divisionsbetegnelserne logisk talte ned gennem pyramiden. Overgangen medførte:
- Et overgangsår 2015-16, hvor i alt 14 klubber – syv fra hver Topklasse-pulje – rykkede op for at danne kernen af den nye Tweede Divisie sammen med fire reservehold for professionelle klubber.
- En udvidelse af Derde Divisie til 18 klubber pr. pulje, dvs. i alt 36, fra og med sæsonen 2016-17.
- Obligatorisk oprykning af puljevinderne og tilsvarende nedrykning af bundholdene i Tweede Divisie.
Dermed blev det gensidige ryk mellem de øverste amatørdivisioner gjort bindende og forudsætningsløst, hvilket fjernede diskussionen om, hvorvidt en klub ønskede at rykke op.
Ophævelse af lørdags-/søndagsopdelingen 2023
Frem til sommeren 2023 var Derde Divisie fortsat skarpt delt i en Lørdagspulje og en Søndagspulje, men KNVB besluttede at forlade kalenderskellet til fordel for en mere regional inddeling af de to puljer. Inden hver sæson tilkendegiver klubberne nu, om de ønsker at spille deres hjemmekampe lørdag eller søndag. Visse principfaste lørdagsklubber bevarer retten til udelukkende at spille om lørdagen, hvilket fortsat legitimerer betegnelsen “Derde Divisie – Lørdag” i sammenhængen.
Struktur og turneringsformat
Antal hold og puljeopbygning
Siden 2016-17 består ligaen af 36 hold, fordelt på to geografisk bestemte puljer. Hver pulje omfatter 18 klubber, der møder hinanden både ude og hjemme. Der spilles altså 34 runder pr. sæson. Selv om kalenderskellet formelt er ophævet, er en markant del af klubberne i den ene pulje traditionelt lørdagsorienterede.
Oprykning til Tweede Divisie
Regelsættet, som blev indført med reformen i 2016, kan sammenfattes således:
- De to puljevindere rykker direkte op til Tweede Divisie.
- De klubber, der ender som nummer 15 og 16 i Tweede Divisie, rykker direkte ned.
- Nummer 2-3-4-5-6-7 i hver Derde Divisie-pulje – altså seks såkaldte periodevindere eller erstatningsvindere – spiller playoff med nummer 15 og 16 fra Tweede Divisie om yderligere to pladser.
Dermed deltager otte klubber i en omfattende playoff-runde, hvor de to bedst placerede sikrer sig adgang til landets højeste amatørdivision.
Nedrykning til Vierde Divisie
Der opereres med en tilsvarende konstruktion i bunden:
- Nummer 17 og 18 i hver Derde Divisie-pulje rykker automatisk ned til Vierde Divisie.
- Nummer 15 og 16 går i playoff med periodevinderne fra de fire Vierde Divisie-puljer. Der spilles om i alt to pladser i hver Derde Divisie-pulje til næste sæson.
Før 2016 var nedrykningssystemet lidt anderledes. Fra 2010 til 2016 rykkede plads 14-16 til Hoofdklasse, mens nummer 13 deltog i nervepirrende playoff-opgør sammen med periodevinderne. I sidste Topklasse-sæson 2015-16 rykkede kun plads 16 direkte ned, idet WKE ’16 gik konkurs, og dermed skabte et ekstra hul i hierarkiet.
Deltagende klubber 2024-25
I skrivende stund er den endelige klubfordeling for sæsonen 2024-25 endnu ikke offentliggjort i detaljer, men strukturen forventes at følge modellen med to puljer à 18 hold. KNVB fastholder, at traditionelt lørdagsorienterede klubber fortsat kan spille samtlige hjemmekampe om lørdagen.
Gruppe A
- De principfaste lørdagsklubber spiller altid deres hjemmekampe lørdag.
Gruppe B
- De principfaste lørdagsklubber spiller altid deres hjemmekampe lørdag.
Statistik, titler og rekorder
Mesterskaber og bemærkelsesværdige triumfer
Frem til og med 2015-16 kårede Topklasse et samlet amatørmesterskab, hvor vinderen af Lørdagspuljen mødte vinderen af Søndagspuljen. Ordningen blev droppet, da Derde Divisie blev introduceret, eftersom de to puljevindere herefter rykkede direkte op. Bemærkelsesværdige titler i Topklasse-historien inkluderer:
- FC Oss – første mester i Søndagsrækken 2010-11 og den første klub til at udnytte oprykningsretten.
- Achilles ’29 – første klub til at genvinde en Topklasse-titel (2012 og 2013) og anden klub til at tage springet til professionel fodbold.
- GVVV og Spakenburg – måtte ud i en altafgørende titelkamp i 2013-14-sæsonen for at finde Lørdagsmester.
Kuriosa og milepæle
Derde Divisie – og dens forgænger Topklasse – har i årenes løb leveret en lang række spektakulære øjeblikke:
- Første kamp: Den historiske åbningskamp blev spillet 20. august 2010 mellem FC Oss og De Treffers. Det endte 3-3, og Koen Garritsen scorede både kampens og turneringens første mål.
- Første lørdagsmål: Allerede dagen efter blev Lars Offringa fra HHC Hardenberg noteret for første scoring i Lørdagsrækken, blot ni sekunder inde i opgøret mod VV Katwijk.
- Målrigeste kamp: Rijnsburgse Boys – CSV Apeldoorn står fortsat som den mest målrige kamp med hele 8-2 tilbage i januar 2011.
- Største sejr: HBS’ 9-1-triumf over Argon markerer den største sejrsmargin registreret i Topklasse.
- Flest mål af én spiller: Ruben Wilson nettede seks gange for Spakenburg mod CSV Apeldoorn (9. oktober 2010). Præstationen blev siden matchet af Arif Irilmazbilek (Kozakken Boys) i 2013 og Raily Ignacio (Rijnsburgse Boys) i 2014.
- Flest Topklasse-titler af en spiller: Dominique Scholten har vundet rækken tre gange (én med FC Oss og to med Achilles ’29).
- Første gule kort: Patrick Pothuizen kom i historiebøgerne efter blot to minutter af premierekampen FC Oss – De Treffers.
Klubkultur og holdninger til oprykning
Mens KNVB længe ønskede et åbent pyramidesystem, var der ikke entydig begejstring i alle toplagsklubber. Særlig markant var modstanden hos traditionsklubben IJsselmeervogels, der forud for Topklasse-indførelsen argumenterede for, at “professionel fodbold ikke passer til vores kultur”. Denne skepsis afspejlede en bredere debat om økonomiske risici, frivillighedsstruktur og lokal identitet. Omsider blev modstanden delvist neutraliseret med reformen i 2016, hvor oprykning ikke længere var til Eerste Divisie men til den nyskabte, semiprofessionelle Tweede Divisie, hvilket gjorde springet mindre dramatisk.
Sammenfatning og fremtidsperspektiv
Derde Divisie – Lørdag har siden sin debut i 2010 fungeret som laboratorium for KNVB’s ambition om en mere dynamisk ligastruktur. Forvandlingen fra Topklasse til Derde Divisie, etableringen af Tweede Divisie og den nylige ophævelse af lørdag-/søndagsskellet viser, at systemet fortsat er under udvikling. Med obligatorisk oprykning og nedrykning er ligaen i dag ikke bare toppen af amatørfodbolden men et reelt trin, hvor klubbernes sportslige og organisatoriske formåen sættes på prøve år for år.
Samlet set har reformerne bragt nederlandsk fodbold tættere på det åbne pyramidesystem, mange andre europæiske lande længe har praktiseret. Udfordringen fremadrettet bliver at balancere sportslig integritet, økonomisk bæredygtighed og den stolte foreningskultur, som fortsat præger en stor del af deltagerne i Derde Divisie – Lørdag.
Referencer
Alle ovenstående oplysninger er baseret på offentligt tilgængelige og verificerbare kilder, herunder ligareglementer, historiske kampreferater og officielle KNVB-meddelelser.