
Eerste Divisie
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 08/08-2025
- Sidste kamp: 24/04-2026
- Antal hold: 20
- Fører: ADO Den Haag
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Eerste Divisie Stillinger
Her kan du se stillingerne for Eerste Divisie i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Eerste Divisie Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Eerste Divisie i år.
Kommende Eerste Divisie Kampe
Runde 1




















Runde 2




















Runde 3




















Runde 4




















Runde 5




















Runde 6




















Runde 7




















Runde 8




















Runde 9




















Runde 10




















Runde 11




















Runde 12




















Runde 13




















Runde 14




















Runde 15




















Runde 16




















Runde 17




















Runde 18




















Runde 19




















Runde 20




















Runde 21




















Runde 22




















Runde 23




















Runde 24




















Runde 25




















Runde 26




















Runde 27




















Runde 28




















Runde 29




















Runde 30




















Runde 31




















Runde 32
















Runde 33
























Runde 34




















Runde 35




















Runde 36




















Runde 37




















Runde 38




















Eerste Divisie Historie
Eerste Divisie er den næsthøjeste række i hollandsk klubfodbold og den laveste division, hvor der spilles fuldtidsprofessionelt fodbold under Det Kongelige Hollandske Fodboldforbund (KNVB). Rækken forbinder på én og samme tid den traditionsrige Eredivisie øverst i pyramiden med amatørafdelingerne nedenunder og har siden 2018 officielt båret navnet Keuken Kampioen Divisie efter sin hovedsponsor. Det er en liga, der både fungerer som springbræt for talentfulde klubber og som redningsplanke for etablerede hold, der er faldet ud af den øverste række.
Turneringen afvikles som et klassisk dobbeltturneringsformat med 20 klubber, der mødes hjemme og ude og dermed hver især spiller 38 kampe i løbet af en sæson, der som oftest går fra august til maj. Undervejs inddeles sæsonen i perioder, som giver ekstra incitament til at levere stabile resultater, fordi periodevindere – sammen med de højest placerede hold – kvalificerer sig til et omfattende playoff-system om oprykning til Eredivisie. Samtidig har ligaen – i modsætning til lange perioder tidligere – i dag også et teoretisk element af nedrykning, især for de såkaldte ’Jong-hold’, som er reserve‐ og talenthold tilknyttet Eredivisie-klubber.
Gennem næsten syv årtier har Eerste Divisie udviklet sig i takt med hollandsk fodbolds strukturelle reformer, konkurser, tilføjelser af reservehold og forskellige sponsornavne, som har præget både den kommercielle side og den offentlige opfattelse af ligaen. Fra indførelsen af professionel fodbold i 1954 over de turbulente år med klubkonkurser til nutidens fuldt tv-dækkede liga har divisionen bevaret sin rolle som det væsentligste bindeled mellem top og bredde i nederlandsk fodbold.
Historisk udvikling
Da professionel fodbold i 1954 blev tilladt i Nederlandene, måtte KNVB gentænke den hidtidige opdeling af serier og klasser. I 1956 etableredes derfor et tretrins system med Eredivisie som øverste, Eerste Divisie som det næsthøjeste og Tweede Divisie som tredje niveau. Indledningsvist bestod Eerste Divisie af to geografisk inddelte afdelinger, som hver typisk rummede 16 hold. I 1960 blev antallet pr. afdeling hævet til 18, men allerede i 1962 valgte forbundet at samle alle professionelle hold på næstøverste niveau i én landsdækkende række bestående af 16 klubber.
Omorganiseringen var første skridt på vejen mod den struktur, vi kender i dag. I 1972 blev Tweede Divisie nedlagt, og Eerste Divisie blev dermed det laveste professionelle lag i landet. Siden har ligaen flere gange ændret størrelse alt efter til‐ og afgange, licensafleveringer og konkurser. I sæsonen 2003/04 udvidede man til 19 klubber, fordi AGOVV Apeldoorn trådte ind i professionel fodbold, og to år senere – 2005/06 – nåede ligaen op på de nuværende 20 klubber med optagelsen af FC Omniworld fra Almere.
Finansielle udfordringer har dog sat deres aftryk. HFC Haarlem gik konkurs i januar 2010, og i samme periode forsvandt også RBC Roosendaal, hvilket reducerede feltet til 18 klubber. Nye nedbrud i 2013 – AGOVV og SC Veendam – sendte antallet helt ned på 16, men senere samme år optog KNVB Achilles ’29 samt reserveholdene Jong Ajax, Jong FC Twente og Jong PSV, så antallet igen mødte målet på 20. Jong FC Twente trak sig i 2015 og blev i 2016 afløst af Jong FC Utrecht, mens Jong AZ i 2017 rykkede op som vinder af Tweede Divisie. Achille ’29 returnerede samme år til amatørernes andendivision.
Covid-19-pandemien satte sit præg på sæsonen 2019/20, der blev afbrudt efter 29 spillerunder og erklæret annulleret, hvilket betød, at ingen klubber rykkede op eller ned den sommer. Selve ideen om nedrykning fra Eerste Divisie har gennem årene været et omdiskuteret emne. Mellem 1971/72 og 2008/09 var det helt umuligt at rykke ned, men fra og med sæsonen 2009/10 åbnede KNVB for nedrykning til daværende Topklasse, dog kun hvis amatøropfølgningen ønskede oprykning.
Sponsornavne gennem tiderne
Periode | Officielt divisionsnavn |
---|---|
1990 – 2001 | Toto-Divisie |
2001 – 2006 | Gouden Gids Divisie |
2006 – 2018 | Jupiler League |
2018 – i dag | Keuken Kampioen Divisie |
Skiftende sponsorer har altså sat markante fingeraftryk på ligaens brand. Overgangen fra Jupiler League til Keuken Kampioen Divisie i 2018 var seneste navneskift og afspejler en moderne tendens til, at kommercielle partnerskaber spiller en nøglerolle i finansieringen af professionelle fodboldrækker.
Struktur og turneringsformat
Eerste Divisie omfatter 20 klubber, som i en dobbeltturnering møder hinanden både hjemme og ude. Dermed bliver der i alt afviklet 38 spillerunder. Sæsonen starter som regel i august, afbrydes af en vinterpause omkring jule- og nytårsperioden, og afsluttes i maj. I modsætning til Eredivisie spilles der – hvis klubberne ønsker det – kampe under de internationale landsholdspauser, hvilket hjælper med at holde turneringskalenderen kompakt.
Hver sæson er opdelt i flere såkaldte perioder. En periode er et mindre antal kampe, hvor den bedst placerede klub – periodevinderen – sikrer sig adgang til oprykningsplayoff, uanset den endelige placering i ligaen. Hvis et hold vinder flere perioder, eller hvis et reservehold vinder en periode (og ikke kan rykke op), går playoff-billetten videre til det højest placerede ikke-kvalificerede hold.
Playoff-systemet
Playoff-systemet, der lokalt benævnes ’Nacompetitie’, omfatter i alt otte klubber: seks fra Eerste Divisie og nummer 16 fra Eredivisie. Systemet afvikles over tre runder.
- Første runde: nummer 3–8, 4–7 og 5–6 mødes i dobbelte opgør.
- Anden runde: vinderen af 5–6 møder Eredivisie-klubben, mens de to andre vindere møder hinanden.
- Tredje runde: de to sejrherrer fra anden runde spiller om én plads i næste sæsons Eredivisie.
Ordningen betyder, at op til tre klubber kan forlade Eerste Divisie i opadgående retning hvert år: de to direkte oprykkere (mester og nummer to) samt eventuelt playoff-vinderen. Hvis et reservehold slutter blandt de to øverste, overgår direkte oprykning til næste bedst placerede førstehold.
Vinterpause og kampprogram
Den klassiske hollandske vinterpause strækker sig over jul og nytår, hvor ligaen ligger stille i flere uger. I første halvdel af sæsonen mødes samtlige klubber én gang; efter pausen gentages opgørene i omvendt bane, om end ikke nødvendigvis i samme rækkefølge. Formatet sikrer et balanceret kampprogram, hvor alle hold har lige mange hjemme- og udekampe mod hinanden.
Oprykning og nedrykning
Den klare målsætning for mange klubber i Eerste Divisie er oprykning til Eredivisie. Mesterskabet og andenpladsen giver automatisk adgang, mens seks øvrige klubber via playoff kan opnå den sidste plads. Til gengæld er nedrykning i praksis begrænset: det er som udgangspunkt ligaens bundhold, der degraderes til Tweede Divisie, men en lang række forbehold gør, at det i skrivende stund ikke er sikkert, at et førstehold reelt må forlade Eerste Divisie.
Mellem 1971/72 og 2008/09 var nedrykning slet ikke mulig. Fra 2009/10 blev der indført en ordning, hvor én klub kunne rykke ned til Topklasse, forudsat at en af amatørligaens to tophold ønskede oprykning. Systemet har flere gange været påvirket af klubkonkurser, som fjernede presset for sportslige nedrykninger. I 2016/17 var nedrykning tvungen, og Achilles ’29 rykkede ud, mens KNVB efter 2017/18 besluttede at suspendere nedrykning igen for en længere periode – dog med den undtagelse, at reservehold fra 2020/21 kan rykke ned, hvilket endnu ikke er sket.
Klubber og geografisk fordeling
Pr. sæson 2025/26 deltager 20 klubber i Eerste Divisie. Den geografiske fordeling viser en klar dominans fra provinsen Noord-Brabant, der stiller med syv klubber. Omvendt er provinserne Groningen, Overijssel og Zeeland uden repræsentation på næsthøjeste niveau i netop denne sæson. Det vidner om en vis sydlig tyngde i rækken.
Sammensætningen af klubber har gennem årene været dynamisk. Indtræden af hold som AGOVV Apeldoorn og FC Omniworld øgede antallet af deltagere, mens konkurser hos eksempelvis HFC Haarlem og SC Veendam midlertidigt reducerede feltet. Desuden har tilføjelsen af Jong-hold givet et element af talentudvikling og styrket båndet mellem top- og næstøverste niveau, men samtidig skabt debat om konkurrencevilkår, fordi reservehold ikke kan rykke op.
Rekorder og statistikker
Tilskuerrekorder
Tilskuertallene i Eerste Divisie spænder vidt fra mindre lokale opbakninger til markante topnoteringer. Historisk fremhæves kampen DWS – Go Ahead den 19. maj 1963 på Olympisch Stadion i Amsterdam med 31 000 tilskuere som ligaens bedst besøgte opgør.
Der findes dog nyere rekorder, hvor klubber med større fanbase har haft perioder i divisionen. Roda JC satte eksempelvis en bemærkelsesværdig notering med 16 150 tilskuere mod NEC Nijmegen i 2014/15, og NAC Breda overgik året efter dette tal med 17 800 mod Go Ahead Eagles. Forskellige kilder bruger dermed forskellige rekorddefinitioner – én baseret på absolut topnotering gennem alle år, en anden på nyere æraer efter årtusindskiftet.
Mesterskaber og titler
Hvert år kåres én mester i Eerste Divisie, og ligaen har haft en bred vifte af vinderklubber. Enkelte klubber har efterfølgende fusioneret eller skiftet navn: Blauw-Wit, De Volewijckers og DWS smeltede sammen til FC Amsterdam, der senere blev opløst i 1982, mens Fortuna ’54 fusionerede med Sittardia til det nuværende Fortuna Sittard. Disse historiske sammensmeltninger illustrerer den stadige udvikling i hollandsk klubfodbold.
På trænerfronten har flere navne formået at vinde turneringen mere end én gang, og ligeså har visse klubber anført titellisten med flere trofæer. Det komplette overblik over alle sæsoners mestre, topscorere og trænerpræstationer føres løbende af KNVB og diverse statistikdatabaser.
Individuelle topscorertitler
Ligaens topscorer fejres hvert år, og flere spillere har skrevet sig ind i Eerste Divisie-historien ved at vinde scoringslisten flere gange. Hæderen understreger divisionens status som rugekasse for angribertalenter, der ofte tager springet til Eredivisie eller udlandsprofessionalisme.
Medierettigheder og tv-dækning
Rettighederne til tv- og streamingdækning ejes af Coöperatie Eerste Divisie (CED), der indgår flerårige aftaler med mediepartnere. Udviklingen har været præget af skiftende kanaler og teknologier.
- 1996: Sport 7 sender livekampe og sammendrag, men lukker samme år.
- 1997/98 – 2005/06: SBS6 viser ugentlige højdepunkter; livekampe kun sporadisk.
- 2006/07: Talpa (Tien) får live-rettigheder online, sammendrag på tv.
- 2007/08 – 2010/11: Rettighederne overgår til RTL 7, der dog kun sender få livekampe.
- Fra 2010/11: Eredivisie Live – senere Fox Sports og fra 2021 ESPN – begynder at vise flere livekampe pr. runde.
- 2015/16: Alle kampe kan ses live via et såkaldt ’schakel-program’ på ESPN; 2-3 kampe vises fuldt produceret.
- 2020/21: Som undtagelse transmitteres samtlige opgør i sæsonens to første perioder live.
- 2024: Ny kontrakt sikrer, at ligaen bliver hos ESPN til og med 2029/30, hvor alle kampe skal kunne ses live – enten på tv‐kanaler eller som stream. STAR Channel sender herudover én kamp i fri tv pr. runde.
Sammendrag har også flyttet hænder flere gange: Fox i 2013/14, SBS6 i 2014/15, Veronica i 2016/17 og Fox igen fra 2018/19. Siden 2019/20 leveres highlights udelukkende via Fox Sports/ESPN, hvilket betyder, at fans uden betalingsabonnement ikke længere rutinemæssigt ser sammendrag på ’åben kanal’.
Klubberne har selv ret til at distribuere korte klip fra egne kampe på digitale platforme, ligesom lokale radiostationer kan levere direkte radioreferater uden at købe særskilte rettigheder, forudsat at de har klubbernes godkendelse.
Individuelle hædersbevisninger
Ud over topscorertitlen uddeles der hæder til spillere og trænere, som opnår flere mesterskaber eller sætter særlige rekorder i ligaen. KNVB og CED fører officielle registre over blandt andet ’Træner med flest titler’ og ’Klubber med flest topscorere’, hvilket understøtter ligaens statistik- og historiebaserede profil.
Se også
- Eredivisie – den øverste hollandske liga
- KNVB Cup – den nationale pokalturnering
- Johan Cruijff Shield – den årlige supercup
- Fodbold i Nederlandene – overblik over hele pyramiden
Eksterne links
- Officiel hjemmeside for Keuken Kampioen Divisie
- Det Kongelige Hollandske Fodboldforbund (KNVB)