
FC Utrecht
Grundlagt: 1970
Liga: Eredivisie
Placering: #5
Hjemmebane
Stadion Galgenwaard
Herculesplein 241, Utrecht
Kapacitet: 24426
Overflade: Græs

FC Utrecht Kampe
Her kan du se kampprogrammet for FC Utrecht i år.
FC UtrechtKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


FC Utrecht Stillinger
Her kan du se FC Utrechts Eredivisie stilling. FC Utrecht ligger lige nu på 5 plads i Eredivisie stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
FC Utrecht Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 19 spillere på FC Utrechts hold i 25/26, til både Eredivisie og andre turneringer som FC Utrecht er med i:

Vasilis Barkas
Goalkeeper
Trøje #1
Michael Brouwer
Goalkeeper
Trøje #25
Siebe Horemans
Defender
Trøje #2
Mike Hoorn
Defender
Trøje #3
Mike Eerdhuijzen
Defender
Trøje #4
Kolbeinn Finnsson
Defender
Trøje #5
Derry Murkin
Defender
Trøje #5
Souffian Karouani
Defender
Trøje #16
Niklas Nielsen
Defender
Trøje #23
Nick Viergever
Defender
Trøje #24
Matisse Didden
Defender
Trøje #40
Victor Jensen
Midfielder
Trøje #7
Can Bozdoğan
Midfielder
Trøje #8
Davy Berg
Midfielder
Trøje #10
Dani Wit
Midfielder
Trøje #10
Zidane Iqbal
Midfielder
Trøje #14
Emirhan Demircan
Attacker
Trøje #0
David Min
Attacker
Trøje #9
Yoann Cathline
Attacker
Trøje #20FC Utrecht Historie og Info
FC Utrecht er hovedstadsklubbens fyrtårn i den centrale del af Nederlandene og en af de mest markante repræsentanter for hollandsk klubfodbold uden for den traditionelle treenighed Ajax–PSV–Feyenoord. Klubben har siden grundlæggelsen i 1970 ikke blot formået at bevare sin plads i den øverste række, men har også skrevet sit navn på nationale pokaler, erobrede den prestigefyldte Johan Cruijff Schaal og leveret mindeværdige øjeblikke i europæiske turneringer. Bag resultaterne ligger en fortælling om sammenlægning, økonomiske prøvelser, gentagne genopbygninger og en vedvarende ambition om at spejle byens dynamiske identitet på fodboldbanen.
Når hjemmeholdet løber på banen i Stadion Galgenwaard, opføres der et ritual, der har sine historiske rødder i tre tidligere klubbers kampe for overlevelse og succes: DOS, USV Elinkwijk og Velox. Fusionen i 1970 var kulminationen på kommunale bestræbelser for at sikre topfodbold i Domstad, og siden den dag har klubben gjort netop det – aldrig rykket ned, men ofte måtte den balancere mellem sportslig fremdrift og økonomisk overlevelse. Resultatet er en klub, der på den ene side identificeres som en ”folkets klub” med stærk lokal forankring og på den anden side betragtes som en moderne fodboldvirksomhed med internationale udsigter.
Artikelens følgende afsnit dykker detaljeret ned i FC Utrechts historie, meritter, stadion, organisation, supporterkultur og samfundsrolle. Alle emner belyses udførligt gennem kronologiske nedslag, tematiske analyser og omfattende oversigter, så læseren får et nuanceret billede af klubbens udvikling og dens betydning – både inden for og uden for kridtstregerne.
Historisk overblik
Fusionsårene og stiftelsen (1960’erne – 1970)
I anden halvdel af 1960’erne tegnede der sig et stigende behov for at samle Utrechts professionelle fodboldmiljø. DOS, som i 1958 blev national mester og repræsenterede den største tilskuerskare, stod på randen af insolvens efter flere sæsoner med defensive ”betonfodbold”-taktikker og snævre overlevelseskampe. Velox, der havde flirtet med oprykning til Eredivisie fra Eerste Divisie, led et sportsligt tilbageslag med nedrykning til Tweede Divisie i 1968, mens USV Elinkwijk på skift pendulerede mellem Eredivisies bund og Eerste Divisies top. Kommunen frygtede tabet af topfodbold og tog derfor initiativ til at forene de tre klubbers professionelle afdelinger.
Efter seje forhandlinger – særligt Elinkwijk følte sig historisk knyttet til den tidligere selvstændige kommune Zuilen – blev fusionen effektueret 1. juli 1970. Klubnavnet blev Football Club Utrecht, hjemmebanen DOS’ Galgenwaard, og den blot 29-årige Bert Jacobs fik mandat til at forene tre særskilte spillestile og klubkulturer i én ny helhed. Med kun én forstærkning udefra – forsvarsspilleren Co Adriaanse for 125.000 gulden – bestod starttruppen næsten udelukkende af spillere fra de tre ophavsklubber. Premierekampen bød på et møde med de regerende Europacup-vindere Feyenoord; Jan Groenendijks historiske første mål for den nye klub var ikke nok til point, men 9.-pladsen efter debutsæsonen signalerede, at Utrecht ikke blot var kommet for at overleve, men også for at konkurrere.
De første udviklingsår (1970’erne)
Syvende- til tiendepladser blev normen i de første år, mens klubben stabiliserede sine organisatoriske rammer. Ungdomsspillerne begyndte tidligt at gøre indtryk – en tradition der stadig præger klubben. Stadion Galgenwaard gennemgik gradvise forbedringer, og publikumsgennemsnittet steg støt, hvilket dannede fundament for kommende ambitioner.
Nær-konkurs og genopblomstring (1980 – 1990)
Årtiets begyndelse udløste både sportslige og økonomiske svingninger. På banen leverede Hans van Breukelen, Leo van Veen og Willem van Hanegem præstationer, der løftede holdet til tredjepladsen i 1981 og til to femtepladser i henholdsvis 1980 og 1982. Samtidigt spillede Utrecht for første gang europæisk fodbold og nåede KNVB-finalen i 1982 mod AZ ’67. Bag kulisserne afslørede FIOD i 1981 massive skatte- og lønsvig, hvilket satte klubbens eksistens i fare. Kommunen reddede situationen efter hektiske støttekampagner, hvor spillerne blandt andet solgte kvartetspil og udgav singlen ”We geven het niet op”.
Selv om Han Berger førte et ungt, egen-avlet hold til succes, tvang økonomien klubben til årlige spillersalg. Nottingham Forest overtog Van Breukelen i 1982, Club Brugge hentede Willy Carbo i 1983, og Ajax sikrede sig Rob de Wit i 1984. Dermed gled Utrecht ned i tabellens midterfelt. Et opsigtsvækkende – men kuldsejlet – overtagelsesrygte i 1985 involverede Robert Maxwell, Philips, KLM og Johan Cruijff; fanmodstanden var massiv, og projektet forblev på avissiderne.
Op- og nedture i 1990’erne
Sæsonen 1990/91 gav et kortvarigt højdepunkt med en fjerdeplads, men herefter fulgte et turbulent årti: seks trænere og lige så mange direktionsskift mellem 1989 og 1996. Indtægter fra europæiske deltagelser udeblev, og profiler som Rob Alflen, Johan de Kock og Ferdi Vierklau måtte sælges. Sponsoren AMEV skød kapital ind i 1996 og indsatte Hans Herremans som formand, mens en omfattende stadionrenovering blev igangsat i 1998. Sportsligt udeblev de store resultater trods profiler som Michael Mols og John van Loen; to 15.-pladser (1994 og 1996) markerede bunden.
Bægertriumfer og økonomisk uro (2000 – 2005)
Frans Adelaar vendte i 2001 tilbage som træner og sikrede en femteplads samt europæisk kvalifikation. I 2002 gik KNVB-finalen tabt til Ajax efter et omdiskuteret, sent udlignende mål af Wamberto. Revanchen fulgte med pokalsejre i 2003 (4-1 mod Feyenoord) og 2004 (1-0 mod FC Twente). Samme år blev klubben første ’ikke-Big Three’ vinder af Johan Cruijff Schaal via 4-2 over Ajax. Økonomisk var situationen dog presset; byggeselskabet Midreth måtte forskudsfinansiere stadion, hvilket øgede gælden, og endnu en truende konkurs i 2003 blev afværget gennem salg af anlæg til kommunen og private investorer.
Ejer- og strukturforandringer (2005 – 2008)
Den franske forsvarer David di Tommasos pludselige dødsfald i november 2005 ramte klubben hårdt – trøjenummer 4 blev pensioneret, og en årlig fanpris bærer hans navn. Sportsligt gled holdet tilbage mod midten af Eredivisie. Ejerskabssøgningen accelererede: Ejendomskoncernen Phanos ville i 2007 overtage klubben for én euro og bygge et nyt stadion i Leidsche Rijn, men fans frygtede tab af identitet. Interne magtkampe kulminerede med formand Jan Willem van Dops midlertidige suspension og hele bestyrelsens afgang.
Van Seumeren-æraen (2008 – nu)
Den lokale erhvervsmand Frans van Seumeren købte i april 2008 63 % af aktierne for 16 mio. euro og garanterede ti års engagement. Han greb hurtigt ind i den sportslige ledelse, hvilket blandt andet kostede Willem van Hanegem jobbet. I perioden fulgte gentagne strategiskift på trænerfronten: Ton du Chatinier, Jan Wouters, Rob Alflen og derefter Erik ten Hag – sidstnævnte løftede klubben til femteplads og en tabt pokalfinale i 2015/16 samt en fjerdeplads og playoff-sejr over AZ i 2016/17.
Reserveholdet Jong FC Utrecht vandt Beloften-Eredivisie i 2016 og rykkede ind i Eerste Divisie, mens førsteholdet i 2019/20 nåede en corona-aflyst pokalfinale mod Feyenoord. Van Seumeren solgte i 2020 en del af sine aktier; han beholdt 58 %, fem mindre aktionærer deler 41 %, og én procent ejes af Stichting Continuïteit FC Utrecht.
Meritter og titler
Turnering | Titler | Årstal |
---|---|---|
KNVB Beker | 3 | 1984/85, 2002/03, 2003/04 |
Finalenederlag | 3 | 1981/82, 2001/02, 2015/16 (derudover ikke spillet finale 2019/20 pga. COVID-19) |
Johan Cruijff Schaal | 1 | 2004 |
Runner-up | 1 | 2003 |
Intertoto Cup / Sommer Cup | 1 (gruppevinder) | 1978 |
Eredivisie-nedrykning | 0 | (aldrig rykket ned siden 1970) |
Historiske titler fra moderklubber
- VV DOS – Nederlandske mestre 1957/58
- USV Elinkwijk – Distriktsmestre 1955/56
- Velox – Vinder Tweede Divisie 1961/62
Europæiske deltagelser
Overordnet statistik
Siden debuten mod FC Argeş Piteşti i UEFA-Cup’en 1980/81 har FC Utrecht deltaget i 15 europæiske kampagner. De bedste resultater er gruppespilsdeltagelserne i UEFA Cup’en 2004/05 og UEFA Europa League 2010/11.
Konkurrence | Deltagelser | Sæsoner |
---|---|---|
UEFA Cup / Europa League | 5 (gruppespil 2) | 2004/05, 2010/11, 2013/14, 2017/18, 2019/20 |
UEFA Cup (format før 2009) | 9 | 1980/81, 1981/82, 1982/83, 1987/88, 1991/92, 2001/02, 2002/03, 2003/04, 2004/05 |
Europa Cup II | 1 | 1985/86 |
Intertoto Cup | 3 | 1970, 1978, 2007 |
Udvalgte øjeblikke
- 1981: 1-0-sejr ude mod Hamburger SV i UEFA-Cup’en
- 1985: 2-1-hjemmesejr mod Dynamo Kiev
- 2010: 4-0 over Celtic i kvalifikationen til gruppespillet i Europa League
- 2017: 1-0 hjemme mod Zenit Skt. Petersborg i playoff-runden
Placeringer i den hjemlige liga
Nøglepunkter på Eredivisie-ranglisten
Per 2025 indtager FC Utrecht sjettepladsen på Eredivisies ”evige rangliste”. Klubben har oftest befundet sig mellem plads 4 og 12, med tredjepladsen i 1980/81 som højeste notering.
Udvalgte sæsonplaceringer
Sæson | Plac. | Bemærkninger |
---|---|---|
1970/71 | 9 | Debutsæson efter fusion |
1980/81 | 3 | Klubrekord 63 point (dengang 2-pointsystem) |
1990/91 | 4 | Offensiv ledet af Włodzimierz Smolarek |
2002/03 | 8 | Pokalsejr og senere Johan Cruijff Schaal |
2012/13 | 5 | Pointrekord (63) tangeret i 3-pointsystem |
2016/17 | 4 | Playoff-sejr over AZ for Europa-billet |
Stadion Galgenwaard
Fra atletikbane til moderne arena
Den oprindelige Galgenwaard blev indviet 21. maj 1936 med 10.000 pladser, en cykelbane og alsidige sportsfaciliteter. DOS og senere den fusionerede klub overtog anlægget, som i 1981 blev revet ned – hjulpet på vej af en ivrig hård kerne, der fysisk deltog i nedrivningen efter kampen mod PSV – for at give plads til fire fritstående tribuner omkranset af kanaler. Det såkaldte Nieuw Galgenwaard blev betragtet som et af verdens mest moderne stadions i sin samtid.
Renoveringen 2001 – 2004
Manglende forbindelse mellem tribunerne og utilstrækkelig kapacitet ansporede i 1998 planer om en totalrenovering efter tegninger fra ZJA Zwarts & Jansma. Nordtribunen fik et nyt hovedbyggeri i 2001, sydtribunen fulgte med en fleretagers hal i 2003, og siden blev øst- og vesttribunerne (Bunnikside og Cityside) integreret, så stadion i dag fremstår lukket med 24.500 siddepladser og brede kommercielle faciliteter.
Tilskuerudvikling
- 2004/05: gennemsnit 19.600
- 2006/07: gennemsnit 20.004
- 2023/24: klubrekord 20.500
Organisation og ledelse
Ejerskab
Klubben drives som aktieselskab. Efter de seneste ændringer i 2020 er ejerstrukturen:
- Frans van Seumeren Holding B.V.: 58 %
- Stichting Continuïteit FC Utrecht: 1 %
- Fem private aktionærer (samlet): 41 % (ingen enkeltperson >20 %)
Udvalgte formænd og direktører
Periode | Navn | Rolle |
---|---|---|
1996 – 2007 | Hans Herremans | Formand (indført af AMEV) |
2005 – 2011 | Jan Willem van Dop | Algemeen directeur/formand |
2011 – | Wilco van Schaik | Algemeen directeur |
2008 – | Frans van Seumeren | Største aktionær & bestyrelsesmedlem |
Cheftrænere gennem tiden (udvalg)
- Bert Jacobs (1970-74)
- Han Berger (1980-83)
- Ronald Spelbos (1996-1997)
- Frans Adelaar (2000-2004)
- Foeke Booy (2004-2007)
- Willem van Hanegem (2007-2008)
- Jan Wouters (2011-2014)
- Erik ten Hag (2015-2017)
- Jean-Paul de Jong (2018)
Akademi og talentudvikling
Zoudenbalch og firestjernet status
FC Utrechts fodboldakademi har hjemme på Sportcomplex Zoudenbalch, hvor førsteholdet også træner. I sæsonen 2008/09 blev akademiet belønnet med fire stjerner – den højeste nationale evaluering. Klubben samarbejder gennem ”RAC Talentenontwikkeling Midden-Nederland” med 89 regionale amatørklubber for at sikre talentslutning.
Jong FC Utrecht
Reserveholdet blev mestre i Beloften Eredivisie 2015/16 og rykkede derefter op i Keuken Kampioen Divisie. Holdet fungerer som sidste skridt før A-truppen.
Uddannede profiler (eksempler)
- Hans van Breukelen
- Jan Wouters
- Michel Vorm
- Erik Pieters
- Mike van der Hoorn
Hold og spillere
Førsteholdstrup
Truppen justeres løbende; den seneste officielle opdatering stammer fra 7. juli 2025. Navnelisten offentliggøres af klubben og ændrer sig i transfervinduerne. Denne artikel gengiver derfor ikke en komplet opstilling, men henviser til klubbens egne kanaler for aktuelle spillere.
Udlånte spillere
FC Utrecht benytter jævnligt udlån til at give spilletid til talenter. Seneste liste blev ajourført 4. juli 2025.
Pensionerede numre
- 4 – David di Tommaso (forsvarer, døde 2005)
Rekordholdere
Spiller | Periode | Kampe | Mål |
---|---|---|---|
Jan Willem van Ede | 1981-1996 | 409 | 0 |
Leo van Veen | 1970-1982 | 390 | 146 |
Jean-Paul de Jong | 1993-2007 | 370 | 11 |
Spillere med A-landskampe for Nederlandene, mens de var i klubben
- Hans van Breukelen – 7 kampe
- Jan Wouters – 4 kampe
- Michel Vorm – 7 kampe
- Kevin Strootman – 4 kampe
- m.fl. (se fuld liste ovenfor)
Supporterkultur
Folkets klub og stigende tilskuertal
Med et gennemsnit på godt 20.000 tilskuere i nyere tid er FC Utrecht en tydelig regional samlingspunkt. Klubbens tilhængere betragter ofte sig selv som spejl af byens jordnære, direkte mentalitet – et image, der hyppigt sammenlignes med Feyenoords arbejdsklasseprofil.
Supporterorganisationer
- SupportersVereniging FC Utrecht (stiftet 1981; udgiver ”Forza”)
- Bunnikside (hård kerne)
- Stichting True Support
- We Love Utreg (siden 2011)
- Vereniging Business Associates FC Utrecht og Vrienden van FC Utrecht
Bunnikside – myter og realiteter
Tribunen mod øst fik sit navn i 1970’erne, da stadionspeakeren bad ”Bunnik-siden” stoppe fyrværkeriet – en geografisk reference til nabokommunen. Tribunen blev centrum for Hollands første hooliganbevægelse; mellem 1970 og 1980 var FC Utrecht involveret i 58 registrerede hændelser, flest i landet. Siden 1980’ernes tiltagende sikkerhedsforanstaltninger og øget dialog mellem klub og fans er antallet af hændelser faldet, men tribunen bærer stadig et ry som en af Eredivisies mest passionerede – og tidvis frygtede – supportersektioner.
Rivalisering
Da der ikke findes andre store professionelle klubber i umiddelbar nærhed, rettes rivaliseringen primært mod Ajax. Kampene anses af begge fangrupper som højintense begivenheder, og tilrejsende Ajax-supportere har flere gange fået begrænsninger i billetadgangen.
David di Tommaso-trofæet
Siden 2006 kårer fans via en onlineafstemning sæsonens mest værdifulde spiller. Hæderen æres den afdøde franske forsvarer og markerer en unik forbindelse mellem klub, spillere og tilhængere.
Klubidentitet
Logoets udvikling
Det oprindelige logo fra 1970 var identisk med Utrechts byvåben i rødt og hvidt diagonalt delt. Allerede i begyndelsen af 1980’erne kom sort kontur til, senere erstattet af blåt (sponsorfarven Nissan) i 1983. I jubilæumssæsonen 2020/21 vendte den oprindelige sorte linjeføring tilbage med sloganet ”Back to origin, ready to write history”. Skævt vendt farvediagonal – modsat byvåbnet – blev i 1983 konstateret, men fastholdt for ikke at udskifte alt merchandise.
Dragtens historie
Basiskombinationen rød-hvid har altid været intakt, men proportionerne har varieret. I 1970’erne skiftede klubben mellem hvide trøjer med rød shorts og omvendt. Helt røde sæt forekom i perioderne 1986-88 og 1994/95. Debutten af en diagonal hvid bane midt på brystet kom med indførelsen af shirtsponsorat i 1982/83; siden 2006/07 har trøjen i stigende grad afspejlet byvåbnets diagonaldeling, en fanidé der i 2018/19 blev permanent på hjemmetrøjen.
Sponsorer og medier
Trøjesponsorer
Fra 1982/83 har en hovedsponsor prydet brystet. Nissan, AMEV og Phanos er blandt de mest markante navne. Klubben har desuden lejlighedsvis haft ryg-, ærme- og buksesponsorer.
FC Utrecht.TV og øvrig mediedækning
Klubben driver siden 2007/08 tv-formatet FC Utrecht.TV sammen med RTV Utrecht og Sport2Media. Programmet sendes onsdag aften på ESPN Nederland og genudsendes regionalt. Delt indhold består af kampresuméer, interviews, historiske features og bag-kulissen indslag. Aviser som Utrechts Nieuwsblad (nu en del af Algemeen Dagblad), Amersfoortse Courant og Stadsblad Utrecht bringer fast stof om klubben, ligesom tv-magasinet ”Namen en Rugnummers” ugentligt analyserer seneste kamp med tidligere spiller Gert Kruys som ekspert.
Socialt engagement
FC4YOU og lokale projekter
Klubbens status som ”volksclub” afspejles i omfattende sociale programmer. Under paraplyen FC4YOU – støttet af Frans van Seumeren – driver man bl.a.:
- Support It – formidling af fair play, normer og værdier på skoler og i bydelscentre.
- Scoren voor Gezondheid – landsdækkende initiativ for sundere levevaner blandt skolebørn.
- Scoren in de Wijk – etableret 2008 med minister Ella Vogelaar; fremmer idræt i udsatte boligområder.
Spillere og stab besøger regelmæssigt lokale hospitaler som Wilhelmina Kinderziekenhuis og Diakonessenhuis. FC Utrechts egen luftballon fungerer som blikfang i humanitære kampagner.
Konklusion
Fra sin oprindelse som en tvunget fusion til en stabil topprofessionel klub har FC Utrecht gennemlevet dybe dalstrøg og himmelske højder. Økonomisk turbulens, ikoniske pokaltriumfer og en vedvarende plads i Eredivisie udgør klubbens dna, mens Stadion Galgenwaard og Bunnikside skaber rammen om en stærk lokal identitet. Med sin ungdomsakademitradition, sociale bevidsthed og ambitionsniveau i Van Seumeren-æraen fremstår FC Utrecht som et levende eksempel på, hvordan en regional klub kan kombinere rødder og fornyelse i moderne europæisk fodbold.