FC Utrecht

FC Utrecht Kampe

Her kan du se kampprogrammet for FC Utrecht i år.

FC UtrechtKommende Kampe

Runde 1

10. Aug 16:45

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

Heracles

14:45

Dommer: -

Runde 2

17. Aug 14:30

Sparta Stadion Het Kasteel

Sparta Rotterdam

vs.

FC Utrecht

12:30

Dommer: -

Runde 3

24. Aug 14:30

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

SBV Excelsior

12:30

Dommer: -

Runde 4

31. Aug 14:30

IJsseldelta Stadion

PEC Zwolle

vs.

FC Utrecht

12:30

Dommer: -

Runde 5

14. Sep 14:30

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

FC Groningen

12:30

Dommer: -

Runde 6

20. Sep 20:00

Fortuna Sittard Stadion

Fortuna Sittard

vs.

FC Utrecht

18:00

Dommer: -

Runde 7

28. Sep 14:30

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

SC Heerenveen

12:30

Dommer: -

Runde 8

5. Oct 14:30

Feijenoord Stadion

Feyenoord

vs.

FC Utrecht

12:30

Dommer: -

Runde 9

18. Oct 18:45

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

FC Volendam

16:45

Dommer: -

Runde 10

26. Oct 17:45

AFAS Stadio

AZ Alkmaar

vs.

FC Utrecht

15:45

Dommer: -

Runde 11

2. Nov 17:45

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

NEC Nijmegen

15:45

Dommer: -

Runde 12

9. Nov 13:15

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

Ajax Amsterdam

11:15

Dommer: -

Runde 13

22. Nov 18:00

SC Telstar

vs.

FC Utrecht

16:00

Dommer: -

Runde 14

29. Nov 18:00

De Adelaarshorst Stadium

Go Ahead Eagles

vs.

FC Utrecht

16:00

Dommer: -

Runde 15

6. Dec 18:00

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

FC Twente

16:00

Dommer: -

Runde 16

13. Dec 18:00

NAC Breda

vs.

FC Utrecht

16:00

Dommer: -

Runde 17

20. Dec 18:00

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

PSV Eindhoven

16:00

Dommer: -

Runde 18

10. Jan 18:00

Stadion de Goffert

NEC Nijmegen

vs.

FC Utrecht

16:00

Dommer: -

Runde 19

17. Jan 18:00

FC Volendam

vs.

FC Utrecht

16:00

Dommer: -

Runde 20

24. Jan 18:00

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

Sparta Rotterdam

16:00

Dommer: -

Runde 21

31. Jan 18:00

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

FC Utrecht

16:00

Dommer: -

Runde 22

7. Feb 18:00

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

Feyenoord

16:00

Dommer: -

Runde 23

14. Feb 18:00

Euroborg

FC Groningen

vs.

FC Utrecht

16:00

Dommer: -

Runde 24

21. Feb 18:00

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

PEC Zwolle

16:00

Dommer: -

Runde 25

28. Feb 18:00

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

AZ Alkmaar

16:00

Dommer: -

Runde 26

7. Mar 18:00

Polman Stadion

Heracles

vs.

FC Utrecht

16:00

Dommer: -

Runde 27

14. Mar 18:00

De Grolsch Veste

FC Twente

vs.

FC Utrecht

16:00

Dommer: -

Runde 28

21. Mar 18:00

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

Go Ahead Eagles

16:00

Dommer: -

Runde 29

4. Apr 17:00

Philips Stadion

PSV Eindhoven

vs.

FC Utrecht

15:00

Dommer: -

Runde 30

11. Apr 17:00

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

SC Telstar

15:00

Dommer: -

Runde 31

23. Apr 17:00

Stadion Woudestein

SBV Excelsior

vs.

FC Utrecht

15:00

Dommer: -

Runde 32

2. May 17:00

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

NAC Breda

15:00

Dommer: -

Runde 33

10. May 16:45

Johan Cruijff Arena

Ajax Amsterdam

vs.

FC Utrecht

14:45

Dommer: -

Runde 34

17. May 14:30

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

Fortuna Sittard

12:30

Dommer: -

FC Utrecht Stillinger

Her kan du se FC Utrechts Eredivisie stilling. FC Utrecht ligger lige nu på 5 plads i Eredivisie stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	AZ Alkmaar	0	0	0	0	0	0	0	0
2	Ajax Amsterdam	0	0	0	0	0	0	0	0
3	FC Groningen	0	0	0	0	0	0	0	0
4	FC Twente	0	0	0	0	0	0	0	0
5	FC Utrecht	0	0	0	0	0	0	0	0
6	FC Volendam	0	0	0	0	0	0	0	0
7	Feyenoord	0	0	0	0	0	0	0	0
8	Fortuna Sittard	0	0	0	0	0	0	0	0
9	Go Ahead Eagles	0	0	0	0	0	0	0	0
10	Heracles	0	0	0	0	0	0	0	0
11	NAC Breda	0	0	0	0	0	0	0	0
12	NEC Nijmegen	0	0	0	0	0	0	0	0
13	PEC Zwolle	0	0	0	0	0	0	0	0
14	PSV Eindhoven	0	0	0	0	0	0	0	0
15	SBV Excelsior	0	0	0	0	0	0	0	0
16	SC Heerenveen	0	0	0	0	0	0	0	0
17	SC Telstar	0	0	0	0	0	0	0	0
18	Sparta Rotterdam	0	0	0	0	0	0	0	0

FC Utrecht Spillere sæsonen 25/26

Her er alle 19 spillere på FC Utrechts hold i 25/26, til både Eredivisie og andre turneringer som FC Utrecht er med i:

Vasilis Barkas

Goalkeeper

Trøje #1

Michael Brouwer

Goalkeeper

Trøje #25

Siebe Horemans

Defender

Trøje #2

Mike Hoorn

Defender

Trøje #3

Mike Eerdhuijzen

Defender

Trøje #4

Kolbeinn Finnsson

Defender

Trøje #5

Derry Murkin

Defender

Trøje #5

Souffian Karouani

Defender

Trøje #16

Niklas Nielsen

Defender

Trøje #23

Nick Viergever

Defender

Trøje #24

Matisse Didden

Defender

Trøje #40

Victor Jensen

Midfielder

Trøje #7

Can Bozdoğan

Midfielder

Trøje #8

Davy Berg

Midfielder

Trøje #10

Dani Wit

Midfielder

Trøje #10

Zidane Iqbal

Midfielder

Trøje #14

Emirhan Demircan

Attacker

Trøje #0

David Min

Attacker

Trøje #9

Yoann Cathline

Attacker

Trøje #20

FC Utrecht Historie og Info

FC Utrecht er hovedstadsklubbens fyrtårn i den centrale del af Nederlandene og en af de mest markante repræsentanter for hollandsk klubfodbold uden for den traditionelle treenighed Ajax–PSV–Feyenoord. Klubben har siden grundlæggelsen i 1970 ikke blot formået at bevare sin plads i den øverste række, men har også skrevet sit navn på nationale pokaler, erobrede den prestigefyldte Johan Cruijff Schaal og leveret mindeværdige øjeblikke i europæiske turneringer. Bag resultaterne ligger en fortælling om sammenlægning, økonomiske prøvelser, gentagne genopbygninger og en vedvarende ambition om at spejle byens dynamiske identitet på fodboldbanen.

Når hjemmeholdet løber på banen i Stadion Galgenwaard, opføres der et ritual, der har sine historiske rødder i tre tidligere klubbers kampe for overlevelse og succes: DOS, USV Elinkwijk og Velox. Fusionen i 1970 var kulminationen på kommunale bestræbelser for at sikre topfodbold i Domstad, og siden den dag har klubben gjort netop det – aldrig rykket ned, men ofte måtte den balancere mellem sportslig fremdrift og økonomisk overlevelse. Resultatet er en klub, der på den ene side identificeres som en ”folkets klub” med stærk lokal forankring og på den anden side betragtes som en moderne fodboldvirksomhed med internationale udsigter.

Artikelens følgende afsnit dykker detaljeret ned i FC Utrechts historie, meritter, stadion, organisation, supporter­kultur og samfundsrolle. Alle emner belyses udførligt gennem kronologiske nedslag, tematiske analyser og omfattende oversigter, så læseren får et nuanceret billede af klubbens udvikling og dens betydning – både inden for og uden for kridtstregerne.

Historisk overblik

Fusionsårene og stiftelsen (1960’erne – 1970)

I anden halvdel af 1960’erne tegnede der sig et stigende behov for at samle Utrechts professionelle fodboldmiljø. DOS, som i 1958 blev national mester og repræsenterede den største tilskuerskare, stod på randen af insolvens efter flere sæsoner med defensive ”beton­fodbold”-taktikker og snævre overlevelseskampe. Velox, der havde flirtet med oprykning til Eredivisie fra Eerste Divisie, led et sportsligt tilbageslag med nedrykning til Tweede Divisie i 1968, mens USV Elinkwijk på skift pendulerede mellem Eredivisies bund og Eerste Divisies top. Kommunen frygtede tabet af topfodbold og tog derfor initiativ til at forene de tre klubbers professionelle afdelinger.

Efter seje forhandlinger – særligt Elinkwijk følte sig historisk knyttet til den tidligere selvstændige kommune Zuilen – blev fusionen effektueret 1. juli 1970. Klubnavnet blev Football Club Utrecht, hjemmebanen DOS’ Galgenwaard, og den blot 29-årige Bert Jacobs fik mandat til at forene tre særskilte spillestile og klubkulturer i én ny helhed. Med kun én forstærkning udefra – forsvarsspilleren Co Adriaanse for 125.000 gulden – bestod starttruppen næsten udelukkende af spillere fra de tre ophavsklubber. Premierekampen bød på et møde med de regerende Europa­cup-vindere Feyenoord; Jan Groenendijks historiske første mål for den nye klub var ikke nok til point, men 9.-pladsen efter debut­sæsonen signalerede, at Utrecht ikke blot var kommet for at overleve, men også for at konkurrere.

De første udviklingsår (1970’erne)

Syvende- til tiendepladser blev normen i de første år, mens klubben stabiliserede sine organisatoriske rammer. Ungdoms­spillerne begyndte tidligt at gøre indtryk – en tradition der stadig præger klubben. Stadion Galgenwaard gennemgik gradvise forbedringer, og publikums­gennemsnittet steg støt, hvilket dannede fundament for kommende ambitioner.

Nær-konkurs og genopblomstring (1980 – 1990)

Årtiets begyndelse udløste både sportslige og økonomiske svingninger. På banen leverede Hans van Breukelen, Leo van Veen og Willem van Hanegem præstationer, der løftede holdet til tredjepladsen i 1981 og til to femtepladser i henholdsvis 1980 og 1982. Samtidigt spillede Utrecht for første gang europæisk fodbold og nåede KNVB-finalen i 1982 mod AZ ’67. Bag kulisserne afslørede FIOD i 1981 massive skatte- og lønsvig, hvilket satte klubbens eksistens i fare. Kommunen reddede situationen efter hektiske støtte­kampagner, hvor spillerne blandt andet solgte kvartetspil og udgav singlen ”We geven het niet op”.

Selv om Han Berger førte et ungt, egen-avlet hold til succes, tvang økonomien klubben til årlige spiller­salg. Nottingham Forest overtog Van Breukelen i 1982, Club Brugge hentede Willy Carbo i 1983, og Ajax sikrede sig Rob de Wit i 1984. Dermed gled Utrecht ned i tabellens midterfelt. Et opsigtsvækkende – men kuldsejlet – overtagelsesrygte i 1985 involverede Robert Maxwell, Philips, KLM og Johan Cruijff; fanmodstanden var massiv, og projektet forblev på avissiderne.

Op- og nedture i 1990’erne

Sæsonen 1990/91 gav et kortvarigt højdepunkt med en fjerdeplads, men herefter fulgte et turbulent årti: seks trænere og lige så mange direktionsskift mellem 1989 og 1996. Indtægter fra europæiske deltagelser udeblev, og profiler som Rob Alflen, Johan de Kock og Ferdi Vierklau måtte sælges. Sponsoren AMEV skød kapital ind i 1996 og indsatte Hans Herremans som formand, mens en omfattende stadion­renovering blev igangsat i 1998. Sportsligt udeblev de store resultater trods profiler som Michael Mols og John van Loen; to 15.-pladser (1994 og 1996) markerede bunden.

Bægertriumfer og økonomisk uro (2000 – 2005)

Frans Adelaar vendte i 2001 tilbage som træner og sikrede en femteplads samt europæisk kvalifikation. I 2002 gik KNVB-finalen tabt til Ajax efter et omdiskuteret, sent udlignende mål af Wamberto. Revanchen fulgte med pokalsejre i 2003 (4-1 mod Feyenoord) og 2004 (1-0 mod FC Twente). Samme år blev klubben første ’ikke-Big Three’ vinder af Johan Cruijff Schaal via 4-2 over Ajax. Økonomisk var situationen dog presset; byggeselskabet Midreth måtte forskudsfinansiere stadion, hvilket øgede gælden, og endnu en truende konkurs i 2003 blev afværget gennem salg af anlæg til kommunen og private investorer.

Ejer- og strukturforandringer (2005 – 2008)

Den franske forsvarer David di Tommasos pludselige dødsfald i november 2005 ramte klubben hårdt – trøjenummer 4 blev pensioneret, og en årlig fanpris bærer hans navn. Sportsligt gled holdet tilbage mod midten af Eredivisie. Ejerskabssøgningen accelererede: Ejendoms­koncernen Phanos ville i 2007 overtage klubben for én euro og bygge et nyt stadion i Leidsche Rijn, men fans frygtede tab af identitet. Interne magtkampe kulminerede med formand Jan Willem van Dops midlertidige suspension og hele bestyrelsens afgang.

Van Seumeren-æraen (2008 – nu)

Den lokale erhvervsmand Frans van Seumeren købte i april 2008 63 % af aktierne for 16 mio. euro og garanterede ti års engagement. Han greb hurtigt ind i den sportslige ledelse, hvilket blandt andet kostede Willem van Hanegem jobbet. I perioden fulgte gentagne strategiskift på trænerfronten: Ton du Chatinier, Jan Wouters, Rob Alflen og derefter Erik ten Hag – sidstnævnte løftede klubben til femteplads og en tabt pokalfinale i 2015/16 samt en fjerdeplads og playoff-sejr over AZ i 2016/17.

Reserveholdet Jong FC Utrecht vandt Beloften-Eredivisie i 2016 og rykkede ind i Eerste Divisie, mens førsteholdet i 2019/20 nåede en corona-aflyst pokalfinale mod Feyenoord. Van Seumeren solgte i 2020 en del af sine aktier; han beholdt 58 %, fem mindre aktionærer deler 41 %, og én procent ejes af Stichting Continuïteit FC Utrecht.

Meritter og titler

Historiske titler fra moderklubber

• VV DOS – Nederlandske mestre 1957/58
• USV Elinkwijk – Distriktsmestre 1955/56
• Velox – Vinder Tweede Divisie 1961/62

Europæiske deltagelser

Overordnet statistik

Siden debuten mod FC Argeş Piteşti i UEFA-Cup’en 1980/81 har FC Utrecht deltaget i 15 europæiske kampagner. De bedste resultater er gruppespils­deltagelserne i UEFA Cup’en 2004/05 og UEFA Europa League 2010/11.

Udvalgte øjeblikke

• 1981: 1-0-sejr ude mod Hamburger SV i UEFA-Cup’en
• 1985: 2-1-hjemmesejr mod Dynamo Kiev
• 2010: 4-0 over Celtic i kvalifikationen til gruppespillet i Europa League
• 2017: 1-0 hjemme mod Zenit Skt. Petersborg i playoff-runden

Placeringer i den hjemlige liga

Nøglepunkter på Eredivisie-ranglisten

Per 2025 indtager FC Utrecht sjettepladsen på Eredivisies ”evige rangliste”. Klubben har oftest befundet sig mellem plads 4 og 12, med tredjepladsen i 1980/81 som højeste notering.

Udvalgte sæsonplaceringer

Stadion Galgenwaard

Fra atletikbane til moderne arena

Den oprindelige Galgenwaard blev indviet 21. maj 1936 med 10.000 pladser, en cykelbane og alsidige sports­faciliteter. DOS og senere den fusionerede klub overtog anlægget, som i 1981 blev revet ned – hjulpet på vej af en ivrig hård kerne, der fysisk deltog i nedrivningen efter kampen mod PSV – for at give plads til fire fritstående tribuner omkranset af kanaler. Det såkaldte Nieuw Galgenwaard blev betragtet som et af verdens mest moderne stadions i sin samtid.

Renoveringen 2001 – 2004

Manglende forbindelse mellem tribunerne og utilstrækkelig kapacitet ansporede i 1998 planer om en total­renovering efter tegninger fra ZJA Zwarts & Jansma. Nordtribunen fik et nyt hovedbyggeri i 2001, sydtribunen fulgte med en fleretagers hal i 2003, og siden blev øst- og vest­tribunerne (Bunnikside og Cityside) integreret, så stadion i dag fremstår lukket med 24.500 siddepladser og brede kommercielle faciliteter.

Tilskuer­udvikling

• 2004/05: gennemsnit 19.600
• 2006/07: gennemsnit 20.004
• 2023/24: klubrekord 20.500

Organisation og ledelse

Ejerskab

Klubben drives som aktieselskab. Efter de seneste ændringer i 2020 er ejer­strukturen:

• Frans van Seumeren Holding B.V.: 58 %
• Stichting Continuïteit FC Utrecht: 1 %
• Fem private aktionærer (samlet): 41 % (ingen enkeltperson >20 %)

Udvalgte formænd og direktører

Cheftrænere gennem tiden (udvalg)

• Bert Jacobs (1970-74)
• Han Berger (1980-83)
• Ronald Spelbos (1996-1997)
• Frans Adelaar (2000-2004)
• Foeke Booy (2004-2007)
• Willem van Hanegem (2007-2008)
• Jan Wouters (2011-2014)
• Erik ten Hag (2015-2017)
• Jean-Paul de Jong (2018)

Akademi og talentudvikling

Zoudenbalch og firestjernet status

FC Utrechts fodbold­akademi har hjemme på Sportcomplex Zoudenbalch, hvor førsteholdet også træner. I sæsonen 2008/09 blev akademiet belønnet med fire stjerner – den højeste nationale evaluering. Klubben samarbejder gennem ”RAC Talentenontwikkeling Midden-Nederland” med 89 regionale amatør­klubber for at sikre talentslutning.

Jong FC Utrecht

Reserveholdet blev mestre i Beloften Eredivisie 2015/16 og rykkede derefter op i Keuken Kampioen Divisie. Holdet fungerer som sidste skridt før A-truppen.

Uddannede profiler (eksempler)

• Hans van Breukelen
• Jan Wouters
• Michel Vorm
• Erik Pieters
• Mike van der Hoorn

Hold og spillere

Førsteholdstrup

Truppen justeres løbende; den seneste officielle opdatering stammer fra 7. juli 2025. Navnelisten offentliggøres af klubben og ændrer sig i transfervinduerne. Denne artikel gengiver derfor ikke en komplet opstilling, men henviser til klubbens egne kanaler for aktuelle spillere.

Udlånte spillere

FC Utrecht benytter jævnligt udlån til at give spilletid til talenter. Seneste liste blev ajourført 4. juli 2025.

Pensionerede numre

• 4 – David di Tommaso (forsvarer, døde 2005)

Rekordholdere

Spillere med A-landskampe for Nederlandene, mens de var i klubben

• Hans van Breukelen – 7 kampe
• Jan Wouters – 4 kampe
• Michel Vorm – 7 kampe
• Kevin Strootman – 4 kampe
• m.fl. (se fuld liste ovenfor)

Supporterkultur

Folkets klub og stigende tilskuertal

Med et gennemsnit på godt 20.000 tilskuere i nyere tid er FC Utrecht en tydelig regional samlings­punkt. Klubbens tilhængere betragter ofte sig selv som spejl af byens jordnære, direkte mentalitet – et image, der hyppigt sammenlignes med Feyenoords arbejdsklasse­profil.

Supporter­organisationer

• SupportersVereniging FC Utrecht (stiftet 1981; udgiver ”Forza”)
• Bunnikside (hård kerne)
• Stichting True Support
• We Love Utreg (siden 2011)
• Vereniging Business Associates FC Utrecht og Vrienden van FC Utrecht

Bunnikside – myter og realiteter

Tribunen mod øst fik sit navn i 1970’erne, da stadionspeakeren bad ”Bunnik-siden” stoppe fyrværkeriet – en geografisk reference til nabokommunen. Tribunen blev centrum for Hollands første hooligan­bevægelse; mellem 1970 og 1980 var FC Utrecht involveret i 58 registrerede hændelser, flest i landet. Siden 1980’ernes tiltagende sikkerheds­foranstaltninger og øget dialog mellem klub og fans er antallet af hændelser faldet, men tribunen bærer stadig et ry som en af Eredivisies mest passionerede – og tidvis frygtede – supporter­sektioner.

Rivalisering

Da der ikke findes andre store professionelle klubber i umiddelbar nærhed, rettes rivaliseringen primært mod Ajax. Kampene anses af begge fan­grupper som høj­intense begivenheder, og tilrejsende Ajax-supportere har flere gange fået begrænsninger i billetadgangen.

David di Tommaso-trofæet

Siden 2006 kårer fans via en online­afstemning sæsonens mest værdifulde spiller. Hæderen æres den afdøde franske forsvarer og markerer en unik forbindelse mellem klub, spillere og tilhængere.

Klubidentitet

Logoets udvikling

Det oprindelige logo fra 1970 var identisk med Utrechts byvåben i rødt og hvidt diagonalt delt. Allerede i begyndelsen af 1980’erne kom sort kontur til, senere erstattet af blåt (sponsor­farven Nissan) i 1983. I jubilæumssæsonen 2020/21 vendte den oprindelige sorte linjeføring tilbage med sloganet ”Back to origin, ready to write history”. Skævt vendt farvediagonal – modsat byvåbnet – blev i 1983 konstateret, men fastholdt for ikke at udskifte alt merchandise.

Dragtens historie

Basiskombinationen rød-hvid har altid været intakt, men proportionerne har varieret. I 1970’erne skiftede klubben mellem hvide trøjer med rød shorts og omvendt. Helt røde sæt forekom i perioderne 1986-88 og 1994/95. Debutten af en diagonal hvid bane midt på brystet kom med indførelsen af shirtsponsorat i 1982/83; siden 2006/07 har trøjen i stigende grad afspejlet byvåbnets diagonal­deling, en fanidé der i 2018/19 blev permanent på hjemmetrøjen.

Sponsorer og medier

Trøje­sponsorer

Fra 1982/83 har en hoved­sponsor prydet brystet. Nissan, AMEV og Phanos er blandt de mest markante navne. Klubben har desuden lejlighedsvis haft ryg-, ærme- og bukse­sponsorer.

FC Utrecht.TV og øvrig mediedækning

Klubben driver siden 2007/08 tv-formatet FC Utrecht.TV sammen med RTV Utrecht og Sport2Media. Programmet sendes onsdag aften på ESPN Nederland og genudsendes regionalt. Delt indhold består af kamp­resuméer, interviews, historiske features og bag-kulissen indslag. Aviser som Utrechts Nieuwsblad (nu en del af Algemeen Dagblad), Amersfoortse Courant og Stadsblad Utrecht bringer fast stof om klubben, ligesom tv-magasinet ”Namen en Rugnummers” ugentligt analyserer seneste kamp med tidligere spiller Gert Kruys som ekspert.

Socialt engagement

FC4YOU og lokale projekter

Klubbens status som ”volksclub” afspejles i omfattende sociale programmer. Under paraplyen FC4YOU – støttet af Frans van Seumeren – driver man bl.a.:

• Support It – formidling af fair play, normer og værdier på skoler og i bydels­centre.
• Scoren voor Gezondheid – landsdækkende initiativ for sundere levevaner blandt skolebørn.
• Scoren in de Wijk – etableret 2008 med minister Ella Vogelaar; fremmer idræt i udsatte bolig­områder.

Spillere og stab besøger regelmæssigt lokale hospitaler som Wilhelmina Kinderziekenhuis og Diakonessenhuis. FC Utrechts egen luftballon fungerer som blikfang i humanitære kampagner.

Konklusion

Fra sin oprindelse som en tvunget fusion til en stabil topprofessionel klub har FC Utrecht gennemlevet dybe dalstrøg og himmelske højder. Økonomisk turbulens, ikoniske pokaltriumfer og en vedvarende plads i Eredivisie udgør klubbens dna, mens Stadion Galgenwaard og Bunnikside skaber rammen om en stærk lokal identitet. Med sin ungdoms­akademi­tradition, sociale bevidsthed og ambitions­niveau i Van Seumeren-æraen fremstår FC Utrecht som et levende eksempel på, hvordan en regional klub kan kombinere rødder og fornyelse i moderne europæisk fodbold.