Feyenoord
Grundlagt: 1908
Liga: Eredivisie
Placering: #1
Hjemmebane
Stadion Feijenoord
Van Zandvlietplein 1, Rotterdam
Kapacitet: 51117
Overflade: Græs
Feyenoord Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Feyenoord kampe i Eredivisie i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Feyenoord kampe, samt de Feyenoord kampe der allerede er spillet.
Feyenoord Kommende Kampe
Runde 3
Feyenoord
Runde 5
Feyenoord
Runde 6
AZ Alkmaar
Runde 7
FC Groningen
Runde 8
Feyenoord
Runde 9
Heracles
Runde 10
Feyenoord
Runde 11
Feyenoord
Runde 12
Go Ahead Eagles
Runde 13
Feyenoord
Runde 14
SC Telstar
Runde 15
Feyenoord
Runde 16
Ajax Amsterdam
Runde 17
Feyenoord
Runde 18
SC Heerenveen
Runde 19
Feyenoord
Runde 20
Feyenoord
Runde 21
PSV Eindhoven
Runde 22
FC Utrecht
Runde 23
Feyenoord
Runde 24
Feyenoord
Runde 25
FC Twente
Runde 26
NAC Breda
Runde 27
Feyenoord
Runde 28
Feyenoord
Runde 29
FC Volendam
Runde 30
NEC Nijmegen
Runde 31
Feyenoord
Runde 32
Fortuna Sittard
Runde 33
Feyenoord
Runde 34
PEC Zwolle
Feyenoord Færdigspillede Kampe
Runde 4
Sparta Rotterdam
Runde 2
SBV Excelsior
Runde 1
Feyenoord
Feyenoord Stillinger
Her kan du se Feyenoords aktuelle stillinger i Eredivisie for sæsonen 25/26.
Feyenoord ligger lige nu på 1.-pladsen med 9 point efter 3 kampe.
Feyenoord har vundet 3 kampe, spillet 0 kampe uafgjort, og tabt 0 kampe. I stillingen har Feyenoord en målforskel på 7 (scoret 8, indkasseret 1)
Du kan se tabellen med Feyenoord stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Feyenoord
|
3 | 3 | 0 | 0 | 8 | 1 | 7 | 9 |
|
| 2 |
NEC Nijmegen
|
4 | 3 | 0 | 1 | 14 | 4 | 10 | 9 |
|
| 3 |
FC Utrecht
|
4 | 3 | 0 | 1 | 11 | 3 | 8 | 9 |
|
| 4 |
PSV Eindhoven
|
4 | 3 | 0 | 1 | 12 | 5 | 7 | 9 |
|
| 5 |
Ajax Amsterdam
|
4 | 2 | 2 | 0 | 7 | 3 | 4 | 8 |
|
| 6 |
AZ Alkmaar
|
3 | 2 | 1 | 0 | 7 | 3 | 4 | 7 |
|
| 7 |
PEC Zwolle
|
3 | 2 | 0 | 1 | 3 | 2 | 1 | 6 |
|
| 8 |
FC Groningen
|
4 | 2 | 0 | 2 | 9 | 9 | 0 | 6 |
|
| 9 |
Sparta Rotterdam
|
4 | 2 | 0 | 2 | 6 | 11 | -5 | 6 |
|
| 10 |
Fortuna Sittard
|
3 | 1 | 1 | 1 | 6 | 6 | 0 | 4 |
|
| 11 |
FC Volendam
|
4 | 0 | 4 | 0 | 6 | 6 | 0 | 4 |
|
| 12 |
SC Telstar
|
4 | 1 | 1 | 2 | 4 | 6 | -2 | 4 |
|
| 13 |
Go Ahead Eagles
|
4 | 0 | 3 | 1 | 6 | 9 | -3 | 3 |
|
| 14 |
FC Twente
|
4 | 1 | 0 | 3 | 2 | 5 | -3 | 3 |
|
| 15 |
NAC Breda
|
4 | 1 | 0 | 3 | 2 | 7 | -5 | 3 |
|
| 16 |
SBV Excelsior
|
4 | 1 | 0 | 3 | 3 | 11 | -8 | 3 |
|
| 17 |
SC Heerenveen
|
4 | 0 | 2 | 2 | 5 | 7 | -2 | 2 |
|
| 18 |
Heracles
|
4 | 0 | 0 | 4 | 1 | 14 | -13 | 0 |
|
Feyenoord Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 50 spillere på Feyenoords hold i 25/26, til både Eredivisie og andre turneringer som Feyenoord er med i:
Lutsharel Geertruida
Forsvarer
Trøje #2
Bart Nieuwkoop
Forsvarer
Trøje #2
Thomas Beelen
Forsvarer
Trøje #3
Marcus Pedersen
Forsvarer
Trøje #3
Antef Tsoungui
Forsvarer
Trøje #3
Tsuyoshi Watanabe
Forsvarer
Trøje #4
Gijs Smal
Forsvarer
Trøje #5
Jordan Bos
Forsvarer
Trøje #15
Facundo Molino
Forsvarer
Trøje #15
Marcos López
Forsvarer
Trøje #15
Hugo López
Forsvarer
Trøje #16
Gernot Trauner
Forsvarer
Trøje #18
Jeyland Baltodano
Forsvarer
Trøje #20
Anel Ahmedhodžić
Forsvarer
Trøje #21
Givairo Read
Forsvarer
Trøje #26
Mvula Lotomba
Forsvarer
Trøje #30
Dávid Hancko
Forsvarer
Trøje #33
Neraysho Kasanwirjo
Forsvarer
Trøje #35
Jayden Candelaria
Forsvarer
Trøje #42
Jan Plug
Forsvarer
Trøje #43
Djomar Giersthove
Forsvarer
Trøje #48
In-Beom Hwang
Midtbanespiller
Trøje #6
Jakub Moder
Midtbanespiller
Trøje #7
Quinten Timber
Midtbanespiller
Trøje #8
Ondřej Lingr
Midtbanespiller
Trøje #9
Shiloh Zand
Midtbanespiller
Trøje #10
Jens Wålemark
Midtbanespiller
Trøje #10
Calvin Stengs
Midtbanespiller
Trøje #10
Sem Steijn
Midtbanespiller
Trøje #14
Leo Sauer
Midtbanespiller
Trøje #16
Anis Hadj-Moussa
Midtbanespiller
Trøje #23
Gjivai Zechiël
Midtbanespiller
Trøje #24
Antoni Milambo
Midtbanespiller
Trøje #27
Oussama Targhalline
Midtbanespiller
Trøje #28
Ezequiel Bullaude
Midtbanespiller
Trøje #29
Chris Nadje
Midtbanespiller
Trøje #34
Luciano Valente
Midtbanespiller
Trøje #40
Tobias Elshout
Midtbanespiller
Trøje #44
Thijs Kraaijeveld
Midtbanespiller
Trøje #47
Santiago Giménez
Angriber
Trøje #7
Ayase Ueda
Angriber
Trøje #9
Gonçalo Borges
Angriber
Trøje #11
Casper Tengstedt
Angriber
Trøje #17
Julián Carranza
Angriber
Trøje #19
Gaoussou Diarra
Angriber
Trøje #27
Aymen Sliti
Angriber
Trøje #32
Zépiqueno Redmond
Angriber
Trøje #49Feyenoord Historie og Info
Feyenoord fra det sydlige Rotterdam er mere end blot en fodboldklub; den er et socialt og kulturelt fyrtårn, der siden stiftelsen 19. juli 1908 har forenet generationer af rotterdammere under den røde-hvide fane. Klubben blev født i arbejderkvarteret Feijenoord som Wilhelmina, har undervejs skiftet navn flere gange, men står i dag ganske enkelt som Feyenoord – et navn, der fremkalder associationer til stålsat vilje, folkeligt engagement og til den ikoniske hjemmebane, Stadion Feijenoord, bedre kendt som De Kuip.
Gennem mere end et århundrede har Feyenoord spillet en central rolle i hollandsk og europæisk fodbold. På hjemmefronten tæller meritlisten 16 hollandske mesterskaber, 14 KNVB-pokaler og 5 Johan Cruijff-Skjolde, hvilket placerer klubben som den tredjemest vindende i landet. Internationalt blev man som den første hollandske klub europæisk mester i 1970, samme år som man også vandt Intercontinental Cuppen, og man har yderligere to UEFA-cuptrofæer i skabet (1974 og 2002).
I dag ledes klubben af bestyrelsesformand Toon van Bodegom og trænes – siden februar 2025 – af den tidligere stjernespiller Robin van Persie. Spillerne træner på det moderne anlæg “1908”, mens kampdage stadig udspiller sig på De Kuips stejle tribuner med plads til lidt over 51 000 tilskuere. Her følger en dybdegående gennemgang af Feyenoords historie, identitet, bedrifter og betydning – fortalt i sammenhængende kapitler, der tilsammen udgør et komplet leksikonindblik i Rotterdam-klubben.
Klubbens tilblivelse og de første år
Wilhelmina, HFC og Celeritas (1908-1912)
Initiativtageren Gerard van Leerdam samlede en flok boldglade unge i café De Vereeniging den 19. juli 1908. De navngav holdet Wilhelmina – opkaldt efter pladsen foran Wilhelminakerk, hvor de ofte trænede. Året efter ændrede man navnet til Hillesluise Football Club (HFC), men fordi forkortelsen kolliderede med andre klubber, blev betegnelsen snart RVV Celeritas.
Feijenoord-navnet og de røde/hvide farver
Oprykningen til de nationale rækker i 1912 krævede endnu et navneskift for at undgå forveksling med et andet Celeritas. Medlemmerne stemte 21-4 for “Feijenoord”, opkaldt efter kvarteret syd for Maas-floden. Samtidig droppede man de gul-sorte horisontale striber og indførte det i dag karakteristiske halvdelte røde og hvide trikot med sorte shorts – et design, der angiveligt er inspireret af engelske klubber som Blackburn Rovers.
Fra grusbaner til Kromme Zandweg
De første kampe blev spillet på “De Put”, men snart rykkede man til Afrikaanderplein, der dog aldrig blev andet end en offentlig græsplæne. I 1917 fandt klubben et permanent hjem på Kromme Zandweg, et rigtigt stadion med to tribuner. Herfra tog den sportslige opstigning fart, og Feijenoord arbejdede sig i løbet af få sæsoner op i den øverste regionale klasse.
Gennembruddet i hollandsk amatørfodbold
Mesterskaber, pokaler og Puck van Heel (1918-1930)
I 1921 rykkede klubben endegyldigt op i den “rigtige” Eerste Klasse og er siden aldrig rykket ned. Allerede i 1924 blev Feijenoord landsmester for første gang, drevet af profiler som Gerrit Hulsman, Bertus Bul, Kees Pijl og den elegante midtbaneprofil Puck van Heel. To år senere kom den første af flere sejre i den prestigefyldte turnering Zilveren Bal, og i 1930 kunne man fejre debutsejren i KNVB-pokalen.
Planerne om et nyt stadion
De voksende tilskuermængder på Kromme Zandweg skabte i begyndelsen af 1930’erne behovet for noget større. Klublederen Leen van Zandvliet – ifølge legenden inspireret af en drøm – tog initiativ til et nybygget stadion i stål og beton med to etager. Projektet kulminerede i første spadestik 22. juli 1935 og skulle få navnet Stadion Feijenoord, men blandt fans blot “De Kuip”.
Fra De Kuips åbning til anden verdenskrig
Åbningen i 1937 og sportslig dominans
De Kuip blev indviet 27. marts 1937 med en 5-2-sejr over belgiske Beerschot. Arkitekt Koos de Jong havde skabt et unikt byggeri, og publikum strømmede til. I de følgende år vandt klubben mesterskabet i 1936 og 1938 samt pokalen i 1935, og publikum oplevede for første gang Richard Dombis såkaldte slingerback-system – et mere kombinationspræget spil, der afløste datidens kick ’n rush.
Krig, besættelse og midlertidigt stadion
Nazisternes bombardement af Rotterdam i maj 1940 betød, at De Kuip blev beslaglagt som militærforlægning, og Feyenoord måtte spille hjemmekampe på Spartas Het Kasteel. Her sikrede man det sidste amatørmesterskab i 1940. De Kuip undgik fysisk ødelæggelse og kunne genåbnes efter krigen, men klubben gennemlevede i årene efter en sportslig tørke, mens flere profiler søgte mod professionel fodbold i Frankrig.
Overgang til professionel fodbold
Lobbyarbejde og Eredivisie-debut
Cor Kieboom, klubbens stærke mand, var en af de drivende kræfter bag professionaliseringens indførelse i 1954. I de to omstillingssæsoner kvalificerede Feyenoord sig til den nystiftede Eredivisie 1956, og begrebet “De Klassieker” dukkede op i pressen om opgørene mod Ajax.
Første år i den nye virkelighed
Tilskuertallene var enorme, spillet offensivt, men placeringerne svingede. Dog skrev man tv-historie 28. april 1959, da en venskabskamp mod Manchester United blev den første fodboldtransmission i hollandsk direkte tv. Samme år blev grundstammen til 1960’ernes storhold lagt med tilgang af målmand Eddy Pieters Graafland og senere Coen Moulijn.
Gyldne år – 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne
Dobbelttitler og europæiske gennembrud
Under træner Jiří Sobotka og siden Franz Fuchs scorede holdet i 1960/61 over 100 ligamål, besejrede Ajax 9-5 og vandt mesterskabet. Året efter gentog man bedriften, og i 1965 kom landets første double. Med Ernst Happel på bænken fra 1969 tog klubben springet til absolut international topklasse.
Europacuptriumfen 1970
I sæsonen 1969/70 slog Feyenoord forsvarende mester AC Milan ud på vejen mod finalen, hvor Celtic blev besejret 2-1 efter forlænget spilletid i Milano. Ove Kindvall afgjorde kampen tre minutter før straffesparkskonkurrence. Senere samme år vandt man Intercontinental Cuppen over Estudiantes, og i 1974 fulgte både mesterskab og UEFA-Cup-sejr mod Tottenham Hotspur.
Sportslig nedtur og økonomiske kvaler (1975-1991)
Fluktuerende resultater og publikumsfrafald
Efter succesen forlod Ernst Happel klubben, og en række trænere – bl.a. Vujadin Boškov og Václav Ježek – kæmpede med at forynge truppen. 1980’erne blev præget af ustabilitet: enkelte højdepunkter som Cruijffs kontroversielle skifte og mesterskabet i 1984 stod i skarp kontrast til tomme tribuner og bundplaceringer. Kulminationen kom med tilskuertal på under 3 000 i 1988 og flere baneinvasioner i protest.
Redningen i form af pokalsucces og ny ledelse
I 1991 sikrede træner Wim Jansen en pokaltriumf, hvorefter sponsor HCS gik konkurs. Forretningsmanden Jorien van den Herik trådte til, investerede egne midler og reddede klubben fra betalingsstandsning.
Cupfighters – 1990’erne frem til UEFA-Cup-guld 2002
Nye trofæer og europæisk respekt
Van Hanegem førte i 1993 Feyenoord til første mesterskab i ni år, og pokalen blev vundet tre gange i træk 1992-95 – heraf udsprang tilnavnet “Cupfighters”. På kontinentet fulgte semifinaler i Cup Winners’ Cup-turneringen 1992 og 1996. I ligaen var man konstant i top 3 og vandt igen mesterskabet i 1999.
UEFA-Cup-triumfen på hjemmebane
Bert van Marwijk overtog i 2000, og sæsonen 2001/02 kulminerede med en historisk finale i De Kuip, hvor Pierre van Hooijdonk scorede to gange i 3-2-sejren over Borussia Dortmund. Feyenoord er dermed fortsat den eneste hollandske klub, der har hentet et europæisk trofæ i det 21. århundrede.
Turbulente år (2003-2010)
Udskiftning på trænerbænken og 10-0-nederlaget
Efter Van Marwijks farvel fulgte perioder med Ruud Gullit og Erwin Koeman. Trods målstærke duoer som Kuyt-Kalou (49 ligamål i 2004/05) kom ingen titler, og i oktober 2010 oplevede klubben sin største liganederlag nogensinde: 0-10 mod PSV. Alligevel overlevede træner Mario Been sæsonen, og unge talenter fra akademiet sikrede overlevelse.
Genopbygning via akademiet (2011-2016)
Ronald Koemans ungdomsstrategi
Med sportsdirektør Martin van Geel og træner Ronald Koeman droppede Feyenoord dyre køb og satsede på egen avl: Stefan de Vrij, Jordy Clasie og Bruno Martins Indi blev profiler. Resultatet var en overraskende sølvmedalje i 2012 og løbende europæiske kvalifikationer; økonomisk kom klubben ud af KNVB’s risikokategori.
Giovanni van Bronckhorst og pokalsejr 2016
Efter Fred Rutten tog Van Bronckhorst over. Trods en historisk serie på syv nederlag i træk lykkedes det at vinde KNVB-pokalen i 2016 mod FC Utrecht, blandt andet efter råd fra den erfarne Dick Advocaat.
Mesterskab nummer 15 – sæsonen 2016/17
Drømmestart og Dirk Kuyts hattrick
Holdet åbnede ligaen med ni sejre på stribe og førte tabellen hele vejen. Efter en uventet 0-3-lussing mod Excelsior blev spændingen intens, men på sidste spilledag mod Heracles sikrede kaptajn Dirk Kuyt guldet med alle tre mål i 3-1-kampen. Dagen efter fyldte 150 000 festglade fans Coolsingel.
Ny pokal, ustabilitet og Arne Slots løft
Svingende ligaform og pokaltitel 2018
I 2018 vandt Feyenoord igen KNVB-pokalen og senere Johan Cruijff-Skjold i Eindhoven. Sæsonen 2018/19 huskes for en 6-2-afklapsning af Ajax, men også for tidlige europæiske exit under Jaap Stam.
Dick Advocaat som redningsmand
Efter Stams afgang i oktober 2019 løftede Advocaat holdet fra 12. plads til titeludfordrer inden covid-19-nedlukningen – og kvalificerede klubben til en pokalfinale, der dog aldrig blev spillet.
Mesterskab nummer 16 og europæisk finale (2020’erne)
Arne Slots energiske spillestil og titlen i 2023
Slots første hele sæson bragte Feyenoord til Conference League-finalen 2022, hvor Roma dog vandt 1-0. Året efter blev ligaen domineret med kun ét nederlag før vinterpausen, en sejrsrække på 13 kampe og et længe ventet udesejr i Amsterdam (2-3). 14. maj 2023 blev mesterskab nummer 16 sikret ved 3-0 over Go Ahead Eagles.
Trænerskifte til Robin van Persie
Efter yderligere pokalsucces i 2024 (1-0 over NEC) skiftede Arne Slot til Liverpool, og Robin van Persie, dengang cheftræner i Heerenveen, blev annonceret som ny mand ved roret i februar 2025. Den første europæiske opgave sluttede brutalt med et 1-6-nederlag i Champions-League-gruppen mod Lille OSC 29. januar 2025, klubbens klart største europæiske afklapsning.
Stadion og træningsfaciliteter
Stadion Feijenoord – “De Kuip”
Med sine 51 177 sæder er De Kuip landets næststørste arena og har huset ti europæiske finaler – flest af alle stadioner i Europa. Arkitekturen i stålrammer og dobbeltdæk er synonym med Rotterdam, og spillerne beskriver ofte atmosfæren som et “løvebur”. Store renoveringer i 1994 gav nyt tag og moderne faciliteter, men bevarede den stejle tribunehældning, som fortsat giver akustisk tryk.
Træningscentret “1908”
I 2018 fik førsteholdet sit eget anlæg ved navn 1908 – opkaldt efter stiftelsesåret. Det ligger umiddelbart syd for Varkenoord-området og rummer flere græs- og kunstbaner, fitness-område og teknologi til datadrevet træning.
Varkenoord – talentfabrik og amatørhjem
Siden 1949 har ungdomshold, reservehold og Sportclub Feyenoord delt banerne på Varkenoord. Hele komplekset blev moderniseret i 2019 under navnet “Nieuw Varkenoord”, mens Feyenoord Academy gentagne gange er kåret til landets bedste (2010-14).
Organisatorisk struktur
Fra forening til aktieselskab
Professionaliseringen i 1978 delte klubben i en amatør- og en prof-gren. I 2004 fulgte omdannelsen til et navnloos vennootschap (NV). Aktiebeholdningen er fordelt på to stichtinger: STICO (50,1 %) med ansvar for kontinuitet og kultur samt SAK, kontrolleret af investornetværket Vrienden van Feyenoord, som tilfører kapital.
Præsidenter og kommissærformænd
- Gerard van Leerdam – stifter og første formand (1908-11)
- Leen van Zandvliet – manden bag De Kuip (1911-18 & 1925-39)
- Cor Kieboom – 28 år på posten og drivkraft bag professionaliseringen (1940-67)
- Gerard Kerkum – både spiller og præsident i 1980’erne og kortvarigt i 2007
- Jorien van den Herik – redningsmanden i 1990’erne (1992-2006)
- Toon van Bodegom – præsident-kommissær siden 2019
Trænere gennem tiderne
| Periode | Træner | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1921-22 | Bill Julian | Indførte systematiske øvelser |
| 1935-40 | Richard Dombi | Slingerback-systemet og to mesterskaber |
| 1969-73 | Ernst Happel | Europacup og Intercontinental Cup |
| 1991-93 | Wim Jansen | Pokaltitler og organisationsredning |
| 2000-04 | Bert van Marwijk | UEFA-Cup-guld 2002 |
| 2011-14 | Ronald Koeman | Genopbygning med akademispillere |
| 2015-19 | Giovanni van Bronckhorst | Mesterskab 2017 og to pokaler |
| 2021-24 | Arne Slot | Mesterskab 2023, Conference-finale 2022 |
| Feb 2025- | Robin van Persie | Nuværende cheftræner |
Spillertrup og profiler
Nuværende førstelag (2025/26)
Den komplette trup offentliggøres løbende af klubben. Robin van Persie råder over en kerne, der kombinerer academy-spillere med nøglespillere hentet under Arne Slot-æraen. Trupnummer 12 er permanent reserveret til fansene, Het Legioen.
Historiske nøglespillere – nedslag
- 1920’erne-30’erne: Puck van Heel, Kees Pijl, Jaap Barendregt, Adri van Male
- 1950’erne-60’erne: Cor van der Gijp, Coen Moulijn (“Mister Feyenoord”), Rinus Israël, Eddy Pieters Graafland
- 1970’erne: Ove Kindvall, Willem van Hanegem, Joop van Daele
- 1980’erne: Johan Cruijff, Ruud Gullit, Peter Houtman, Ben Wijnstekers
- 1990’erne: József Kiprich, Henk Fräser, Ronald Koeman, Julio Cruz
- 2000’erne: Pierre van Hooijdonk, Jon Dahl Tomasson, Shinji Ono, Dirk Kuyt
- 2010’erne: John Guidetti, Graziano Pellè, Stefan de Vrij, Jordy Clasie
Meritter og rekorder
Samlet titeloversigt
| Kategori | Antal | Seneste triumf |
|---|---|---|
| Eredivisie / Før-1965 landstitel | 16 | 2022/23 |
| KNVB-pokalen | 14 | 2023/24 |
| Johan Cruijff-Skjold | 5 | 2024 (v. PSV) |
| Europa Cup I | 1 | 1970 |
| UEFA-Cuppen / Europa League | 2 | 2002 |
| Intercontinental Cup | 1 | 1970 |
Europæisk facit (udvalgte nøgletal)
- Første hollandske klub til at vinde et UEFA-trofæ (1970).
- Første hollandske vinder af UEFA-Cuppen (1974), eneste hollandske vinder i det 21. århundrede (2002).
- UEFA-koefficient pr. maj 2025: 26. plads med 71 000 point.
Supporterkulturen
Het Legioen – “den 12. mand”
Feyenoords fans er landskendte for deres loyalitet; de kalder sig Het Legioen, et navn pressen første gang brugte i 1963, da 1 500 tilskuere sejlede til Lissabon for en Europa-semifinale. Klubbens årlige åbningstræning trækker fortsat titusinder, og udebaneafsnit er som regel udsolgt.
Hymner, sange og stemning
Indløbssangen på kampdage er “Hand in Hand, kameraden”, skrevet af Jaap Valkhoff i 1961, mens “I Will Survive” (Hermes House Band-versionen) toner ud over højtalerne efter hver hjemmebanescoring. Lee Towers’ “Mijn Feyenoord” høres ved triumfer, og adskillige fanzines – fra Lunatic News til Hand in Hand – har bidraget til klubsproget.
Rivaliseringer
- De Klassieker: Ajax-opgørene er landets mest eksponerede kampe, farvet af byernes socio-kulturelle forskelle. Tragedien i Beverwijk 1997, hvor en Ajax-fan mistede livet, står som mørkt kapitel.
- Derby van Rotterdam: Sparta betragtes som den “rigtige” lokale rival; Excelsior-relationen er historisk mere samarbejdende.
- Kontinentale spændinger: Tottenham Hotspur anses ofte som udbaneantagonist efter urolighederne i 1974-finalen.
Hooliganismen og dens aftagende kurve
Siden 1970’erne har Feyenoord haft firms som S.C.F. og senere FIIIR. To dødelige episoder (1991 og 1997) involverede Feyenoord-hooligans, men intens politiindsats og klubtiltag har siden reduceret volden markant, og 2010’erne betegnes som en ny, roligere æra.
Identitet, farver og dragter
Navneudviklingen
Fra Wilhelmina til Feyenoord er navnet skiftet seks gange, men siden 27. september 1973 har stavemåden med “y” været officiel for at gøre udtalen lettere internationalt. Lokalt udtaler man ofte navnet /ˈfaːinoːrt/ og skriver det spøgefuldt som “Faainoort”.
Klubfarvernes genealogi
De første trøjer var bordeauxrøde med lyseblå ærmer, siden gule og sorte horisontale striber. I 1912 kom den nuværende delt farve; i årene 1947-54 var farverne spejlvendt på grund af en leveringsfejl. Hovedsponsorernes design påvirkede udetrøjerne 1982-91 med gult (Gouden Gids) og senere hvid-blå-rød (HCS). Traditionen dikterer i dag et udekit med reference til byens grøn-hvide farver.
Andre hold og afdelinger
Reserveholdet – Feyenoord 2
Siden 2001 hed anderholdet Jong Feyenoord, i en periode Jong Feyenoord/Excelsior under samarbejdet med naboklubben, men kaldes nu oftest Feyenoord 2 og spiller i reserverækken.
Feyenoord Academy
Akademiet har leveret et væld af landsholdsprofiler og blev af KNVB kåret til bedste ungdomssetup fem år i træk 2010-14 – en væsentlig faktor bag klubbens økonomiske og sportslige genopblomstring.
Sportclub Feyenoord og øvrige sportsgrene
Amatørdelen spiller i Hoofdklasse A, deler faciliteter og sponsorater med profferne og ejede frem til 2019 majoritetsandel i stadion-selskabet. Yderligere driver klubben basketball-, futsal- og håndboldhold samt et e-sports-hold etableret i 2017.
Sponsorer og partnerskaber
Trøjesponsorater siden 1982
| Periode | Sponsor |
|---|---|
| 1982-84 | Gouden Gids |
| 1984-89 | Opel |
| 1989-91 | HCS |
| 1991-2004 | Stad Rotterdam Verzekeringen |
| 2004-12 | Fortis / ASR |
| 2013-18 | Opel (igen) |
Internationale samarbejder
Historisk har Feyenoord haft tætte bånd til Excelsior (låneaftaler siden 1996), Újpest FC i Ungarn og en velrenommeret fodboldakademi-filial i Fetteh, Ghana, hvor unge talenter kombinerer sport og skolegang.
Afsluttende perspektiv
Feyenoords historie er vævet ind i Rotterdams egen fortælling om genopbygning, arbejderånd og ukuelighed. Fra drengenes møder ved Wilhelminakerk til moderne datidens Champions League-scener er klubben gået fra grusbaner til globale titler, fra økonomiske storme til triumfer, som hele havnebyen samles om. Hvordan Robin van Persie og den næste generation vil forme kapitlet efter 2025, vil tiden vise, men arven fra De Kuip, Het Legioen og de 16 mesterskaber lever videre i hver eneste røde-hvide trikot.
