Hollandsk Sø - Løsning til krydsord

”Hollandsk sø - 4 bogstaver”. Du sidder midt i søndagsavisen, kaffekoppen er varm, og pludselig stirrer den drilske krydsords­ledetråd tilbage på dig som en uimodståelig modstander i de døende minutter af en Eredivisie-kamp. Hvad Søren… eller rettere sagt: hvad Sø?

På Hollandsk Fodbold plejer vi at dissekere højtrykspasninger fra De Kuip og Oranje-historier fra 4-3-3-arkivet, men Holland er mere end stadionbrøl og totalfodbold. Landet er gennemvævet af vand - meer, plas, mar og historiske zee’er - og netop dér gemmer svarene sig, når krydsordet kræver en ”hollandsk sø”.

I guiden her dykker vi derfor ned i alt fra lynhurtige 3-bogstavs-løsninger til maratonlange 16-bogstavs-puzzles. Vi viser dig de mest almindelige endelser, de snedige IJ-varianter og de frisiske jokere, så du kan sætte den afgørende pind i rutediagrammet og juble som en målscorer i tillægstiden.

Har du blyanten klar? Lad os slå op i landkortet, vende siderne i historiebøgerne og krydse os frem til det rette hollandske vande - én bogstavadgang ad gangen.

Hvad kan 'hollandsk sø' dække over?

Når krydsordsnøglen blot lyder “hollandsk sø”, kan opgaven dække flere forskellige betydningslag. Ledetråden kan nemlig både henvise til selve det hollandske ord for “sø”, til et konkret hollandsk sønavn, til regionale sproglige varianter - eller til historiske betegnelser, hvor “sø” snarere skal forstås som et lavvandet havområde. At kende disse mulige vinkler er første skridt til hurtigt at indsnævre bogstavmønsteret og lande det rigtige svar.

De mest oplagte svar er de rene ord for “sø” på nederlandsk. Her er især to korte former populære i skandinaviske krydsord, fordi de passer ind i mange mønstre og har vokaler, der er lette at krydse:

• meer (4 bogstaver) - det almindelige nederlandsk ord for en sø.
• plas (4 bogstaver) - betyder egentlig “vandhul/dam”, men bruges også om mindre søer.
• Derudover kan zee (3 bogstaver) optræde, hvis krydsordskonstruktøren leger med, at dansk “sø” også kan betyde “hav”.

Går ledetråden i stedet på et specifikt navn, åbner feltet sig til hele det hollandske sølandskab: IJsselmeer, Gooimeer, Slotermeer og de øvrige Randmeren, men også frisiske former som -mar (fx Tjeukemar/Tsjûkemar). Endelig kan historiske betegnelser som Zuiderzee/Zuyderzee eller det ældgamle Almere dukke op, hvor “sø” angiver et tidligere vandområde, der i dag er forsvundet eller omdannet. Kort sagt: “hollandsk sø” kan være alt fra et enkelt meer til et 16-bogstavs sammensat sønavn - så hav luppen skarp, og hold øje med endelserne -meer, -plas, -zee og -mar.

Mulige svar på 3–4 bogstaver (hurtige hit)

De helt korte løsninger er dem, der redder dig, når krydsordet kalder på et lynsvar: tre eller fire bogstaver, der ofte dukker op, når ledetråden blot hedder “hollandsk sø”. I mange danske krydsord er pointen netop, at du skal kende det hollandske ord for “sø” eller de mest brugte regionale varianter - ikke nødvendigvis et egentligt sønavn. Derfor er det en god tommelfingerregel først at afprøve disse korte grundord, før du kaster dig ud i længere geografiske gætterier.

Alle fire kandidater nedenfor er almindelige i hollandske (og frisiske) stednavne, og de optræder jævnligt isoleret som selvstændige svar i danske krydsord. Tjek især, om dine kryds allerede giver dig et dobbelt “e”, et enkelt “a” eller et slut-“r” - det kan være alt, der skal til for at låse det rigtige ord.

• meer (4) - det generelle hollandske ord for sø; dukker oftest op, når ledetråden er helt nøgtern.
• plas (4) - betyder egentlig “dam” eller “lille sø”; et godt alternativ, hvis mønsteret ikke passer på meer.
• zee (3) - betyder “hav”, men bruges i både nutidige og historiske navne på vandområder, der kan oversættes som “sø” på dansk (fx Zuiderzee).
• mar (3) - frisisk for sø; ses især i den nordlige provins Friesland (eksempelvis Heegermar).

Mulige svar på 5 bogstaver

Der findes overraskende få hollandske sønavne på præcis fem bogstaver, og i 99 % af de danske krydsord, hvor ledetråden lyder “hollandsk sø (5)”, er svaret IJmeer. Navnet er kort, udtales omtrent som “ej-meer”, og passer perfekt til ledetrådens krav om både nationalitet (NL) og kategori (sø).

IJmeer er den inderste del af de såkaldte Randmeren øst for Amsterdam. Det er et forholdsvist lavvandet brakvandsområde mellem Amsterdams forstæder og kunstøerne i Markermeer. Søen knytter sig historisk til Hollands gamle havbugt - Zuiderzee - men blev til et selvstændigt farvand, da Afsluitdijk-dæmningen lukkede bugten i 1932 og skabte IJsselmeer/Markermeer-systemet.

Det med bogstavtællingen kan drille: I nederlandsk behandles IJ ofte som ét grafem, og nogle krydsordskonstruktører vælger derfor at lade IJ tælle som én enkelt plads i gitteret. Resultatet er, at man kan støde på både “IJmeer (4)” og “IJmeer (5)”. Følger krydsordet engelsk eller dansk standard, regnes hvert bogstav som ét tegn, og løsningen bliver 5 bogstaver. Følger det derimod hollandsk tradition, kan det tælles som 4.

Hvis mønsteret alligevel ikke passer til IJmeer, er det næsten altid fordi:

• der er fejl i de kryds, du allerede har udfyldt,
• redaktøren har valgt at lade “IJ” fylde én rubrik, eller
• ledetråden i virkeligheden sigter til en længere sø på seks bogstaver som Almere (historisk navn) eller syv som Eemmeer.

Med andre ord: dobbelttjek opgaven, og sats trygt på IJMEER, når der står fem felter til rådighed.

Mulige svar på 6–7 bogstaver

På seks til syv bogstaver begynder de hollandske sø- og bugtnavne for alvor at ligne klassiske krydsords­løsninger: korte nok til at passe i et kvadrat, men samtidig karakteristisk hollandske med endelser som -meer (sø) og -zee (hav/bugt). Har du allerede fået et kryds, der slutter på -M-E-E-R eller -Z-E-E, er du typisk ét skridt fra målstregen.

Nedenfor finder du de tre hyppigste 6-7-bogstavs­kandidater. Får du eksempelvis “_ _ M M E E R” eller “_ O U W Z E E”, bør antennerne med det samme pege på disse navne:

• Almere (6) - navnet på en forhistorisk ferskvandssø, der engang dækkede store dele af det nuværende Flevoland. Fremragende, hvis du blot har A-_-M-E-R-E.
• Eemmeer (7) - rand­sø nord for Lelystad; dobbelte vokaler (EE, EE) gør den let at låse med kryds.
• Gouwzee (7) - lavvandet fjord mellem Marken og fastlandet; kombinationen -ZEE på 7 bogstaver forekommer ikke mange andre steder.

Tip: Skifter en ledetråd pludselig fokus fra sø til hav (“vand i Holland” e.l.), kan du stadig anvende samme logik. Led efter vokal­rig stavning, dobbelte konsonanter og endelserne -meer/-zee, og test så de tre navne ovenfor mod dine kryds - de scorer ofte et hurtigt hit på 6-7 felter.

Mulige svar på 8–10 bogstaver

Falder løsningslængden i den lidt tungere ende - 8, 9 eller 10 bogstaver - peger det næsten altid på et egentligt hollandsk sønavn. I denne størrelse er fællestrækket som regel endelsen -meer (»sø«) eller mere sjældent -wijd. Får du derfor et mønster som _ _ _ _ _ m e e r eller _ _ _ _ _ w i j d, er du godt på vej.

Følgende navne er de hyppigste gengangere i danske krydsord. Længden i parentes angiver antallet af bogstaver uden mellemrum:

• Gooimeer (8) - grænser op til byerne Huizen og Almere.
• Ketelmeer (9) - forbinder IJsselmeer med de øvrige Randmeren.
• Wolderwijd (10) - pas på endelsen -wijd, ikke -meer.
• Slotermeer (10) - også kendt på vestfrisisk som Sleattemer.
• Heegermeer (10) - populært sejlsø i Friesland.
• Naardermeer (10) - Hollands første naturreservat (1906).
• Markermeer (10) - storebror til Gooimeer lige nord for Amsterdam.
• Veluwemeer (10) - strækker sig langs det østlige Randmeren-system.
• IJsselmeer (10) - den klassiske »hollandske sø«; tidligere Zuiderzee.
• Tjeukemeer (10) - Frieslands største indsø; kan også stå som Tsjûkemar.

Når du tjekker bogstavmønsteret, så vær ekstra opmærksom på dobbelte vokaler (ee, oo), samt på kombinationen IJ, der i nogle krydsord skrives som enkeltbogstavet Y (f.eks. Ysselmeer). Har du et m-e-e-r-slut, men mangler ét bogstav, kan det derfor skyldes, at opsætningen tæller IJ som ét tegn. Brug også krydsende ord til at afgøre, om slutningen er -meer eller -wijd; især Wolderwijd snyder mange, fordi man instinktivt forventer -meer.

Mulige svar på 11+ bogstaver (de lange)

Har du brug for et solidt, todelt svarfelt, hvor “-meer” fylder mere end halvdelen af ruden, er det som regel her, du skal lede. De hollandske langnavne er nemlig krydsordets maratonløbere: de passer kun, når resten af gitteret også er løbet på plads. Ofte dukker de op i større temakryds, hvor længden (11 - 16 bogstaver) er en oplagt nøgle; husk derfor at tælle efter, før du kaster dig ud i gætteriet.

Få et hurtigt overblik i skemaet herunder. Alle seks navne ender på -meer, men der er forskel på både stavemønster og geografisk tilhørsforhold:

Sønavn	Længde	Provins/område	Krydsord-hint
Sneekermeer	11	Friesland	Frisisk sejlads, Sneekweek
Oldambtmeer	11	Groningen	Ny kunstig sø (Blauwestad)
Brielsemeer	11	Zuid-Holland	Spærredæmning ved Rotterdam
Grevelingenmeer	15	Zuid-/Zeeland	Delta-værket, dykning
Zuidlaardermeer	15	Drenthe/Groningen	Fuglereservat, “Zuid-” i starten
Paterswoldsemeer	16	Groningen	Skøjteløb, dobbelte konsonanter

Når du skal afgøre, hvilket af disse monstrum-ord der passer, så læg mærke til vokaldoblinger (ee, aa, oo) og konsonantpar (ld, ts, zw); de er guld værd som krydser. Desuden udelader danske krydsordsforfattere ofte mellemrum og bindestreger, så Zuid-laarder Meer bliver til Zuidlaardermeer. Tjek derfor altid grid-mønsteret: stemmer både start- og slutbogstav - og har du den karakteristiske -meer til sidst - er du sandsynligvis på rette sø-vej.

Historiske, regionale og alternative former

Når en krydsordsledetråd lyder “hollandsk sø”, kan løsningen nogle gange gemme sig i ældre eller regionale betegnelser, som i dag ikke længere figurerer på det officielle kort. Det klassiske eksempel er Zuiderzee (eller den ældre stavemåde Zuyderzee) - den store saltvandsgolf, som efter afslutningen af Afsluitdijk i 1932 blev til det ferske IJsselmeer. Tilsvarende har vi det forhistoriske navn Almere, der i middelalderen dækkede næsten samme vandområde, men som i moderne sammenhæng mest kendes fra byen Almere i Flevoland. Krydsordskonstruktører elsker disse historiske jokere, fordi længden tit passer perfekt, når mere nutidige sønavne ikke gør.

Derudover findes der flere regionale og stavemæssige særtilfælde, som er værd at have i baghovedet:

• Frisisk -mar: På vestfrisisk ender mange søer på -mar i stedet for det hollandske -meer. Fx Tsjûkemar som parallel til Tjeukemeer, eller Sneeker Mar for Sneekermeer.
• Udeladte mellemrum/bindestreger: Krydsord ignorerer ofte typografiske finurligheder. Derfor kan Brielse Meer blive til Brielsemeer, og Grevelingen-meer til Grevelingenmeer.
• Ældre IJ/Y-varianter: Nogle kilder gengiver IJ som Y (eller omvendt). Zuiderzee kan derfor optræde som Zuyderzee, ligesom IYsselmeer indimellem ses i ældre dansk litteratur.

Ved at holde øje med netop disse historiske og regionale afvigelser kan man ofte knække selv de mest drilske “hollandsk sø”-opgaver - især når antallet af bogstaver ellers ikke passer på de mere kendte Randmeren-navne.

Smarte krydsord-greb til at finde svaret

Når du står med en ukendt kombination af bogstaver og ledetråden ”hollandsk sø”, så begynd altid med at spørge dig selv, om svaret kan være et generisk vand-ord eller et egentligt sønavn. De hollandske endelser er gode pejlemærker: -meer (sø), -plas (dam/lille sø), -zee (hav/sø i historisk forstand) og den frisiske form -mar. Har du allerede et par begyndelsesbogstaver fra kryds, kan en hurtig tjekliste hjælpe:

1. Slutter mønsteret på -??EER → tænk -meer.
2. Slutter det på -??LAS → overvej -plas.
3. Finder du -?EE i enden → test -zee.
4. Står der et ensomt M?? efter kryds → prøv frisiske -mar.

Dernæst: vær opmærksom på det hollandske særtegn IJ. I mange danske krydsord kan IJ optræde som ét lydtegn, men nogle krydsordsløbere skriver det som Y. Derfor kan både IJSEL og IJSSEL passe i mønstre, hvor du ellers ville tro, at bogstavantallet var forkert. Tjek altid opgavenoterne: nævnes “IJ eller Y”, er felterne ofte udregnet, så IJ tæller som ét bokstav.

Brug dine krydser aktivt til at låse de hyppige hollandske vokaldoblinger: ee, aa og oo. Har du f.eks. _ _ E E R til sidst, er chancen for, at ordet slutter med -meer, ekstremt høj. Tilsvarende giver _ _ A A R et fingerpeg om frisiske -mar. Sæt de sikre dobbeltvokaler først, og lad konsonanterne falde på plads omkring dem.

Til sidst: husk, at størstedelen af de moderne nederlandske søer indgår i det sammenhængende Randmeren-system omkring Flevoland (Gooimeer, Ketelmeer, Veluwemeer osv.). Hvis ledetråden antyder “sø ved Amsterdam”, “Flevolandsk vand” eller lignende, er særligt -meer-navnene fra Randmeren gode kandidater. Giver krydset dig eksempelvis _ _ O O I M E E R, er Gooimeer næsten uundgåelig. Brug derfor både geografisk kontekst og endelse-mønstre til at trimme feltet af mulige løsninger ned til én klar vinder.