Hvordan fungerer alkoholreglerne på hollandske stadioner?
Der er få ting, der smager lige så meget af fodboldtur, som den første tår øl på lægterne, mens stadionlyset tændes, og stadionspeakeren brøler startopstillingerne ud. Men hvor, hvornår og hvordan må du egentlig nyde din øl - eller et glas vin - når du besøger de Kuip, Johan Cruijff ArenA eller et af de mindre charmerende Eerste Divisie-stadioner?
Holland har ry for både totalfodbold og en afslappet tilgang til mange ting, men lige præcis alkoholreglerne på stadion er et patchwork af national lovgivning, KNVB-retningslinjer og klubbernes egne husregler. Overser du ét af lagene, kan din kampdag hurtigt skifte fra “ga je zitten!” til “u bent verwijderd!”.
I denne guide folder vi reglerne ud trin for trin: fra hvad der må hældes i plastkruset, og hvornår hanen lukkes, til de skrappe særregler ved højrisikokampe og de bøder, der kan vente den fan, der sniger en dåse Heineken ind under jakken. Artiklen er til dig, der:
- planlægger en weekendtur med klubvennerne til Rotterdam,
- skal af sted med familien til en Ajax-kamp,
- eller bare vil forstå, hvorfor der nogle gange kun sælges 0.0 i udebaneafsnittet.
Klip dig et plastarmbånd, find ID-kortet frem og læs med - så er du klar til at navigere sikkert gennem alle alkoholreglerne på hollandske stadioner.
Overblik: Loven, KNVB og klubbernes egne politikker
Det juridiske udgangspunkt for salg og indtagelse af alkohol på hollandske stadioner stammer fra den nationale Alcoholwet. Loven fastslår en generel 18-årsgrænse for køb og besiddelse af alkohol, samtidig med at kommunerne - gennem deres borgmester og sikkerhedsudvalg - kan tilføje skærpede bestemmelser ved større arrangementer. Skal et stadion udskænke øl eller vin, kræver det en særlig horeca- eller evenementenlicentie, og kommunen kan midlertidigt indskrænke licensen, hvis kampen vurderes som risikabel. Desuden giver den såkaldte Voetbalwet politiet hjemmel til at udstede stadionforbud og administrative bøder, hvis reglerne brydes.
Ud over den almindelige udskænkningslicens skal professionelle klubber have en stadionlicens, som beskriver alle serverings- og sikkerhedsprocedurer på kampdage. Licensen dækker blandt andet
- antal og placering af salgssteder (fast kiosk vs. midlertidig bar),
- krav til uddannet personale (verificeret via Sociale Hygiëne-certifikat),
- håndtering af emballage, affald og pant.
Den nationale fodboldunion, KNVB, udsteder egne retningslinjer, der gælder for alle licenserede klubber i Eredivisie og Eerste Divisie. Heri fremgår det bl.a., at
- servering skal stoppes senest fem minutter før pauserne slutter,
- kun drikke med lav alkoholprocent (typisk øl < 5 %) og vin må sælges i publikumskiosker,
- drikke skal udleveres i plast eller pap, aldrig dåser/glas,
- der skal foretages alders-ID-kontrol ved første tvivl,
- klubberne skal have en alcohol-en-veiligheidsplan, som opdateres årligt.
Det betyder, at hver BVO (professionsklub) har sit eget stadionreglement, hvor forbud mod højere alkoholprocenter, kortere salgsvinduer eller alkoholfrie familiezoner kan være indført. I de lavere rækker - hvor klubberne oftere drives af frivillige - er regelsættet simplere: man må som regel tage sin øl med rundt om banen, og kommunalt tilsyn er mindre synligt. Men så snart en kamp kategoriseres som professionel eller højrisiko, ryger den ind under den fulde pakke af statslige, kommunale og KNVB-krav. Kort sagt: samme land, men mærkbart forskellige spilleregler alt efter række, kommune og klub.
Hvad må serveres – typer af alkohol, emballage og salgsområder
Det hollandske standardudvalg på stadioner er relativt ensartet: dåse- eller fustageøl i pilsner-stilen (4,5-5 % ABV), en simpel rød/hvid husvin og - i takt med tidens sundhedstrend - et bredt udbud af 0.0- eller low-alcohol-varianter (≤0,5 %). Spiritus er i praksis fraværende, fordi stadions sjældent besidder den krævede “vol”-licens til drikke over 15 % ABV. Enkelte klubber tester dog radler (2 %) eller specialøl op til 7 % i begrænsede områder. Lokale dispensationsaftaler kan betyde, at kommunen sætter en endnu lavere grænse-for eksempel 3,5 % ved højrisikokampe.
- Øl: Pilsner, IPA light, radler (2-5 %)
- Vin: Enkel rød/hvid, som regel hældt på karaffel (11-13 %)
- 0.0: Alkoholfri øl, cider og mocktails
- Spiritus: Kun i VIP-lounger, hvis klubben har særlicens
Af sikkerhedsårsager skal alt serveres i genbrugelige plastkrus eller hårde bioplastkopper; glas, porcelæn og løse dåser er strengt forbudt på tilskuerpladserne. Siden 2021 er de fleste Eredivisie-klubber gået over til et pant-system (statiegeld), hvor man betaler 1-2 € i depositum pr. krus og får beløbet tilbage i automater ved udgangen. Krusene er ofte chipmærkede for hurtig scanning, og ordningen sparer både affald og oprydningsomkostninger.
| Område | Emballage | Særlige regler |
|---|---|---|
| Almindelige kiosker | Hårde plastkrus (0,3/0,5 l) | Max 2 drikke pr. køb |
| Business- & skybox | Stødfaste vinglas/plast | Vin og stærkere øl tilladt |
| Familiezoner | Farvekodede 0.0-krus | Kun alkoholfri drikke |
Forskellen mellem salgsområderne er tydelig: I kioskerne på tribunen sælges kun de mest populære øl- og sodavandsmærker, mens business-lounger og skyboxe ofte har servicepersonale, minibar og et udvidet vinkort. Her kan du lovligt få en stærkere specialøl eller et glas mousserende vin, men drikkene må ikke tages med ud på almindelige pladser. Familiezoner markeres med skiltning og serverer som hovedregel udelukkende 0.0 - et valg, som flere klubber (f.eks. AZ og FC Utrecht) fremhæver i deres CSR-politik.
Betaling foregår næsten overalt kontantløst: stadionkort, contactless kreditkort eller mobil-wallet. Token-systemerne, der tidligere var udbredt, er ved at blive udfaset, men kan stadig dukke op ved mindre klubber. Har du pantkrus, fratrækkes depositummet automatisk, når kruset scannes. Resultatet er hurtigere ekspedition, færre køer og - ifølge klubberne selv - et mærkbart fald i antal kastede genstande på banen.
Tidsrum og mængdebegrænsninger på kampdage
Serveringsvinduerne på hollandske stadioner er stramt defineret: Bodernes haner åbner typisk 90-60 minutter før kick-off, så fans kan få én eller to øl under opvarmningen. Under selve kampen lukker de fleste kiosker eller skifter til 0,0-produkter; enkelte stadions kører dog med et “halvt lukket” setup, hvor kun udskænkningsområdet bag tribunen holder åbent uden mulighed for at tage drikke med til sæderne. I pausen genoptages salget fuldt ud og fortsætter indtil cirka 15-30 minutter efter slutfløjt, hvorefter barerne lukkes - både for at lette sikkerhedspersonalet og for at få publikum hurtigt væk fra området. Kommunale nattilladelser kan forlænge dette vindue ved sene kickoff-tidspunkter, men KNVB anbefaler som hovedregel, at alkoholservering ophører senest én time efter kampen.
Mængde og mobilitet er næste kontrolpunkt. De fleste klubber opererer med to genstande pr. transaktion og et krav om plastkrus på maks. 50 cl. Flasker, dåser og hård spiritus er forbudt, og øl/vin må kun tages med til sædet på langsiderne; i endetribuner og familiezoner er det ofte helt forbudt at medbringe alkohol til pladserne. Det er desuden ulovligt at medbringe egne drikke ind på stadion eller at fjerne alkohol fra området efter kamp - overtrædelser kan medføre konfiskation, bøde og i værste fald stadionkarantæne. Rejser du som udefan, så forvent at reglerne håndhæves endnu strammere, fx én øl ad gangen og fuldt stop for salg ti minutter før slutfløjt.
Særlige situationer: højrisikokampe, udebaneafsnit og internationale turneringer
Ved kampe, som politiet og KNVB klassificerer som risicowedstrijden - typisk by-derbyer som De Klassieker (Ajax-Feyenoord) eller lokalopgør med historisk rivalisering - kan kommunen udstede særlige bekendtgørelser, der midlertidigt ændrer alkoholkonsessionerne. Det kan betyde fuldt salgsstop allerede to timer før kampstart, lavere maks. alkoholprocent (fx kun 2,5 % øl) eller et decideret totalforbud inde på stadion. Steward-tætheden øges, og både indgange og barer kører ofte med ”ID-scanning + én-drink-ad-gangen”-princip for at mindske hamstring.
Udebaneafsnit - de såkaldte gastenvakken - har næsten altid et skrappere regelsæt end hjemmeafsnittene. Det kan omfatte:
- Kun salg i plastikflasker med låg fjernet, så de ikke kan kastes.
- Maks. én enhed pr. person pr. ekspedition.
- Obligatorisk combirejse, hvor bus eller tog eskorteres direkte til en separat indgang; købs- og konsumzonen er afskærmet fra resten af stadion.
- Ofte helt alkoholfrie perioder fra kick-off til slutfløjt, uanset almindelige regler i øvrige sektioner.
I KNVB-pokalen samt ved UEFA-kampe gælder turneringernes egne bestemmelser: UEFA tillader eksempelvis kun 4 %-øl som højeste styrke og kræver stop for udskænkning ved anden halvlegs start, medmindre lokal lovgivning er strengere. Nogle klubber vælger at køre hele kampen alkohol-frit for at undgå bøder eller miste værtsretten. Til gengæld kan business-lounges få lov til at servere vin og stærkøl, så længe det forbliver i lukkede VIP-områder uden udsyn til banen.
Der findes også permanente alkoholfrie zoner - f.eks. familietribuner hos PSV og FC Utrecht - hvor servering er forbudt uanset kampens karakter. Enkelte kommuner (bl.a. Nijmegen) har i perioder krævet alkoholstop på hele stadion efter kl. 22:00 af hensyn til natteliv og naboskab. Som tilrejsende fan er tommelfingerreglen derfor: tjek klubbens huisregels senest dagen før kamp, hold øje med mails fra billetkontoret om eventuelle ændringer og vær forberedt på, at selv rutinekampe kan blive opgraderet til højrisiko med kort varsel.
Håndhævelse, sanktioner og praktiske råd til fans
Når du træder ind på et hollandsk stadion, begynder kontrollen allerede ved indgangene. Her foretager stewards et hurtigt ID-tjek for at sikre, at alle købere af alkohol er fyldt 18 år, og at billetterne stemmer overens med navnet på medbragte legitimationskort. Derudover kan du blive visiteret, især ved højrisikokampe, hvor politiet assisterer med metaldetektorer og stikprøvekontrol af tasker for at forhindre smugling af glasflasker, dåser eller stærk spiritus. Inde på tribunerne patruljerer mobile security teams, som kan kræve legitimation, hvis de har mistanke om mindreåriges alkoholindtag, og barpersonale er uddannet til at stoppe salg til synligt berusede personer.
Overtræder du reglerne, har både klub og myndigheder en række sanktioner til rådighed. Typisk benyttes en trinvis model:
- Advarsel eller afvisning ved indgang - mangler du gyldigt ID eller prøver du at tage alkohol med ind, bliver du nægtet adgang.
- Bortvisning fra stadion - ved beruset uro eller forsøg på at kaste drikke udløses øjeblikkelig udvisning, og eventuelle billetter til senere kampe kan inddrages.
- Bøde - politiet kan udstede administrative bøder (fra ca. €140) for overtrædelse af alkohollovgivningen.
- Stadionkarantæne - gentagne forseelser kan give karantæne på op til flere år via KNVB’s Stadionverbod, som også kan deles på tværs af klubber.
Vil du undgå problemer, så følg disse praktiske råd:
- Tjek klubbens husregler før kampdagen; de findes på klubbens hjemmeside og i stadion-app’en.
- Hav gyldig legitimation (pas eller EU-id) klar ved både kiosken og kontrollen.
- Overvej alkoholfri 0.0-øl eller lavalkoholvarianter, hvis du skal køre eller rejse langt hjem.
- Planlæg transport - offentlig trafik eller BOB-busser gør det lettere at komme sikkert hjem uden promillekørsel.
- Respekter stewards og lokale anvisninger; dialog og samarbejde giver som regel den bedste stadionoplevelse.
