IJsselmeervogels hører til blandt de mest vindende og samtidig mest omtalte amatørklubber i hollandsk fodbold, og når man bevæger sig rundt i det lille fiskerleje Bunschoten-Spakenburg, er det umuligt ikke at bemærke den røde farve som i kraft af klubbens bedrifter nærmest er blevet et lokalt kulturkendetegn. Klubben, der officielt blev stiftet i 1932 og som i dag spiller sine hjemmekampe på Sportpark De Westmaat, har gennem årtiernes løb udviklet sig fra en lille regional forening til en institution, der gang på gang har sat sit præg på amatørfodboldens øverste etager og skabt historier, som også det professionelle fodboldmiljø har måttet tage notits af.
Her på Hollandsk Fodbold kan du læse meget mere om IJsselmeervogels. Vi bringer dig de seneste IJsselmeervogels kampe, vi viser dig alle de aktuelle IJsselmeervogels stillinger, og du kan også få masser af spændende information om IJsselmeervogels og klubbens historie samt en oversigt over alle IJsselmeervogels spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for IJsselmeervogels i sæsonen her på Hollandsk Fodbold.
IJsselmeervogels Stillinger
Se de aktuelle IJsselmeervogels stillinger herunder, for alle turneringer som IJsselmeervogels deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
IJsselmeervogels Kampe
Her kan du se alle de kampe som IJsselmeervogels skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for IJsselmeervogels.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle IJsselmeervogels kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende IJsselmeervogels Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede IJsselmeervogels kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
IJsselmeervogels Spillere
Her kan du se alle spillere på IJsselmeervogelss hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
IJsselmeervogels Historie og Info
IJsselmeervogels hører til blandt de mest vindende og samtidig mest omtalte amatørklubber i hollandsk fodbold, og når man bevæger sig rundt i det lille fiskerleje Bunschoten-Spakenburg, er det umuligt ikke at bemærke den røde farve som i kraft af klubbens bedrifter nærmest er blevet et lokalt kulturkendetegn. Klubben, der officielt blev stiftet i 1932 og som i dag spiller sine hjemmekampe på Sportpark De Westmaat, har gennem årtiernes løb udviklet sig fra en lille regional forening til en institution, der gang på gang har sat sit præg på amatørfodboldens øverste etager og skabt historier, som også det professionelle fodboldmiljø har måttet tage notits af.
Med syv nationale amatørmesterskaber, seksten lørdagstitler og i alt over tredive afdelingsmesterskaber har IJsselmeervogels cementeret sin position som en sand titelsamler. Den historiske semifinaleplads i KNVB-pokalen i 1975 – hvor holdet som ubeskrevne ”onbetaalde” amatører sendte både SC Amersfoort, FC Groningen og AZ’67 ud af turneringen – gav klubben en landsdækkende bevågenhed, der kulminerede med kåringen som Årets Sportsmandskab i Nederlandene samme år. Det faktum, at en amatørklub i et land med stærke professionelle traditioner fortsat er den eneste, der har modtaget netop den hæder, siger meget om, hvor stærkt et indtryk præstationen gjorde på den hollandske sportspresse og offentlighed.
I nyere tid har IJsselmeervogels oplevet både triumfer og tilbageslag. Efter en årrække i den nyetablerede Tweede Divisie rykkede ”de rooien” i 2023 ned i Derde Divisie, men klubben svarede prompte igen ved at vinde rækken i 2024/25-sæsonen og sikre en tilbagevenden til landets næsthøjeste amatørniveau. Dermed fortsætter den historiske bølgegang, hvor perioder med sportslig dominans veksler med omstillingsfaser – en rytme, der kendetegner mange traditionsklubber, men som hos IJsselmeervogels konstant ledsages af stor opbakning fra en passioneret supporterbase, et indædt lokalderby og en kultur, hvor frivillighed, tilhørsforhold og resultater går hånd i hånd.
Klubidentitet og profil
Officielle data
| Navn | Voetbalvereniging IJsselmeervogels |
|---|---|
| Stiftet | 1932 |
| Hjemby | Bunschoten – Spakenburg, provinsen Utrecht |
| Tilnavn | De Rooien / The Reds |
| Klubfarver | Rød og hvid (hvid trøje med bred vertikal rød bane, røde shorts, hvide strømper) |
| Hjemmebane | Sportpark De Westmaat (kunstgræs, delt med rivalen SV Spakenburg) |
| Aktuel række | Tweede Divisie fra og med sæsonen 2025/26 (oprykket som mestre i Derde Divisie A 2024/25) |
Visuelle kendetegn
Klubbens trøje er let genkendelig ved den brede lodrette røde stribe hen over en ellers hvid front, en reference der ofte sammenlignes med Ajax’ klassiske design. Hvor strømperne i begyndelsen var røde med en hvid kant, er de med årene blevet helt hvide, hvilket giver et stilrent helhedsindtryk. Farvekombinationen understreger samtidig klubbens tilnavn ”De Rooien” og bliver på kampdage flankeret af fan-bannere, spandoer og flag i de samme nuancer.
Historisk udvikling
Grundlæggelse og tidlige år (1932-1969)
IJsselmeervogels blev etableret i 1932 og nåede i de første år at operere under flere navne – VVIJV, V.V. IJsselmeer samt n.a.s. (Na Arbeid Sport). Trods de skiftende betegnelser fastholdt klubben hurtigt farverne rød og hvid som et identitetsbærende element. I 1950’erne og 1960’erne dominerede IJsselmeervogels de regionale turneringer i Utrecht-området og krydrede indsatsen med triumfer i KNVB’s lørdags-cupturneringer i 1957 og 1962. På dette tidspunkt foregik al fodbold i distriktssammenhæng, men holdet formåede år efter år at spille i den højest mulige klasse under de daværende geografi-baserede strukturer.
Gennembruddet i national sammenhæng (1970-1979)
Indførelsen af en national Eerste Klasse i 1970 blev et vendepunkt. IJsselmeervogels rykkede ind i den nye landsdækkende scene, vandt mesterskabet allerede i anden og tredje sæson (1971/72 og 1972/73) og lagde dermed fundamentet til den historiske storhedstid. Kulminationen kom i pokalsæsonen 1974/75, hvor holdet besejrede Limburgia, SC Amersfoort, FC Groningen og det daværende AZ’67. Først i semifinalen satte FC Twente en stopper for eventyret med en 6-0-sejr, men de rød-hvides præstationer var nok til at sikre hæderen som Årets Sportsmandskab 1975 – en pris ingen anden amatørfodboldklub har opnået siden.
1980’erne – konsolidering og ændring af spillerpolitik
I første halvdel af 1980’erne kunne IJsselmeervogels kalde sig national amatørmester igen i 1983 og føje endnu en række lørdagstitler til trofæskabet. Sidst i årtiet oplevede klubben dog en spillemæssig opbremsning; balancen mellem lokale talenter og tilførte forstærkninger var svær at finde, og bestyrelsen traf omkring 1988 beslutningen om at begynde at aflønne spillerne for at forblive konkurrencedygtig. Det var et markant skifte, der fulgte en generel tendens i topselskabet på amatørniveau.
1990’erne – genfødsel og nye titler
Med træner Erik Assink ved roret midt i 1990’erne genfandt IJsselmeervogels den vindende rytme. Holdet tog samtlige tilgængelige amatørtitler i 1995 og fortsatte succestogtet med lørdagstriumfer i 1998 og 1999. I samme periode greb klubben den nationale KNVB-cup for amatører i 1996, hvilket viste, at strategien med at kombinere egen avl og erfarne profiler bar frugt.
2000’erne – moderne dominans
Efter årtusindskiftet intensiverede IJsselmeervogels sin jagt på sølvtøj. Tilgangen af fem nøglespillere fra et økonomisk presset SV Huizen i 2003, efterfulgt af Philip den Haan som manager, sendte holdet op i et nyt gear. 2005/06-sæsonen blev definerende: klubben vandt det samlede amatørmesterskab for femte gang, tog Supercuppen og sendte profiler som Kwong-Wah Steinrath og Stanley Tailor videre til professionelle klubber. I 2006/07 fulgte en tredje lørdagstriumf på stribe, mens opførelsen af en overdækket tribune med 1.050 siddepladser markerede et infrastrukturelt løft.
2010’erne – Topklasse, Supercup og systemskifte
Indførelsen af Topklasse i 2010/11 – senere omdøbt til Derde Divisie – blev mødt med øjeblikkelig succes. IJsselmeervogels vandt turneringen det første år, hev endnu et samlet amatørmesterskab i land og supplerede medaljesamlingen med endnu en Supercup. Årene efter bød på udsving; perioder med skuffende placeringer førte til flere trænerskift, men resultatlisten tæller fortsat lørdagstitlerne i 2010 og 2011 samt en fast placering i toppen af amateurpyramiden.
2020’erne – nedtur, genrejsning og ny start
COVID-19-pandemien gjorde sæsonerne 2019/20 og 2020/21 ufuldstændige, men værst var sportsligt tilbageslag i 2022/23, hvor IJsselmeervogels som nummer 16 tabte kvalifikationen mod USV Hercules med samlet 11-0 og rykkede ned. Gert Jan Karsten overtog cheftrænerjobbet midtvejs i 2023, men målet om øjeblikkelig oprykning glippede, og efter sæsonen overlod han pladsen til den tidligere førsteholdsspiller Raymond Bronkhorst. Under Bronkhorsts ledelse blev missionen fuldført: mesterskab i Derde Divisie A 2024/25 og tilbagevending til Tweede Divisie.
Stadion og faciliteter
Sportpark De Westmaat
Anlægget De Westmaat ligger ud til Eemmeer, den del af den tidligere Zuiderzee, der i dag udgør grænsen mellem provinsen Utrecht og Flevoland. IJsselmeervogels deler komplekset med ærkerivalen SV Spakenburg; kun en mur mellem kantinerne, et hegn og et bælte af beplantning adskiller de to klubbers områder. Hver forening råder over tre kunstgræs-træningsbaner samt et hovedstadion – hos IJsselmeervogels udstyret med en tribune på nordsiden, populært kaldet Vak Midden-Noord, hvor den mest fanatiske del af hjemmepublikummet står.
Udbygninger og moderniseringer
- 2007: ny overdækket siddetribune (1.050 pladser) indviet.
- Alle baner udlagt med kunstgræs, hvilket muliggør helårstræning under stabile forhold.
Sportslige præstationer
Meritter og titler
| Kategori | Antal | År |
|---|---|---|
| Algehele hollandske amatørmesterskaber | 7 | 1976, 1977, 1983, 1995, 2006, 2010, 2011 |
| Landsmesterskaber for lørdagsamatører | 16 | 1954, 1955, 1956, 1964, 1976, 1977, 1982, 1983, 1984, 1995, 1998, 1999, 2006, 2007, 2010, 2011 |
| Afdelingsmesterskaber | 31 | 1937, 1946, 1947, 1948, 1954–59, 1964–66, 1968, 1972, 1973, 1976, 1977, 1982–84, 1986, 1988, 1995, 1998, 1999, 2005, 2006, 2007, 2009, 2010 |
| Derde Divisie (lørdag) | 1 | 2017 |
| KNVB-beker, lørdagsamatører | 3 | 1957, 1962, 1974 |
| KNVB’s districtsbeker West I | 5 | 1981, 1996, 2003, 2014, 2015 |
| KNVB-beker for amatører | 2 | 1996, 2015 |
| Supercup for amatører | 2 | 2006, 2010 |
| Årets Sportsmandskab i Nederlandene | 1 | 1975 |
Placeringer sæson for sæson
IJsselmeervogels har siden 1947 kontinuerligt spillet på det højest mulige amatørniveau; tabellen under viser klubbens slutplaceringer i udvalgte nøglesæsoner, mens sæsonerne 2019/20 og 2020/21 blev annulleret efter hhv. 24 og 6 runder som følge af COVID-19-pandemien.
| Sæson | Række | Slutplacering |
|---|---|---|
| 2017/18 | Tweede Divisie | 9 |
| 2018/19 | Tweede Divisie | 3 |
| 2019/20 | Tweede Divisie | —* |
| 2020/21 | Tweede Divisie | —* |
| 2021/22 | Tweede Divisie | 15 (redning på sidste spilledag) |
| 2022/23 | Tweede Divisie | 16 (nedrykning) |
| 2023/24 | Derde Divisie A | 4 |
| 2024/25 | Derde Divisie A | 1 (oprykning) |
* Mesterskabet annulleret pga. pandemien.
IJsselmeervogels i KNVB-pokalen
Det mest ikoniske kapitel i klubbens pokalhistorie er fortsat 1974/75-turneringen.
- Sejr 1-0 mod Limburgia
- Sejr 4-1 mod SC Amersfoort
- Sejr 2-1 mod FC Groningen (dengang førende i Eerste Divisie)
- Sejr efter straffespark mod AZ’67 (Eredivisie-hold)
- Nederlag 0-6 i semifinalen mod FC Twente
Præstationen affødte sangene ”Vogels van het IJsselmeer” og ”Alle Vogels Vliegen”, skrevet af Peter Koelewijn og indspillet af spillertruppen.
Organisation og ledelse
Struktur
Klubben drives som selvejende forening baseret på frivillighed kombineret med en professionel tilgang i førsteholdet, hvor både spillerne og trænerstaben aflønnes. Bestyrelsens sammensætning offentliggøres på klubbens officielle hjemmeside, men detaljer om det daglige driftsbudget er ikke offentligt tilgængelige.
Trænere gennem tiden (udpluk fra 1970)
| Periode | Træner | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1942-1947 & 1951-1970 | Jan de Rijk | Langvarig dobbeltperiode |
| 1990’erne | Erik Assink | Alle titler i 1995 |
| 2005-2007 | Willem Leushuis | Ledte holdet til amateurmesterskab 2006 |
| 2007-2008 | Harry van den Ham / Roy Wesseling | Flere midtvejsskift |
| 2010-2013 | Jan Zoutman | National mester 2011 |
| 2017-2018 | Willem Leushuis (igen) | Returnerede som redningsmand |
| 2018-2020 | Ted Verdonkschot | Afskediget efter spilleruro |
| 2020 | Gert Kruys (interim) | Sæson afbrudt af COVID-19 |
| 2021-2023 | Gert Peter de Gunst | Fyret med holdet i nedrykningsfare |
| 2023 | Michael Weggemans & Rob Hilbers | Dobbeltløsning før Karstens ankomst |
| 2023-2024 | Gert Jan Karsten | Mål: oprykning – forlod posten efter manglende playoff |
| 2024- | Raymond Bronkhorst | Førte holdet til mesterskab i Derde Divisie A |
Teknisk og medicinsk stab 2025/26
Den fulde liste offentliggøres op mod sæsonstarten; cheftræner er Raymond Bronkhorst, mens detaljer om assistenter og fysioterapeuter ajourføres løbende via klubbens officielle kommunikationskanaler.
Spillertrup
Aktuel førsteholdstrup (senest opdateret 27-07-2025)
- Caleb Asante – debut i liga 2024/25
- Issam el Khalki – debut i liga 2024/25
- Bastian van Diermen – debut 2024/25
- Justin Ruizendaal – liga- og pokaldebut i 2021/22
- Immanuel Ghogli – 7 ligakampe 2024/25
- Gerwin van de Groep – multipel brug 2021-2023
- Thomas Kamstra – ligakampe og playoff 2022/23
- Sem Scholten – 10 ligakampe, 1 mål i 2022/23
- Dugary Monkou – 8 ligakampe, 1 mål 2023/24
- Pascal Koelewijn – 9 ligakampe, 2 mål 2023/24
- Colin Walet – debut 2023/24
- Jahmani Eisden – 2 ligakampe 2023/24
Bemærk: spillere markeret med * er tilføjet midt i 2025/26-sæsonen; ** angiver spillere, der har forladt truppen i samme periode.
Transfersommeren 2025
| Tilgang | Fra klub | Kontraktudløb |
|---|---|---|
| Matthijs Hardijk | VV Katwijk | 2026 |
| Robin Schulte | VV Katwijk | 2027 |
| Vince van den Anker | VV Berkum | 2026 |
| Tyrese Gemert | JOS Watergraafsmeer | 2026 |
| Daan Steur (lån) | FC Volendam | Sommer 2026 |
| Afgang | Ny klub | Dato |
|---|---|---|
| Timo Kozjak | SV Huizen | 21-01-2025 |
| Marouane Afaker | FC Dordrecht | 22-01-2025 |
| Aleksandar Bjelica | Koninklijke HFC | 01-03-2025 |
| Kaj Ramsteijn | FC Lisse | Sommer 2025 |
| Dennis Knuiman | SV TEC | Sommer 2025 |
| Bradley Martis | AFC | Sommer 2025 |
| Deveron Fonville | FC Dordrecht | Sommer 2025 |
Fankultur og support
Supportersclub NAS
Supportersclub NAS blev etableret i 2008 og har i dag godt 900 medlemmer. Navnet ”NAS” står for ”Na Arbeid Sport”, et historisk klubnavn fra 1930’erne. Foreningen arrangerer tifos, busture, dartaftener, fester og øvrige sociale aktiviteter, der styrker fællesskabet mellem supportere og førstehold.
Vak Midden-Noord
Den mest højlydte kerne af fans er samlet på ståtribunen mod nord – Vak Midden-Noord. I gennemsnit besøger omtrent 2.000 tilskuere hjemmekampene, mens udebaneture ofte ledsages af en busfuld fans samt adskillige privatbiler. Sektionen er ansvarlig for spandoer, pyro og visuelle koreografier, særligt når derbyet mod SV Spakenburg står for døren.
Supportersite og spillerpriser
Det uafhængige medie IJsselmeervogels.tv producerer ugentlige sammendrag af kampene. Sammen med Vak Midden-Noord uddeles desuden den såkaldte Vak Midden-Noord-bokaal til Årets Spiller. Prisen har været uddelt siden 2007/08; udvalgte vindere omfatter:
- 2008 – Christian Opschoor
- 2011 – Bas Mooij
- 2014 – Thomas Verheydt
- 2018 – Jaimy Schaap
- 2019/20 – ikke uddelt pga. COVID-19
Rivalisering og derbyer
Dorpsderby mod SV Spakenburg
Derbyet mellem IJsselmeervogels og SV Spakenburg beskrives ofte som unikt i amatørfodbolden. Kontrasten mellem ”fiskerne” i rødt og ”bønder og klerke” i blåt danner en klassisk fortælling, der i 1987 kulminerede, da en hjemmelavet bombe sårede en linjevogter og førte til midlertidigt spilleforbud. Konflikten eskalerede igen i 1999, da Spakenburg lokkede to nøglespillere over på sin side, men siden 2002 har man igen været placeret i samme række, og opgørene tiltrækker op imod 9.000 tilskuere – et tal der tangerer flere klubber i Eerste Divisie.
Øvrige rivaler
Udover Spakenburg nævnes klubber som Urk, Sparta Nijkerk, DOVO, Huizen og især Quick Boys fra Katwijk. Sidstnævnte var nærmeste konkurrent i 2004/05-sæsonen, hvor mesterskabet først blev afgjort i sidste spillerunde med en 3-2-sejr til IJsselmeervogels foran 7.000 tilskuere.
Sange, symboler og identitet
Klubsange
Sanger og sangskriver Peter Koelewijn (kendt fra Peter en zijn Rockets) indspillede i 1975 to numre sammen med spillertruppen: ”Vogels van het IJsselmeer” og ”Alle Vogels Vliegen”. Siden er sangene blevet referencepunkter i klubbens kultur og spilles jævnligt i højttalerne før store kampe.
Klublogo og farver
Det officielle logo fremstår i en enkel rød-hvid stilisering af en fugl over bølger – en hentydning til IJsselmeer. Farverne pryder alt fra spillerdragter og merchandise til bænke, skilte og malede husfacader i lokalområdet.
Klubbens betydning for lokalsamfundet
Som foreningsklub drives IJsselmeervogels i høj grad af frivillige, hvilket skaber en tæt forbindelse mellem holdet og byens indbyggere. På kampdage fyldes gaderne omkring De Westmaat af rødt/hvidt klædte tilskuere, og mange lokale virksomheder støtter gennem sponsorater og praktisk hjælp. Den gensidige afhængighed mellem klub og by styrker følelsen af stolthed og sammenhold blandt Bunschoten-Spakenburgs borgere.
Fremtidsudsigter
Med oprykningen til Tweede Divisie foranlediget af mesterskabet i 2024/25 står IJsselmeervogels ved begyndelsen af en ny æra. Udnævnelsen af Raymond Bronkhorst som cheftræner lover kontinuitet for et mandskab, der allerede har vist, at det kan rejse sig efter modgang. Klubben sigter efter sportslig stabilitet i den næstøverste amatørdivision, men bevarer samtidig ambitionen om at kæmpe med om titler og dermed videreføre en næsten århundredelang tradition for at være blandt landets allerbedste amatørhold.
Eksterne ressourcer
- Officiel hjemmeside
- IJsselmeervogels.tv – videohøjdepunkter
IJsselmeervogels’ historie viser, at kombinationen af stærk lokal forankring, konstant sportslig stræben og evnen til at omstille sig til nye fodboldstrukturer er fundamentet for vedvarende succes – og der er intet, der tyder på, at de rødhvide fugle har tænkt sig at hvile på laurbærrene i de kommende år.
