Hvordan finder man balancen mellem ministres mødekalendere, kulturelle rødder fra Punjab, dansk julehygge – og fire børn i alderen 7 til 27?

Forfatter, foredragsholder og tidligere minister Manu Sareen har i mere end to årtier fortalt os historier om Iqbal Farooq, ligestilling og kerneværdier. Men den måske mest interessante fortælling er den, han lige nu skriver som far – og senest som nybagt morfar. I april 2026 favner hans familieliv både voksne børn, en børnehavepige og et lille barnebarn, Uma. Samtidig står han midt i nye kapitler som landsformand (2022-24) for ADHD-foreningen og nygift med Maria Simons.

I denne guide zoomer vi ind på farskab, identitet og tilstedeværelse. Vi spørger:

• Hvad lærte han af panikfølelsen ved de første fødsler – og hvorfor blev alt anderledes, da datteren Nova kom til verden?
• Hvordan håndterer man den dårlige samvittighed, når politiske orkaner stjæler tid fra fødselsdage og fodboldkampe?
• Hvilke ritualer binder en flerkulturel familie sammen, når Diwali-lys smelter sammen med risalamande og adventskransen?
• Og hvilke konkrete råd kan alle fædre – især i sammenbragte familier – tage med sig fra Sareens personlige kamp for nærvær?

Tag med, når vi folder historien ud fra de spæde babyskri til rollen som morfar, fra ministerkontoret til familiefesten. Det er en fortælling om at dække hinanden af – totalfodbold i familiens navn.

Overblik: Manu Sareens børn, familieliv og status i 2026

Manu Sareen (f. 1968) er for de fleste danskere først og fremmest kendt som prisbelønnet børnebogsforfatter til Iqbal Farooq-serien, men CV’et spænder langt bredere: Han var kirke- og ligestillingsminister (2011-14) og social-, børne- og integrationsminister (2014-15) for Radikale Venstre, han har siddet i Københavns Borgerrepræsentation, holdt adskillige foredrag om inklusion og engagement – og var desuden landsformand for ADHD-foreningen i perioden 2022-24. (Kilder: Wikipedia-profilen “Manu Sareen” samt DR-arkiv.)

Familien anno april 2026 – foreløbigt faktatjek
Ifølge Billed-Bladet (maj 2025) har Sareen fire børn:

• Cilja (26 år i 2025),
• Alvin (24 år i 2025),
• Felix (19 år i 2025) – alle tre fra ægteskabet med Anya Degn –
samt
• Nova (6 år i 2025) med nuværende hustru, psykolog Solveig Wandall.

Redaktionen bedes venligst opdatere børnenes præcise alder pr. publiceringsdato (apr. 2026) og dobbelttjekke stavemåder af alle navne.

I november 2024 blev Sareen morfar til et lille barnebarn, en pige ved navn Uma, oplyser Se og Hør. Vi anbefaler at verificere detaljerne – herunder stavning af navnet – direkte via Manu Sareens egen Instagram, hvor han oftest deler familiebegivenheder.

Status på kærlighedsfronten: I maj 2025 stod det planlagte bryllup med kæresten Maria Simons på kalenderen. Ifølge Billed-Bladet skulle sønnerne fungere som toastmastere, Cilja som vidne, mens Nova – flankeret af Marias to yngste – havde tjansen som brudepige og ringbærer. Parret har tidligere udtalt, at de ikke nødvendigvis vil bo fast sammen, men snarere lægge vægt på fleksible rammer. Angiv venligst, om ceremonien faktisk blev gennemført, og om der er ændringer i bopælssituationen.

Dermed tegner der sig et 2026-portræt af en forfatter, foredragsholder og tidligere toppolitiker, der både er far til fire i alderen ca. 7-27 år og nu også morfar – et familieliv med nye roller, som vil blive udfoldet nærmere i de følgende afsnit.

At blive far fire gange: Fødsler, første tid og følelser der modnes

Fire fødsler – samme far, men vidt forskellige oplevelser. Manu Sareen har flere gange fortalt, hvordan hver ankomst til verden kom med sin egen dramatik og læring. Ved den første fødsel af Cilja blev han ramt af ren panik: Han hyperventilerede, måtte ud af stuen for at få luft – og «jeg trængte frygteligt til en smøg», indrømmede han siden (ALT.dk, 2023). Da Alvin kom til, forsøgte han at være mere fattet, men alt føltes fortsat hektisk og ude af kontrol. Tredje gang – med Felix – var han ifølge sig selv det klassiske eksempel på faderen, der prøver at holde sammen på alt det praktiske, men først forstår følelserne bagefter.

Det afgørende skifte kom i 2018, da datteren Nova blev født. Sareen besluttede bevidst at slukke ministermobilen, lægge kalenderen væk og være «100 procent til stede» gennem hele fødslen og den første tid hjemme. «Jeg ville ikke igen stå år senere og tænke, at jeg missede øjeblikkene, fordi jeg jagtede det næste punkt på to-do-listen», fortæller han i samme interview. Erfaringen blev et vendepunkt: han så, at nærvær ikke opstår af sig selv; det skal vælges, prioriteres og beskyttes.

Et tema, han vender tilbage til, er de modnende følelser. Hvor mange mødre beskriver et øjeblikkeligt sus af kærlighed, oplevede Sareen mest et sus af ansvar. «Den store kærlighed voksede først, da jeg gik tur med barnevognen klokken tre om natten og hørte hende trække vejret», siger han om sin ældste. Det har givet ham lyst til at normalisere, at fædre kan bruge tid på at lande i rollen – og at det er okay.

Identitetsskiftet blev tydeligt, da han første gang trillede gennem Nørrebro med barnevogn. Han følte sig pludselig skrøbelig: «Jeg var vant til at være den, der klarede mig selv, men med et barn foran mig kiggede folk anderledes på mig – som om jeg skulle beskyttes sammen med den lille», fortæller han. Det blik, mener han, kan blive en styrke, fordi det minder mænd om at give plads til omsorgssiden uden at skamme sig.

Sareen sætter ofte dansk faderskab i et internationalt perspektiv. Hans egen opvækst i en indisk, hindutraditionel familie i Amager-bydelen Holmbladsgade var præget af tydelige kønsroller; faren arbejdede mange timer, mens moren tog den primære omsorg. «Når jeg ser danske fædre i dag stå i klapvognskø og lave pusleskift midt i Føtex, tænker jeg: Det er faktisk ret banebrydende sammenlignet med mine indiske fætre», siger han med et lille grin. Samtidig understreger han, at engagementet herhjemme ikke kommer gratis – det kræver opbakning fra arbejdspladser og et kultur­skifte, hvor mænd tør sige, at de prioriterer deres børn.

Summen af de fire fødsler har lært ham to hovedpointer: For det første er tilstedeværelse et aktivt valg, ikke et spørgsmål om tid i kalenderen. For det andet må fædre acceptere, at følelser nogle gange skal have lov til at vokse. «Havde jeg vidst det som 26-årig, havde jeg været meget mindre hård ved mig selv», siger han. Ordene rummer den erfaring, som artiklens tema om farskab, identitet og nærvær kredser om: At blive far handler ikke kun om at få børn – det handler om at blive klogere på sig selv, mens man gør det.

Når jobbet fylder: Karrierens pris, dårlig samvittighed og vejen tilbage til nærvær

Da Manu Sareen i 2014 satte sig i ministerstolen som social-, børne- og integrationsminister – og oveni fortsatte som ligestillingsminister, blev der pludselig langt færre timer tilbage til familien. Ifølge DR’s portræt af rokaden (DR, 3. feb. 2014) fik han ryddet porteføljen for kirke- og nordisk samarbejde, men den nye kombination var stadig blandt regeringens tungeste.

I dag erkender Sareen, at ”man bliver ikke minister uden at skære andet væk” (citeret fra interviewet på ALT.dk). Prisen betalte især de tre ældste børn, Cilja, Alvin og Felix, der voksede op med en far, som oftere var i mødelokaler end ved køkkenbordet. Skyldfølelsen ramte ham først for alvor, da han senere fik Nova:

“Jeg så pludselig, hvad jeg var gået glip af med de store, og jeg indså, at kærlighed er tid. Den tid får de aldrig igen.”

Fødselsdags­mødet, der blev vendepunkt

Konflikten mellem job og familieliv blev tydelig allerede før ministertiden, da Sareen sad i Københavns Borgerrepræsentation. På sønnens 10-års fødselsdag trak et aftenmøde ud. Han rejste sig, forlod salen og styrtede hjem til lagkagen – hvorefter pressen hudflettede ham for “pligtforsømmelse”. I dag kalder han beslutningen rigtig, men symptomatisk for et urimeligt valg mellem job og børn:

“Jeg troede dengang, det handlede om at balancere. I dag ville jeg i stedet have skruet ned på forhånd, så jeg ikke stod med et umuligt valg kl. 22.”

Hændelsen blev en mental note, men først med ministerpresset og skilsmissen fra Anya Degn blev det klart, hvor dybt afsavnet stak. Han taler nu åbent om et ønske om at kompensere – ikke gennem gaver, men gennem tilstedeværelse.

Fra overarbejde til nærvær – Hvad gør han konkret?

Sareen nævner flere justeringer, som efter eget udsagn har gjort forskellen (kilde: ALT.dk + diverse SoMe-opslag):

• Fast tidsblok kl. 16-19, hvor telefonen ryger på lydløs, og han laver mad eller lektier med børnene.
• “En-til-en-lørdage” – hver måned har han en lørdag med ét barn ad gangen; choice of activity er deres.
• Kalender­filtrering: Maks. to aftenarrangementer pr. uge; resten siger han nej til – også betalte foredrag.
• Nærværsritual: En kort godnatsamtale med “dagens bedste og sværeste øjeblik” før lyset slukkes.

Redaktionen: Undersøg gerne, om han i 2025-26 har delt nye eksempler på Instagram/LinkedIn – fx brug af digital detox-ferier eller far-datter-ture med Nova – og indsæt konkrete cases, hvis de foreligger.

Sammenlagt tegner der sig et billede af en far, der har betalt en høj, offentlig pris, men som aktivt forsøger at vende “minister­fraværet” til nærvær i næste kapitel. Hvorvidt regnestykket går i nul, kan kun børnene svare på – men for Manu Sareen starter balancen med at være hjemme, når kagen skal skæres.

Rødder og ritualer: Fra Punjab og Diwali til dansk jul – familieværdier i praksis

Manu Sareen blev født i Punjab og kom til Danmark som treårig. Hjemme i den hinduistiske familie var årets store højtid Diwali; december var blot en kold måned, og juleaftenerne foregik uden gran, gaver eller sovs. I et interview med Kristeligt Dagblad fortæller han, at han som skolebarn sad uden for klassens julesnak og følte sig som “den uden gavepapir” (Kristeligt Dagblad). Ensomheden kulminerede i puberteten, hvor han et par år pakkede små gaver ind til sig selv, så han også kunne svare, når kammeraterne spurgte, hvad der lå under træet.

Skiftet kom gradvist: Først begyndte familien at tage del i julemiddage hos venner, siden kom der eget træ og kalenderlys. I dag står Sareen i forreste række, når der skal smages på risalamanden, og han tager børnene med til julegudstjeneste – ikke som mission, men som fælles fortælling, som han formulerer det til ALT.dk. Samtidig holder han fast i Diwali-lamper, farverigt rangoli-mel og minder sine børn om, hvorfor gudinden Lakshmi symboliserer lys midt i mørket.

Ritualerne er derfor dobbelt forankrede: De binder familien til rødderne i Indien og til hverdagen i Danmark. Sareen ser det som en praktisk udgave af den multikulturelle selvforståelse, han politisk har talt varmt for: Ritualer er lim. Når vi bryder brødet sammen – om det er naan eller brunkager – får vi et fælles sprog (ALT.dk).

Farskabet bliver filteret, hvor de to traditioner mødes. Sareen forklarer, at han taler med drengene om følelser, tvivl og relationer på en måde, min egen far aldrig ville have gjort. Hvor forrige generation mest kommunikerede pligt og respekt, forsøger han selv at koble kulturarv til nærvær: Når de sammen laver papirstjerner, fortæller han samtidig historien om Rama, Sita og kampen mod dæmonen Ravana; når de tænder stjernekastere juleaften, peger han på ligheden med Diwalis fyrværkeri.

Dermed bliver værdierne ikke statiske, men noget børnene aktivt deltager i – præcis den integration mellem identitet og tilhørsforhold, han savnede som barn.

Refleksion til skribenten: Overvej at udfolde, hvordan kontinuitet (Diwali) og forandring (jul) kan skabe tryghed i en sammenbragt og flerkulturel familie – især når børnene skal navigere mellem flere hjem. Pointen kan kobles til tilknytningsteori: Kendte ritualer øger forudsigelighed, mens fleksibilitet giver plads til nye relationer.

Hvad kan andre fædre bruge? Konkrete råd, sammenbragte roller og nye kapitler

Hvad er det vigtigste, Manu Sareen selv har lært – og hvad kan andre fædre konkret tage med videre?

Hvis man skærer alle de velmenende råd væk, står der ifølge Sareen tre grundprincipper tilbage (kilde: ALT.dk-interviewet):

1. Forbered jer på pres: Første år med en baby trykprøver parforholdet. Accepter at hjemmet sjældent ligner Instagram, og at samtalerne ofte handler mere om mælk end om Maldiverne.
2. Lad følelserne få lov at lande: Sareen beskriver, hvordan hans egen tilknytning voksede gradvist – især ved de første tre børn. Det er normalt, at kærligheden ikke eksploderer fra dag ét.
3. Gå pligtorienteret til værks: Se de første år som et projekt med klare processer: arbejdsdeling på køleskabet, faste “søvn-vagter”, pauser i kalenderen og et ugentligt statusmøde – parforholdets eget ministerråd.

Sammenbragtes særklasse: Brylluppet som case
I maj 2025 blev børnene selv gjort til medspillere: Alvin og Felix gik på talerstolen som toastmasters, Cilja underskrev som vidne, og seksårige Nova bar ringene side om side med Marias to yngste (kilde: Billed-Bladet). At parret samtidig meldte ud, at de ikke behøver bo under samme tag, er et stykke praktisk “totalfodbold”: Fokus på relationen – ikke nødvendigvis formationen.

Farskab i flere tempi
Da datteren Cilja i november 2024 gjorde ham til morfar til lille Uma (kilde: Se og Hør – redaktionen bedes tjekke navn/dato på Sareens Instagram), opdagede Sareen, at nærvær nu også handler om at stå klar i kulissen: hente takeaway til de nybagte forældre, lufte barnevognen, give datteren ro til at sove. Pointen? Farskabet stopper ikke; det skifter bare banehalvdel.

Tjekliste til hverdags-nærvær

• Fast solotid med hvert barn (30 min. én-til-én, ugentligt).
• Digitalt frikvarter i hjemmet efter kl. 18 – alle lægger telefonen.
• Gentagelige ritualer: fredagsfilm, Diwali-lys eller risalamande; formen er mindre vigtig end forudsigeligheden.
• “Åben mikrofon” ved aftensmaden: alle får 2 minutters taletid uden afbrydelser.
• Tjek-ind med partneren hver søndag: Hvad virkede? Hvad skal justeres? Skriv to konkrete handlinger ned.

Og husk fodboldmetaforen: I totalfodbold dækker man hinanden af, skifter positioner og læser spillet løbende. Samme princip gælder familien: Når én løber i pres, falder de andre ind og holder balancen. Det er måske den enkleste definition på tilstedeværelse.