Mohamed Ihattaren

Mohamed Amine Ihattaren (født 12. februar 2002 i Utrecht) er en fodboldspiller af marokkansk oprindelse, opvokset i Nederlandene, som gennem sin karriere primært er blevet brugt som offensiv midtbanespiller og ving, og som har vakt stor opmærksomhed både for sit tekniske talent på banen og for en række kontroverser og personlige problemer uden for banen. I løbet af sin opvækst og tidlige karriere blev han betragtet som et stort talent i PSV Eindhovens akademi, debuterede i klubbens førstehold ganske tidligt som teenager, skiftede senere til Juventus og oplevede en række udlejningsophold, sæsoner præget af manglende spilletid og disciplinære sager, samt korte, problemfyldte kontrakter i flere europæiske klubber.

Tidlige år og ungdomsfodbold

Mohamed Ihattaren er født og opvokset i Kanaleneiland-kvarteret i Utrecht, et område med mange indbyggere med marokkansk baggrund, og et sted som også har fostret andre hollandske professionelle fodboldspillere. Han voksede op i en familie med marokkanske rødder; hans far, Mostapha Ihattaren, var oprindeligt fra det nordlige Marokko - artiklerne nævner både Al Hoceïma og den nærliggende by Rouadi som ophavssteder - og ankom til Utrecht i 1980'erne. Ihattaren har både hollandsk og marokkansk statsborgerskab.

Hans organiserede fodboldkarriere begyndte hos lokal-klubben SV Houten i 2009, hvor han under træneren Henry/ Henri Vermeulen hurtigt gjorde sig bemærket for sin boldbehandling, driblingsevner og spilforståelse og fik tilnavnet "Ibi" på grund af ligheder i spillestilen med Ibrahim Afellay. Efter et år i det lokale klubmiljø blev han i 2010 hentet ind i PSV Eindhovens ungdomsakademi, hvor han gennemgik videre uddannelse frem mod professionaliseringen.

PSV Eindhoven

Indtræden i førsteholdet og gennembrud (2018-2020)

Ihattaren skrev under på sin første professionelle kontrakt med PSV i marts 2018 og begyndte at blive indkaldt til førsteholdets træninger og kampe i løbet af 2019 under Mark van Bommel. Han fik sin officielle førsteholddebut i Eredivisie den 26. januar 2019 som 16-årig, hvor han blev skiftet ind i opgøret mod FC Groningen og dermed blev en af de yngste spillere til at optræde for PSV's førstehold.

Efter at være blevet forfremmet til førsteholdet i 2019 blev han gradvist en del af startopstillingen i løbet af sæsonen 2019-20; han scorede sit første ligamål den 18. august 2019 mod Heracles Almelo og fulgte kort tid efter op med sit første europæiske mål i en kvalifikationskamp i Europa League mod Apollon. Den 7. december 2019 scorede han på straffespark i en storsejr over Fortuna Sittard og blev ved den lejlighed beskrevet som den yngste spiller til at score på straffe i Eredivisie-historien (17 år og 298 dage), en rekorda-sætningsoplysning der omtales i kilderne.

Sportligt sluttede han sæsonen som en integreret del af PSV's trup: ifølge de tilgængelige oplysninger spillede han 22 ligakampe i sæsonen 2019-20, scorede tre mål og afleverede tre målgivende pasninger, og i europæiske turneringer optrådte han ni gange med tre mål og tre assists. Sæsonen blev dog afbrudt og annulleret grundet covid-19, hvilket betød, at den hollandske liga ikke udråbte en mester.

Vanskeligheder, disciplin og sidste tid i Eindhoven (2020-2021)

I overgangen til 2020-21-sæsonen ændredes hans rolle under den nye træner Roger Schmidt, og efter ankomsten af nye profiler i truppen oplevede Ihattaren i perioder at miste sin faste plads. Han scorede blandt andet i december 2020 i en kamp mod FC Utrecht, men hans tid i klubben blev også præget af gentagne disciplinære problemstillinger, blandt andet i relation til adfærd på sociale medier og manglende overholdelse af klubbens forventninger. Disse sammenstød førte til udsagn, sanktioner og perioder uden for truppen; i foråret 2021 skabte en målfejring og beskeden "Ingen kan ødelægge mig" yderligere opmærksomhed omkring forholdet til trænerstaben.

Efter en række fravær og kontroverser omkring slutningen af sæsonen var der spekulationer om et skifte, og under træningsopstarten for sæsonen 2021-22 blev han holdt ude af truppen i forbindelse med en hændelse hvor han meldte afbud med henvisning til en ørebetændelse men derefter blev set på et andet holds træningsanlæg, hvilket førte til, at PSV udelukkede ham fra førsteholdet.

Skifte til Juventus og udlejningsophold (2021-2023)

Den 31. august 2021 blev Mohamed Ihattaren solgt til Juventus på en kontrakt over fire år, og umiddelbart efter blev han udlejet til Serie A-klubben Sampdoria for at få videre udvikling og spilletid. Opholdet i Italien blev dog problemfyldt; i løbet af efteråret 2021 opnåede han ingen officielle kampe for Sampdoria og blev af medier og klubber omtalt som værende udfordret af tilpasningsproblemer, manglende disciplin og fysiske forhold.

I januar 2022 blev hans lejeophold afbrudt og han blev i stedet udlejet til Ajax Amsterdam for resten af sæsonen, en aftale der indebar en købsoption. Ved ankomsten havde han ifølge rapporter væsentlige fysiske udfordringer, herunder en markant overvægt ved en lægeundersøgelse, og han begyndte sin genoptræning i Jong Ajax i Eerste Divisie, hvor han gradvist spillede kampe, scorede mål og i april 2022 fik sin debut for Ajax’ førstehold i pokalfinalen mod PSV, hvor han blev skiftet ind i slutningen af opgøret. Ajax blev i samme sæson (2021-22) nævnt som hollandske mestre, og Ihattaren fejrede ved en lejlighed holdets triumf med et marokkansk flag, en handling som i medierne blev diskuteret i relation til hans nationale tilknytning.

I løbet af 2022 blev hans tid i Ajax ligeledes påvirket af trussels- og sikkerhedssager uden for banen, og i oktober 2022 meddelte Ajax, at de ikke ville gøre købsoptionen gældende ved udlånets udløb.

Frie kontrakter og korte ophold (2023-2024)

Efter en periode med manglende spilletid hos Juventus blev kontrakten opsagt i fællesskab i juli 2023, hvilket gjorde ham til fri spiller. I begyndelsen af august 2023 annoncerede han en aftale med den tyrkiske klub Samsunspor, men aftalen brød sammen få dage senere efter uenighed om lønkrav, hvorefter klubben valgte ikke at fortsætte kontrakten.

Senere samme år indgik Ihattaren en kortere kontrakt med den tjekkiske storklub Slavia Prague i december 2023, en aftale med mulighed for forlængelse. Klubben meddelte efter en periode med træningsophold og en plan om at lade ham arbejde med sin fysiske form i reserveholdet, at kontrakten den 31. marts 2024 blev afsluttet ved gensidig aftale uden at han nåede at spille en officiel kamp for førsteholdet; andre kilder beskriver ophøret som en afskedigelse begrundet i manglende professionalisme.

Senere klubtilknytninger

Ifølge tilgængelige oplysninger sluttede han sig i september 2024 til RKC Waalwijk på en kontrakt til sæsonens udgang, hvilket markerede hans return til hollandsk klubfodbold efter lange perioder uden faste kampe. Han fik sine første officielle minutter i september 2024 efter mere end to års fravær fra officiel kamp og scorede senere i sæsonen både på straffespark og fra åbent spil i kampe mod Heerenveen og Ajax, og leverede yderligere positive optrædener i foråret 2025.

Derudover omtales et skifte til Fortuna Sittard i august 2025 i nogle kilder som den næste klubtilknytning; der er dog variation i de enkelte kilders fremstilling af klubtilhørsforhold og tidspunkter. Nogle af de fulde kronologiske detaljer imellem disse klubskift fremstår i kilderne som spredte over forskellige opdateringstidspunkter, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at klubstatus og datoer i visse kilder kan variere.

Landsholdskarriere

Ihattaren repræsenterede ungdomslandshold for Nederlandene og var en del af det hollandske U17-hold, som vandt UEFA Europamesterskabet for U17 i 2018, hvor han bidrog med adskillige målgivende afleveringer gennem turneringen. Efterfølgende stod han i valgsituationen mellem at repræsentere Holland eller Marokko på seniorplan; i november 2019 bekræftede han offentligt, at han i første omgang valgte at binde sig til Nederlands landshold, og senere samme år blev han indkaldt af hollandske trænere til senioroplandinger, blandt andet i forbindelse med Nations League-runder i 2020, selv om han ved nogle af disse udtagelser ikke kom på banen.

Der er i kilderne rapporteret om en senere udmelding (angivet i visse kilder som den 14. juni 2025) om, at han skulle have ændret sit valg af nationalt hold til Marokko; denne oplysning fremstår dog kun i enkelte kilder og må ses i sammenhæng med den historik, hvor han i 2019 offentligt havde erklæret sig for Nederlandene. Der foreligger således divergerende oplysninger i kilderne omkring en eventuel senere ændring af nationalt valg, og det bemærkes, at kronologien i de forskellige fremstillinger ikke er fuldstændig ens.

Spillestil

Ihattaren er gennem beskrivelsen i flere kilder hovedsageligt karakteriseret som en teknisk dygtig, hurtig og kreativ offensiv midtbanespiller, ofte brugt som playmaker eller på en side som ving, der trives i fri rolle med ansvar for opbygning og kreative afleveringer. Hans driblinger, boldkontrol og pasningssans fremhæves ofte, og han er i enkelte sammenligninger blevet sammenlignet med andre hollandske angribende spillere i stil, herunder i omtaler sammenlignet med Memphis Depay, idet kilder peger på hans instinktive spil og kreative flair.

Personlige forhold, sikkerhed og juridiske sager

Uden for banen har Ihattaren været involveret i en række meget omtalte og alvorlige hændelser, som har præget hans offentlige profil og karriere. Allerede i forbindelse med hans internationale valg og offentlige optrædener blev han i visse tilfælde genstand for chikane og trusler, og i efterfølgende år har han ifølge flere kilder været genstand for dødstrusler, angivelige trusselsrelationer til kriminelle miljøer og brande på køretøjer tilknyttet ham eller hans familie.

Journalistiske rapporter har nævnt påstande om, at han i visse sammenhænge har haft kontakter eller relationer til personer, som er forbundet med organiseret kriminalitet, herunder omtaler relateret til den såkaldte "Mocro Maffia" i Holland, hvilket ifølge enkelte medier udløste offentlige efterforskninger og stor mediebehandling; disse påstande er blevet formidlet i pressen og har bidraget til et miljø af trusler og usikkerhed omkring ham og hans familie.

Derudover blev Ihattaren i februar 2023 anholdt i Amsterdam i forbindelse med anklager om vold i hjemmet mod sin daværende partner; han blev løsladt efter to dage og forblev under efterforskning, og senere er der i kilder omtalt både efterfølgende retsforfølgelse for vold og trusselsanklager fra 2022. Nogle kilder angiver, at han efterfølgende blev dømt til samfundstjeneste i form af 60 timers arbejde som resultat af retssagerne.

Der er desuden divergens i de offentligt oplyste datoer for privatlivsbegivenheder: enkelte kilder angiver, at han giftede sig med Yasmine Driouech den 26. september 2022, mens andre kilder omtaler et vielsestidspunkt i maj 2023; disse variationer fremgår af de forskellige fremstillinger i medierne og medfører, at præcise datoer for privatlivsbegivenheder i nogle tilfælde ikke er entydigt afstemt mellem kilder.

Humanitært engagement

Under indgåelsen af sin første professionelle kontrakt med PSV er der omtalt, at Ihattaren donerede et betydeligt beløb til et marokkansk projekt i Al Hoceïma-regionen til konstruktion af en brønd, hvilket er fremhævet som et konkret eksempel på, at han har bidraget økonomisk til projekter i sine forældres hjemegn.

Meritter og anerkendelser

På klub- og landsholdsniveau omfatter hans meritter blandt andet triumfen med det hollandske U17-landshold ved EM i 2018, hvor han også blev fremhævet i sammenhæng med holdets præstationer og i individuelle turneringsbedømmelser. På klubniveau har han været tilknyttet PSV-holdet i sæsoner, hvor klubben har haft høje placeringer i Eredivisie og i én opremsning vundet Johan Cruijff Shield med PSV (oplyst i nogle kilder), og han var desuden på papiret en del af Ajax-truppen i sæsonen hvor klubben sikrede et mesterskab (2021-22), selv om hans konkrete bidrag til førsteholdets ligakampe i den sæson var begrænset og i vid udstrækning foregik via Jong Ajax og cupkampe.

Bemærkninger om kildemateriale og uoverensstemmelser

De refererede oplysninger om Mohamed Ihattaren stammer fra samtidige medieregistreringer og faglige fodboldprofiler, men det skal bemærkes, at enkelte detaljer i forskellige kilder ikke er fuldstændigt enslydende. Eksempler på dette omfatter forskellige fremstillinger af datoer for private begivenheder som vielse, oplysninger om hans valgte landsholdstilhørsforhold på et senere tidspunkt i karrieren, samt enkelte beskrivelser af stednavne i hans families oprindelse i Marokko. Disse uoverensstemmelser er her nævnt for at give et nuanceret billede af, at nogle facts er blevet rapporteret forskelligt i de tilgængelige kilder.

Afsluttende bemærkning

Mohamed Ihattaren er et eksempel på en ung spiller med åbenbare tekniske evner og store forventninger fra sin ungdomstid, hvis professionelle bane er blevet stærkt påvirket af både sportslige, personlige og juridiske udfordringer. Hans karriere viser samtidig, hvor hurtigt en talentfuld spiller kan bevæge sig mellem klubber og lande, og hvordan omverdenens opmærksomhed på både præstationer og private forhold kan få stor betydning for en fodboldspillers muligheder og udvikling.