
MVV Maastricht
Hjemmebane
De Geusselt
Geusseltweg 11, Maastricht
Kapacitet: 10000
Overflade:

MVV Maastricht Kampe
Her kan du se kampprogrammet for MVV Maastricht i år.
MVV MaastrichtKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


MVV Maastricht Stillinger
Her kan du se MVV Maastrichts Eerste Divisie stilling. MVV Maastricht ligger lige nu på 14 plads i Eerste Divisie stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
MVV Maastricht Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 29 spillere på MVV Maastrichts hold i 25/26, til både Eerste Divisie og andre turneringer som MVV Maastricht er med i:

Thijs Lambrix
Goalkeeper
Trøje #1
Leny Roland
Goalkeeper
Trøje #1
Romain Matthys
Goalkeeper
Trøje #12
Joren Beeck
Goalkeeper
Trøje #23
Wout Coomans
Defender
Trøje #4
Andréa Librici
Defender
Trøje #16
Simon Francis
Defender
Trøje #20
Djairo Tehubijuluw
Defender
Trøje #25
Milan Hofland
Defender
Trøje #26
Tim Zeegers
Defender
Trøje #32
Lars Schenk
Defender
Trøje #34
Kanou Sy
Defender
Trøje #39
Bryan Smeets
Midfielder
Trøje #5
Nabil Basri
Midfielder
Trøje #6
Ferre Slegers
Midfielder
Trøje #10
Saul Penders
Midfielder
Trøje #14
Max Sangen
Midfielder
Trøje #24
Luca Foubert
Midfielder
Trøje #27
Ilano Timas
Midfielder
Trøje #29
Marko Kleinen
Midfielder
Trøje #31
Adam Zaian
Midfielder
Trøje #33
Robert Klaasen
Midfielder
Trøje #38
Camil Nwameben
Attacker
Trøje #7
Stan Dessel
Attacker
Trøje #8
Sven Braken
Attacker
Trøje #9
Rayan Buifrahi
Attacker
Trøje #11
Ayman Kassimi
Attacker
Trøje #17
Robyn Esajas
Attacker
Trøje #21
Amine Amgar
Attacker
Trøje #28MVV Maastricht Historie og Info
MVV Maastricht er en af Nederlands ældste og mest traditionsrige fodboldklubber. Klubben blev stiftet den 2. april 1902 midt på den historiske Vrijthof-plads i Maastricht, og siden da har den røde stjerne på brystet præget byens sportskultur og identitet. Med et navn, der i dag står for Maatschappelijke Voetbal Vereniging Maastricht, har klubben gennemlevet både triumfer og dybe kriser, men den har altid formået at rejse sig igen – hjulpet på vej af en passioneret fanbase, der ser MVV som “Us MVV'ke”, det vil sige “vores lille MVV”.
Mellem 1902 og 1976 hørte MVV kontinuerligt til i de bedste hollandske ligaer, og allerede i mellemkrigstiden udfordrede klubben flere gange om det nationale mesterskab. Efterfølgende fulgte de hårde yo-yo-år med skift mellem op- og nedrykninger, økonomiske sammenbrud og spektakulære redningsaktioner. I 1980 skrev MVV sig for eksempel ind i historiebøgerne ved at påføre Ajax den største hjemmenederlag på det gamle De Meer-stadion, og i 1992 blev klubben hædret af KNVB som “Årets hold” for sin offensive stil.
I dag spiller MVV i Eerste Divisie, og De Geusselt-stadion rummer omtrent 10.000 tilskuere. Klubben regnes stadig for en af de største kultinstitutioner i Limburg, ikke mindst på grund af rivaliseringen med Roda JC, Fortuna Sittard og VVV-Venlo. Den væbnede engel i klubbens logo symboliserer kampgejst, og stjernen på skjoldet genfindes overalt i bybilledet – et evigt tegn på, at MVV er mere end bare en fodboldklub: den er Maastrichts sportslige arvesølv.
Identitet og kendetegn
Navn og navneændringer
Ved grundlæggelsen i 1902 bar klubben navnet “MVC” (Maastricht Football Club). I 1908 tog man navnet “MVV” i brug – dengang en forkortelse for Maastrichtse Voetbal Vereniging (“Maastrichtsk Fodboldforening”). I forbindelse med en større reorganisering i 2010 skiftede klubben officielt navn til Maatschappelijke Voetbal Vereniging Maastricht, hvor maatschappelijke understreger klubbens sociale og samfundsmæssige forankring i byen. Forkortelsen MVV blev dog bevaret af respekt for historien.
Crest og farver
Klubbens våbenskjold tager udgangspunkt i Maastrichts byvåben: en bevæbnet engel, der bærer et rødt skjold med en hvid, femtakket stjerne. Det er denne stjerne, der har givet MVV tilnavnet de Sterrendragers – “Stjernebærerne”. Siden 1963 har klubben indimellem spillet med 14 forgyldte stjerner på brystet som hyldest til de 14 sæsoner, MVV indtil da havde tilbragt i den øverste liga inden for et halvt århundrede.
Kælenavne
- de Sterrendragers – henviser til stjernen i logoet.
- Us MVV'ke – udtryk på det lokale Limburg-dialekt, der betyder “vores lille MVV”.
Historisk overblik
Etablering og de formative år (1902-1946)
Initiativtagerne mødtes i et værtshus på Vrijthof og skabte en klub, som hurtigt blev centrum for byens fodboldinteresse. Allerede i 1920’erne markerede MVV sig nationalt: I sæsonen 1926/27 missede holdet mesterskabet i en direkte duel med SC Enschede, og i 1932 blev det endnu en andenplads – denne gang efter PSV. Perioden frem til 2. verdenskrig bød på yderligere topplaceringer, blandt andet i 1935/36 og 1938/39, mens MVV i 1945/46 igen kæmpede om titlen kort efter krigens afslutning.
I sæsonen 1946/47 vandt MVV sin regionale gruppe og kvalificerede sig til den landsdækkende mesterskabsgruppe, hvor fire regionale vindere kæmpede om titlen. Succesen udeblev, og klubben sluttede sidst, men tilstedeværelsen cementerede MVV som en af de mest stabile klubber i landets bedste rækker.
Samme år forsøgte klubbens ledelse at hente den senere landsholdsstjerne Faas Wilkes til Maastricht. Man tilbød to Bedford-lastbiler til Wilkes-familiens transportfirma som betaling. Aftalen strandede, da KNVB truede med karantæne – et eksempel på de tidlige bestræbelser på at professionalisere hollandsk fodbold.
Professionalisering og efterkrigstid (1952-1969)
1952 markerede MVV’s 50-års-jubilæum, og debatten om indførelse af professionel fodbold i Holland tog til. Da den nye, semi-professionelle Eredivisie blev dannet i 1954/55 som et kompromis mellem KNVB og den kortvarige NBVB-liga, kvalificerede MVV sig som nummer tre i sin pulje. Dermed blev klubben en af grundpillerne i det nye elitelandskab.
1950’erne og 1960’erne bød på solide præstationer. Spillere som Fons van Wissen, Giel Haenen og Gerard Bergholtz blev udtaget til det hollandske landshold – en sjældenhed for spillere uden for Randstad-området dengang. Populariteten øgedes, og Boschpoort-stadion blev i 1957 udvidet til 18.000 tilskuere. I 1961 flyttede klubben til det nybyggede De Geusselt, hvor der i 1969-sæsonen blev registreret hele 100.000 tilskuere i løbet af året.
De gyldne år (1970-1974)
Med købet af det unge talent Willy Brokamp fra Chevremont tog MVV en stor sportslig spring. Brokamp debuterede i Eredivisie som 18-årig og styrede i begyndelsen af 1970’erne holdet mod flere topplaceringer. I 1973 blev han ligaens topscorer og kåret til årets spiller, mens han for MVV totalt scorede 141 mål over 11 sæsoner samt lavede seks mål i seks landskampe.
Brokamps uortodokse tilgang er gået over i myterne. Hans daværende holdkammerat Johan Derksen har fortalt, at Brokamp nægtede opvarmning for ikke at blive træt og engang trak trøjen over hovedet midt i en kamp mod Excelsior af ren forlegenhed over holdets indsats. Konfrontationer med klubbens ledelse førte i 1974 til et skifte til Ajax, men perioden står stadig som MVV’s spillemæssigt stærkeste æra.
Yo-yo-perioden (1974-2010)
Uden Brokamp fulgte den første nedrykning i 1976, hvorefter MVV hurtigt blev kendt som et “elevatorhold”. Efter kun to sæsoner i Eerste Divisie vendte man tilbage til toppen i 1978 gennem play-off, og i 1980 chokerede MVV hele fodbold-Holland ved at besejre Ajax 6-3 i Amsterdam – den største hjemmebanenederlag, Ajax led på det gamle De Meer.
Trods perioder med flot spil samt profiler som Cees Schapendonk, Erik Meijer og den belgiske landsholdsback Erik Gerets, måtte klubben ned igen i 1982, op i 1984 (som mestre i Eerste Divisie), ned i 1986, op i 1988 og så holde sig i Eredivisie frem til 1995. I både 1991/92 og 1992/93 sluttede MVV som nummer syv og var tæt på europæisk kvalifikation. Imponeret af det offensive udtryk kårede KNVB holdet til “Årets hold” i 1992.
Efter nedrykningen i 1995 tog det to år at vende tilbage – igen som mestre i 1997 under træner Frans Körver. Men efter år 2000 har klubben været fast inventar i Eerste Divisie; sæsonen 2004 endte endog på en 18.-plads – historiens laveste placering for MVV.
Finansielt var perioden præget af kaos. I april 2003 stod klubben på afgrundens rand, da byrådet nægtede en ny redningspakke. Demonstrerende fans kastede sten og flasker mod rådhuset, inden milliardæren Léon Melchior endnu engang betalte klubbens gæld og sikrede overlevelse.
Et nyt udgangspunkt (2010-nu)
Ved sæsonstart 2010/11 skiftede klubben navn til MVV Maastricht og lancerede et opdateret logo samt en ny ledelsesstruktur. Samtidig idømte KNVB klubben otte minuspoint på grund af dårlig økonomi, men alligevel endte holdet på en overraskende tiendeplads.
Allerede året efter erklærede forbundet MVV som “finansielt sund” og placerede klubben i kategori 3 – en hidtil uset opgradering fra bund- til topkategori på én gang. Sportsligt nåede man play-off om oprykning i 2011, 2012 og 2013, men røg ud i første runde hver gang. I 2012/13 toppede MVV til gengæld efterårstabellen og blev periodevinder, men måtte aflevere ni point, da resultater mod konkursramte AGOVV og Veendam blev annulleret. Slutplaceringen blev en femteplads.
I 2015/16 eliminerede MVV FC Volendam i play-off’ens første runde, inden De Graafschap lukkede døren. Sæsonen 2016/17 bragte holdet hele vejen til finalen, hvor lokalrivalen Roda JC dog vandt samlet. Første kamp blev afbrudt i 30 minutter på grund af tilskueruroligheder – et billede på den intense Limburg-rivalisering.
Sportslige meritter
Nationale titler og oprykninger
Konkurrence | Resultat | Årstal |
---|---|---|
Eerste Divisie | Mestre | 1984, 1997 |
Eerste Divisie | Oprykning via play-off | 1978, 1988 |
UEFA Intertoto Cup | Vinder | 1970 |
Placeringer gennem årene
MVV lå uafbrudt i landets øverste række fra 1902 til 1976. Siden da har klubben bevæget sig mellem de to øverste niveauer. Fra 1988 til 1995 havde klubben sin længste sammenhængende periode i Eredivisie efter 1970, mens tiden efter 2000 udmærker sig ved fast tilhørsforhold til Eerste Divisie.
Spillestil og strategisk filosofi
MVV’s sportslige identitet er gennem tiden blevet knyttet til offensivt og teknisk orienteret fodbold – en tradition, der kulminerede under Sef Vergoossen i begyndelsen af 1990’erne, hvor klubben netop blev hædret for sit angrebsivrige udtryk. Den filosofi har vist sig holdbar i mange nedrykningskampe, hvor klubben ofte har satset på selvtillid og scoringer frem for defensiv forsigtighed.
Stadion: De Geusselt
Fra Boschpoort til De Geusselt
De første år spillede MVV på skiftende baner – blandt andet på Vrijthof og senere en cykelbane i byens udkant. I 1920’erne byggede klubben sit eget anlæg ved Boschpoort, som gradvist blev udbygget. I januar 1962 tog MVV det symbolsk vigtige skridt til De Geusselt-området, hvor klubben stadig holder til.
Ombygninger og kapacitet
Stadionet har ændret sig markant. Den oprindelige atletikbane blev fjernet ved en større ombygning, banen vendt 90 grader, og nye siddetribuner reducerede den officielle kapacitet. I løbet af 2000’erne blev hjørnerne lukket, og den sidste ståtribune blev erstattet af siddepladser. I dag rummer De Geusselt cirka 10.000 tilskuere – et intimt anlæg, hvor lyden fra den fanatiske Angel Side hurtigt forplanter sig.
Økonomi og ejerskab
Kriser og redningsaktioner
Økonomisk turbulens har fulgt MVV som en skygge. Allerede i 1983 stod klubben med 4,5 millioner gylden i gæld. Politikeren Max Tripels bad milliardæren Léon Melchior om hjælp, hvilket førte til planer om et helt nyt stadion. Kommunen overdrog i 1986 De Geusselt til klubben og bevilgede 3,7 millioner gylden til projektet. Da Melchior ville øge investeringerne, stødte han imidlertid på modstand fra klubbens “old boys network”, og planerne blev skrinlagt.
I 2001–03 kulminerede problemerne med ny gæld på 1,5 million euro. Efter et dramatisk byrådsmøde i 2003, hvor fans angreb rådhuset, valgte Melchior igen at betale klubbens regninger i sidste øjeblik. Siden 2011 har KNVB placeret MVV i de økonomisk “sunde” kategorier, selv om bedømmelsen 2018 lød på kategori 2 (“tilstrækkelig”).
Forsøg på fusioner
I 2008 blev ideen om “FC Limburg” lanceret – en sammenlægning af MVV, Roda JC, VVV-Venlo og Fortuna Sittard. Provinsen Limburg trak dog støtten, og projektet faldt til jorden, ikke mindst på grund af massiv modstand fra de respektive fangrupper. For MVV-tilhængere handlede modstanden også om bevarelse af klubbens egen identitet.
Nuværende situation
Efter omstruktureringen i 2010 ledes MVV som et aktie-selskab med stærk lokal forankring. Klubben sigter mod at drive en bæredygtig økonomi uden at gå på kompromis med den sportslige ambition om at vende tilbage til Eredivisie.
Fans og kultur
Angel Side og fankultur
MVV’s tilhængere er kendt for loyalitet og højlydt støtte. I 1980’erne og 1990’erne fik ultra-gruppen Angel Side – opkaldt efter englen i klubbens våben – et ry for konfrontationer rundt om i landet. Strammere lovgivning og svingende resultater har dæmpet gruppens styrke, men sangene runger stadig fra sydsiden af De Geusselt.
Rivaliseringer
Roda JC-MVV er det største lokalopgør i Limburg. Selvom holdene i perioder ikke har mødt hinanden i ligaen, har fan-miljøerne ofte krydset klinger, og spillere, der skifter klub, har modtaget trusler. MVV-fans opfatter Roda-lejren som repræsentanter for en mere “germansk” identitet – med tyske flag og den officielle Limburg-hymne – mens Maastricht selv dyrker et latinsk, burgundisk image.
Desuden eksisterer markante rivaliseringer med Fortuna Sittard, VVV-Venlo, Helmond Sport og NEC Nijmegen. Intensiteten varierer, men kampene mod disse modstandere tiltrækker altid øget mediebevågenhed og politiopbud.
Udsving i tilskuertal
Gennem 1960’erne besøgte op mod 100.000 tilskuere årligt De Geusselt. I nedrykningsårene faldt tilstrømningen, men kernepublikummet har fastholdt klubben som et centralt kulturelt samlingspunkt i Maastricht – ikke mindst fordi MVV betragtes som byens primære repræsentant i professionel sport.
Profiler gennem tiderne
Legendariske spillere
- Willy Brokamp – klubikon, Eredivisies topscorer 1973, 141 MVV-mål.
- Fons van Wissen – midtbanespiller med landsholdskampe i 1950’erne.
- Giel Haenen – kreativ spiller udtaget til det hollandske landshold i 1960’erne.
- Gerard Bergholtz – endnu en landsholdsmand fra klubbens storhedstid.
- Cees Schapendonk – angriber, som opnåede landsholdsdebut i MVV-trøjen.
- Erik Meijer – fysisk stærk angriber, senere belgisk Bundesliga-profil.
- Erik Gerets – belgisk landsholdsback, havde en periode som spiller i MVV.
Landsholdsspillere fra MVV
Spiller | Land | Periode i MVV | Bemærkning |
---|---|---|---|
Bèr Felix | Nederlandene | 1930’erne | Udtaget trods KNVB-fokus på Randstad-klubber |
Sjo Soons | Nederlandene | 1930’erne | - |
Jeu van Bun | Nederlandene | 1930’erne-40’erne | - |
Fons van Wissen | Nederlandene | 1950’erne | - |
Giel Haenen | Nederlandene | 1960’erne | - |
Gerard Bergholtz | Nederlandene | 1960’erne | - |
Willy Brokamp | Nederlandene | 1960’erne-70’erne | 6 landskampe, 6 mål |
Cees Schapendonk | Nederlandene | 1990’erne | - |
Erik Meijer | Nederlandene | 1990’erne | - |
Erik Gerets | Belgien | 1990’erne | - |
Markante trænere
- Sef Vergoossen – stod bag den offensive stil, der sikrede “Årets hold”-prisen i 1992.
- Frans Körver – tidligere MVV-målmand, der førte et ungt hold til mesterskab i 1997.
- René Trost – cheftræner i begyndelsen af 2010’erne, hvor MVV var tæt på oprykning.
Statistik og rekorder
- Største sejr over Ajax på De Meer: 3-6 den 20. april 1980.
- Længste periode i Eredivisie siden 1970: 1988-1995 (7 sæsoner i træk).
- Flest sæsoner i træk i topdivisionen før 1976: 74 år uden nedrykning.
- Tilskuertop (1969-sæsonen): 100.000 samlede besøg.
Fremtidsudsigter
MVV’s ambitioner er uændrede: en tilbagevenden til Eredivisie og en konsolidering som et stabilt tophold. Økonomisk disciplin har førsteprioritet for at undgå fortidens faldgruber, mens talentudvikling og offensiv fodbold fortsat skal være kendetegnet. Med De Geusselt som base og en by, der ubetinget bakker op, ligger fundamentet til stede for en ny, gylden æra – tro mod stjernen, englen og de snart 125 år gamle rød-hvide farver.