Rundt om Ajax’ perfekte trekantspasninger og de orange heltes jubel ligger der en helt anden familiekamp, der i årevis har optaget danske avisspalter – og som på mystisk vis fører os fra grønsværen til Familieretshusets ventelokaler.

Model-ikonet og tv-profilen Oliver Bjerrehuus har nemlig kæmpet om noget, der kan få selv de mest dramatiske Eredivisie-opgør til at blegne: kontakten til sine børn. Hvem er egentlig børnene i det omtalte storfamilie-puslespil? Hvor står deres mødre i dag? Og hvad siger dansk lovgivning om fædres rettigheder, bopæl og samvær, når bolden for alvor ryger på familierettens banehalvdel?

I denne guide zoomer vi ind på familien Bjerrehuus – men kun som afsæt til at forklare dig de konkrete regler, processer og myter, der hvert år rammer tusindvis af danske forældre. Undervejs får du:

• Et hurtigt overblik over Oliver Bjerrehuus’ fire børn – og deres forskellige mødre.
• En pædagogisk gennemgang af begreberne farskab, forældremyndighed, bopæl og samvær.
• Et fakta-tjek på udsagnet om, at “den der har bopælen, har al magten”.
• Trin-for-trin-indblik i, hvordan en samværssag behandles i Familieretshuset – og hvad du selv kan gøre.
• Et nøgternt kig på den offentlige ordkrig mellem Oliver og Gunnvør – uden domsfældelser, men med klar kildeangivelse.

Så spænd sikkerhedsselen – vi tager turen fra catwalk til retslokale og tilbage igen, alt sammen med barnets bedste som kompas. Læs videre, og få styr på reglerne, rettighederne og realiteterne, før fløjten lyder!

Familien Bjerrehuus kort fortalt: Hvem er børnene – og hvem er mødrene?

Familien Bjerrehuus – hurtig oversigt
• Oscar Bjerrehuus – født 2004, voksen søn med ekskonen Anna von Lindholm.
• Sigga – født 2010, datter med Gunnvør Dalsgaard.
• Hanna – født 2013, datter med Gunnvør Dalsgaard.
• Hugo – født 2017, søn med Gunnvør Dalsgaard.
Redaktionel note: Aldre skal opdateres i forhold til publiceringsdatoen april 2026 (pt. ca. 22, 16, 13 og 9 år).

Oliver Bjerrehuus slog igennem som international model i 1990’erne og har siden været et velkendt TV-ansigt med alt fra talkshows til reality på CV’et. Privatlivet har dog ofte fyldt lige så meget i spalterne som karrieren.

Ifølge DR’s portrætudsendelse (18.06.2023) har Oliver et nært forhold til sin førstefødte, Oscar. Den voksne søn voksede hovedsageligt op hos moderen, skuespilleren og designeren Anna von Lindholm, men far og søn mødes i dag jævnligt til både træningsture og samtaler om livet.

Med færøske Gunnvør Dalsgaard blev familien udvidet med tre børn: Sigga, Hanna og Hugo. Da BILLED-BLADET fulgte mor og børn på den røde løber 15.07.2025, bemærkede magasinet, hvor “store” de var blevet – dengang 15, 12 og 8 år. Offentligheden har siden primært hørt om børnenes hverdag via Gunnvør, mens Oliver har fortalt, at kontakten i længere perioder har været minimal. Hvordan samværskonflikten er opstået, gennemgås i næste afsnit.

I dag bor Oliver i et hyggeligt hus tæt på stranden i Tisvilde sammen med kæresten, fotografen Sofie Amalie Elkjær. Parret har i interviews (DR, 18.06.2023; Se og Hør, 27.10.2025) fortalt, at de leger med tanken om at få et barn sammen – men også reflekterer over alder, energi og logistik, når man starter forfra sidst i 40’erne.

Dermed spænder familien Bjerrehuus anno 2026 bredt: fra en voksen søn på egne ben, over tre skolebørn med bopæl hos deres mor, til mulige kommende familiemedlemmer i Tisvilde. Det komplekse familiekort er bagtæppet for de juridiske og følelsesmæssige spørgsmål, vi dykker ned i senere i guiden.

Farskab, forældremyndighed, bopæl og samvær – begreberne du skal have styr på

Dansk familieret kan virke som et sprogligt minefelt, men i virkeligheden består det af fire kernebegreber, der hver især løfter en bestemt opgave omkring barnet. For at gøre det helt konkret kobler vi undervejs til Oliver Bjerrehuus’ offentlige udtalelser, så du kan se, hvor misforståelserne ofte opstår.

Sådan etableres farskab i praksis:

1. Vedkendelse på hospitalet: Ugifte forældre kan udfylde en Omsorgs- og ansvarserklæring inden for 14 dage efter fødslen. Gøres det, registrerer myndighederne fælles forældremyndighed samtidig.
2. Kirkekontor/Personregister: Overskredet frist? Så kan I stadig indsende erklæringen digitalt – blot uden den automatiske fælles forældremyndighed.
3. DNA-test og afgørelse: Hvis der er tvivl, kan Familieretshuset igangsætte en faderskabssag, hvor Retten kan kræve DNA.

Farskabet er fundamentet – uden det kan du hverken opnå forældremyndighed, samvær eller blive registreret som bidragsbetaler.

2) forældremyndighed – Retten til de store beslutninger

I Danmark har de fleste forældre fælles forældremyndighed, uanset om de er gift eller ej. Det betyder, at I i fællesskab skal tage stilling til:

• Valg af skole eller større skoleskift
• Ansøgning om pas og længerevarende udlandsrejser
• Religiøs opdragelse og navneændring
• Alvorlig medicinsk behandling

Kan I ikke blive enige, træffer Familieretshuset eller domstolen afgørelse ud fra barnets bedste.

3) bopæl – Hverdagsrammen for barnet

Bopælsforælderen er den, barnet officielt bor hos. Bopælsforælderen afgør de daglige ting:

• Valg af daginstitution, SFO og fritidsaktiviteter
• Hverdagens rytme: sengetider, kost, lægebesøg
• Flytning inden for landets grænser (mere end 100 km eller til udlandet kræver samtykke ved fælles forældremyndighed).

I Alt for Damerne (08.10.2024) sagde Oliver: “Den, der har bopælen, har magten.” Som du ser herunder, er billedet mere nuanceret.

FAKTABOKS: Myten om “bopælspligten”
Der findes ingen juridisk paragraf, der giver bopælsforælderen al magt.

• Bopælsforælderen bestemmer det hverdagspraktiske.
• Større beslutninger kræver fortsat begge forældres samtykke ved fælles forældremyndighed.
• Samværsforælderen har ret til information om barnets trivsel, skole og læge – også uden fælles bopæl.

Kort sagt: Titlen “bopælsforælder” giver ansvar for hverdagen, ikke et fripas til enevælde.

4) samvær – Barnets ret til kontakt

Samvær handler om barnets ret til at have en relation til den forælder, som barnet ikke bor hos. I praksis kan det ordnes på to måder:

1. Samværsaftale: Forældrene laver selv en skriftlig aftale – Familieretshuset hjælper ofte med skabelon og rådgivning.
2. Afgørelse: Kan I ikke blive enige, træffer Familieretshuset (og i sidste ende Familieretten) en midlertidig eller varig afgørelse.

Udgangspunktet er fleksibilitet: Skolebørn har typisk hver anden weekend, ferier osv., mens teenagere ofte får mere at skulle have sagt. Også her gælder barnets bedste – ikke forældrenes bekvemmelighed.

Juridisk disclaimer: Nærværende afsnit er generel information pr. april 2026. Regler og praksis kan ændre sig, og individuelle sager varierer. Søg altid konkret rådgivning hos advokat, Familieretshuset eller andre fagpersoner, hvis du står med en konkret problemstilling.

12 år i Familieretshuset? Det fortæller Oliver – og det svarer Gunnvør

Olivers udlægning – “12 år i Familieretshuset”

Ifølge Alt for Damerne 08.10.2024 (artikel) fortæller Oliver Bjerrehuus, at han har “siddet i Familieretshuset i 12 år”, uden at der er fundet en holdbar løsning på samværet med sine tre yngste børn. Han citeres for udsagnet om, at “den, der har bopælen, har magten”, og han giver udtryk for håbet om, at børnene selv vil tage kontakt til ham, når de bliver ældre.

Ifølge Se og Hør 27.10.2025 (artikel) siger Oliver, at han ikke har kontakt til Sigga, Hanna og Hugo og at han “har givet op” efter mange års myndighedsbehandling. I samme interview beder han offentligt børnene om at vide, at han elsker dem, og han beskriver processen som psykisk opslidende.

I samme Se og Hør-artikel fremgår det, at Oliver tidligere – i en navngiven podcast – har hævdet, at Gunnvør Dalsgaard aktivt forhindrede samvær. Ifølge bladet indsatte Morten Messerschmidt efterfølgende en berigtigelse, hvor dele af påstanden blev trukket tilbage.

---

Gunnvørs svar – aflyste samvær og “usande” påstande

Ifølge Se og Hør 27.10.2025 hævder Gunnvør Dalsgaard, at Olivers udsagn om, at hun skulle have hindret samvær, er usand. Hun oplyser, at hun kan dokumentere, at Oliver selv har aflyst eller ændret aftalte samvær flere gange, og at hun har lagt beviser frem i forbindelse med tidligere omtale af sagen i marts 2025.

I samme kilde gør Gunnvør gældende, at hun ønsker ro om børnenes privatliv og ikke ønsker at diskutere detaljerede familieretslige forhold i pressen. Hun understreger, at hendes fokus er børnenes trivsel, og at eventuelle uoverensstemmelser bør løses inden for systemet – ikke i offentligheden.

---

Tidslinje og offentlige udsagn – hovedpunkter

• 2021 → Første kendte offentlige uenigheder om samvær omtales i ugebladspressen.
• 08.10.2024: Oliver til Alt for Damerne: “12 år i Familieretshuset” og håb om, at børnene selv opsøger ham.
• Marts 2025: Ifølge Se og Hør kalder Gunnvør Olivers podcast-udsagn “usand” og henviser til dokumentation.
• 27.10.2025: Oliver til Se og Hør: “Jeg har givet op” – ingen kontakt til børnene; Gunnvør fastholder, at Oliver selv har aflyst samvær.

---

Bemærk: Ingen af de ovennævnte kilder linker til konkrete, retlige afgørelser, og pressestof kan være både ufuldstændigt og forældet. Udtalelserne er gengivet her med “ifølge”-markører, så læseren selv kan vurdere troværdigheden. Hvis man ønsker at kende det fulde juridiske billede, kræver det indsigt i sagsakterne fra Familieretshuset og eventuelle domstolsafgørelser, som ikke er offentligt tilgængelige.

Redaktionel opfordring: Vær kritisk over for tidslinjer og ordvalg i medierne. Uafhængig rådgivning – fx via en advokat eller børnesagkyndig – kan være nødvendig, hvis man har brug for at forstå reglerne eller vurderer egen sag.

Sådan behandles sager om samvær i Danmark – trin for trin

Når en forælder (eller begge) henvender sig med ønske om at få fastlagt eller ændret samvær, opretter Familieretshuset først en sag og foretager en screening:

• Simpel sag (grøn) – lav eller ingen konflikt, barnet har det godt. Her sigter man mod hurtig, frivillig aftale.
• Moderat sag (gul) – visse uenigheder, mulig behov for børnesagkyndig bistand.
• Komplicerede sager (rød) – høj konflikt, mulig vold, misbrug eller alvorlig bekymring for barnets trivsel. Kan videresendes til familieretten for afgørelse.

I alle farver er barnets bedste det overordnede pejlemærke (§ 4 i forældreansvarsloven).

2. Aftaler kontra afgørelser

Familieretshuset tilskynder forældre til selv at indgå en samværsaftale. Er der enighed, kan aftalen registreres og gøres bindende ved underskrift – ofte på dagen.

Opnås der ingenighed, kan Familieretshuset:

• træffe midlertidig afgørelse (fx for den kommende ferie),
• eller afsige varig afgørelse, hvis sagsniveauet tillader det,
• eller sende sagen videre til domstolene (familieretten) i røde sager.

3. Konfliktdæmpende værktøjer

Inden en afgørelse udtømmes alle muligheder for frivillige løsninger:

• Børnesagkyndig rådgivning – professionel sparring om barnets behov.
• Konfliktmægling – neutral mægler hjælper forældre til kompromis.
• Forældrecoaching – fokus på samarbejde i hverdagen.

Deltagelse er som udgangspunkt frivillig, men retten kan pålægge forældre at møde, hvis det skønnes nødvendigt.

4. Barnets perspektiv

Familieretten & Familieretshuset skal høre barnet, med mindre det er åbenbart unødvendigt eller skadeligt (§ 34). I praksis:

• Børn på ca. 7-11 år høres oftest i en kort, legende samtale med børnesagkyndig.
• Børn omkring 12-14 år gives større taletid og kan selv give udtryk for ønsker til samværsformen.
• Teenagere på 15-17 år får betydelig vægt; deres klare nej til samvær vil sjældent blive overtrumfet.

Samtalen bruges som et input – den er ikke bestemmende alene.

5. Håndhævelse – Når aftaler ikke overholdes

Hvis den forælder, barnet bor hos, undlader at efterleve en afgørelse eller aftale, kan den anden part bede Familieretshuset sende sagen til familieretten for håndhævelse. Dommeren kan da:

• pålægge tvangsbøder (løbende eller pr. gang),
• bestemme politimæssig afhentning (meget sjældent og kun i yderste nødstilfælde),
• ændre samværsordningen, hvis barnet lider under konflikten.

Målet er stadig at gøre det muligt – ikke at straffe. Tvang er derfor absolut sidste udvej.

Myter vs. Fakta

Myte: “Bopælsforælderen bestemmer alt.”
Fakta: Bopælsforælderen tager de daglige beslutninger (fx fritidsaktiviteter, tandlægebesøg). Ved fælles forældremyndighed skal større spørgsmål – skolevalg, pas, alvorlig medicinsk behandling, religion – afgøres i fællesskab. Uenighed kan indbringes for Familieretshuset.

Husk: Lovgivningen og praksis opdateres løbende. Tjek seneste vejledninger fra Familieretshuset, domstol.dk og Retsinformation, hvis du læser dette efter april 2026.

Rettigheder og pligter for fædre – og for børn

Uanset om man er kendt model eller helt almindelig forælder, gælder de samme grundregler i dansk familieret. Nedenfor får du et overblik over, hvad lovgivningen (pr. april 2026) siger om fædre- og børnerettigheder – og hvor grænserne går.

1. Fælles forældremyndighed – Hvad giver det far ret til?

Har forældre fælles forældremyndighed, træffer de større beslutninger i fællesskab. For far betyder det bl.a.:

• Indsigt og medbestemmelse om barnets skolevalg, skift af institution, pas, sundhedsjournaler, religion og flytning til udlandet.
• Adgang til oplysninger fra skole, læge og kommune – på lige fod med bopælsforælderen.
• Mulighed for at anmode Familieretshuset om ændring af bopæl eller samvær, hvis der opstår væsentlige ændringer i barnets eller forældrenes liv.

2. Når kun én forælder har forældremyndigheden

Er den ene forælder eneindehaver af forældremyndigheden, har den anden stadig rettigheder:

• Samvær: Man kan søge om – eller få fastsat – samvær i Familieretshuset/familieretten.
• Oplysninger om barnet: Man har stadig ret til basale helbreds- og skoleoplysninger (indsigtsret).
• Ingen vetoret over store beslutninger: Eneindehaveren kan alene vælge skole, flytte m.v., men skal orientere den anden om vigtige forhold.

3. Samvær ≠ børnebidrag

De to områder er adskilte:

• Manglende samvær fritager ikke fra bidragspligt. Bidrag fastsættes af Udbetaling Danmark eller ved aftale.
• Bidrag må ikke bruges som presmiddel: Man må ikke nægte samvær, fordi bidrag ikke betales – og omvendt.

4. Barnets rettigheder kommer først

Børn har ret til:

• Kontakt til begge forældre, medmindre tungtvejende hensyn taler imod.
• Et trygt, konfliktfrit miljø. Myndighederne lægger vægt på at skærme barnet fra voksenkonflikter.
• Ikke at blive inddraget i forældrenes negative tale. At nedgøre den anden forælder i barnets påhør kan skade barnets trivsel og indgå i myndighedernes vurdering.

5. Offentlige eksempler viser, hvor komplekst det kan blive

Ifølge Se og Hør, 27.10.2025, har Oliver Bjerrehuus udtalt, at han ikke ser sine tre yngste børn og har givet op efter år i Familieretshuset. I Alt for Damerne, 08.10.2024 beskriver han en oplevelse af, at bopælsforælderen har magten. Barnets mor, Gunnvør Dalsgaard, har i samme medie-periode bestridt påstandene og hævdet, at Oliver selv aflyste samvær. Sagen illustrerer ikke en fast regel, men hvor forskelligt forældre kan opleve det samme forløb – og hvor vigtigt det er at søge neutral rådgivning.

Call-to-action: Står du selv i en konflikt, så kontakt en familieretsadvokat, Familieretshuset (familieretshuset.dk) eller gratis tilbud som Mødrehjælpen/Farfædre for at få uvildig vejledning. Regler, praksis og muligheder ændrer sig, og dit barns tarv er altid førsteprioritet.

Disclaimer: Ovenstående er generel information pr. april 2026 og kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning.

Fremtiden: Ny kærlighed, mulige familieplaner – og veje til forsoning

Hvis man spørger Se og Hør (27.10.2025), summer fremtidsplanerne i Tisvilde for tiden af både romantik og refleksion. Her fortæller Oliver, at han og kæresten Sofie Amalie Elkjær fortsat leger med tanken om at blive forældre sammen – men også, at regnestykket er til at tage og føle på: “Får vi et barn nu, er jeg omkring 68, når det fylder 18.” Aldersperspektivet banker altså på døren, men parret holder mulighederne åbne og lader ifølge interviewet hjertet – ikke kalenderen – bestemme.

Samtidig bliver de tre yngste børn et vedvarende omdrejningspunkt. I Alt for Damerne (08.10.2024) udtrykker Oliver et håb om, at Sigga, Hanna og Hugo “en dag selv banker på”, når de bliver gamle nok til at forme relationen på egne præmisser. Udsagnet vidner om en far, der – trods udmattelse efter års system­sager – stadig nærer et stille håb om forsoning.

Veje til forsoning i højkonfliktsager
Erfaringer fra Familieretshuset og børnesagkyndige miljøer peger på en håndfuld strategier, der kan åbne døren på klem:

• Gradvis genetablering af kontakt under børnesagkyndig supervision, hvor barnet sætter tempoet.
• Parallelforældreskab, hvor kommunikationen holdes på et minimum via digitale platforme og faste regler, hvis samarbejdet er for konfliktfyldt.
• Neutral zone-skift, fx afhentning/aflevering gennem tredjepart eller på institution, så barnet skånes for voksenkonflikt.
• Løbende evaluering med familie­psykolog, der kan justere aftalen i takt med barnets udvikling.
• Forældrecoaching, så begge parter får konkrete værktøjer til at adskille parforholdsbruddet fra forældrerollen.

DR-portrættet “Oliver Bjerrehuus var træt af at være ‘dumme-far’…” (18.06.2023) viser i øvrigt en roligere Oliver, der har fundet fælles fodslag med den nu voksne søn Oscar. Den fortælling minder om, at relationer kan hele over tid – selv når udgangspunktet virker fastlåst.

Redaktionel note: Børnene i denne artikel er mindreårige, og vi omtaler dem udelukkende, fordi forældrene selv har bragt sagen i offentligheden. Hollandsk Fodbold frabeder sig enhver form for spekulation om de konkrete børns trivsel og opfordrer læserne til at respektere deres privatliv.