
Roda JC
Hjemmebane
Parkstad Limburg Stadion
Roda J.C. Ring 1, Kerkrade
Kapacitet: 19979
Overflade: Græs

Roda JC Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Roda JC i år.
Roda JCKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


Roda JC Stillinger
Her kan du se Roda JCs Eerste Divisie stilling. Roda JC ligger lige nu på 16 plads i Eerste Divisie stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Roda JC Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 31 spillere på Roda JCs hold i 25/26, til både Eerste Divisie og andre turneringer som Roda JC er med i:

Ismail Moro
Goalkeeper
Trøje #12
Issam Maach
Goalkeeper
Trøje #16
Justin Treichel
Goalkeeper
Trøje #19
Jordy Steins
Goalkeeper
Trøje #23
Casper Hemelryck-Bray
Goalkeeper
Trøje #30
Brian Koglin
Defender
Trøje #4
Koen Jansen
Defender
Trøje #5
Nils Röseler
Defender
Trøje #13
Lucas Beerten
Defender
Trøje #15
Tim Köther
Defender
Trøje #18
Jay Kruiver
Defender
Trøje #22
Nathan Markelo
Defender
Trøje #24
Prophedi Boti
Defender
Trøje #24
Reda Meliani
Defender
Trøje #26
Juul Timmermans
Defender
Trøje #33
Roman Doulashi
Defender
Trøje #35
Thomas Kotte
Defender
Trøje #55
Keziah Veendorp
Midfielder
Trøje #3
Joey Müller
Midfielder
Trøje #8
Michael Breij
Midfielder
Trøje #8
Joshua Schwirten
Midfielder
Trøje #10
Orhan Džepar
Midfielder
Trøje #17
Ryan Leijten
Midfielder
Trøje #20
Luca Maiorano
Midfielder
Trøje #31
Enrique Zauner
Attacker
Trøje #7
Iman Griffith
Attacker
Trøje #11
Arjen Heide
Attacker
Trøje #28
Khaled Razak
Attacker
Trøje #35
Cain Seedorf
Attacker
Trøje #47
Patriot Sejdiu
Attacker
Trøje #77
Thibo Baeten
Attacker
Trøje #97Roda JC Historie og Info
Roda JC Kerkrade er et af de mest markante fodboldnavne i det sydlige Nederlandene. Klubben har sit udspring i den tidligere kulmineregion Parkstad Limburg, hvor hårdt arbejde og stærk lokal identitet har præget både byen Kerkrade og klubbens selvforståelse. Gennem mere end et århundrede – via en række fusioner, triumfer, skuffelser, økonomiske udsving og rækkeskift – har Roda JC udviklet sig til et symbol på regional stolthed, vedholdenhed og en helt særlig fodboldkultur, der rækker langt ud over stadionmurene.
Den nuværende klub blev formelt etableret 27. juni 1962 som Sportvereniging Roda Juliana Combinatie Kerkrade, men dens rødder går tilbage til 1910’erne, hvor de første organiserede kampe så dagens lys på grusbaner omkring kulskakterne. Med kaldenavne som ”Koempels” – et dialektord for minearbejdere – og tilnavnet ”kulminernes klub” dyrkes forbindelsen til egnens industrielle arv som et æresmærke; både tilhængere og spillere bærer stoltheden over det arbejdsomme ophav med sig i hver kamp.
I dag spiller Roda JC i den næstbedste række, Keuken Kampioen Divisie, og holder til i det moderne Parkstad Limburg Stadion. Bagved de gule og sorte farver gemmer der sig imidlertid en farverig historie med landsmesterskab til en forløberklub, to KNVB-pokaltitler, syv europæiske eventyr, dramatiske nedrykninger – og ikke mindst en supporterkultur, der har sikret klubben en fast plads i hjerterne hos både lokale fans og fodboldromantikere uden for Limburg.
Klubbens identitet og fundament
Navn, farver og tilnavne
Det fulde officielle navn er Sportvereniging Roda Juliana Combinatie Kerkrade. I daglig tale siger de fleste blot Roda JC eller blot Roda. Klubbens farver er gul og sort, farver der siden tiden i Kaalheide-stadionet har været ensbetydende med den sydlimburgske kulmineidentitet.
Kaldenavnet Koempels stammer fra den regionale tyske dialekt og betyder minearbejdere. Rivaliserende fans – især fra MVV Maastricht – har gennem årene brugt udtrykket spøgefuldt eller nedsættende, men i Kerkrade er det omfavnet som et hædersord, der signalerer hårdt arbejde, sammenhold og jordnære værdier.
Geografisk forankring
Kerkrade ligger på grænsen til Tyskland, få kilometer fra Aachen. Området, tidligere kaldt Oostelijke Mijnstreek, voksede kraftigt i 1900-tallet på grund af kulminedrift. Industrialiseringen førte befolkningsvækst og dannelse af talrige idrætsforeninger – og dermed fundamentet for et rigt fodboldmiljø, der siden skulle kulminere i Roda JC.
Historisk overblik
Forhistorien (1910 – 1962)
Allerede 20. juli 1910 blev SV Juliana fra Spekholzerheide stiftet som den første officielle fodboldklub i Kerkrade. Fire år senere så BVV Sparta (senere SV Bleijerheide) dagens lys i bydelen Bleijerheide, og 1. august 1926 fulgte SV Kerkrade. Disse foreninger konkurrerede i de regionale forbund – først i Limburgs regionale ligaer, senere i den katolske RKF og til sidst under KNVB efter fusionen mellem forbundene under Anden Verdenskrig.
I 1954 introducerede professionelle strukturer helt nye dynamikker. Heerlense forretningsfolk etablerede kortlivet men ambitiøse Rapid ’54, som trak talentmassen til sig. Samme år smeltede Rapid ’54 og amatøren Juliana sammen til Rapid JC, mens SV Bleijerheide og SV Kerkrade fusionerede til Roda Sport. Den nyfødte Rapid JC brillerede øjeblikkeligt og vandt det hollandske mesterskab i 1956 – med blandt andre den senere trænerpioner Wiel Coerver.
Fusionen og de første år (1962 – 1973)
Efter Rapid JC’s nedrykning i 1962 og Roda Sports placering i de lavere rækker blev en ny sammensmeltning uundgåelig. 27. juni 1962 blev Roda JC født. Starten var dog alt andet end nem: allerede i debutsæsonen rykkede klubben ned i Tweede Divisie. De følgende sæsoner balancerede Roda JC i midten af den tredjebedste række. Først da Tweede Divisie blev opløst i 1971, og klubben vandt Eerste Divisie i 1972 med 53 point, blev vejen banet til den bedste række.
Etablering i Eredivisie (1973 – 1994)
Overlevelse på højeste niveau blev sikret på sidste spilledag i 1973/74 via et målløst opgør mod Ajax foran 17.500 tilskuere. Derfra steg ambitionsniveauet gradvist: ottendepladsen i 1975, syvendepladsen i 1976 og femtepladsen i 1977. Samme periode bød på klubbens første KNVB-pokalfinale (1976), hvor PSV vandt 1-0 efter forlængelse. Trods nederlaget gav finalepladsen en plads i Cup Winners’ Cup 1976/77, hvor Roda JC mødte Anderlecht under stor fanopbakning på et udsolgt Kaalheide (24.000 tilskuere).
Sæsonen 1978/79 er fortsat legendarisk. Klubben toppede Eredivisie ad to omgange og sluttede som nummer fem med 58 scorede mål og blot 33 indkasserede – i en liga domineret af Ajax, Feyenoord, PSV og AZ’67.
Nol Hendriks og sportslig opstigning (1994 – 2002)
Da erhvervsmanden Nol Hendriks i 1980’erne og 1990’erne begyndte at investere i spillermateriale, blev Roda JC kendt som et ”handelshus”. Klubben opdagede talenter, løftede dem sportsligt og solgte videre med fortjeneste – et koncept, der kulminerede i midten af 1990’erne.
- 1994/95: Sølvmedalje i Eredivisie, klubbens bedste ligaplacering nogensinde.
- 1996/97: Første KNVB-pokaltitel efter finalesejr mod Heerenveen.
- 1997/98: Kvartfinale i Cup Winners’ Cup mod Vicenza.
- 1999/2000: Anden KNVB-pokaltitel efter finalesejr mod NEC.
- 28. februar 2002: Sensationel 0-1 sejr i San Siro over AC Milan; dog exit efter straffesparkskonkurrence.
I samme periode deltog klubben hyppigt i UEFA Cup og Intertoto Cup, mens Cup Winners’ Cup-optræden i 1988/89 førte til et mindeværdigt møde med CSKA Sofia og den senere verdensstjerne Hristo Stoichkov.
Nedtur og organisatoriske udfordringer (2002 – 2013)
Efter Bosman-dommen faldt transferindtægterne, og strukturen med store spillersalg blev sværere at opretholde. Økonomien skrantede, og talrige samtaler om fusion under navnet ”FC Limburg” (med Fortuna Sittard, MVV Maastricht og VVV-Venlo) strandede gentagne gange.
På banen nåede Roda JC endnu en pokalfinale i 2008, men Feyenoord vandt 2-0. Ligamæssigt gled klubben mod bunden, men undgik via playoffsejre i 2009 og 2013 at rykke ned – indtil det endeligt skete i 2014.
Første nedrykning og hurtig genkomst (2013 – 2016)
I 2013/14 sluttede Roda JC sidst i Eredivisie og måtte for første gang siden 1973 forlade den bedste række. Et år senere blev oprykning dog sikret via dramatiske playoffkampe mod NAC Breda – Tom van Hyfte scorede afgørende i 110. minut i returkampen.
Sæsonen 2015/16 endte med en 14. plads i Eredivisie, men samarbejdet mellem træner Darije Kalezić og ledelsen brød sammen, og Yannis Anastasiou overtog. Et år senere overlevede klubben nedrykningsplayoff efter derbybrag mod MVV Maastricht.
Anden nedrykning og årene i Eerste Divisie (2018 – 2023)
Roda JC faldt igen ud af Eredivisie i 2018 efter nederlag til Almere City i playofffinalen. Perioden blev præget af svigtende resultater, ejerskiftekaos – herunder en kortvarig investering fra Aleksei Korotaev og siden mexicanske Mauricio García de la Vega, der førte til pointsstraf og uroligheder på direktionsgangen. I 2020 etablerede det lokale Phoenix Group-konsortium sig som ejere med ambition om at føre klubben mod topplaceringer i Eerste Divisie.
Sæsonen 2023/24 – dramaet om oprykning
Under den tidligere Roda-spiller Bas Sibum blev 2023/24 sæsonen et følelsesmæssigt rutsjebaneløb. Klubben lå det meste af året på direkte oprykningspladser. 3. maj 2024 indtraf kaosset: en 2-0 sejr over Cambuur og en fejlagtig højtalermeddelelse om Telstar-scoring udløste to spontane pitch-invasions på Parkstad Limburg Stadion. Kort efter blev fejlen opdaget – og i sidste runde tabte Roda JC 0-2 i Groningen, hvorefter en knusende 1-8 samlet playoffnederlag til NAC Breda forseglede endnu en sæson i Eerste Divisie.
Meritter og titler
Kategori | Antal | År |
---|---|---|
Eredivisie – sølv | 1 | 1994/95 |
KNVB-pokalen – vinder | 2 | 1996/97, 1999/2000 |
KNVB-pokalen – finalist | 4 | 1975/76, 1987/88, 1991/92, 2007/08 |
Rapid JC – nederlandsk mester* | 1 | 1955/56 |
*Vundet af forløberklubben Rapid JC før fusionen i 1962.
Europæiske eventyr
Deltagelser pr. turnering
- Europacup II / Cup Winners’ Cup: 3 (1976/77, 1988/89, 1997/98)
- UEFA Cup: 6 (1990/91, 1995/96, 1996/97, 1999/00, 2000/01, 2001/02)
- Intertoto Cup: 4 (1980, 1984, 2004, 2005)
Sammenlagt europæisk statistik
Kampe | V | U | T | Mål +/- |
---|---|---|---|---|
42 | 15 | 8 | 19 | Positiv (bl.a. 10-0 mod Hapoel Beer Sheva) |
Udvalgte højdepunkter
- 1976/77: Debut i europæisk sammenhæng; tætte kampe mod Anderlecht.
- 1997/98: Kvartfinale i Cup Winners’ Cup – uheldigt exit 1-9 samlet mod Vicenza.
- 28. februar 2002: 0-1 sejr på San Siro over AC Milan; dramatisk straffesparksafgørelse.
Stadioner
Gemeentelijk Sportpark Kaalheide
Kaalheide var Roda JC’s hjemmebane fra 1962 til 2000. I storhedstiden kunne 25.000 tilskuere presses ind – ofte under intense sydlimburgske himmelstrøg med bengalske lys på den legendariske Nordtribune. Senere skærpede UEFA- og KNVB-krav kapaciteten til 14.000, og betonstrukturen på Nordtribunen måtte rives ned i 2005 pga. betonrot. Stadions ikoniske hvide lysmaster blev fjernet i 2013, dog er én mast bevaret i depot som nostalgisk relikvie.
Parkstad Limburg Stadion
Siden august 2000 har klubben spillet i Parkstad Limburg Stadion. Kapaciteten er 19.979 overdækkede siddepladser, heraf 2.500 business-sæder og 24 skyboxe. Sydtribunen bærer navnet Theo Pickée-Tribune, mens vestsiden – hjemsted for de mest højlydte fans – kaldes Koempeltribune.
Klubkultur
Supporterbasen
Roda JC’s tilhængere er kendt for loyalitet snarere end masseoptræden. Omkring Kaalheide voksede en intim, næsten familiær atmosfære frem, hvor spillere, bestyrelse og fans havde tæt kontakt. Flytningen til det nye stadion skabte fysisk afstand, men fusionstridighederne i 2009 genantændte fandeltagelsen i klubbens beslutningsprocesser.
Blandt de største officielle fanorganisationer er Supportersvereniging Roda JC 1961, Fanproject ’98 og SV De Koempeltribune. Indtil oprykningen i 2015 eksisterede også Westside Ultra’s, der var kernen i visuelle tifo-optrin.
Venskaber og fjendskaber
- Venskab: Alemannia Aachen (Tyskland). Siden 1989 har fans ofte besøgt hinandens kampe og marcher ind på stadion som én gruppe.
- Primær rival: MVV Maastricht. Derbies har gentagne gange været ledsaget af gnidninger – senest i playoffmødet 2017.
- Anden rival: Fortuna Sittard. Rivaliseringen tiltog især i 1990’erne og udvidede sig til episoder med belgiske KRC Genk pga. Genks venskab med Fortuna.
- Regionalt rivaleri: VVV-Venlo anses som mindre intenst, primært grundet geografisk distance.
Økonomi og ejerskab
Handelshus-æraen
Investorerne Theo Pickée og Nol Hendriks indførte i 1980’erne et forretningskoncept, hvor klubben købte og udviklede talentfulde spillere for senere salg med gevinst. Modellen gav sportslig succes i 1990’erne, men blev udfordret efter Bosman-dommen, da frie agenter mindskede transferindtægterne.
Fusionsforsøg og ”Sporting Limburg”
I 2008 fremsatte guvernør Léon Frissen forslaget om et samlet ”Sporting Limburg”. Et formelt memorandum mellem Roda JC og Fortuna Sittard så dagens lys i februar 2009, men manglende provinsiel finansiering fik planen til at kuldsejle 8. april 2009.
Wederopbouw og Phoenix Group
Efter aflyste fusioner og voksende gæld lå klubben på afgrundens rand. I 2010 sikrede en kommunal låneordning – under forudsætning af navnetilføjelsen ”Kerkrade” – den nødvendige licens. Flere kriser senere førte lokale investorer i Phoenix Group (2020) klubben ind i en fase af økonomisk stabilisering med årlige tilskud på 1,5 mio. euro og reduceret stadionleje.
Organisation
Alle aktier er placeret i Stichting Roda JC. Efter godkendelse fra KNVB i 2020 består ejerkredsen primært af Stijn Koster, Bert Peels, Roger Hodenius og investeringsselskabet Mercurius. Frits Schrouff, der havde købt aktiemajoriteten i 2015, trådte samtidig helt ud.
Trænere gennem tiden (udpluk)
Periode | Cheftræner | Bemærkninger |
---|---|---|
1976-1980 | Bert Jacobs | Top-5 placering 1979 |
2015-2016 | Darije Kalezić | 14. plads, fyret efter kritik af ledelsen |
2016-2017 | Yannis Anastasiou | Playoff overlevelse, sat på standby |
2017 (playoff) | Huub Stevens (rådgiver) | Hjalp med at sikre overlevelse |
2023- | Bas Sibum | Førte holdet tæt på direkte oprykning |
Spillere og profiler
Berømte (tidligere) Koempels
- Wiel Coerver – Teknisk pioner og Rapid JC-mester 1956.
- Dick Nanninga – Angriber og VM-finalemålscorer for Nederlandene (på landsholdet mens han spillede i Roda JC).
- Eric van der Luer – Midtbanemotor fra 1988 til 2004; deltog i sejr over AC Milan.
- Mark Luijpers – Scorer af det berømte San Siro-mål 2002.
- Tom van Hyfte – Helten fra oprykningen 2015.
Topscorere (KNVB-liga & pokal)
Roda JC’s topscorer gennem tiderne i officielle kampe er ikke angivet i de tilgængelige kilder. Klubben har dog historisk haft profiler som Dick Nanninga og Pierre Vermeulen, der hver især bidrog markant i 1970’erne.
Landsholdsspillere
Talløse spillere har opnået A-landskampe i deres tid hos Roda JC, herunder flere hollandske og internationale profiler. Blandt de mest markante er ovennævnte Dick Nanninga (Nederlandene) og Regilio Vrede (Curaçao/Nederlandene).
Kvindefodbold
Roda JC deltog én sæson (2008/09) i den hollandske kvindeeredivisie. Holdet sluttede klart sidst og blev opløst år efter på grund af den økonomiske situation.
Statistik og rekorder
Eindklasseringen i ligaen (udpluk)
Sæson | Række | Plac. | Bemærkning |
---|---|---|---|
1972/73 | Eerste Divisie | 1 | Oprykning |
1994/95 | Eredivisie | 2 | Klubbens højeste |
2013/14 | Eredivisie | 18 | Nedrykning |
2014/15 | Eerste Divisie | 3 | Oprykning via playoff |
2017/18 | Eredivisie | 16 | Nedrykning (playoff) |
2023/24 | Eerste Divisie | 3 | Nacomp. nederlag til NAC |
Signifikante kampe
- 12. maj 1974: 0-0 mod Ajax – redder overlevelse i Eredivisie.
- 29. september 1976: Roda JC 2-3 Anderlecht, udsolgt Kaalheide (24.000 tilskuere).
- 28. februar 2002: AC Milan 0-1 Roda JC – historisk sejr i San Siro.
- 31. maj 2015: NAC Breda 1-2 Roda JC (efter forlængelse) – sikrer oprykning.
- 3. maj 2024: Roda JC 2-0 SC Cambuur – dobbelte pitch-invasions efter fejlagtig promotion-melding.
Fremtidsudsigter
Med en stabil ejerkreds, solid lokal forankring og en talentudviklingskultur, der rækker tilbage til Handelshus-æraen, har Roda JC fortsat ambitioner om at vende tilbage til Eredivisie. Træner Bas Sibum har på kort tid skabt sportslig fremgang, og klubbens strategi bygger på en kombination af ung, lokalt forankret spillestil, fan-involvering og økonomisk ansvarlighed.
Selv om dramatikken i 2024 viste, hvor skrøbeligt fodboldens øjebliksbillede kan være, viste begivenhederne også passionens styrke i Kerkrade. De gul-sorte Koempels trives bedst under pres – noget historien adskillige gange har dokumenteret. Derfor vil Roda JC, uanset række, også fremover være synonym med kampgejst, minearbejderstolthed og en urokkelig tro på, at næste stigning mod toppen allerede er i gang.
Konklusion
Fra grusbaner mellem kulskakter til et moderne all-seater-stadion har Roda JC Kerkrade overlevet nedture, fusionstrusler og økonomiske kriser – og samtidig leveret pokaltriumfer, europæiske eventyr og ikoniske øjeblikke på både Kaalheides ståtribuner og San Siros grønsvær. Klubbens identitet som ”Koempelklub” er mere end folklore; den er et levende bindeled mellem fortidens hårdtarbejdende minearbejdere og nutidens hærdede fodboldpublikum. Så længe de gul-sorte farver bæres i Parkstad Limburg Stadion, vil lyden af Koempeltribunen minde resten af landet om, at Limburg fortsat spiller med på den store fodboldscene.