
SC Cambuur
Hjemmebane
Cambuur Stadion
Cambuurplein 44, Leeuwarden
Kapacitet: 11230
Overflade:

SC Cambuur Kampe
Her kan du se kampprogrammet for SC Cambuur i år.
SC CambuurKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Runde 31


Runde 32


Runde 33


Runde 34


Runde 35


Runde 36


Runde 37


Runde 38


SC Cambuur Stillinger
Her kan du se SC Cambuurs Eerste Divisie stilling. SC Cambuur ligger lige nu på 17 plads i Eerste Divisie stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
SC Cambuur Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 32 spillere på SC Cambuurs hold i 25/26, til både Eerste Divisie og andre turneringer som SC Cambuur er med i:

Thijs Jansen
Goalkeeper
Trøje #1
Daan Reiziger
Goalkeeper
Trøje #22
Floris Smand
Defender
Trøje #3
Thomas Poll
Defender
Trøje #5
Arnau Arcas
Defender
Trøje #14
Sturla Ottesen
Defender
Trøje #15
Bryant Nieling
Defender
Trøje #20
Toni Jonker
Defender
Trøje #24
Bram Marsman
Defender
Trøje #25
Tyrique Mercera
Defender
Trøje #26
Léon Bergsma
Defender
Trøje #38
Amar Bakkati
Defender
Trøje #43
Jeremy Mullem
Midfielder
Trøje #6
Maikel Kieftenbeld
Midfielder
Trøje #8
Fedde Jong
Midfielder
Trøje #10
Mark Diemers
Midfielder
Trøje #10
Matthias Nartey
Midfielder
Trøje #17
Tony Rölke
Midfielder
Trøje #18
Nicky Souren
Midfielder
Trøje #28
Jelte Priem
Midfielder
Trøje #33
Daan Visser
Midfielder
Trøje #36
Remco Balk
Attacker
Trøje #7
Milan Smit
Attacker
Trøje #9
Ilias Alhaft
Attacker
Trøje #11
Silvester Water
Attacker
Trøje #18
Michael Leeuw
Attacker
Trøje #19
Wiebe Kooistra
Attacker
Trøje #27
Benjamin Pauwels
Attacker
Trøje #29
Yoram Veen
Attacker
Trøje #30
Sybrand Veldhuis
Attacker
Trøje #40
Iwan Henstra
Attacker
Trøje #41
Jeredy Hilterman
Attacker
Trøje #99SC Cambuur Historie og Info
Sports Club Cambuur – i folkemunde blot Cambuur – er den professionelle fodboldfane fra Friesland, som i mere end et halvt århundrede har været det fodboldmæssige kraftcentrum i provinsens hovedstad Leeuwarden. Klubben, der med sine gule trøjer og blå bukser bærer byens farver helt bogstaveligt, blev stiftet i 1964 som afløser for det daværende VV Leeuwarden, der samme år trak sig tilbage til amatørfodbolden. Siden da har Cambuur levet et liv præget af både storladne opture og smertefulde nedture, fra mesterskaber i Eerste Divisie til pandemi-aflyste oprykninger og kontroversielle trænerrokader.
Klubbens identitet er tæt vævet sammen med lokalhistorien. Emblemet er en nutidig fortolkning af adelsslægten Van Cammingha’s våbenskjold, og navnet “Cambuur” udspringer af kvarteret Cambuursterhoek, hvor den oprindelige hjemmebane lå. Gennem årene har hjemmebanen skiftet udseende fra det klassiske Cambuurstadion til det nybyggede Kooi Stadion, som åbnede sine porte i 2024 og hæver kapaciteten fra godt 10.000 til cirka 15.000 tilskuere.
På banen er klubben først og fremmest kendt for sine fire officielle oprykninger til den hollandske Eredivisie (1992, 1998, 2013 og 2021) og for at have skrevet dramatisk fodboldhistorie, da man i foråret 2020 – trods en suveræn førsteplads – fik annulleret hele sæsonen på grund af coronapandemien. Ved siden af resultaterne står en særligt passioneret fanscene, MI-Side, der siden 1979 har givet stemme, farver og en meget markant lydkulisse til hjemmekampene.
Historisk overblik
Stiftelsen og de tidlige rødder (1964-1992)
SC Cambuur blev officielt dannet den 19. juni 1964. Initiativtageren var Sietse Westra, der også fungerede som klubbens første manager frem til 1969. Allerede i sit debutår rykkede det nystiftede hold op fra Tweede Divisie og sikrede sig dermed hurtig adgang til landets næstbedste række, Eerste Divisie.
I de efterfølgende årtier udviklede Cambuur sig til en fast bestanddel af den hollandske fodboldpyramide, men uden for alvor at bryde igennem til den absolutte top. Klubben markerede sig dog tidligt som en oprykningskandidat og sluttede 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne med regelmæssige deltagelser i de nervepirrende play-offs.
Den første Eredivisie-periode og det hurtige fald (1992-1994)
Gennembruddet kom i sæsonen 1991/92, hvor Cambuur blev mester i Eerste Divisie. Debutkampagnen i den øverste række (1992/93) mundede ud i en 14.-plads – en solid midterposition første år på øverste niveau. Drømmen brast dog alt for tidligt: Allerede året efter, 1993/94, endte klubben på 18.-pladsen og rykkede direkte ned igen.
Oprykning, nedrykning og langvarig første divisions-tilværelse (1994-2005)
Cambuur kæmpede sig tilbage til Eredivisie i 1998 efter en dramatisk nacompetitie, men også denne gang blev opholdet kort. De blå-gule rykkede ned i 2000 og gennemlevede herefter 13 sammenhængende sæsoner i Eerste Divisie. Perioden var præget af ustabile præstationer og alvorlige økonomiske vanskeligheder, kulminerende med en truende konkurs i 2005.
Klubbens overlevelse blev sikret, da fem lokale erhvervsfolk – sammenslutningen, der senere fik øgenavnet Old Boys eller Bierhuisgroep – stillede personlige garantier mod, at Cambuurstadion blev stillet som sikkerhed. Disse “redningsmænd” var Wiebrand van der Meer, Jan Riedstra, Klaas Buwalda, Wim Sleijfer og Dirk Hoekstra.
Oprydning, sportslig fremgang og mesterskab (2006-2013)
I 2006 ansatte man Alex Pama som ny administrerende direktør i et forsøg på at genrejse klubben sportsligt. Selvom resultaterne på banen forbedredes, fortsatte den økonomiske turbulens, og Pama blev afskediget i januar 2011. Hans efterfølger, økonomidirektør Gerald van den Belt, lykkedes med en effektiv sanering af gælden og skabte et mere robust økonomisk fundament.
Sportsligt kulminerede den opadgående kurve i sæsonen 2012/13, hvor Cambuur blev suveræn mester i Eerste Divisie og sikrede sig direkte oprykning til Eredivisie for tredje gang.
Rekorder, protester og langtidsholdbar topfodbold (2013-2016)
Efter oprykningen fulgte tre sæsoner i landets bedste række – den længste sammenhængende periode på topniveau i klubbens historie. Sæsonen 2014/15 blev historisk på flere måder: Under træner Henk de Jong opnåede holdet hele 11 sejre, 41 point og 46 mål – alle nye klubrekorder i Eredivisie-regi – og sluttede på en flot 12.-plads.
Men der var også uro. Den 1. april 2014 trængte 30 frustrerede fans ind på stadion i protest mod daværende træner Dwight Lodeweges’ annoncerede skifte til rivalen SC Heerenveen. Lodeweges stoppede, og De Jong overtog posten.
Eventyret endte 1. maj 2016 med et 6-2-nederlag ude mod PSV, hvilket definitivt sendte Cambuur tilbage til Eerste Divisie.
Trænerskift, pokalbrag og organisatorisk pendulfart (2016-2020)
Knap var 2016/17-sæsonen startet, før cheftræner Marcel Keizer drog til Ajax. Hans afløser Rob Maas fik en elendig åbning på turneringen, blev fyret i oktober, og sportschef Henry van der Vegt forlod sin stilling. Gerald van den Belt vendte retur – denne gang med ansvar for både økonomi og sport. Assistenttrænerne Sipke Hulshoff og Arne Slot styrede midlertidigt holdet og førte Cambuur til historiske pokaltriumfer over både Ajax og FC Utrecht. Klubben nåede semifinalen i KNVB-pokalen, hvor AZ dog sejrede efter straffesparkskonkurrence.
Coronakrisens kontrovers og rekordmesterskab (2020-2021)
Da coronapandemien brød ud i foråret 2020, lå Cambuur på førstepladsen i Eerste Divisie. Turneringen blev imidlertid erklæret ugyldig, og oprykningen bortfaldt – en beslutning, der vakte voldsomme reaktioner, ikke mindst i Friesland. Klubben kvitterede året efter ved at tage regulær revanche: Sæsonen 2020/21 blev vundet med hele 92 point og tre periodetitler, og Robert Mühren bombede sig til hele 38 ligamål.
Flot comback og ny nedrykning (2021-2023)
Tilbage i Eredivisie kulminerede energien i 2021/22-sæsonen, hvor Cambuur sluttede på en historisk høj 9.-plads. Men succesen blev kortvarig. Kampagnen derefter forløb skuffende, og den 6. maj 2023 forsvandt håbet om overlevelse efter et 3-0-nederlag ude mod FC Utrecht.
Kooi Stadion og moderne perspektiver (2024-)
Selv om 2023 bød på sportslig nedtur, trådte klubben ind i en ny æra uden for banen. Efter flere udsættelser stod det eftertragtede Kooi Stadion færdigt i sommeren 2024, og den 18. august samme år blev den første officielle kamp spillet på det nye anlæg, om end visse kosmetiske arbejder manglede. Kapaciteten på cirka 15.000 tilskuere betyder, at Cambuur for første gang i historien kan byde væsentligt flere fans indenfor end i det gamle Cambuurstadion.
Klubidentitet og kultur
Navn og lokal forankring
Navnet SC Cambuur er hentet direkte fra bydelen Cambuursterhoek, ofte blot kaldet Cambuur. I middelalderen ejede slægten Van Cammingha en borg netop dér, hvor den første bane blev anlagt. Klubbens identitet er således bundet til både byen og regionens historie.
Emblem og symbolik
Logoet er en moderne udgave af Van Cammingha-våbnet. I centrum ses et gult skjold, hvor et liggende rødt hjort udstrækker forbenene, flankeret af tre sorte kamme – to i toppen og én i bunden. Kammene fungerer som “talende” våbenmærker, der fonetisk refererer til navnet “Cambuur”.
Farver og spilledragt
Cambuurs hjemmetrøje er gul, mens bukserne er blå og strømperne gule. Farvevalget er identisk med Leeuwardens byflag, som består af fire horisontale striber i netop blå og gul.
Musik og klubsang
Det uofficielle klublied er ’t Woanskip, indsunget af sangerinden Anneke Douma i 1983 som en coverversion af Irish Stews melodi. Sangen blev adopteret af fans i begyndelsen af 1990’erne og klinger i dag før kampstart og hver gang Cambuur scorer – på samme måde som West Ham synger I’m Forever Blowing Bubbles.
Stadionhistorie
Cambuurstadion (1936-2024)
Det oprindelige stadion åbnede 12. september 1936 under navnet Gemeentelijk Sportpark Cambuur. Dengang var der kun en hovedtribune, men anlægget blev løbende udbygget:
- 1949: To ståtribuner og en ny siddeafdeling øger kapaciteten til 14.000.
- 1961: Banebrydende lysanlæg tages i brug, indviet mod PSV.
- 1980: Overdækkede tribuner på syd- og østsiden, sidstnævnte omdøbt til Østtribunen.
- 1994-95: Ny overdækket hovedtribune (Vest) med farverne rød og hvid, senere udskiftet til gult og blåt (2003-2006).
- 2005: Et mislykket eksperiment med kunstgræs, som i 2008 bliver afløst af naturligt græs igen.
- 2009: Udeafsnittet flyttes, og kapaciteten fastfryses på 10.400 sæder; i play-offs samme år midlertidigt 10.500 pga. en ekstra tribune.
Stadionets klassiske engelske firetribunestruktur gjorde det til en af de mest intimiderende arenaer i Eerste Divisie.
Kooi Stadion (fra 2024)
Planerne om et nyt stadion daterer sig til 2009, hvor Cambuur præsenterede et 12.000-sæders projekt bag WTC Expo. Projektet ændrede flere gange form og tidsplan. Først i juli 2017 godkendte byrådet endeligt byggeriet, men en tillidskrise med udvikleren medførte forsinkelser. Den “første tekniske” pæl blev slået den 30. juni 2022. Efter yderligere udsættelser stod Kooi Stadion klar i sommeren 2024 – til en pris på omkring 25 mio. €. Med plads til cirka 15.000 tilskuere er anlægget designet til hurtig udvidelse, hvis Cambuur igen sikrer sig en stabil plads i Eredivisie.
Supportere og fankultur
MI-Side
Klubbens hårde kerne kaldes MI-Side – en forkortelse for Marathonstraat (M) og Insulindestraat (I), som udgør kortsidernes adresser i det gamle stadion. Gruppen blev etableret i 1979, flyttede i tidens løb mellem tribunerne, men har i nyere tid indtaget den nordlige kortside. Deres vokale støtte er blandt de mest markante i Holland, og gruppen har opbygget et ry for både farverige tifoer og intens atmosfære.
Tilskuertal og loyalitet
I sæsonen 2009/10 noterede Cambuur et gennemsnit på 8.600 tilskuere – imponerende for et hold i næstbedste række. Klubben solgte over 6.500 sæsonkort, satte rekord med seks udsolgte grundspilskampe og trak mere end 40.000 tilskuere til play-offs samme år. Den afgørende play-off-kamp mod Roda JC blev set af 1,4 mio. danskere tv-seere på landsplan, mens hele play-off-serien passerede 4,5 mio. seere.
Sportslige resultater og meritter
Titler og udmærkelser
Turnering | Titel | Årstal |
---|---|---|
Eerste Divisie | Mester | 1991/92, 2012/13, 2020/21 |
Eerste Divisie | Runner-up | 1996/97, 1997/98, 2009/10 |
Tweede Divisie | Mester | 1964/65 |
Promoveringer til Eredivisie
- 1992 (som Eerste Divisie-mester)
- 1998 (via nacompetitie)
- 2013 (som Eerste Divisie-mester)
- 2021 (som Eerste Divisie-mester)
Nedrykninger fra Eredivisie
- 1994 (18.-plads)
- 2000 (efter to sæsoner i topstriden)
- 2016 (efter 3 sæsoner, nederlag 6-2 til PSV)
- 2023 (efter 3-0 nederlag til FC Utrecht)
Udvalgte klubrekorder
Rekord | Tal | Sæson |
---|---|---|
Flest point i en sæson | 92 | 2020/21 |
Flest ligamål af én spiller | 38 (Robert Mühren) | 2020/21 |
Højeste Eredivisie-slutplacering | 9 | 2021/22 |
Første sejr mod PSV | 3-0 | 1. oktober 2022 |
Organisation og ledelse
Nøglenavne i klubbens forvaltning
- Sietse Westra – grundlægger og manager (1964-1969).
- Old Boys /Bierhuisgroep – fem erhvervsfolk, der reddede klubben fra konkurs i 2005.
- Alex Pama – administrerende direktør 2006-2011, indførte sportslig professionalisering.
- Gerald van den Belt – finansdirektør fra 2009, administrerende direktør 2011-, teknisk/økonomisk frontfigur i flere omgange.
Trænere og taktiske perioder
Nedenfor en kronologisk oversigt over cheftrænere nævnt i klubbens nyere historie.
Periode | Cheftræner | Bemærkninger |
---|---|---|
2013-2014 | Dwight Lodeweges | Forlod klubben til fordel for SC Heerenveen, hvilket udløste fanprotester. |
2014-2016 | Henk de Jong | Stod bag 12.-plads og flere klubrekorder. |
2016 | Marcel Keizer | Forlod tidligt sæsonen til Jong Ajax. |
2016 | Rob Maas | Afskediget efter dårlig sæsonstart. |
2016-2017 | Sipke Hulshoff & Arne Slot (interim) | Førte holdet til KNVB-pokalsemifinalen. |
Rivaliseringer
Det frisiske derby mod SC Heerenveen
Den stærkeste rivalisering går – geografisk og følelsesmæssigt – mod SC Heerenveen. Spændingen intensiveredes i 2014, da Cambuurs daværende træner Dwight Lodeweges annoncerede sit kommende job hos Heerenveen og udløste de førnævnte protester på stadion.
Statistisk sæsonoversigt (udvalgte år)
Sæson | Division | Placering | Status |
---|---|---|---|
1964/65 | Tweede Divisie | 1 | Oprykning |
1991/92 | Eerste Divisie | 1 | Mesterskab / Oprykning |
1992/93 | Eredivisie | 14 | Overlevelse |
1993/94 | Eredivisie | 18 | Nedrykning |
1997/98 | Eerste Divisie | 2 | Oprykning (play-off) |
1999/2000 | Eredivisie | – | Nedrykning |
2012/13 | Eerste Divisie | 1 | Mesterskab / Oprykning |
2014/15 | Eredivisie | 12 | Klubrekorder |
2020/21 | Eerste Divisie | 1 | Mesterskab / Oprykning |
2021/22 | Eredivisie | 9 | Bedste placering nogensinde |
2022/23 | Eredivisie | – | Nedrykning |
Profiler og klubikoner
Topscorere i moderne tid
Den mest spektakulære enkeltmandspræstation i nyere år blev leveret af Robert Mühren, der i 2020/21 nettede hele 38 gange i Eerste Divisie – en nøglerolle i det rekordstore pointantal på 92.
Klubben har gennem tiderne huset flere spillere med A-landsholdserfaring for deres respektive nationer, men de komplette navnelister strækker sig uden for denne artikels rammer.
Afspejling i nutidens hollandske fodboldlandskab
SC Cambuur indtager i dag en position som en klassisk “yo-yo-klub”: stærk nok til at dominere Eerste Divisie, men udfordret på kontinuiteten i Eredivisie. Med indvielsen af Kooi Stadion, en stabiliseret økonomi og en passioneret fanbase råder man nu over strukturelle rammer til at konsolidere sig. Meget afhænger dog fortsat af sportslig succes og evnen til at fastholde nøglespillere – et tilbagevendende tema i klubbens rige, men omskiftelige historie.
Opsummering
Fra en hurtig oprykning i debutsæsonen til nutidens moderne stadion står SC Cambuur som et levende bevis på frisiske fodboldambitioner. Klubben har overlevet kriser, omfavnet rekorder og samlet tusindvis af fans omkring sig, både på de legendariske ståpladser i Cambuurstadion og – i dag – under Kooi Stadions nye tag. Fremtiden vil vise, om Leeuwardens stolthed formår at etablere sig permanent i den hollandske top, men historien viser, at Cambuur aldrig mangler vilje eller opbakning til at prøve igen.