SC Heerenveen
Grundlagt: 1920
Liga: Eredivisie
Placering: #17
Hjemmebane
Abe Lenstra Stadion
Abe Lenstra boulevard 19, Heerenveen
Kapacitet: 27224
Overflade: Græs
SC Heerenveen Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle SC Heerenveen kampe i Eredivisie i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende SC Heerenveen kampe, samt de SC Heerenveen kampe der allerede er spillet.
SC Heerenveen Kommende Kampe
Runde 3
SC Heerenveen
Runde 5
Feyenoord
Runde 6
SC Heerenveen
Runde 7
FC Utrecht
Runde 8
SC Heerenveen
Runde 9
SC Telstar
Runde 10
SC Heerenveen
Runde 11
Ajax Amsterdam
Runde 12
Fortuna Sittard
Runde 13
SC Heerenveen
Runde 14
PEC Zwolle
Runde 15
SC Heerenveen
Runde 16
Sparta Rotterdam
Runde 17
Heracles
Runde 18
SC Heerenveen
Runde 19
SC Heerenveen
Runde 20
Go Ahead Eagles
Runde 21
SC Heerenveen
Runde 22
FC Twente
Runde 23
SC Heerenveen
Runde 24
PSV Eindhoven
Runde 25
SC Heerenveen
Runde 26
SBV Excelsior
Runde 27
SC Heerenveen
Runde 28
NEC Nijmegen
Runde 29
SC Heerenveen
Runde 30
AZ Alkmaar
Runde 31
SC Heerenveen
Runde 32
FC Volendam
Runde 33
NAC Breda
Runde 34
SC Heerenveen
SC Heerenveen Færdigspillede Kampe
Runde 4
SC Heerenveen
Runde 2
FC Groningen
Runde 1
SC Heerenveen
SC Heerenveen Stillinger
Her kan du se SC Heerenveens aktuelle stillinger i Eredivisie for sæsonen 25/26.
SC Heerenveen ligger lige nu på 17.-pladsen med 2 point efter 4 kampe.
SC Heerenveen har vundet 0 kampe, spillet 2 kampe uafgjort, og tabt 2 kampe. I stillingen har SC Heerenveen en målforskel på -2 (scoret 5, indkasseret 7)
Du kan se tabellen med SC Heerenveen stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Feyenoord
|
3 | 3 | 0 | 0 | 8 | 1 | 7 | 9 |
|
| 2 |
NEC Nijmegen
|
4 | 3 | 0 | 1 | 14 | 4 | 10 | 9 |
|
| 3 |
FC Utrecht
|
4 | 3 | 0 | 1 | 11 | 3 | 8 | 9 |
|
| 4 |
PSV Eindhoven
|
4 | 3 | 0 | 1 | 12 | 5 | 7 | 9 |
|
| 5 |
Ajax Amsterdam
|
4 | 2 | 2 | 0 | 7 | 3 | 4 | 8 |
|
| 6 |
AZ Alkmaar
|
3 | 2 | 1 | 0 | 7 | 3 | 4 | 7 |
|
| 7 |
PEC Zwolle
|
3 | 2 | 0 | 1 | 3 | 2 | 1 | 6 |
|
| 8 |
FC Groningen
|
4 | 2 | 0 | 2 | 9 | 9 | 0 | 6 |
|
| 9 |
Sparta Rotterdam
|
4 | 2 | 0 | 2 | 6 | 11 | -5 | 6 |
|
| 10 |
Fortuna Sittard
|
3 | 1 | 1 | 1 | 6 | 6 | 0 | 4 |
|
| 11 |
FC Volendam
|
4 | 0 | 4 | 0 | 6 | 6 | 0 | 4 |
|
| 12 |
SC Telstar
|
4 | 1 | 1 | 2 | 4 | 6 | -2 | 4 |
|
| 13 |
Go Ahead Eagles
|
4 | 0 | 3 | 1 | 6 | 9 | -3 | 3 |
|
| 14 |
FC Twente
|
4 | 1 | 0 | 3 | 2 | 5 | -3 | 3 |
|
| 15 |
NAC Breda
|
4 | 1 | 0 | 3 | 2 | 7 | -5 | 3 |
|
| 16 |
SBV Excelsior
|
4 | 1 | 0 | 3 | 3 | 11 | -8 | 3 |
|
| 17 |
SC Heerenveen
|
4 | 0 | 2 | 2 | 5 | 7 | -2 | 2 |
|
| 18 |
Heracles
|
4 | 0 | 0 | 4 | 1 | 14 | -13 | 0 |
|
SC Heerenveen Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 24 spillere på SC Heerenveens hold i 25/26, til både Eredivisie og andre turneringer som SC Heerenveen er med i:
Bernt Klaverboer
Målmand
Trøje #22
Nordin Bakker
Målmand
Trøje #31
Andries Noppert
Målmand
Trøje #44
Sam Kersten
Forsvarer
Trøje #4
Paweł Bochniewicz
Forsvarer
Trøje #5
Mats Egbring
Forsvarer
Trøje #15
Nikolai Hopland
Forsvarer
Trøje #17
Vasilios Zagaritis
Forsvarer
Trøje #19
Hristiyan Petrov
Forsvarer
Trøje #28
Robin Bouw
Forsvarer
Trøje #34
Oliver Braude
Forsvarer
Trøje #45
J. Overeem
Midtbanespiller
Trøje #6
Luuk Brouwers
Midtbanespiller
Trøje #8
Levi Smans
Midtbanespiller
Trøje #14
Marcus Linday
Midtbanespiller
Trøje #16
Jacob Trenskow
Midtbanespiller
Trøje #20
Espen Ee
Midtbanespiller
Trøje #21
Kai Jansen
Midtbanespiller
Trøje #32
Isaiah Ahmed
Midtbanespiller
Trøje #35
N. Courtens
Midtbanespiller
Trøje #36
Dylan Vente
Angriber
Trøje #9
Václav Sejk
Angriber
Trøje #27
Jermaine Rijssel
Angriber
Trøje #33
Eser Gürbüz
Angriber
Trøje #50SC Heerenveen Historie og Info
SC Heerenveen er et af de mest karakteristiske fodboldnavne i Nederlandene, ikke blot på grund af klubbens resultater, men også på grund af dens stærke forankring i den frisiske kultur. Klubben, der i dag hører hjemme i Eredivisie, har siden 1920 udviklet sig fra en lokal gymnastikafdeling til en professionel fodboldorganisation med international erfaring, eget stadion på 26 000 siddepladser og en fanskare, der strækker sig langt uden for provinsens grænser.
Historien om SC Heerenveen er historien om dramatiske op- og nedture, om store sportslige højdepunkter og om perioder med dyb økonomisk krise. Under Abe Lenstras lederskab blev klubben i 1940’erne en regional stormagt med ni nordnederlandske mesterskaber i træk; siden fulgte årtierne med professionalisering, opsplitning mellem amatør- og profafdeling, og omsider gennembruddet i Eredivisie med to oprykninger i begyndelsen af 1990’erne. Kulminationen kom i sæsonen 1999/2000 med en sensationel andenplads og en efterfølgende deltagelse i UEFA Champions League.
I dag er SC Heerenveen kendt som en stabil subtopklub, for et stærkt scouting-apparat, en tydelig frisiske identitet og en traditionsrig afspilning af den frisiske nationalsang før hver hjemmekamp. Nedenfor følger en systematisk gennemgang af alle relevante aspekter ved klubben – fra de tidligste år til nutidens organisation, stadion, supporterskultur, meritter, statistik og meget mere.
Historisk overblik
Grundlæggelse og tidlige år (1920 – 1937)
Klubbens rødder går tilbage til gymnastikforeningen Athleta, stiftet 22. juni 1919 som protest mod en lokal foreningsfusion. Allerede 20. juli 1920 blev fodboldafdelingen gjort officiel – en dato der i dag regnes som SC Heerenveens egentlige fødselsdag. Navnet skiftede først til Spartaan, og fra 1922 til v.v. Heerenveen. Holdet gik straks i gang i 1. klasse under det frisiske fodboldforbund (FFB), rykkede op som debutant og tog endnu et mesterskab året efter. I 1936/37 lykkedes den endelige opstigning til landets højeste niveau, 1. klasse NFB.
Guldalderen med Abe Lenstra (1938 – 1953)
Abe Lenstra, klubbens ikon, debuterede i denne periode og førte et unikt talentfuldt mandskab til hidtil usete resultater: ni nordnederlandske titler fra 1941 til 1951 (krigsåret 1944/45 undtaget). I 1947 og 1948 var Heerenveen helt tæt på det nationale mesterskab, men Ajax og BVV trak det længste strå. Et symbolsk højdepunkt indtraf, da Heerenveen vendte 1-5 til 6-5 mod Ajax – en kamp, der stadig fremhæves som et af de mest legendariske comeback i hollandsk fodbold.
Professionalismens indtog og turbulente år (1954 – 1975)
Indførelsen af betalt fodbold i 1954 blev en udfordring. Bestyrelsen var skeptisk, økonomien skrøbelig, og Abe Lenstra forlod klubben til fordel for Sportclub Enschede. Konsekvensen var nedrykninger til anden- og tredjelagene i ligasystemet. I sæsonen 1969/70 sikrede Heerenveen sig dog et vigtigt højdepunkt ved at vinde Tweede Divisie og rykke op i Eerste Divisie, men finansielle problemer vendte konstant tilbage. I 1977 blev klubben juridisk delt i en professionel stiftelse og en amatørforening, FF Heerenveen.
Professionalisering og genrejsning (1975 – 1989)
Opdelingen banede vejen for øget professionalisering. Træner Henk van Brussel prægede den offensive spillestil (kaldet “den Brusselse kermis”), og fra 1983 stod forretningsmanden Riemer van der Velde i spidsen som formand. Han sanerede gælden sammen med lokale erhvervsfolk og iværksatte en organisatorisk fornyelse, bl.a. gennem etableringen af Aktion ’67 som økonomisk støttegruppe. Foppe de Haan tiltrådte som cheftræner i 1985 og lagde grunden til fremtidens resultater.
Første oprykninger og cup-eventyr (1990 – 1993)
I 1990 lykkedes oprykningen til Eredivisie for første gang. Debutsæsonen endte dog med nedrykning, men i 1992/93 vendte klubben tilbage – og nåede sensationelt finalen i KNVB Beker som Eerste-divisiehold (finalen tabt 2-6 til Ajax). Samme sæson sikrede De Haan endnu en oprykning via en andenplads.
Etablering i subtoppen (1994 – 2010)
Flytning til nyt stadion
Fra 1994 spiller Heerenveen på Abe Lenstra Stadion, der fra start rummede ca. 14 000 sæder. Kapaciteten er siden udvidet i flere omgange til 26 100.
Stadigt bedre ligaplaceringer
Mellem 1994 og 1998 voksede klubbens sportslige niveau: 9., 7. og 6. plads samt anden pokalfinale (tabt 2-4 til Roda JC i 1997). Europæisk debut fandt sted i 1998 i UEFA Cup Winners’ Cup, hvor Amica Wronki og Varteks Varazdin blev modstanderne.
Champions League-sæsonen 2000/01
Med en andenplads i Eredivisie 1999/2000 kvalificerede klubben sig til Champions League. Gruppemodstanderne var Olympique Lyon, Valencia CF og Olympiacos Piraeus. Et hjemmesejr over Olympiacos (1-0) og et uafgjort i Valencia (1-1) blev de største resultater, men Heerenveen avancerede ikke fra gruppen.
Trænerskifter, topscorere og transferindtægter
Fra midten af 00’erne stod Gertjan Verbeek ved roret og gav plads til stjerneskud som Klaas Jan Huntelaar, Georgios Samaras og Miralem Sulejmani – alle solgt for store beløb, hvilket styrkede klubbens finansielle status. Trods god offensiv blev den første store titel først hentet under nordmanden Trond Sollied: KNVB Beker 2008/09, vundet efter straffesparkskonkurrence mod FC Twente.
Uroligt årti (2009 – 2010)
Sollied blev fyret efter fire runder af sæsonen 2009/10, og Jan de Jonge samt senere Jan Everse afsluttede sæsonen, der endte med en 11. plads. Resultaterne udløste en større organisatorisk omlægning med Robert Veenstra som ny formand (2010) og Johan Hansma som første tekniske direktør.
Reorganisering og femtepladsen (2010 – 2013)
Budgetunderskud på 14,9 mio. € nødvendiggav spillerafgang og annullerede stadionudvidelsesplaner. Under Ron Jans (2010-12) blev det til en 12. og senere 5. plads, hvor trioen Luciano Narsingh, Bas Dost og Oussama Assaidi stod bag en målfest. Trænerskiftet til Marco van Basten blev annonceret februar 2012.
Klubstruktur og organisation
Bestyrelse og ledelse
- Langvarig formandsperiode: Riemer van der Velde (1983-2006).
- Efterfølgende formænd: Koos Formsma, Bart van der Meer (formand for bestyrelsestilsyn), Robert Veenstra fra 2010.
- Første tekniske direktør: Johan Hansma (2010).
Økonomi
Heerenveen er blevet fremhævet som en af de mest økonomisk solide klubber i hollandsk topfodbold, bl.a. som følge af store transferindtægter (Huntelaar, Alves, Bradley, Sulejmani, Pranjić m.fl.) og det lokale støtteprogram Aktion ’67. Rapport fra 2010 viste klubben som eneste Eredivisie-hold med helt “sikker” budgetstatus.
Stadion og faciliteter
Fra Thialf-banen til Sportpark Noord
De oprindelige kampe blev spillet nær Thialf-banen (1920-24) og siden på banen ved Ljouwerterstrjitwei. I 1928 flyttede klubben til J.H. Kruisstrjitte, hvor den første trætribune blev opført.
Abe Lenstra Stadion
Åbnet 20. august 1994 med ca. 14 000 pladser; efter flere udbygninger rummer arenæn i dag 26 100 siddepladser. Stadionet er opkaldt efter klubbens største spiller og er en del af multikomplekset Sportstad Heerenveen.
Træningsanlæg – Sportpark Skoatterwâld
Siden 1996 har førstehold, akademi og amatørklubben VV Heerenveen delt et anlæg med ti baner og en 500-pladsers tribune. Faciliteterne omtales som værende blandt de bedste i landet og er et vigtigt argument i rekrutteringen af talenter.
Visuel identitet
Crest
Våbenskjoldet er en fri tolkning af den frisiske flag, hvor de syv røde “pompeblêden” (åkandeblade) og blå-hvide striber symboliserer de gamle friserdistrikter.
Kamptrøjer
- Hjemme: vertikale blå og hvide striber med røde pompeblêden, hvide shorts og sorte strømper.
- Udebane: farverne varierer; eksempler er blå, sort eller helrød (2018/19).
- Klubbens eget tøjmærke “Abe” blev i sin tid lanceret mellem adidas og Umbro-perioderne; siden 2008/09 leveres trøjerne af Jako.
Supporterkultur
Afsnit og tilhængere
Gennemsnitstallet steg fra 3 278 tilskuere (1987/88) til omkring 26 000 efter de seneste stadionudvidelser. Officielle grupper:
- Feanfan Supportersklub (stiftet 1981; sydtribunen).
- Nij Noord (2001; 1 000-pladsers stemningsafsnit på nordtribunen).
- Junior Heroes og Feanatics som børne-/ungdomsafdelinger.
Anthem og ritualer
Unikt i Eredivisie spilles og synges den frisiske nationalsang før hver hjemmekamp. Klub-sangen “Heerenveen, ús Heerenveen” følger ofte efter, og teksten gengives undertiden i stadionprogrammet:
Aan de kant ik moet naar 't stadion,Heerenveen ús Heerenveen…
Rivaliseringer
SC Cambuur
“DKV-derbyet” (Dertig Kilometer Verderop) bygger på geografisk nærhed, kulturel identitet og historiske divisionsforskelle. Heerenveens provinsielle, frisiske profil står i kontrast til Cambuurs byorienterede selvforståelse som “Leeuwarders”. Rivaliseringen fik ny intensitet med Cambuurs oprykning i 2013.
FC Groningen
Den såkaldte nordderby har vokset i Cambuurs fravær i Eredivisie. Fanfraktioner har udført gensidige, ofte humoristiske drillerier: centerpletten stjålet fra Oosterpark, Abe Lenstra-statue malet grønhvid, Frisisk flag hejst på Martinitoren osv.
Præstationer og meritter
Oversigt over titler
| Konkurrence | Resultat | År |
|---|---|---|
| KNVB Beker | Vinder | 2009 |
| KNVB Beker | Finalist | 1993, 1997 |
| Eredivisie | Sølv | 2000 |
| Eerste Divisie – play-off vinder | Oprykning | 1990, 1993 |
| Tweede Divisie | Mester | 1970 |
| Nordnederlandsk 1. klasse | 9 på stribe | 1941-1951* |
*Sæsonen 1944/45 blev ikke spillet pga. krigen.
KNVB Beker-finaler
- 1993 – Ajax 6-2 Heerenveen (som Eerste-divisieklub).
- 1997 – Heerenveen 2-4 Roda JC.
- 2009 – Heerenveen 2-2 FC Twente (5-4 efter straffespark); afgørende spark af Gerald Sibon.
Europæiske sæsoner
Heerenveen har deltaget i europæisk klubfodbold 16 gange. Debut i Intertoto Cup 1995; første “store” turnering i Cup Winners’ Cup 1998/99. Højeste niveau: Champions League 2000/01.
Klubrekorder og markante resultater
Største sejre*
- SC Heerenveen 9-0 Heracles Almelo (Eredivisie, 7. oktober 2007)
- Ton Pentre 0-7 Heerenveen (Intertoto, 2. juli 1995)
- Aalborg BK 2-8 Heerenveen (Intertoto, 19. juli 1997)
Højeste nederlag
- Heerenveen 0-8 PSV Eindhoven (Eredivisie, 25. april 2024)
*Samme resultater fremgår i UEFA-statistikken for respektive turneringer.
Mest scorende sæson
88 ligamål i 2007/08.
Førsteholdet og teknisk stab
Teknisk stab 2023/24*
- Cheftræner: Kees van Wonderen
- Assistenttrænere: Paul Simonis, Ole Tobiasen, Peter Reekers
- Målmandstræner: Ruud Hesp
*Opdateret 24. november 2022.
Kvindeholdet
Kvindeafdelingen blev etableret i 2007 og spiller i den hollandske Vrouwen Eredivisie (tidligere også BeNe League). Holdet nåede pokalfinalen i 2011 og har fostret profiler som Vivianne Miedema og Sherida Spitse.
Trænere gennem tiderne (udpluk)
| Periode | Cheftræner |
|---|---|
| 1939-1945 | Anton Dalhuysen |
| 1945-1946 | Abe Lenstra (spillende træner) |
| 1985-1988 / 1992-2004 | Foppe de Haan |
| 1990-1992 | Fritz Korbach |
| 2004-2008 | Gertjan Verbeek |
| 2008-2009 | Trond Sollied |
| 2010-2012 | Ron Jans |
| 2012-2014 | Marco van Basten |
I alt har 42 trænere stået i spidsen for klubbens førstehold.
Internationale spillere fra klubben
- Abe Lenstra – 47 landskampe, debut 1940.
- Gerben Hofma – 2 landskampe.
- Jeffrey Talan – 8 landskampe, debut 1998.
- Uğur Yıldırım – 1 landskamp, debut 2005.
- Roy Beerens – 1 landskamp, debut 2010.
- Luciano Narsingh – 2 landskampe, EM-truppen 2012.
- Stijn Schaars – 1 landskamp (2016 i Heerenveen-tiden).
Sponsorater
Hovedsponsorer siden 1985
- AA Drink (1985-1988)
- Unibind (1988-1993)
- Batavus (1993-1999)
- Telekabel / UPC (1999-2001)
- Univé (2001-2016)
- GroenLeven (2016-2019)
- Ausnutria (2019- )
Dragtsponsorer
- adidas (1990’erne)
- Klubbens eget mærke “Abe”
- Umbro
- Jako (fra 2008/09, ca. €1,1 mio. pr. sæson)
Talentudvikling og scouting
Heerenveen har gennem årene forfinet en strategi om at opdage unge talenter, især fra Skandinavien, og give dem spilletid i Eredivisie. Jon Dahl Tomasson var den første profil i rækken (1994), efterfulgt af navne som Marcus Allbäck, Daniel Jensen, Petter Hansson og Danijel Pranjić. Senere har klubben realiseret betydelige salg af fx Huntelaar, Alves og Sulejmani.
Kendte profiler gennem tiden
- Abe Lenstra – klubikon og navnebror til stadionet.
- Foppe de Haan – rekordlang trænerperiode og olympisk guldvinder (U21).
- Ruud van Nistelroooy – slog igennem som ung angriber 1997.
- Klaas Jan Huntelaar – topscorer før millionskifte til Ajax 2006.
- Miralem Sulejmani – rekordtransfer til Ajax 2008.
- Riemer van der Velde – formand 1983-2006, arkitekt bag klubbens opsving.
Klubsang – “Heerenveen, ús Heerenveen”
Tonen af klubsangen kan høres både før og efter kampe, og teksten hylder både klubben og provinsen:
Olé, olé, olé, olé – We gaan alleen maar voor de winst, Dus knal ’m erin, dat is er één…
Litteratur om klubben
- Albert van Keimpema: “Een pompeblêd als voetbalhart – 75 jaar Heerenveen 1920-1995”.
- Wio Joustra & Yme Kuiper: “SC Heerenveen, spelen met traditie”.
- Kees ’t Hart: “Hard Gras – Het mooiste leven… (2000/01-sæsonen)”.
- SC Heerenveen (red.): “SC Heerenveen in Europa 1995-2007”.
- Harry Walstra: “Feanster Passie – 25 interviews over heden en verleden”.
- Eppie Dam: “Foppe – portret fan in bysûnder gewoan minske”.
- Johann Mast: “Het levensverhaal van Nederlands eerste grote sportidool (Abe Lenstra)”.
Afsluttende perspektiv
SC Heerenveen repræsenterer en sjældent stærk regional identitet i international fodboldsammenhæng. Klubben har overlevet økonomiske kriser, sportslige nedrykninger og organisatoriske omvæltninger, men har gang på gang fornyet sig på banen og udenfor. Visionen om offensiv fodbold, troen på lokal forankring og evnen til at spotte og udvikle talenter har gjort Heerenveen til et fast indslag i toppen af hollandsk fodbold og et respekteret navn i Europa.
