SC Heerenveen

Grundlagt: 1920

Liga: Eredivisie

Placering: #16

Hjemmebane

Abe Lenstra Stadion

Abe Lenstra boulevard 19, Heerenveen

Kapacitet: 27224

Overflade: Græs

SC Heerenveen er et af de mest karakteristiske fodboldnavne i Nederlandene, ikke blot på grund af klubbens resultater, men også på grund af dens stærke forankring i den frisiske kultur. Klubben, der i dag hører hjemme i Eredivisie, har siden 1920 udviklet sig fra en lokal gymnastikafdeling til en professionel fodboldorganisation med international erfaring, eget stadion på 26 000 siddepladser og en fanskare, der strækker sig langt uden for provinsens grænser.

SC Heerenveen Kampe

Her kan du se kampprogrammet for SC Heerenveen i år.

SC HeerenveenKommende Kampe

Runde 1

9. Aug 20:00

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

FC Volendam

18:00

Dommer: -

Runde 2

16. Aug 21:00

Euroborg

FC Groningen

vs.

SC Heerenveen

19:00

Dommer: -

Runde 3

24. Aug 12:15

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

FC Twente

10:15

Dommer: -

Runde 4

30. Aug 18:45

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

Go Ahead Eagles

16:45

Dommer: -

Runde 5

13. Sep 21:00

Feijenoord Stadion

Feyenoord

vs.

SC Heerenveen

19:00

Dommer: -

Runde 6

21. Sep 14:30

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

NEC Nijmegen

12:30

Dommer: -

Runde 7

28. Sep 14:30

Stadion Galgenwaard

FC Utrecht

vs.

SC Heerenveen

12:30

Dommer: -

Runde 8

4. Oct 21:00

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

SBV Excelsior

19:00

Dommer: -

Runde 9

19. Oct 12:15

SC Telstar

vs.

SC Heerenveen

10:15

Dommer: -

Runde 10

24. Oct 20:00

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

NAC Breda

18:00

Dommer: -

Runde 11

1. Nov 22:00

Johan Cruijff Arena

Ajax Amsterdam

vs.

SC Heerenveen

20:00

Dommer: -

Runde 12

8. Nov 21:00

Fortuna Sittard Stadion

Fortuna Sittard

vs.

SC Heerenveen

19:00

Dommer: -

Runde 13

22. Nov 18:00

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

AZ Alkmaar

16:00

Dommer: -

Runde 14

29. Nov 18:00

IJsseldelta Stadion

PEC Zwolle

vs.

SC Heerenveen

16:00

Dommer: -

Runde 15

6. Dec 18:00

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

PSV Eindhoven

16:00

Dommer: -

Runde 16

13. Dec 18:00

Sparta Stadion Het Kasteel

Sparta Rotterdam

vs.

SC Heerenveen

16:00

Dommer: -

Runde 17

20. Dec 18:00

Polman Stadion

Heracles

vs.

SC Heerenveen

16:00

Dommer: -

Runde 18

10. Jan 18:00

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

Feyenoord

16:00

Dommer: -

Runde 19

17. Jan 18:00

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

FC Groningen

16:00

Dommer: -

Runde 20

24. Jan 18:00

De Adelaarshorst Stadium

Go Ahead Eagles

vs.

SC Heerenveen

16:00

Dommer: -

Runde 21

31. Jan 18:00

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

FC Utrecht

16:00

Dommer: -

Runde 22

7. Feb 18:00

De Grolsch Veste

FC Twente

vs.

SC Heerenveen

16:00

Dommer: -

Runde 23

14. Feb 18:00

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

PEC Zwolle

16:00

Dommer: -

Runde 24

21. Feb 18:00

Philips Stadion

PSV Eindhoven

vs.

SC Heerenveen

16:00

Dommer: -

Runde 25

28. Feb 18:00

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

Sparta Rotterdam

16:00

Dommer: -

Runde 26

7. Mar 18:00

Stadion Woudestein

SBV Excelsior

vs.

SC Heerenveen

16:00

Dommer: -

Runde 27

14. Mar 18:00

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

SC Telstar

16:00

Dommer: -

Runde 28

21. Mar 18:00

Stadion de Goffert

NEC Nijmegen

vs.

SC Heerenveen

16:00

Dommer: -

Runde 29

4. Apr 17:00

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

Heracles

15:00

Dommer: -

Runde 30

11. Apr 17:00

AFAS Stadio

AZ Alkmaar

vs.

SC Heerenveen

15:00

Dommer: -

Runde 31

23. Apr 17:00

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

Fortuna Sittard

15:00

Dommer: -

Runde 32

2. May 17:00

FC Volendam

vs.

SC Heerenveen

15:00

Dommer: -

Runde 33

10. May 16:45

NAC Breda

vs.

SC Heerenveen

14:45

Dommer: -

Runde 34

17. May 14:30

Abe Lenstra Stadion

SC Heerenveen

vs.

Ajax Amsterdam

12:30

Dommer: -

SC Heerenveen Stillinger

Her kan du se SC Heerenveens Eredivisie stilling. SC Heerenveen ligger lige nu på 16 plads i Eredivisie stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	AZ Alkmaar	0	0	0	0	0	0	0	0
2	Ajax Amsterdam	0	0	0	0	0	0	0	0
3	FC Groningen	0	0	0	0	0	0	0	0
4	FC Twente	0	0	0	0	0	0	0	0
5	FC Utrecht	0	0	0	0	0	0	0	0
6	FC Volendam	0	0	0	0	0	0	0	0
7	Feyenoord	0	0	0	0	0	0	0	0
8	Fortuna Sittard	0	0	0	0	0	0	0	0
9	Go Ahead Eagles	0	0	0	0	0	0	0	0
10	Heracles	0	0	0	0	0	0	0	0
11	NAC Breda	0	0	0	0	0	0	0	0
12	NEC Nijmegen	0	0	0	0	0	0	0	0
13	PEC Zwolle	0	0	0	0	0	0	0	0
14	PSV Eindhoven	0	0	0	0	0	0	0	0
15	SBV Excelsior	0	0	0	0	0	0	0	0
16	SC Heerenveen	0	0	0	0	0	0	0	0
17	SC Telstar	0	0	0	0	0	0	0	0
18	Sparta Rotterdam	0	0	0	0	0	0	0	0

Attacker

Trøje #50

SC Heerenveen Historie og Info

Historien om SC Heerenveen er historien om dramatiske op- og nedture, om store sportslige højdepunkter og om perioder med dyb økonomisk krise. Under Abe Lenstras lederskab blev klubben i 1940’erne en regional stormagt med ni nordnederlandske mesterskaber i træk; siden fulgte årtierne med professionalisering, opsplitning mellem amatør- og profafdeling, og omsider gennembruddet i Eredivisie med to oprykninger i begyndelsen af 1990’erne. Kulminationen kom i sæsonen 1999/2000 med en sensationel andenplads og en efterfølgende deltagelse i UEFA Champions League.

I dag er SC Heerenveen kendt som en stabil subtopklub, for et stærkt scouting-apparat, en tydelig frisiske identitet og en traditionsrig afspilning af den frisiske nationalsang før hver hjemmekamp. Nedenfor følger en systematisk gennemgang af alle relevante aspekter ved klubben – fra de tidligste år til nutidens organisation, stadion, supporterskultur, meritter, statistik og meget mere.

Historisk overblik

Grundlæggelse og tidlige år (1920 – 1937)

Klubbens rødder går tilbage til gymnastikforeningen Athleta, stiftet 22. juni 1919 som protest mod en lokal foreningsfusion. Allerede 20. juli 1920 blev fodboldafdelingen gjort officiel – en dato der i dag regnes som SC Heerenveens egentlige fødselsdag. Navnet skiftede først til Spartaan, og fra 1922 til v.v. Heerenveen. Holdet gik straks i gang i 1. klasse under det frisiske fodboldforbund (FFB), rykkede op som debutant og tog endnu et mesterskab året efter. I 1936/37 lykkedes den endelige opstigning til landets højeste niveau, 1. klasse NFB.

Guldalderen med Abe Lenstra (1938 – 1953)

Abe Lenstra, klubbens ikon, debuterede i denne periode og førte et unikt talentfuldt mandskab til hidtil usete resultater: ni nordnederlandske titler fra 1941 til 1951 (krigsåret 1944/45 undtaget). I 1947 og 1948 var Heerenveen helt tæt på det nationale mesterskab, men Ajax og BVV trak det længste strå. Et symbolsk højdepunkt indtraf, da Heerenveen vendte 1-5 til 6-5 mod Ajax – en kamp, der stadig fremhæves som et af de mest legendariske comeback i hollandsk fodbold.

Professionalismens indtog og turbulente år (1954 – 1975)

Indførelsen af betalt fodbold i 1954 blev en udfordring. Bestyrelsen var skeptisk, økonomien skrøbelig, og Abe Lenstra forlod klubben til fordel for Sportclub Enschede. Konsekvensen var nedrykninger til anden- og tredjelagene i ligasystemet. I sæsonen 1969/70 sikrede Heerenveen sig dog et vigtigt højdepunkt ved at vinde Tweede Divisie og rykke op i Eerste Divisie, men finansielle problemer vendte konstant tilbage. I 1977 blev klubben juridisk delt i en professionel stiftelse og en amatørforening, FF Heerenveen.

Professionalisering og genrejsning (1975 – 1989)

Opdelingen banede vejen for øget professionalisering. Træner Henk van Brussel prægede den offensive spillestil (kaldet “den Brusselse kermis”), og fra 1983 stod forretningsmanden Riemer van der Velde i spidsen som formand. Han sanerede gælden sammen med lokale erhvervsfolk og iværksatte en organisatorisk fornyelse, bl.a. gennem etableringen af Aktion ’67 som økonomisk støttegruppe. Foppe de Haan tiltrådte som cheftræner i 1985 og lagde grunden til fremtidens resultater.

Første oprykninger og cup-eventyr (1990 – 1993)

I 1990 lykkedes oprykningen til Eredivisie for første gang. Debutsæsonen endte dog med nedrykning, men i 1992/93 vendte klubben tilbage – og nåede sensationelt finalen i KNVB Beker som Eerste-divisiehold (finalen tabt 2-6 til Ajax). Samme sæson sikrede De Haan endnu en oprykning via en andenplads.

Etablering i subtoppen (1994 – 2010)

Flytning til nyt stadion

Fra 1994 spiller Heerenveen på Abe Lenstra Stadion, der fra start rummede ca. 14 000 sæder. Kapaciteten er siden udvidet i flere omgange til 26 100.

Stadigt bedre ligaplaceringer

Mellem 1994 og 1998 voksede klubbens sportslige niveau: 9., 7. og 6. plads samt anden pokalfinale (tabt 2-4 til Roda JC i 1997). Europæisk debut fandt sted i 1998 i UEFA Cup Winners’ Cup, hvor Amica Wronki og Varteks Varazdin blev modstanderne.

Champions League-sæsonen 2000/01

Med en andenplads i Eredivisie 1999/2000 kvalificerede klubben sig til Champions League. Gruppemodstanderne var Olympique Lyon, Valencia CF og Olympiacos Piraeus. Et hjemmesejr over Olympiacos (1-0) og et uafgjort i Valencia (1-1) blev de største resultater, men Heerenveen avancerede ikke fra gruppen.

Trænerskifter, topscorere og transferindtægter

Fra midten af 00’erne stod Gertjan Verbeek ved roret og gav plads til stjerneskud som Klaas Jan Huntelaar, Georgios Samaras og Miralem Sulejmani – alle solgt for store beløb, hvilket styrkede klubbens finansielle status. Trods god offensiv blev den første store titel først hentet under nordmanden Trond Sollied: KNVB Beker 2008/09, vundet efter straffesparkskonkurrence mod FC Twente.

Uroligt årti (2009 – 2010)

Sollied blev fyret efter fire runder af sæsonen 2009/10, og Jan de Jonge samt senere Jan Everse afsluttede sæsonen, der endte med en 11. plads. Resultaterne udløste en større organisatorisk omlægning med Robert Veenstra som ny formand (2010) og Johan Hansma som første tekniske direktør.

Reorganisering og femtepladsen (2010 – 2013)

Budgetunderskud på 14,9 mio. € nødvendiggav spillerafgang og annullerede stadionudvidelsesplaner. Under Ron Jans (2010-12) blev det til en 12. og senere 5. plads, hvor trioen Luciano Narsingh, Bas Dost og Oussama Assaidi stod bag en målfest. Trænerskiftet til Marco van Basten blev annonceret februar 2012.

Klubstruktur og organisation

Bestyrelse og ledelse

Langvarig formandsperiode: Riemer van der Velde (1983-2006).
Efterfølgende formænd: Koos Formsma, Bart van der Meer (formand for bestyrelsestilsyn), Robert Veenstra fra 2010.
Første tekniske direktør: Johan Hansma (2010).

Økonomi

Heerenveen er blevet fremhævet som en af de mest økonomisk solide klubber i hollandsk topfodbold, bl.a. som følge af store transferindtægter (Huntelaar, Alves, Bradley, Sulejmani, Pranjić m.fl.) og det lokale støtteprogram Aktion ’67. Rapport fra 2010 viste klubben som eneste Eredivisie-hold med helt “sikker” budgetstatus.

Stadion og faciliteter

Fra Thialf-banen til Sportpark Noord

De oprindelige kampe blev spillet nær Thialf-banen (1920-24) og siden på banen ved Ljouwerterstrjitwei. I 1928 flyttede klubben til J.H. Kruisstrjitte, hvor den første trætribune blev opført.

Abe Lenstra Stadion

Åbnet 20. august 1994 med ca. 14 000 pladser; efter flere udbygninger rummer arenæn i dag 26 100 siddepladser. Stadionet er opkaldt efter klubbens største spiller og er en del af multikomplekset Sportstad Heerenveen.

Træningsanlæg – Sportpark Skoatterwâld

Siden 1996 har førstehold, akademi og amatørklubben VV Heerenveen delt et anlæg med ti baner og en 500-pladsers tribune. Faciliteterne omtales som værende blandt de bedste i landet og er et vigtigt argument i rekrutteringen af talenter.

Visuel identitet

Crest

Våbenskjoldet er en fri tolkning af den frisiske flag, hvor de syv røde “pompeblêden” (åkandeblade) og blå-hvide striber symboliserer de gamle friserdistrikter.

Kamptrøjer

Hjemme: vertikale blå og hvide striber med røde pompeblêden, hvide shorts og sorte strømper.
Udebane: farverne varierer; eksempler er blå, sort eller helrød (2018/19).
Klubbens eget tøjmærke “Abe” blev i sin tid lanceret mellem adidas og Umbro-perioderne; siden 2008/09 leveres trøjerne af Jako.

Supporterkultur

Afsnit og tilhængere

Gennemsnitstallet steg fra 3 278 tilskuere (1987/88) til omkring 26 000 efter de seneste stadionudvidelser. Officielle grupper:

Feanfan Supportersklub (stiftet 1981; sydtribunen).
Nij Noord (2001; 1 000-pladsers stemningsafsnit på nordtribunen).
Junior Heroes og Feanatics som børne-/ungdomsafdelinger.

Anthem og ritualer

Unikt i Eredivisie spilles og synges den frisiske nationalsang før hver hjemmekamp. Klub-sangen “Heerenveen, ús Heerenveen” følger ofte efter, og teksten gengives undertiden i stadionprogrammet:

Aan de kant ik moet naar 't stadion,Heerenveen ús Heerenveen…

Rivaliseringer

SC Cambuur

“DKV-derbyet” (Dertig Kilometer Verderop) bygger på geografisk nærhed, kulturel identitet og historiske divisionsforskelle. Heerenveens provinsielle, frisiske profil står i kontrast til Cambuurs byorienterede selvforståelse som “Leeuwarders”. Rivaliseringen fik ny intensitet med Cambuurs oprykning i 2013.

FC Groningen

Den såkaldte nordderby har vokset i Cambuurs fravær i Eredivisie. Fanfraktioner har udført gensidige, ofte humoristiske drillerier: centerpletten stjålet fra Oosterpark, Abe Lenstra-statue malet grønhvid, Frisisk flag hejst på Martinitoren osv.

Præstationer og meritter

Oversigt over titler

Konkurrence	Resultat	År
KNVB Beker	Vinder	2009
KNVB Beker	Finalist	1993, 1997
Eredivisie	Sølv	2000
Eerste Divisie – play-off vinder	Oprykning	1990, 1993
Tweede Divisie	Mester	1970
Nordnederlandsk 1. klasse	9 på stribe	1941-1951*

*Sæsonen 1944/45 blev ikke spillet pga. krigen.

KNVB Beker-finaler

1993 – Ajax 6-2 Heerenveen (som Eerste-divisieklub).
1997 – Heerenveen 2-4 Roda JC.
2009 – Heerenveen 2-2 FC Twente (5-4 efter straffespark); afgørende spark af Gerald Sibon.

Europæiske sæsoner

Heerenveen har deltaget i europæisk klubfodbold 16 gange. Debut i Intertoto Cup 1995; første “store” turnering i Cup Winners’ Cup 1998/99. Højeste niveau: Champions League 2000/01.

Klubrekorder og markante resultater

Største sejre*

SC Heerenveen 9-0 Heracles Almelo (Eredivisie, 7. oktober 2007)
Ton Pentre 0-7 Heerenveen (Intertoto, 2. juli 1995)
Aalborg BK 2-8 Heerenveen (Intertoto, 19. juli 1997)

Højeste nederlag

Heerenveen 0-8 PSV Eindhoven (Eredivisie, 25. april 2024)

*Samme resultater fremgår i UEFA-statistikken for respektive turneringer.

Mest scorende sæson

88 ligamål i 2007/08.

Førsteholdet og teknisk stab

Teknisk stab 2023/24*

Cheftræner: Kees van Wonderen
Assistenttrænere: Paul Simonis, Ole Tobiasen, Peter Reekers
Målmandstræner: Ruud Hesp

*Opdateret 24. november 2022.

Kvindeholdet

Kvindeafdelingen blev etableret i 2007 og spiller i den hollandske Vrouwen Eredivisie (tidligere også BeNe League). Holdet nåede pokalfinalen i 2011 og har fostret profiler som Vivianne Miedema og Sherida Spitse.

Trænere gennem tiderne (udpluk)

Periode	Cheftræner
1939-1945	Anton Dalhuysen
1945-1946	Abe Lenstra (spillende træner)
1985-1988 / 1992-2004	Foppe de Haan
1990-1992	Fritz Korbach
2004-2008	Gertjan Verbeek
2008-2009	Trond Sollied
2010-2012	Ron Jans
2012-2014	Marco van Basten

I alt har 42 trænere stået i spidsen for klubbens førstehold.

Internationale spillere fra klubben

Abe Lenstra – 47 landskampe, debut 1940.
Gerben Hofma – 2 landskampe.
Jeffrey Talan – 8 landskampe, debut 1998.
Uğur Yıldırım – 1 landskamp, debut 2005.
Roy Beerens – 1 landskamp, debut 2010.
Luciano Narsingh – 2 landskampe, EM-truppen 2012.
Stijn Schaars – 1 landskamp (2016 i Heerenveen-tiden).

Sponsorater

Hovedsponsorer siden 1985

AA Drink (1985-1988)
Unibind (1988-1993)
Batavus (1993-1999)
Telekabel / UPC (1999-2001)
Univé (2001-2016)
GroenLeven (2016-2019)
Ausnutria (2019- )

Dragtsponsorer

adidas (1990’erne)
Klubbens eget mærke “Abe”
Umbro
Jako (fra 2008/09, ca. €1,1 mio. pr. sæson)

Talentudvikling og scouting

Heerenveen har gennem årene forfinet en strategi om at opdage unge talenter, især fra Skandinavien, og give dem spilletid i Eredivisie. Jon Dahl Tomasson var den første profil i rækken (1994), efterfulgt af navne som Marcus Allbäck, Daniel Jensen, Petter Hansson og Danijel Pranjić. Senere har klubben realiseret betydelige salg af fx Huntelaar, Alves og Sulejmani.

Kendte profiler gennem tiden

Abe Lenstra – klubikon og navnebror til stadionet.
Foppe de Haan – rekordlang trænerperiode og olympisk guldvinder (U21).
Ruud van Nistelroooy – slog igennem som ung angriber 1997.
Klaas Jan Huntelaar – topscorer før millionskifte til Ajax 2006.
Miralem Sulejmani – rekordtransfer til Ajax 2008.
Riemer van der Velde – formand 1983-2006, arkitekt bag klubbens opsving.

Klubsang – “Heerenveen, ús Heerenveen”

Tonen af klubsangen kan høres både før og efter kampe, og teksten hylder både klubben og provinsen:

Olé, olé, olé, olé – We gaan alleen maar voor de winst, Dus knal ’m erin, dat is er één…

Litteratur om klubben

Albert van Keimpema: “Een pompeblêd als voetbalhart – 75 jaar Heerenveen 1920-1995”.
Wio Joustra & Yme Kuiper: “SC Heerenveen, spelen met traditie”.
Kees ’t Hart: “Hard Gras – Het mooiste leven… (2000/01-sæsonen)”.
SC Heerenveen (red.): “SC Heerenveen in Europa 1995-2007”.
Harry Walstra: “Feanster Passie – 25 interviews over heden en verleden”.
Eppie Dam: “Foppe – portret fan in bysûnder gewoan minske”.
Johann Mast: “Het levensverhaal van Nederlands eerste grote sportidool (Abe Lenstra)”.

Afsluttende perspektiv

SC Heerenveen repræsenterer en sjældent stærk regional identitet i international fodboldsammenhæng. Klubben har overlevet økonomiske kriser, sportslige nedrykninger og organisatoriske omvæltninger, men har gang på gang fornyet sig på banen og udenfor. Visionen om offensiv fodbold, troen på lokal forankring og evnen til at spotte og udvikle talenter har gjort Heerenveen til et fast indslag i toppen af hollandsk fodbold og et respekteret navn i Europa.