Heracles Almelo er en af de ældste eksisterende fodboldklubber i Nederlandene. Klubben blev stiftet 3. maj 1903 i den østjyske (overijsselske) by Almelo og har gennem mere end et århundrede gennemgået markante skift både sportsligt, organisatorisk og infrastrukturelt. Fra to sensationelle nationale mesterskaber i amatørtiden til den moderne tids fokus på bæredygtighed i klubbens egen “fodboldtempel”, Asito Stadion, har Heracles formået at bevare sin identitet som lokal forankret, men ambitiøs fodboldinstitution.

Klubben, der er opkaldt efter den græske halvgud Herakles, er særlig kendt for sine markante sort-hvide striber, sin historiske trætribune fra 1920’erne, det såkaldte “mirakel fra Almelo” i 1985 og ikke mindst for at være pioner i hollandsk topfodbold, da den i 2003 indførte kunstgræs som kamp- og træningsunderlag. Senest har Heracles igen skrevet historie ved at konvertere banen til hybridgræs i 2024/25-sæsonen og dermed afslutte en 21 år lang æra med kunstgræs.

I dag er Heracles Almelo en klub, der både vogter sine rødder og konstant søger at forny sig. I derbyerne mod FC Twente vibrerer hele Twente-regionen, mens klubbens moderne akademi – i samarbejde med netop Twente – peger frem mod næste generation af “Heraclieden”. Herunder følger en dybdegående gennemgang af alle væsentlige facetter af Heracles Almelo.

Identitet og navnets oprindelse

Navnets etymologi

Klubben er opkaldt efter Herakles (Ἡρακλῆς), en heroisk skikkelse i den græske mytologi, hvis navn kan oversættes til “Heras berømmelse”. Stifternes valg af et klassisk navn skulle signalere styrke og heroisme. I latinsk form staves navnet Hercules, hvilket også var den første officielle stavemåde, inden klubben skiftede til den mere græsk-influerede skrivemåde Heracles i 1906.

Udtale og kultur

En tilbagevendende diskussion blandt fans og sprogkyndige drejer sig om, hvor trykket bør ligge. Den klassiske udtale er Hérakles, men mange supportere vælger alligevel formen “Herácles”. Selve klubledelsen har ved flere lejligheder pointeret, at den historisk korrekte trykfordeling ligger på første stavelse.

Farver og symboler

Siden 1910 har klubbens primære farver været sort og hvid. Kombinationen er ikke blot et visuelt kendetegn, men afspejler også en del af klubbens selvforståelse – enkelhed, hårdt arbejde og kontrasterne mellem triumf og modgang, som Heracles har oplevet gennem tiderne.

Historisk udvikling

Spirende fodboldglæde (1902–1909)

I foråret 1902 begyndte to venner, Derk Kortenvoort og Gait Reuvekamp, at spille fodbold på markerne omkring Almelo. Kendskabet til reglerne var begrænset, men lysten til spillet var enorm. Den første organiserede klub, Hollandia, så dagens lys, men allerede i 1903 fusionerede den med den lokale forening Inartie, og navnet Hercules blev registreret den 3. maj 1903.

Fra Hercules til Heracles (1906)

Da klubben i 1906 ønskede adgang til den nationale 2. klasse, eksisterede der allerede en anden Hercules (fra Enschede). Som kompromis valgte almeloerne det græske navn Heracles. Samme år skiftede klubben officielle farver – fra sort-grøn til det velkendte sort-hvide sæt, der fortsat pryder spillertrøjerne.

Promovering og første guldalder (1920–1927)

Under ledelse af den engelske træner Horace Colclough rykkede Heracles i 1921 for første gang op i landets øverste række. Kun fire år senere stod en nyopført hovedtribune færdig, og i sæsonen 1926/27 kulminerede alt: Heracles vandt sin afdeling, kvalificerede sig til den landsdækkende kampagne, gik ubesejret gennem otte opgør og blev forbløffende nok lands­mester. Spillere som Frits Schipper og Bets Freese fik samtidig debut på det hollandske landshold og cementerede klubbens status.

Det andet mesterskab (1940–1941)

Trods krigsår og usikkerhed nåede Heracles endnu et sportsligt højdepunkt i 1940/41. Efter et nyt afdelingsmesterskab fejede klubben modstand fra banen i det afsluttende slutspil og sikrede sig sin anden nationale titel. Angriberen Johan Veldhuis nettede 14 gange i otte kampe og blev topscorer i hele Holland.

Nedtur og genopbygning (1942–1962)

Efterkrigstiden bød på strukturelle ændringer i det hollandske ligasystem. Heracles blev ramt af omrokeringerne og rykkede efter 30 år ned fra 1. klasse. I 1955/56 endte holdet næstsidst i 2. division, men vendepunktet kom i 1957, da klubben hentede Joop Schuman og Sydafrikas første spiller i Holland, Steve Mokone. To år senere (1958) blev Heracles mester i 2. division B. I 1961/62 vandt klubben på ny afgørende playoffkampe – denne gang mod Fortuna Vlaardingen – og vendte tilbage til landets øverste række.

Første professionelle æra og fald (1962–1974)

Opholdet i Eredivisie var kortvarigt. I 1966 rykkede Heracles ud, og de følgende år manglede klubben både økonomiske og sportslige ressourcer til at vende stærkt tilbage. Resultatet blev en drastisk organisationsændring: 1. juli 1974 stiftedes SC Heracles ’74, hvor den professionelle gren blev adskilt fra amatørforeningen AVC Heracles.

Det såkaldte “mirakel fra Almelo” (1984–1985)

En tiårig periode præget af økonomiske problemer endte pludselig med eufori, da SC Heracles ’74 i 1984/85 sikrede direkte oprykning til Eredivisie. I dag beskrives den triumf ofte som “underværket i Almelo”, fordi succes var alt andet end forventet. Dessværre manglede klubben infrastrukturen til at fastholde pladsen og rykkede ned igen året efter.

Nyt stadion og navneskifte (1999)

I 1999 åbnede et topmoderne stadion uden hegn og voldgrave – det første af sin slags i Nederlandene. Anlægget kunne rumme 6.000 tilskuere. Samme år skiftede klubben navn til Heracles Almelo, lancerede nyt logo og fik Jan Smit som formand. Resultaterne kom straks: Heracles blev en fast topklub i Eerste Divisie, men oprykningen lod vente på sig.

Peter Bosz-revolutionen og oprykningen (2004–2005)

Ansættelsen af Peter Bosz som cheftræner ændrede alt. I sæsonen 2004/05 vandt Heracles Eerste Divisie-mesterskabet og vendte tilbage til Eredivisie efter 28 års fravær. Klubbens første sæson i den bedste række (2005/06) sluttede med en overraskende 13. plads – et stort spring set i forhold til forhåndsforventningerne om nedrykning.

Stabilisering i toppen af midterfeltet (2005–2015)

Gennem de næste ti år fastholdt Heracles sin plads i Eredivisie. Sæsonen 2009/10 gav en flot 6. plads under Gertjan Verbeek – den bedste ligaplacering i moderne tid. Klubben tabte dog playoff-kampene om Europa til Roda JC.

Første KNVB-cupfinale (2011–2012)

Foråret 2012 skrev klubben sig ind i nyere historie, da den for første gang nåede finalen i KNVB-pokalen. PSV blev for stærk, og opgøret endte 0-3, men bedriften forblev et referencepunkt i klubbens nyere æra.

Stadionudvidelse og europæisk debut (2015–2016)

Mellem 2014 og 2015 fik Asito Stadion (dengang Polman Stadion) en ekstra ring, hvilket øgede kapaciteten til 12.080 pladser. 16. august 2015 åbnede den nye arena med en 3-0-sejr over NEC. Den sportslige succes fortsatte, og Heracles sluttede 2015/16-sæsonen som nummer seks. I play-off’erne blev først Groningen og siden Utrecht besejret, og klubben sikrede sig for første gang europæisk deltagelse.

UEFA Europa League-kampagnen (2016)

I tredje kvalifikationsrunde mødte Heracles portugisiske FC Arouca. Hjemmekampen 28. juli endte 1-1 – Paul Gladon scorede klubbens første europæiske mål – mens returopgøret sluttede 0-0. Portugiserne avancerede på reglen om udebanescoringer, men Heracles kunne notere sine første 1.0 point til UEFA-koefficienten.

Nedrykning og øjeblikkelig genrejsning (2022–2023)

Tre nederlag i streg i maj 2022 sendte Heracles ned som nummer 16, hvorefter Excelsior vandt den afgørende playoff-duel samlet 6-1. Blot ét år senere vendte Heracles stærkt tilbage: En 3-0-sejr over Jong PSV sikrede direkte oprykning fra Eerste Divisie, og en uge senere blev selve mesterskabet i rækken cementeret med en sejr over Jong Ajax.

Stadioner og infrastruktur

Bornsestraat (1909–1999)

Fra 1909 til august 1999 husede Bornsestraat alle hjemmekampe. Kapaciteten nåede 8.000 i afluttende år, mens der blev sat publikumsrekord med 25.000 tilskuere mod Feyenoord 8. november 1964. Den engelskinspirerede trætribune fra 1925 er siden blevet flyttet til AVC Heracles’ baner og er i dag et officielt rijksmonument.

Asito Stadion – fakta og kapacitetsudvidelser

Asito Stadion var det første professionelle stadion i Holland med kunstgræs (2003). I 2024/25-sæsonen skiftede man til hybridgræs, og træningssessionerne flyttede til et nyanlagt hybridbaneområde ved siden af stadion.

Bæredygtighed og “Vernieuwbouw”

Det oprindelige projekt for et helt nyt stadion (15.000 pladser) strandede i 2009 efter politisk uenighed i Almelo byråd og indsigelser fra provinsmyndigheder. I stedet blev “Vernieuwbouw”-planen fra 2014 gennemført: modernisering, skyboxe, anden tribunerække og CO₂-besparelser på op mod 80 % gennem genbrugsmaterialer, solenergi og el-ladestandere.

Sportslige meritter

Statistik og klubrekorder

Officielle sæsonrekorder (betalingsfodbold)

• Flest scorede mål i en liga­kampagne: 115 (Eerste Divisie B 1960/61)
• Højeste samlet målforskel: +75 (103-28, Eerste Divisie B 1961/62)
• Flest mål af én spiller i en sæson: 47 – Joop Schuman (1961/62)

Europæisk pointtælling

Heracles har spillet to officielle UEFA-kampe og har samlet 1,0 koefficient-point (2016/17-sæsonen).

Profiler og nøglepersoner

Ikoniske spillere

• Steve Mokone – Den første sydafrikanske spiller i hollandsk fodbold, kaldet “Den sorte meteor”.
• Joop Schuman – Angriber med rekordmange sæsonmål for klubben.
• Folkert Velten – Klubblegende, der personificerede 1980’ernes comeback.
• Hendrie Krüzen, Hennie van Nee og Everton Ramos da Silva hører alle til i galleriet af markante navne.

Markante ledere

Den tidligere formand Fred Hoogstraten reddede ved flere lejligheder klubben økonomisk i 1970’erne og 80’erne og blev senere udnævnt til æresformand. Han døde 3. juni 2009, 72 år gammel.

Cheftrænere gennem tiderne

Heracles har haft trænere som Horace Colclough, Peter Bosz og Gertjan Verbeek. Førstnævnte førte klubben til den første oprykning i 1921, mens Bosz og Verbeek spillede nøgleroller i henholdsvis 2005-oprykningen og top-6-placeringen i 2009/10.

Organisation, talentudvikling og futsal

Samarbejde om akademi

Heracles har siden 2019 indgået i den fælles FC Twente/Heracles Academie. Her spiller ungdomsholdene i en kombination af rødt og sort – et symbol på partnerskabet mellem de to rivaler, men også et pragmatisk træk for at styrke talentmassen i hele Twente-regionen.

Zaalvoetbal (futsal)

Klubbens futsalafdeling blev etableret i 2021 og rykkede i 2024 op i den hollandske futsal-Eredivisie. Dermed har Heracles nu repræsentation på højeste plan både ude og inde.

Rivalisering og fan-kultur

Derby mod FC Twente

Op gennem det 20. århundrede har kampen mod FC Twente udviklet sig til regionens mest omtalte derby. FC Twente-fans møder ofte op med Calimero-figurer i hånlig reference til Heracles’ mindre størrelse, mens Heracles-tilhængere kvitterer med kreative tifos og sang. Emotionerne er intense, men opgørene afvikles typisk uden større problemer takket være solid forberedelse fra begge klubbers sikkerhedsteams.

Supportertraditioner

Heracles’ hjemmebane omtales ofte som “Het Huis van de Zwart-Witten”, og klubhymnen gjalder før hver kamp. Siden udvidelsen i 2015 er der kommet flere familieafsnit samt nye skyboxe, der tiltrækker bredere publikumslag, men det traditionelle “engelske” aspekt – tribuner tæt på banen – er bevaret.

Nutidens trup og tekniske stab

Spillertruppen opdateres løbende, men kilder fra januar 2025 viser en blanding af erfarne Eredivisie-profiler og unge lokale talenter. Staben ledes af en cheftræner flankeret af specialister i analyser, fysik og scouting. (Detaljerede navnelister er udeladt, da de ændrer sig hyppigt).

Perspektiver og fremtid

Heracles Almelo står ved en milepæl med tilbagevenden til Eredivisie, nyt banemateriale og fortsatte bæredygtighedstiltag. Udfordringen bliver at fastholde topniveauet sportsligt, samtidig med at klubben bevarer sin lokale forankring og økonomiske balance. Partnerskabet med FC Twente i akademiregi og den igangværende udvikling af nye faciliteter giver solide forudsætninger for, at “Heraclieden” også i de kommende år kan skrive nye kapitler til en i forvejen farverig historie.