NAC Breda er et af de mest traditionsrige fodboldnavne i det sydlige Holland og har siden grundlæggelsen i 1912 været et kulturelt fyrtårn i garnisons- og handelsbyen Breda. Klubben er kendt for sin karakteristiske gul-sorte identitet, sit intense fanmiljø og for navnet, der rummer et usædvanligt langt motto om aldrig at give op. NAC har oplevet både glansperioder og dybe kriser, men har gang på gang demonstreret en evne til at rejse sig – i bogstaveligste forstand fra konkursens rand og i sportslig forstand fra nedrykning til triumf.

Højdepunkterne omfatter det nationale mesterskab i 1921, pokaltriumfen i 1973 og en bemærkelsesværdig europæisk debut mod Newcastle United i 2003. På tilskuerrækkerne opstod i 1970’erne fænomenet ”Avondje NAC”, et begreb der kombinerer burgundisk stemning, store mængder øl og fanatisk støtte, og som fortsat præger atmosfæren i Rat Verlegh Stadion. Klubben portrætteres ofte som ”De Gele Leger” – Den Gule Hær – og som ”Parel van het Zuiden” – Sydens Perle.

I dag, efter at have vundet opryknings-playoffen i 2024, er NAC tilbage i Eredivisie og spiller sine hjemmekampe i Rat Verlegh Stadion nordvest for centrum af Breda. Men historien om NAC er langt mere end en turneringsplacering: det er fortællingen om en by, et fællesskab og et fodboldhold, der gennem mere end et århundrede har været uløseligt forbundne.

Navn, motto og identitet

Forkortelsen NAC

Klubnavnet udspringer af fusionen mellem to bretonske klubber i 1912: NOAD og ADVENDO. De to oprindelige navne rummede hver deres idealistiske motto:

• NOAD: Nooit Opgeven, Altijd Doorzetten – ”Aldrig give op, altid fortsætte”.
• ADVENDO: Aangenaam Door Vermaak En Nuttig Door Ontspanning – ”Behageligt gennem underholdning og gavnligt gennem afslapning”.

Ved at føje bogstavet C for Combinatie (sammenslutning) blev det fulde — og rekordlange — officielle navn:

Nooit opgeven altijd doorzetten, Aangenaam door vermaak en nuttig door ontspanning, Combinatie Breda.

I 2003 tilføjede klubben formelt bynavnet Breda som tak, da kommunen opkøbte stadionet og reddede klubben økonomisk.

Historisk overblik

Stiftelsen og de første skridt (1912-1918)

NAC så dagens lys 19. september 1912 efter en til tider heftig fusionsdebat, hvor NOAD ønskede at fastholde sit navn. Frans Konert foreslog til sidst kompromiset NAC, som blev accepteret. Det hollandske fodboldforbund tøvede, men gav 28. oktober samme år klubben adgang til 2. Zuidelijke Klasse. De første sæsoner var middelmådige og banen BLO-Terrein havde elendige forhold; allerede i 1913 rykkede man til ”Achter de Watertoren”.

Guldalderen (1919-1939)

Flytningen til ’t Ploegske i 1916 blev startskuddet til markante resultater. NAC vandt den sydlige førstedivision i 1919 og kvalificerede sig til det nationale mesterskabsspil. Kulminationen kom i 1921, hvor klubben besejrede Ajax, Be Quick 1887 og Go Ahead og sikrede sit første – og indtil videre eneste – hollandske mesterskab.

Klubben var også pioner internationalt: allerede i 1920 slog NAC Real Madrid 4-0 i en venskabskamp, hvilket udløste den spanske presses kælenavn “Los muchachos del Breda, maestros del fútbol”. I mellemkrigstiden hentede klubben i alt seks regionale titler, og spillet blev beskrevet som teknisk forbilledligt.

Konflikter med byrådet om zoneforhold tvang i 1931 NAC ud af Breda til nabobyen Princenhage, hvor et nyt 5.500-sæders stadion stod klar på blot to måneder. Trods udfordringer forblev holdet et tophold og blev i 1935 første hollandske klub, der fløj til en udekamp (mod GVAV i Groningen).

Besættelse, genopbygning og professionalisering (1940-1955)

I 1940 vendte klubben hjem til et nyt anlæg på Beatrixstraat. Under Anden Verdenskrig påtog NAC sig sociale opgaver: arrangementer, teater og sportsaktiviteter skulle aflede borgernes tanker fra krigen. Efter krigen var klubben fortsat i toppen, men professionelt fodbold blev først indført i Holland 1954. NAC vandt straks den nyoprettede 1A-liga og blev nummer to i landsfinalen 1955.

Nedrykninger og genrejsning (1956-1974)

1960’erne bød på tragiske dødsfald: klublikonet Antoon ”Rat” Verlegh omkom i 1960, og kort efter mistede klubben to formænd. Sportsligt kulminerede vanskelighederne med den første nedrykning i 1965. En omgruppering bar dog frugt; allerede året efter var NAC tilbage og nåede 1967 KNVB-pokalfinalen. I Europa-debuten slog man maltesiske Floriana, før Cardiff City blev endestationen.

31. maj 1973 lykkedes det endelig at løfte KNVB-pokalen efter 2-0 over NEC Nijmegen, hvilket udløste deltagelse i Cup Winners’ Cup – her blev østtyske 1. FC Magdeburg for stærke.

”Avondje NAC” og 1980’ernes turbulens

I 1975 flyttede hjemmekampe til lørdag aften. Den særlige blanding af sydhollandsk livsglæde og rå fanatisme gav ophav til begrebet Avondje NAC, som siden har været synonymt med et intimiderende lydtæppe i Breda.

To nedrykninger i 1980’erne forværrede en allerede skrøbelig økonomi. Nærved-konkurs tvang klubben til at sælge aktiver, og tragedien indtraf 7. juni 1989, da den populære spiller Andro Knel omkom ved et flystyrt. Mindehøjtideligheden samlede fans fra både NAC og Sparta Rotterdam og skabte varige venskabsbånd mellem de to fangrupper.

Sportslig fremgang vendte tilbage, og i 1992 sikrede et hold anført af Pierre van Hooijdonk og træner Ronald Spelbos oprykning til Eredivisie foran 9.000 medrejsende fans i Den Bosch.

Nyt stadion og tilbagevendende økonomiske problemer (1996-2003)

11. august 1996 åbnede klubben det moderne FUJIFILM Stadion (senere Rat Verlegh Stadion). Men de store ambitioner blev ledsaget af store udgifter: i fire sæsoner blev omkring 60 spillere hentet og i 1999 fulgte en ny nedrykning. Investorer overtog stadionet, og et banebrydende Fanråd blev etableret som rådgivende organ.

Oprykning fulgte i 2000, og i 2003 kvalificerede NAC sig til UEFA-Cupen, hvor 4.300 fans rejste til Newcastle. Økonomisk var klubben dog atter i knæ; kommunen købte stadionet 30. januar 2003 og reddede klubben, hvilket formelt indlemmede navnet ”Breda” i klubbens titel. Samtidig udnævntes Theo Mommers som direktør, og i 2006 tog stadionet officielt navnet Rat Verlegh.

Stabilisering, europæisk eventyr og ny uro (2007-2014)

På banen leverede NAC sin bedste Eredivisie-placering i moderne tid med tredjepladsen i 2007/08, hvilket førte til Europa-League-kvalifikation i 2009. Her blev spanske Villarreal dog en overmægtig modstander (1-3 og 1-6). Opgraderinger af stadion og dyre spillerkøb genererede endnu et underskud på 3,2 mio. € i 2010, hvorefter flere bestyrelsesmedlemmer trak sig.

Nedrykning og genopstandelse (2015-2024)

Sæsonen 2014/15 endte dramatisk med nedrykning efter playoff-nederlag til Roda JC, og en 15 år lang Eredivisie-æra var forbi. Kun to år senere – 28. maj 2017 – vendte NAC tilbage via sejr over NEC (1-0 & 4-1) med fire mål af Cyriel Dessers.

Tilbagekomsten blev kortvarig: 12. maj 2019 resulterede et nederlag til Heerenveen i endnu en nedrykning. Fem sæsoner i Keuken Kampioen Divisie senere slog NAC imidlertid Excelsior Rotterdam i playoff-finalen (6-2 hjemme, 1-4 ude) og sikrede derved oprykning til Eredivisie i juni 2024.

Klubbens farver og spilledragt

Fra sort til gul

De officielle farver er gul, hvid og sort. Udviklingen har bevæget sig fra det oprindelige sorte trøjesæt med gul diagonalstribe (1912-1916) over en helt hvid trøje (1916-1960’erne) til den nuværende gule hjemmetrøje med sort diagonalbånd. Shorts er sorte, sokker hvide med gule detaljer.

Udebanevariationer

Udebanesættet har skiftet farver adskillige gange, men nutidens variant er hvid med en gul diagonalstribe afgrænset af sort kant – et spejlbillede af hjemmebanetrøjen.

Våbenskjold og visuel identitet

Logotyper gennem tiden

Stadionhistorik

Rat Verlegh Stadion

Det nuværende stadion, opkaldt efter Antoon ”Rat” Verlegh, blev udvidet i 2010 for at imødekomme voksende tilskuertal. Anlægget rummer fortsat de karakteristiske B-Side- og Vak G-afsnit, hvorfra den mest intense støtte udspringer.

Fan-kultur og publikum

Avondje NAC-fænomenet

En Avondje NAC beskrives som en eksplosion af sang, horn, flag og pyroteknik, kombineret med byens burgundiske drikkekultur. Konceptet opstod omkring 1975, da kampene blev flyttet til lørdag aften.

Organiserede grupper

• B-Side – den ældste organiserede gruppe, placeret bag det ene mål.
• Vak G – nyere, men lige så passioneret afsnit.
• Fanrådet – første officielle fanråd i hollandsk professionel fodbold; rådgiver klubledelsen og har fast plads i bestyrelsesboksen.

Tilskueropbakning

Hjemmekampe er som hovedregel udsolgte, og udebanekampe, særligt mod rivalerne, tiltrækker ofte tusinder af medrejsende. Fans omtaler sig selv som ”The Rats” eller ”The Yellow Army”.

Rivaliseringer

Dérby Brabant: NAC Breda vs. Willem II

Kun 20 km skiller Breda og Tilburg, og opgørene går tilbage til 1920’erne. Lokalt handler det om mere end fodbold: kulturelt arbejderklassedrevne Breda mod det industrialiserede Tilburg, opkaldt efter kong Willem II. Kampene er altid højspændte og omtales som Derby van Brabant.

Fejderne med Feyenoord

Rivaliseringen med Rotterdam-klubben tog fart i 1970’erne efter gentagne tilskueruroligheder, bl.a. den berygtede ”Askebæger-episode” i 1979. Selv om Feyenoord-tilhængere ikke altid gengælder intensiteten, er disse kampe blandt sæsonens mest atmosfærefyldte – og risikofyldte.

Organisation og ledelse

Struktur

Klubben ledes af et Supervisory Board på syv medlemmer, mens den daglige drift varetages af en direktion med administrerende direktør i spidsen. Samarbejdet med fanrådet er institutionaliseret og unikt i hollandsk fodbold.

Priser og meritter

Nationale titler

Internationale optrædener

• UEFA Cup 1970-erne: Anden runde 1967 (sejr over Floriana, exit mod Cardiff).
• Cup Winners’ Cup 1973/74: Første runde, tabt til 1. FC Magdeburg.
• UEFA Cup 2003/04: Mødte Newcastle United (hjemme 0-2, ude 0-5).
• Europa League 2009/10: Fjerde runde, elimineret af Villarreal CF.

Spillere og trænerstab

Nuværende trup

Truppen opdateres løbende; sidste offentlige registrering er fra juli 2025. Spillerne repræsenterer et bredt spektrum af nationaliteter i henhold til FIFA-regler.

Pensionerede numre

• Nr. 13 – Ferry van Vliet (2001-02)
  Midtbanespiller der blev hædret posthumt efter tragisk dødsfald.

Landsholdsspillere

Gennem tiderne har flere NAC-spillere opnået A-landskampe, herunder prominente navne som Antoon Verlegh og Kees Rijvers i klubbens tidlige år og Pierre van Hooijdonk i 1990’erne.

Tidligere trænere (udpluk)

• Ben Affleck (tidligt 1930’erne)
• James Moore (1930’erne)
• Ronald Spelbos (oprykningen 1992)
• Robert Maaskant (2008-2010)

Statistik og sæsonoversigter

Placeringer siden 1956

NAC har tilbragt størstedelen af sine sæsoner i Eredivisie men har haft syv ophold i Eerste Divisie (1965, 1980’erne, 1999-2000, 2015-17 og 2019-24). De bedste Eredivisie-placeringer i moderne tid er 3. plads (2008) og 4. plads (2004).

Samfundsmæssig betydning

NAC har igennem hele sin eksistens spillet en rolle i lokalsamfundet. Allerede under Anden Verdenskrig organiserede klubben kulturelle arrangementer for at styrke befolkningens moral. I nyere tid har fanrådet og klubbens sociale projekter sikret dialog med bydelene, ligesom NAC traditionelt anses for at være byens ambassadør nationalt og internationalt.

Afsluttende bemærkninger

NAC Breda står som et eksempel på den særlige blanding af lokalpatriotisme, charme og stædighed, der kendetegner hollandsk fodbold uden for de allerstørste metropoler. Fra det legendariske mesterskab i 1921 til nutidens moderne stadion og fanråd har klubben bevist, at dens motto om aldrig at give op ikke blot er ord, men en levende praksis. Med endnu en oprykning i bagagen ser de gule og sorte frem mod nye udfordringer – og utvivlsomt flere intense Avondjes NAC i Rat Verleghs buldrende betonkatakomber.