Nijmegen Eendracht Combinatie – of blot N.E.C. – er en af de mest markante fodboldinstitutioner i det østlige Holland. Klubben har siden den spæde begyndelse i 1900 repræsenteret arbejderklassens stolthed i den ældste by i Nederlandene og har formået både at overleve økonomiske kriser, krige og flere sportslige ned- og opture. Kernen i fortællingen om N.E.C. er modstandsdygtighed: klubben har som få andre gået fra dybderne i den nederlandske fodboldpyramide til de højeste placeringer i Eredivisie – og tilbage igen – uden at miste sin folkelige forankring.

Med de karakteristiske farver rød, grøn og sort, en brystbånds­trikot, der vækker genkendelse i hele landet, og et logo prydet af Nijmegens tohovedede ørn, har N.E.C. skabt en visuel identitet, der sammen med det mytiske Goffertstadion danner ramme om en rig kulturarv. Klubben har nået fem KNVB-pokalfinaler, prøvet kræfter med europæisk fodbold mod storhold som FC Barcelona, Tottenham Hotspur og HSV, og er gentagne gange blevet synonym med begrebet ”yo-yo-klub”, fordi den så ofte har pendlet mellem divisionerne.

Artiklen her dykker ned i alle væsentlige facetter af N.E.C.: fra de første skridt på brostensbelagte gader i Nijmegens nederby, over triumferne i 1930’erne, genvordighederne i efterkrigstiden og de moderne genopstandelser, til dagens ambitiøse organisation. Undervejs behandles stadionets historie, rivaliseringen med Vitesse, klubkulturen, ungdomsarbejdet, de talrige statistikker og rekorder samt de personer, der har formet N.E.C. gennem mere end 120 år.

Historisk overblik

Stiftelsen og de første år (1900-1919)

Den 15. november 1900 besluttede tre drenge fra Nijmegens nederby – Guus Lodenstijn, Anton Kuijpers og Wouter van Lent – at starte egen klub. De kaldte den Eendracht, inspireret af byportens motto ”Eendracht maakt macht”. Kontingentet var to cent om ugen, og pengene gik primært til nye bolde. I april 1910 fusionerede Eendracht med NVV Nijmegen, som var opstået blandt spillere, der følte sig fremmedgjorte i byens eliteklub Quick 1888. Det nye navn blev Nijmegen Eendracht Combinatie.

Manglen på faste baneforhold og begrænsede midler tvang klubben til midlertidige løsninger, og i 1913/14 trak N.E.C. sig helt ud af den officielle turnering for at spille i en nødafdeling. Under Første Verdenskrig holdt klubben fokus gennem ”noodcompetities”, og i 1917 grundlagde man sin første ungdomsafdeling – et tidligt bevis på lokal talentpleje.

På jagt efter et permanent hjem (1920-1939)

I 1923/24 kunne N.E.C. endelig kalde et areal ved Hazenkampseweg for sit eget. Finansielt var årene dog fortsat magre, og publikumstal var beskedne. Sportsligt var holdet dominerende i den næstbedste række og tog mesterskaber i 1928, 1929, 1931 og 1934. Manglende succes i efterfølgende oprykningskampe gav anledning til øgenavnet Nooit Eerste Classer. Først i 1935/36 lykkedes det at bryde forbandelsen – sejren i en afgørende kamp i Borne sendte N.E.C. op i den prestigefyldte Eerste Klasse.

I 1939 toppede epoken med et østligt mesterskab og en tredjeplads i den nationale slutspilspulje bag Ajax og DWS. Samme år indviede byen det nybyggede Goffertstadion, men både N.E.C. og Quick 1888 takkede nej til at blive faste lejere – det ændrede sig dog få år senere.

Krigsår og etablering i Goffert (1940-1959)

Anden Verdenskrig lagde pres på hollandsk fodbold. Da freden kom, stod N.E.C.’s baner ved Hazenkampseweg i ruiner efter militær brug. Klubben flyttede derfor permanent til det rummelige Goffertstadion i 1945/46. Øjeblikkeligt fulgte succes: østlige titler i 1946 og 1947 samt endnu en tredjeplads i den nationale mesterskabskampagne.

Indførelsen af professionel fodbold i 1954 skabte nye udfordringer. N.E.C. valgte at blive profklub, men overgangs­processen var tumulteret: intern uenighed, økonomiske vanskeligheder og svage resultater sendte klubben helt ned i den nyetablerede Tweede Divisie.

Genrejsning og debut i Eredivisie (1960-1973)

I begyndelsen af 1960’erne kom kommunal økonomisk støtte, hvilket stabiliserede klubben. I 1964 blev N.E.C. mester i Tweede Divisie og rykkede op i Eerste Divisie. Tre år senere – i 1966/67 – kronede man indsatsen med sin første oprykning til Eredivisie, som første klub fra Gelderland. Overraskende klarede holdet sig glimrende og sluttede flere sæsoner omkring en 10. plads. Bæredygtigheden skyldtes blandt andet egenudviklede profiler som Frans Thijssen og Jan Peters.

Yo-yo-årene og europæisk eksponering (1974-1989)

Nedrykningen i 1974 indledte mere end et årti med hyppige skift mellem rækkerne: oprykning i 1975, ny nedtur i 1983, hurtig retur 1985, endnu en nedrykning i 1986 – og sådan fortsatte det. Klubben nåede KNVB-pokalfinaler i 1973 og 1983, men tabte hhv. til NAC Breda og Ajax. Sidstnævnte nederlag gav alligevel billet til Europa Cup for pokalvindere 1983/84, hvor N.E.C. slog Brann Bergen, men siden blev slået ud af Diego Maradonas FC Barcelona efter heroiske 2-0-minutter i Nijmegen, som endte 2-3.

Konsolidering og nye horisonter (1990-2010)

I 1990’erne blev strukturen professionaliseret: amatørafdelingen blev skilt fra profdelen, ny formand Henk van de Water etablerede en sponsorsammenslutning, og publikumstallet voksede. Klubben tabte flere pokalfinaler – 1994 mod Feyenoord og 2000 mod Roda JC – men kvalificerede sig i 2003 for første gang til UEFA-cup via en femteplads i ligaen, udløst af Jaromír Šimrs overtidsmål mod RKC Waalwijk. European eventyret 2003/04 ebbede dog ud allerede i første runde mod Wisła Kraków.

Sæsonen 2007/08 gik over i historien som ”Miraklet fra foråret”: holdet lå næstsidst ved vinterpausen, men sluttede nummer otte, vandt playoff­serierne og nåede en UEFA-cup­gruppe med Tottenham, Udinese, Spartak Moskva og Dinamo Zagreb. Sensationelt gik N.E.C. videre til 1/16-finalen efter sejre over Spartak og Udinese, før HSV blev endestationen.

De turbulente tiere (2010-2020)

Belgieren Björn Vleminckx toppede Eredivisie med 23 mål i 2010/11, men i 2013/14 ramte N.E.C. bunden og rykkede ud via playoff­tab til Sparta Rotterdam. En lynopstigning fulgte: i 2014/15 dominerede N.E.C. Eerste Divisie med 100 mål og 100 point og alle fire periodesejre – en historisk bedrift. Klubben sluttede 2015/16 som nummer ti i Eredivisie, men i 2016/17 kollapsede formen efter vinterpausen, og endnu en nedrykning blev realitet efter 1-4 mod NAC i en afgørende kamp.

De følgende sæsoner bød på mislykkede oprykningsforsøg: semifinale­exit mod FC Emmen i 2018 og mod RKC Waalwijk i 2019. Den planlagte sæson 2019/20 blev afbrudt af COVID-19, hvorfor ingen kunne rykke op eller ned.

Tilbage i toppen (2020-nu)

I 2020/21 gik N.E.C. ind i play-off som nummer syv, men besejrede overraskende alle højere rangerede modstandere – Almere City, Roda JC og i finalen NAC Breda via et sent mål af Jonathan Okita – og sikrede sin plads i Eredivisie. Comeback-sæsonen 2021/22 sluttede med en 11. plads og drømme om europæiske playoff helt til sidste spillerunde.

I 2022/23 fastholdt klubben en robust midterplacering, mens sæsonen 2023/24 kulminerede i to begivenheder: sejr på 3-1 over det suveræne PSV, som sluttede en 42-kampe-ubesejret stime for Eindhoven-holdet, samt en tabt pokalfinale mod Feyenoord. Ligaplaceringen som nummer seks var den næstbedste nogensinde. I 2024/25 fulgte N.E.C. op med ottendepladsen og kvalificerede sig dermed til playoff om europæisk deltagelse – første gang siden 2003 med to sammenhængende sæsoner i Eredivisies øverste halvdel.

Identitet og kultur

Navn, farver og logo

Forkortelsen N.E.C. udtales bogstav for bogstav; at sige ”Nek” anses i supporterkredse som provokation. Farverne rød-grøn-sort symboliserer oprindelsen fra Eendracht (rød) og NVV (grøn) på en sort baggrund. Det klassiske balkenshirt – rød trøje med vandret grønt brystbånd indrammet af sort – blev genintroduceret efter en supporterafstemning i 2016. Logoet med den tohovedede ørn stammer fra byvåbnet og understreger tilhørsforholdet til Nijmegen.

Clublied

Siden november 1966 har ”Weer trekken wij ten strijde” lydt før kampstart i Goffert. Sangen, der hylder kampgejst og fællesskab, er et vigtigt identitetsanker.

Mascotte: Bikkel

Siden 2007 har en romersk legionær med sværd og skjold, Bikkel, underholdt de yngste fans. Navnet blev fundet via en konkurrence og refererer både til byens romerske fortid og til klubbens mangeårige spiller og assistenttræner Ron de Groot, der havde tilnavnet ”Bikkel”.

Supportermiljø og fanklub

Supportersvereniging N.E.C., grundlagt 1962, er en af Nijmegens største foreninger. Den organiserer busture, temadage og sociale arrangementer, mens sædet i Goffertstadion – særligt ståafsnittet 080 (det gamle områdenummer for Nijmegen) – er epicentret for stemning.

Rivalisering

Den mest intense rival er Vitesse fra Arnhem. Derby van Gelderland er konfrontationen mellem provinsens to største byer, præget af kulturelle forskelle: Arnhem anses som handels- og administrationsby, Nijmegen som arbejderby. Historien rummer episoder af både humor og aggression – fra Vitesse-kampe i Goffert i 1993 til flybanneret ”We’re back, see you soon” over Arnhem i 2015. Kampene afgør i fan­folkloren titlen ”Nummer 1 van Gelderland”.

De Graafschap betegnes ofte som lillebror­rivalen; opgøret kaldes Kleine Gelderse Derby, men intensiteten kan ikke måle sig med duellerne mod Vitesse.

Goffertstadion

Opførelse og åbningsår (1939)

Stadionet blev udgravet manuelt under 1930’ernes arbejds­skabelsesprogrammer; 80.000 m³ jord blev flyttet af tusinder af arbejdsløse. Prins Bernhard forestod åbningen 8. juli 1939, og den hårde indsats gav kælenavnet De Bloedkuul. Kapaciteten var dengang nummer tre i landet.

N.E.C.’s indflytning

I 1942 spillede klubben sin første kamp her, efter det gamle anlæg var ødelagt. I 1992 købte N.E.C. anlægget af kommunen for én symbolsk gulden, og 25. januar 2000 genåbnede et nyrenoveret stadion med 12.500 pladser. Venskabskampen mod Anderlecht endte 3-1 til hjemmeholdet.

Moderniseringer og hændelser

• 2005-2011: navnerettigheder solgt til IT-firmaet McDOS.
• 2. januar 2012: brand i business-afsnittet; tribunerne forblev intakte.
• 17. oktober 2021: dele af udebaneafsnittet kollapsede under hurraråb efter derby mod Vitesse – mirakuløst uden alvorlige skader.
• 2024-25: klub og kommune blev enige om salgsprisen; den 20. juni 2025 blev handlen formelt afsluttet, og N.E.C. fik ejerskab over stadionet.

Sektioner og atmosfære

Vak 080 fungerer som stående endetribune med korte plast-sæder uden ryg, designet til maksimal akustik. Udeafsnittet er reduceret med 100 pladser for at give ekstra kapacitet til hjemmepublikummet i vak A.

Organisation og ledelse

Strukturel udvikling

Siden 1981 er amatør- og profafdelinger administrativt adskilte. Klubben drives i dag som professionel organisation med direktør, bestyrelse, sponsor-konsortium og et nærværende netværk omkring erhvervs-logerne.

Seneste opdaterede ledelsestruktur (12. marts 2025)

(Bemærk: kun de navne, der fremgår eksplicit af kilderne, er indsat).

Sportslig profil, rekorder og statistik

Overordnede klubrekorder

Individuelle milepæle

Turneringstriumfer og meritter

Ereliste

• Eerste Divisie: 1975, 2015
• Tweede Divisie B: 1964
• Oostligens Eerste Klasse: 1939, 1946, 1947
• KNVB Cup: Finalist 1973, 1983, 1994, 2000, 2024
• Tredjeplads i Nederlandsk mesterskab: 1939, 1947
• Zilveren Bal: 1941

Oprykninger til Eredivisie

KNVB-pokalfinaler

Europæiske kampe

N.E.C. har akkumuleret 10,0 UEFA-koefficientpoint igennem sine deltagelser.

Spillere og talenter

Aktuel førsteholdstrup (9. juli 2025)

Den fulde spillerliste fremgår af klubbens officielle kommunikation. Truppen består af både hollandske og internationale profiler, og flere spillere har dobbelt nationalitet i henhold til FIFA-reglerne.

Trænerstab 2025/26

• Cheftræner: Rogier Meijer
• Assistent: Ron de Groot
• Assistent: Patrick Pothuizen

Voetbal Academie N.E.C.

Ungdomsarbejdet har været en rød tråd siden 1917. I årene 2009-2019 var akademiet et fællesprojekt med TOP Oss, men siden 2019 har N.E.C. igen fuld kontrol. Udtalte succeshistorier tæller Jasper Cillessen, Ferdi Kadıoğlu, Bram Nuytinck og Vincent Janssen.

Jong N.E.C.

Reserveholdet konkurrerer i den nationale reserve­liga uden op- og nedrykning. Ron de Groot fungerer som hovedtræner og bistås af Patrick Pothuizen.

Internationale spillere

*Tal refererer til antal A-landskampe mens spilleren repræsenterede N.E.C.

Mest spillede kampe

Opdateret 18. maj 2025.

Topscorere gennem tiderne

• Frans Janssen – 126 mål
• Björn Vleminckx – 23 mål i 2010/11 (klubrekord for én sæson)

Sæsonoversigter

Eindklasseringen i Eredivisie siden 2000

* Nedrykning efter playoff.

Sejre over europæiske storklubber

1. Spartak Moskva 1-2 (2008, ude)
2. Udinese 2-0 (2008, hjemme)
3. PSV 3-1 (2024, hjemme; stoppede 42 kampe uden nederlag for PSV)

Afsluttende perspektiv

N.E.C. Nijmegen står i dag som en moderne, professionel klub, der bygger på en usædvanlig rig historie. Den sociale forankring i Nijmegens arbejdermiljø, kombineret med evnen til at rejse sig efter nedture, giver klubben en særlig karakter i nederlandsk fodbold. Uanset om resultaterne har budt på tredjebedste placering i Holland, dramatiske playoff-finaler eller europæiske eventyr, har N.E.C. altid fastholdt kernen: fællesskab, kampånd og respekt for sine rødder.

Med stadionet nu i eget eje, en ungdoms­afdeling der fortsat producerer talenter, og en førsteholdstrup, der har bevist sit værd i Eredivisie, er fundamentet lagt til nye kapitler i historien om klubben fra Goffert. Om fremtiden byder på pokalsølv eller endnu en heroisk rejse i Europa er uvist; men én ting lader sig konstatere med sikkerhed: ”Weer trekken wij ten strijde” vil fortsætte med at gjalde ud over Bloedkuulens tribuner, hver gang de rød-grøn-sorte går på banen.