Vitesse
Hjemmebane
GelreDome
Batavierenweg 25, Arnhem
Kapacitet: 25500
Overflade: Græs
Vitesse Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Vitesse i år.
VitesseKommende Kampe
Runde 1
Almere City FC
Runde 2
Vitesse
Runde 3
ADO Den Haag
Runde 4
Vitesse
Runde 5
Jong AZ
Runde 6
RKC Waalwijk
Runde 7
Vitesse
Runde 8
Vitesse
Runde 9
FC Emmen
Runde 10
Vitesse
Runde 11
FC Eindhoven
Runde 12
MVV Maastricht
Runde 13
Vitesse
Runde 14
VVV-Venlo
Runde 15
Vitesse
Runde 16
FC Dordrecht
Runde 17
Vitesse
Runde 18
Jong Ajax
Runde 19
Vitesse
Runde 20
Vitesse
Runde 21
FC Den Bosch
Runde 22
Vitesse
Runde 23
Helmond Sport
Runde 24
Vitesse
Runde 25
Vitesse
Runde 26
FC Oss
Runde 27
Vitesse
Runde 28
Willem II
Runde 29
Vitesse
Runde 30
De Graafschap
Runde 31
Vitesse
Runde 32
Roda JC
Runde 33
Jong PSV
Runde 34
Vitesse
Runde 35
Vitesse
Runde 36
Jong FC Utrecht
Runde 37
Vitesse
Runde 38
SC Cambuur
Vitesse Stillinger
Her kan du se Vitesses Eerste Divisie stilling. Vitesse ligger lige nu på 19 plads i Eerste Divisie stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
ADO Den Haag
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Almere City FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
De Graafschap
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
FC Den Bosch
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
FC Dordrecht
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
FC Eindhoven
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
FC Emmen
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
FC Oss
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
Helmond Sport
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Jong AZ
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Jong Ajax
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Jong FC Utrecht
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Jong PSV
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
MVV Maastricht
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
RKC Waalwijk
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Roda JC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
SC Cambuur
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
VVV-Venlo
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 19 |
Vitesse
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 20 |
Willem II
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Vitesse Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 38 spillere på Vitesses hold i 25/26, til både Eerste Divisie og andre turneringer som Vitesse er med i:
Sil Milder
Goalkeeper
Trøje #12
Tom Bramel
Goalkeeper
Trøje #16
Mikki Sas
Goalkeeper
Trøje #23
Sep Heijden
Goalkeeper
Trøje #30
Jayden Siecker
Goalkeeper
Trøje #43
Mees Kreekels
Defender
Trøje #2
Giovanni Zwam
Defender
Trøje #3
Justin Bakker
Defender
Trøje #5
Mica Pinto
Defender
Trøje #5
Loek Postma
Defender
Trøje #6
Enzo Cornelisse
Defender
Trøje #8
Nordin Musampa
Defender
Trøje #15
Kaya Symons
Defender
Trøje #21
Mats Egbring
Defender
Trøje #22
Roan Plaat
Defender
Trøje #24
Alexander Büttner
Defender
Trøje #28
Xiamaro Thenu
Defender
Trøje #31
Jordy Beer
Defender
Trøje #38
Marcus Steffen
Defender
Trøje #55
Jim Koller
Midfielder
Trøje #18
Irakli Yegoian
Midfielder
Trøje #20
Mathijs Tielemans
Midfielder
Trøje #21
Adam Tahaui
Midfielder
Trøje #25
Anass Zarrouk
Midfielder
Trøje #34
Bas Huisman
Midfielder
Trøje #35
Angelos Tsingaras
Midfielder
Trøje #37
Mathijs Marschalk
Midfielder
Trøje #40
Youssef Ouallil
Midfielder
Trøje #41
Naygiro Sambo
Midfielder
Trøje #59
Gyan Regt
Attacker
Trøje #7
Simon Duivenbooden
Attacker
Trøje #9
Dillon Hoogewerf
Attacker
Trøje #11
Theodosis Macheras
Attacker
Trøje #17
Andy Visser
Attacker
Trøje #19
Giovanni Büttner
Attacker
Trøje #26
Michael Dokunmu
Attacker
Trøje #29
Nino Zonneveld
Attacker
Trøje #36
Tomislav Gudelj
Attacker
Trøje #98Vitesse Historie og Info
Stiftelsen Betaald Voetbal Vitesse, som i daglig tale blot kaldes Vitesse, er en af Nederlændenes ældste professionelle fodboldinstitutioner og et kulturfænomen dybt forankret i Arnhem og det omkringliggende Gelderland. Klubben blev grundlagt 14. maj 1892 og har siden da gennemlevet både sportslig storhedstid, dramatiske fald, markante kulturforandringer og en række skelsættende øjeblikke, som tilsammen har formet dens identitet på og uden for banen.
Med rødder i både cricket og fodbold voksede Vitesse frem i en tid, hvor organiseret sport i Nederlandene endnu var i sin vorden. De sort-gule har overlevet to verdenskrige, utallige økonomiske kriser og en intens rivalisering med blandt andre N.E.C. og De Graafschap. Trods tilbagevendende modgang har klubben formået at skrive sig ind i historiebøgerne – i nyere tid især med KNVB-triumfen i 2017, der som klubbens første store pokal indledte en ny æra af tro på egne evner.
I dag er Vitesse fuld af kontraster: et topmoderne stadion med retraktabelt tag møder økonomiske udfordringer, og en traditionsrig fanbase navigerer mellem lokal stolthed og internationalt ejerskab. Denne artikel dykker ned i alle hjørner af Vitesse-universet – fra pionérårene til de seneste licensproblemer – for at give et sammenhængende og dybdegående overblik over klubbens komplette historie, kultur og organisation.
Klubbens tidligste rødder
Arnhemsche cricket- en voetbalvereeniging Vitesse (1887-1891)
I 1887 tog en gruppe lokale unge mænd, som i forvejen dyrkede cricket på Rijnkade, initiativ til at stifte Arnhemsche Cricket- en Voetbalvereeniging Vitesse. Navnet »Vitesse«, fransk for hastighed, blev foreslået i hjemmet hos Frits Couvée i Parkstraat 84 og afspejlede tidens fascination af elegance og internationalt udsyn. Klubben kombinerede cricket og fodbold, deltog i lokale opgør – blandt andet mod Go-Ahead Wageningen – og blev i 1890 optaget i Nederlandsche Voetbal- en Athletiek Bond. Manglen på egnede baner førte dog til opløsningen i 1891, da Klarenbeeks græs blev omdannet til cykelbane.
Genstiftelsen 14. maj 1892
Seksten gymnasie- og HBS-elever – heriblandt fire Dezentjé-fætre – besluttede at relancere Vitesse som cricketklub. Allerede samme år blev fodbolden genoptaget, fordi sporten var billigere og lettere at lære. Efter to sæsoner med venskabskampe trådte Vitesse ind i den nystiftede Gelderland-turnering (1894), og holdet vandt sin første officielle kamp 0-17 mod Victoria i ’s-Hertogenbosch, selv om banen på Bronbeek havde et træ midt på græsset.
Kampioen van het Oosten (1896-1922)
- 1896 & 1897: Mesterskaber i Gelderland og oprykning til Eerste Klasse Oost.
- 1897, 1898, 1903, 1913-1915: Seks østlige mesterskaber, men national titelkamp glippede hver gang.
- 1912: Første KNVB-finale, nederlag 0-2 til HFC Haarlem.
- 1914-1915: Krigsnødlidende turneringsstruktur; Vitesse tabte en mesterskabsplayoff til Sparta.
- 1915: Flytning til Monnikenhuize; første udenlandske træner John Willie Sutcliffe.
Mellemkrigstid, krise og genopbygning (1922-1954)
Op- og nedture i amatøræraen
Nedrykningen i 1922 fulgtes af en hurtig tilbagevenden til første klasse, blandt andet under træner Robert William Jefferson, som i 1927 førte holdet til endnu en tabt pokalfinale (1-3 mod VUC). Perioden var præget af stribevis af internationale venskabskampe, eksempelvis sejren i 1925 over West Ham United – første gang et hollandsk amatørhold slog en engelsk førstedivisionsklub.
Anden Verdenskrig og ødelæggelse
I krigsårene blev fodbold i åben luft forbudt. Under evakueringen af Arnhem 1944 blev Monnikenhuize-anlægget ødelagt, og klubbens klubhus brændte kort efter befrielsen. Spillere måtte i en periode klæde om i naboers garager, men allerede i 1945-46 vandt Vitesse sin afdeling og sikrede oprykning.
Fra Nieuw-Monnikenhuize til professionel æra
Kommunalrådet besluttede i 1948 at bygge Nieuw-Monnikenhuize. Arenaen åbnede officielt 3. september 1950 og blev i 1952 kulisse for østligt mesterskab, dog uden national triumf. Op mod professionel fodbold i 1954 stødte klubben på spilleraffluk, men valgte 27. august det år at skifte til betalt fodbold.
De første professionelle år (1954-1984)
Etablering i ligasystemet
Med indførelsen af Eredivisie i 1956 blev Vitesse placeret i Eerste Divisie. I 1962 måtte klubben en tur ned i Tweede Divisie på grund af strukturændringer, men vandt rækken i 1966 og rykkede tilbage. Den lykkelige tilfældighed omkring fusionen ADO/Holland Sport gav i 1971 endnu en oprykning – og samtidig rekorden for klubbens største nederlag, 12-1 mod Ajax i maj 1972.
Kortvarig top og ny nedtur
I 1976/77 vandt Vitesse under Henk Wullems sin første Eerste-Divisie-titel. Tre sæsoner i toppen fulgte, men i 1980 kom nedrykningen, og klubben ramte økonomisk turbulens.
Aalbers-æraen og opstigningen (1984-2000)
Verden ifølge Karel Aalbers
15. juni 1984 blev professionel og amatør-sektion skilt. Karel Aalbers overtog som formand og udstak en ambitiøs kurs mod europæisk sub-top. Kommunen reddede klubben økonomisk i 1985, NUON blev hovedsponsor, og der kom planer om et nyt stadion i Arnhem-Zuid.
Sportslig guldalder
- 1988/89: Mesterskab i Eerste Divisie – tilbage til Eredivisie.
- 1989/90: 4. plads i debutsæsonen, tabt KNVB-finale til PSV, men kåring som Årets Hold af spillerforeningen (VVCS).
- 1990-99: Kontinuerlige top-6-placeringer, ni deltagelser i UEFA-cuppen og tredjepladsen i 1997/98, klubbens bedste ligaplacering nogensinde.
- 1998: Indvielse af GelreDome 25. marts; Dejan Čurović scorede første mål.
Finansiel implosion
15. februar 2000 blev Aalbers fjernet efter mistanke om økonomiske uregelmæssigheder. Skjulte gældsposter – især fra stadionbyggeriet – kom frem, og klubben overlevede kun via lokale investorer, kommunen og senere hovedsponsor AFAB.
Fra hollandsk til udenlandsk ejerskab (2000-2022)
»FC Hollywood aan de Rijn«
Trods økonomiske vanskeligheder leverede holdet mindeværdige øjeblikke – eksempelvis UEFA-cupsæsonen 2002/03, hvor Rapid Bukarest og Werder Bremen blev elimineret, før Liverpool satte en stopper.
Skiftende ejere
| År | Majoritetsejer | Nøglebegivenhed |
|---|---|---|
| 2008 | Maasbert Schouten (AFAB) | Købte 20 %, senere 99 % |
| 2010 | Merab Zjordania | Første udenlandske ejer i NL-ligahistorien |
| 2013 | Aleksandr Tsjigirinskij | Overtog efter Zjordania |
| 2018 | Valeri Ojf | Ny russisk majoritet |
Sportslige højdepunkter
- 2012/13: 4. plads under Fred Rutten; Wilfried Bony topscorer i Eredivisie (31 mål) og vinder Guldstøvlen.
- 2013/14: Peter Bosz fører Vitesse til vinterførsteplads efter 17 runder.
- 2016/17: Henk Fraser tager klubbens første store titel – KNVB-pokalen – 30. april 2017 med 2-0 over AZ.
- 2020/21: Endnu en pokalfinale (tabt 1-2 til Ajax) og avancement til Conference Leagues ottendedelsfinale i 2022.
Licenskrise og pointstraf (2022-2025)
Fra Ojf til usikkerhed
Efter Ruslands invasion af Ukraine søgte Valeri Ojf at sælge klubben. Amerikaneren Coley Parry trådte ind som potentiel køber og långiver, men handlen blev afvist af KNVB. Parry forlangte tilbagebetaling, hvilket udløste akut likviditetsmangel.
Pointfradrag og nedrykning
I foråret 2024 fik Vitesse fratrukket 18 point for brud på licenskravene og rykkede ned fra Eredivisie. I Eerste Divisie 2024/25 kom yderligere 39 minuspoint, og klubben endte sidst.
Proflicensen inddraget
23. maj 2025 meddelte KNVB, at licensen for sæson 2025/26 var afvist. 11. juli 2025 blev afgørelsen bekræftet: Vitesse mistede proflicensen men ankede straks. Et konsortium af fem udenlandske investorer og flere regionale »Sterkhouders« forsøgte parallelt at stabilisere økonomien.
Stadionhistorie
Nieuw-Monnikenhuize (1950-1998)
Kapacitet toppede på 18 000 tilskuere. En tragisk hændelse indtraf 10. april 1950, da to nødtribuner kollapsede før en oprykningskamp; mange blev kvæstet, men kampen gennemførtes og Vitesse vandt 3-1.
GelreDome (1998-)
- Kapacitet (2024): 21 248.
- Retraktabelt tag og udkørselsbart græstæppe, inspirerede senere Schalke 04 og japanske stadionprojekter.
- Fire tribuner bærer navne efter klubikoner: Edward Sturing (nord), Charly Bosveld (øst), Theo Bos (syd), Just Göbel (vest).
Træningskompleks Papendal
Siden 2013 har klubben haft fem baner, egen hovedbygning og plads til 500 tilskuere på hovedtribunen. Anlægget huser også Vitesse Voetbal Academie, der af KNVB er tildelt fire stjerner.
Klubidentitet
Farver og trøjer
| Periode | Design | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1894-1900 | Hvid med diagonal blå stribe | Byfarverne Arnhem |
| 1900-1907 | 6 gule/sorte blokke | Familien van Pallandts våbenfarver |
| 1907- | Vertikale sort-gule striber | Nutidigt look |
Siden 2007 spilles én hjemmekamp årligt i Airborne-specialtrøje til minde om Slaget om Arnhem.
Logoets udvikling
Først et diagonalt delt skjold (»AVC Vitesse 1892«). I 1984 introduseredes det dobbelthovede ørne-logo fra Arnhems byvåben. 2011-versionen finjusterede symmetri, tilføjede skygger og teksten »EST. 1892«.
Mascots og symboler
Den amerikanske havørn Hertog har siden 2008 været indledningsshow før kampe; Hertog II overtog i 2010 efter den oprindelige fugls død.
Supporter-kultur
Tilskuertal
Vitesse sælger omkring 10 000 sæsonkort og har i senere Eredivisie-år haft et snit på ca. 18 000 tilskuere; rekorden er 26 600 fra åbningskampen i GelreDome (1998).
Organiserede grupper
- Supportersvereniging Vitesse (1992) – ca. 3000 medlemmer, udgiver bladet »Zwart op Geel«.
- Arnhem Ultras, Crew 81, VIVO, De Aftrap m.fl. – stemningsskabere.
- Historiske fraktioner: Spijker-Side (1970’erne) og Rijnfront (slut 80’erne).
Rivalisering
Den såkaldte Gelderse Derby mod N.E.C. er den mest eksplosive. Også opgørene mod De Graafschap har lokal betydning, mens tidligere tiders spændinger mod FC Wageningen, Quick Nijmegen og andre er aftaget.
Minder om krigsårene
Årlig Airborne-kamp (omkring 17-25 september) hylder britiske veteraner. Traditionen omfatter specialtrøjer, sækkepiber i pausen og sangen »We’ll Meet Again« efter slutfløjt.
Organisation og ledelse
Bestyrelsesstruktur
Den daglige ledelse varetages af en direktør overvåget af en RvC. En separat »Vitesse Voor Altijd«-stiftelse holder aktierne midlertidigt under den igangværende rekonstruktion.
Vitesse Voetbal Academie
Akademiet omfatter U11-U21, har produceret navne som Roy Makaay, Marco van Ginkel, Davy Pröpper, Ricky van Wolfswinkel og Million Manhoef. Vitesse U21 (tidl. Jong Vitesse) deltager i Beloften-ligaen med Theo Janssen som cheftræner 2023/24.
Hold og trænerstab
Førsteholdstrup (2. juli 2025)
Detaljeret spillerliste udeladt her af pladshensyn, men placerer Vitesse aktuelt i Eerste Divisie.
Stab (30. august 2024)
- Cheftræner: Rüdiger Rehm (ansat 21. juni 2025)
- Assistent: Edward Sturing
- Talentchef: Nicky Hofs
- Målmandstræner: ? (jf. opdateret kluboversigt)
Meritter og titler
Eredivisie & landsmesterskaber (før 1954)
- Sølv (vice-mester): 1898, 1899, 1903, 1913, 1914, 1915.
- Bedste moderne placering: 3. plads 1997/98.
Eerste- & Tweede-Divisie
- Mestre Eerste Divisie: 1976/77, 1988/89.
- Mestre Tweede Divisie: 1965/66.
KNVB-Beker
| År | Modstander | Resultat |
|---|---|---|
| 1912 | HFC Haarlem | 0-2 |
| 1927 | VUC | 1-3 |
| 1990 | PSV | 0-1 |
| 2017 | AZ | 2-0 (vundet) |
| 2021 | Ajax | 1-2 |
Johan Cruijff Schaal
Finalist i 2017 (1-1, tabt straffesparkskonkurrence mod Feyenoord).
Rekorder og statistikker
Klubrekorder (udpluk)
- Største sejr: 0-17 mod Victoria (1894).
- Største Eredivisie-sejr: 7-0 mod Sparta (2018).
- Største nederlag: 1-12 mod Ajax (1972).
- Flest sæsonmål spiller: 34 – Nikos Machlas (1997/98).
- Flest mål samlet: 160 – Jan Dommering.
- Flest landskampe som Vitesse-spiller: 22 – Just Göbel.
- Dyreste køb: Bob Peeters fra Roda JC for € 6,4 mio. (2000).
Ikoner og legender
Vitessenaar van de Eeuw: Henk »Charly« Bosveld
Midtbanegeneralen fra 1970’erne blev i 1999 kåret til århundredets spiller af lokale medier og er i dag udødeliggjort i GelreDome.
Mister Vitesse: Theo Bos
369 kampe som spiller, senere cheftræner og nummer 4 permanent pensioneret. En statue står ved Papendal, og sydtribunen bærer hans navn.
Gurams regnbuearmbind
Guram Kashia modtog UEFA’s #EqualGame-pris i 2018 for sin støttemarkering til LGBT-rettigheder i 2017 – endnu et eksempel på klubbens progressive image.
Sammenfatning
Vitesse er en klub med dybe historiske rødder, markante sportslige bedrifter og en identitet formet af både triumf og trængsel. Fra cricketfolden ved Rijnkade til futuristiske GelreDome har de sort-gule gennem 130 år stået som et symbol på hastighed, modstandskraft og fornyelse. Den aktuelle licenskamp viser endnu engang, at Vitesse – trods modgang – fortsat kæmper for at bevare sin plads i den professionelle hollandske fodboldverden. Hvordan næste kapitel skrives, afhænger af økonomisk genopretning og sportslig stabilitet, men klubbens rige arv sikrer, at Vitesse forbliver et navn med vægt langt ud over Gelderlands grænser.