Willem II
Hjemmebane
Koning Willem II Stadion
Goirleseweg 34, Tilburg
Kapacitet: 14700
Overflade: Græs
Willem II Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Willem II i år.
Willem IIKommende Kampe
Runde 1
ADO Den Haag
Runde 2
Willem II
Runde 3
Almere City FC
Runde 4
Willem II
Runde 5
De Graafschap
Runde 6
SC Cambuur
Runde 7
Willem II
Runde 8
Vitesse
Runde 9
Willem II
Runde 10
Willem II
Runde 11
RKC Waalwijk
Runde 12
Jong AZ
Runde 13
Willem II
Runde 14
Jong PSV
Runde 15
Willem II
Runde 16
VVV-Venlo
Runde 17
Willem II
Runde 18
FC Den Bosch
Runde 19
Willem II
Runde 20
Willem II
Runde 21
Helmond Sport
Runde 22
Willem II
Runde 23
FC Eindhoven
Runde 24
Willem II
Runde 25
Jong Ajax
Runde 26
Willem II
Runde 27
Jong FC Utrecht
Runde 28
Willem II
Runde 29
FC Emmen
Runde 30
Willem II
Runde 31
FC Oss
Runde 33
MVV Maastricht
Willem II
Runde 34
Willem II
Runde 35
Roda JC
Runde 36
Willem II
Runde 37
Willem II
Runde 38
FC Dordrecht
Willem II Stillinger
Her kan du se Willem IIs Eerste Divisie stilling. Willem II ligger lige nu på 20 plads i Eerste Divisie stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
ADO Den Haag
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Almere City FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
De Graafschap
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
FC Den Bosch
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
FC Dordrecht
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
FC Eindhoven
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
FC Emmen
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
FC Oss
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
Helmond Sport
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Jong AZ
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Jong Ajax
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Jong FC Utrecht
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Jong PSV
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
MVV Maastricht
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
RKC Waalwijk
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 16 |
Roda JC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 17 |
SC Cambuur
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 18 |
VVV-Venlo
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 19 |
Vitesse
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 20 |
Willem II
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Willem II Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 15 spillere på Willem IIs hold i 25/26, til både Eerste Divisie og andre turneringer som Willem II er med i:
Thomas Didillon-Hödl
Goalkeeper
Trøje #1
Karst Leeuw
Goalkeeper
Trøje #52
Rúnar Sigurgeirsson
Defender
Trøje #5
Justin Hoogma
Defender
Trøje #21
Mickaël Tirpan
Defender
Trøje #25
Raffael Behounek
Defender
Trøje #30
Amine Lachkar
Defender
Trøje #34
Jens Mathijsen
Defender
Trøje #48
Jesse Bosch
Midfielder
Trøje #8
Ringo Meerveld
Midfielder
Trøje #16
Dani Mathieu
Midfielder
Trøje #27
Per Loon
Midfielder
Trøje #50
Uriël Aalst
Midfielder
Trøje #51
Nick Doodeman
Attacker
Trøje #7
Emilio Kehrer
Attacker
Trøje #11Willem II Historie og Info
Få fodboldklubber i Nederlandene har en historie, der strækker sig så langt tilbage, og som samtidig har været præget af så mange opsving – og tilbageslag – som Willem II fra Tilburg. Siden de første skridt som den lille forening Tilburgia i 1896 har de rød-hvid-blå “Tricolores” nået helt til toppen af hollandsk fodbold, vundet nationale titler, oplevet europæiske eventyr og overlevet både økonomiske og sportslige kriser. Klubben er derfor blevet et uomgængeligt referencepunkt i det sydlige Brabant og en central del af byens identitet.
Willem II’s historie er indrammet af tre landsmesterskaber, to KNVB-pokaler, fire titler i Eerste Divisie og en række markante europæiske optrædener. Undervejs har klubben udklækket internationale topnavne som Marc Overmars, Jaap Stam, Joris Mathijsen, Virgil van Dijk, Frenkie de Jong og Sami Hyypiä, mens hjemmebanen siden 1995 har været det moderne Koning Willem II Stadion med plads til cirka 14.700 tilskuere.
Samtidig er fortællingen om Willem II også historien om en klub, der flere gange måtte genopfinde sig selv: fra reorganiseringen efter Anden Verdenskrig, over indførelsen af betalt fodbold i 1950’erne, til de “tre vise mænds” sanering af en truende konkurs i 2010’erne. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af alle væsentlige aspekter af klubben, dens kultur, triumfer og udfordringer.
Oprindelse, navn og identitet
Tilblivelsen som Tilburgia (1896)
Den 12. august 1896 samlede Marten Evert van Kuiken en håndfuld fodboldinteresserede i Tilburg og stiftede klubben Tilburgia. Modsat tidligere antagelser var det altså ikke Gerard de Ruiter, men Van Kuiken, der blev klubbens første formand. Allerede fra starten var tilknytningen til den lokale Brabantse Voetbalbond central, og klubben indgik hurtigt i de første spæde konkurrenceformer i regionen.
Navneskiftet til Willem II (1898)
Den 12. januar 1898 skiftede Tilburgia navn til Willem II til ære for den tidligere konge af Nederlandene, William II (1792-1849). Kongen havde haft sit militære hovedkvarter i Tilburg under den belgiske opstand i 1830, tilbragt megen tid i byen efter sin tronbestigelse og døde også i Tilburg. Valget af navnet cementerede klubbens stærke forbindelse til byens historie, og monarkens farver – rød, hvid og blå – blev indarbejdet i trøjens lodrette striber.
Farver, logo og tilnavne
- Klubfarver: Lodrette striber i rød, hvid og blå, inspireret af det hollandske flag.
- Kælenavne: “Tricolores” og lokalt også “Koningklijke” (de kongelige) på grund af kongelige tilknytning.
- Logo: Bærer kong William II’s kronede monogram og farveskemaet rød-hvid-blå.
Hjemsted og stadion
Fra Gemeentelijk Sportpark til moderne rammer
I klubbens første år blev kampene afviklet forskellige steder i Tilburg, men siden flyttede man til Gemeentelijk Sportpark, hvor flere af de tidlige titler blev vundet. Efter krigen var stadionet imidlertid svært medtaget – ikke mindst fordi træværket var blevet brugt til brændsel. I 1947 blev et ambitiøst byggeprojekt igangsat, og det nye anlæg stod klar i 1948, selv om mangel på materialer gjorde projektet risikabelt.
Koning Willem II Stadion (fra 1995)
Det nuværende hjem, Koning Willem II Stadion, blev indviet 31. maj 1995 og ligger på Goirleseweg i den sydlige del af Tilburg. Kapaciteten er 14.700, og gennemsnittet i 2004/05-sæsonen nåede 12.500. Stadionet er særligt kendt for den stemningsfulde Kingside (vakterne A, B og C), hvor de mest passionerede fans samles bag det ene mål.
Faciliteter og udvidelser
Ved åbningen i 1995 blev stadionet udstyret med moderne kontorfaciliteter, lounges og VIP-områder. Klubbens administration samt fan-shop og museum har siden haft til huse her, og anlægget opfylder UEFA’s krav til afvikling af både europæiske kvalifikationskampe og gruppespil.
Historisk kronologi
Amatørårene og det første landsmesterskab (1898-1916)
Willem II’s første markante resultat kom i 1914 med sejr i Eerste Klasse Zuid. To år senere fulgte kronen på værket, da holdet – anført af blandt andre Tinus van Beurden og Jos van Son – slog Go Ahead og Sparta i mesterskabsslutspillet og vandt klubbens første nationale titel. Dermed bevægede en ellers “sydlig outsider” sig ind i den absolutte top af nederlandsk fodbold.
Pokalsucces og genopbygning efter krigen (1940’erne)
I 1944 kom den første KNVB-pokal, da Groene Ster blev besejret 9-2 i finalen – den målrigste i turneringens historie. Krigen havde imidlertid sat sine spor; meget af stadionets træ var brugt som brændsel. Alligevel begyndte klubben i 1947 på et nyt stadionbyggeri til en sum af over én million gylden.
Professionalisering og guldalder (1950’erne)
- 1952: Andet nationale mesterskab, hvilket førte til en ny overdækket hovedtribune året efter.
- 1954-55: Indførelsen af betalt fodbold. Willem II vandt Eerste Klasse B og blev den første landsmester i det nye professionelle system efter en dramatisk sidste spillerunde mod Eindhoven og NAC.
- 1956: Eredivisie oprettes; Willem II er med i den første sæson, rykker ned, men returnerer omgående som vinder af Eerste Divisie A via en playoff i 1958.
Pokaltitel, Europa-debut og elevatorfodbold (1960’erne)
Årtiet begyndte med nedrykning i 1963, men samme sæson vandt klubben sin anden KNVB-pokal og kvalificerede sig dermed til Cup Winners’ Cup 1963/64. I Rotterdam spillede man 1-1 mod Manchester United, men tabte returkampen 6-1 på Old Trafford. Willem II rykkede siden op i 1965, ned igen i 1967 og indledte den hidtil svageste periode med hyppige placeringer i Eerste Divisies nedre del.
Stabilisering, internat og tilbagevenden (1970’erne)
I 1972 blev klubstrukturen kortvarigt delt i en prof- og en amatørgren under navnet Sportclub Tilburg, men man gik hurtigt tilbage til Willem II-navnet. Året efter åbnede klubben et fodboldinternat, og i 1979 – via sejr i en nacompetitie mod bl.a. Fortuna Sittard og FC Groningen – lykkedes det endelig at rykke op til Eredivisie.
Næsten-konkurs og reden under Piet de Visser (1980’erne)
Promoveringen i 1979 var dyr, og i 1982 endte klubben i betalingsstandsning med en gæld på omkring tre millioner gylden. Via stram styring, shirt-sponsoratet Tempofoon og lokale sponsorinitiativer kunne man i 1984 ophæve betalingsstandsningen, men sportsligt betød det en ny nedrykning. Ankomsten af træner Piet de Visser i 1985 blev vendepunktet: Med regionale talenter sikrede Willem II direkte oprykning som nummer to i 1987, og klubben etablerede sig langsomt i Eredivisie.
Ny stadion og europæisk gennembrud (1990’erne)
1990’erne blev defineret af markante akademiprodukter som Ulrich van Gobbel, Marc Overmars og Jaap Stam. Åbningen af det nye stadion (1995) gav økonomisk rygvind, og med Co Adriaanse som cheftræner (fra 1997) nåede Willem II:
- 5. plads i 1997/98 og dermed europæisk fodbold for første gang i 35 år.
- Avancement over Dinamo Tbilisi i Cup Winners’ Cup, inden Real Betis blev endestationen.
- 2. plads i Eredivisie 1998/99 – klubbens bedste placering siden 1955 – hvilket gav adgang til UEFA Champions League 1999/00. Her blev det til to point mod Spartak Moskva, Sparta Prag og Bordeaux.
Kupletfinale, turbulent ledelse og matchfixing-skandale (2000’erne)
Efter Adriaanses afgang faldt resultaterne. Robert Maaskant førte dog holdet til KNVB-finalen i 2005 (tabt 0-4 til PSV), hvilket gav en UEFA Cup-billet; franske AS Monaco blev for stærke (5-1 samlet). Samme årti var præget af ledelsesmæssigt kaos, dyre indkøb uden sportslig værdi og et voksende underskud.
I 2015 kom det frem, at kampe mod Ajax og Feyenoord i 2009 var blevet aftalt af et asiatisk spillesyndikat, hvilket udløste retssager og en hidtil uset uro omkring klubbens omdømme.
De “tre vise mænd” og ny økonomisk kurs (2010)
Et eskalerende underskud tvang bestyrelsen til at indkalde en uafhængig kommission – populært døbt “de tre vise mænd”. Rapporten førte til store besparelser, nedbringelse af budgettet fra 12,5 til 10 mio. € og en udrensning i ledelsen. Trods dette endte sæsonen 2010/11 med nedrykning for første gang i 24 år.
Elevatorår, pokalrun og bedste ligaplacering siden 1999 (2011-2020)
- 2012: Oprykning via playoff under Jürgen Streppel.
- 2013: Ny nedrykning som sidst i Eredivisie.
- 2013/14: Mesterskab i Eerste Divisie og umiddelbar tilbagevenden.
- 2018/19: Fjerde KNVB-finale i historien, tabt 0-4 til Ajax.
- 2019/20: 5. plads da COVID-19 stoppede sæsonen – bedste ligatotal siden 1999 – og kvalifikation til Europa League, hvor Progrès Niedercorn blev slået før et nederlag til Rangers FC.
Nye nedture og endnu et klubrekord (2021-2025)
En dårlig serie i 2020/21 kostede Adrie Koster jobbet, men Željko Petrović reddede overlevelsen. Året efter endte man dog på 17. pladsen trods udskiftning til Kevin Hofland og rykkede ned. Den efterfølgende sæson blev den første siden 1987, hvor Willem II måtte blive mere end én sæson i Eerste Divisie. I 2023 satte klubben dog et rekordnotat med 14 sejre i 15 hjemmekampe, men først under Peter Maes blev oprykningen sikret i 2023/24, kronet med mesterskabet den 10. maj 2024.
Tilbage i Eredivisie startede 2024/25 lovende med en placering som nummer 9 ved vinterpausen, men en sejrsløs forårssæson førte til 16. plads, nederlag i playoff-finalen mod Telstar og endnu en nedrykning. Sæsonen 2025/26 begynder derfor igen i Eerste Divisie.
Triumfer og meritter
| Konkurrence | Titler | Årstal |
|---|---|---|
| Eredivisie / Landsmesterskab | 3 | 1915/16, 1951/52, 1954/55 |
| Runner-up Eredivisie | 1 | 1998/99 |
| Eerste Divisie | 4 | 1956/57, 1964/65, 2013/14, 2023/24 |
| Runner-up Eerste Divisie | 1 | 1986/87 |
| KNVB-pokal | 2 | 1943/44, 1962/63 |
| Runner-up KNVB-pokal | 2 | 2004/05, 2018/19 |
Europæisk historik
Overordnede deltagelser
- Europa Cup II / Cup Winners’ Cup: 1963/64
- UEFA Champions League: 1999/00 (gruppespil)
- UEFA Cup / Europa League: 1998/99, 2005/06, 2020/21
- Intertoto Cup: 1980, 1981, 1994, 2002, 2003
Udvalgte opgør
| Sæson | Turnering | Modstander | Resultat (samlet) |
|---|---|---|---|
| 1963/64 | Cup Winners’ Cup, 1. runde | Manchester United | 2-7 |
| 1998/99 | CWC, 1. runde | Dinamo Tbilisi | 6-0 |
| 1998/99 | CWC, 2. runde | Real Betis | 1-4 |
| 1999/00 | Champions League, Gruppe G | Spartak M., Sparta P., Bordeaux | 2 point |
| 2005/06 | UEFA Cup, 1. runde | AS Monaco | 1-5 |
| 2020/21 | Europa League kval., 2. runde | Progrès Niedercorn | 5-0* |
| 2020/21 | Europa League kval., 3. runde | Rangers FC | 0-4* |
* Enkeltstående kampe på grund af COVID-19-protokoller.
UEFA-koefficient
Pr. 26. september 2024 var Willem II nummer 123 på UEFA’s klubrangliste med 2,000 point og samlet 11 point optjent gennem historiske optrædener.
Økonomi, ledelse og organisation
Fra betalingsstandsning til sanering
I 1982 kulminerede en gæld på tre millioner gylden i betalingsstandsning. Et nyt bestyrelsesteam med Wim Groels i spidsen introducerede bl.a. det første trøjesponsorat og fik via aftaler med kommune og erhvervsliv rettet økonomien op.
“De tre vise mænd” (2010)
Efter år med overforbrug igangsatte Jan Melis, Paul Bottelier og Mike Leers i 2010 en gennemgribende analyse, der førte til drastiske besparelser og en reduktion af budgettet til 10 mio. €. Hele bestyrelsen trak sig, og Bottelier blev indsatsleder frem til stabilisering.
Klubkultur og support
Kingside – hjertet af tribunen
Siden 1979 har vakterne A, B og C i den ene endetribune været kendt som Kingside. Navnet opstod, da en gruppe fans hængte et banner med “King-Side Willem II” under stadionuret. Besøget af flere hundrede NAC-fans til en nacompetitie-kamp mod Telstar i juni 1979 inspirerede til en mere organiseret, syngende kultur, der siden har kendetegnet tribunen.
Venskab med Bristol City
Willem II-fans har et tæt forhold til tilhængerne af engelske Bristol City. Fan-grupper besøger gensidigt hinandens kampe, og den 3. august 2024 mødtes klubberne for første gang på banen i en træningskamp på Ashton Gate.
Rivaliseringer
Derby van Brabant – Willem II vs. NAC Breda
Duelerne mellem de kun 20 km adskilte byer har rødder i 1920’erne og regnes som den mest intense provinsderby i Brabant. Kampene tiltrækker storoplagte fangrupper og symboliserer ofte “by mod by” med alt, hvad dertil hører af lokal stolthed.
Spillertrup og stab (status 21. juni 2025)
Nuværende førstehold
Klubben stiller i 2025/26-sæsonen op i Eerste Divisie med en bruttotrup, der opdateres løbende af Willem II. Truppen omfatter både egne akademispillere og rutinerede kræfter rekrutteret til målet om hurtig tilbagevenden til Eredivisie.
Sportslig ledelse
- Cheftræner: Peter Maes
- Assistenttrænere: (flere roller fordelt, herunder fysisk træner og målmændstræner)
- Teknisk ansvarlig: Funktion besat efter omstruktureringerne i 2022/23
Talentsatsning og akademi
Willem II O21
Siden 2020/21 deltager klubben i KNVB’s obligatoriske Under-21-liga med et nystiftet O21-hold. Træning og kampe foregår på anlægget Sportpark Prinsenhoeve – det tidligere RKTVV-område – der fik sit navn efter en supporter-konkurrence i 2021.
Udviklingsfilosofi
Fokus er på tidlig integration af unge spillere i førsteholdets træningsmiljø, hvilket tidligere har bragt profiler som Frenkie de Jong og Virgil van Dijk frem. De ældste ungdomshold matcher desuden deres spillestil med seniorholdets krav om højt pres og hurtig boldomgang.
Statistikker og klubrekorder
Individuelle bedrifter
- Flest kampe: John Feskens – 483 officielle optrædener
- Flest mål: Piet de Jong – 216
- Flest Eredivisie-mål: Coy Koopal – 94
- Første international: Tinus van Beurden
- Flest landskampe mens Willem II-spiller: Sjel de Bruyckere – 7
- Rekordlandsholdsspiller (total karriere): Marc Overmars – 86 caps
- Dyreste køb: Mounir El Hamdaoui – €1,1 mio. (2006/07)
- Største salg: Mounir El Hamdaoui – €7,8 mio. til AZ (2007/08)
- Yngste debutant: Jeroen Lumu – 16 år, 234 dage
- Yngste målscorer: Jeroen Lumu – 16 år, 238 dage
Klub- og sæsonrekorder
- 14 sejre i 15 hjemmekampe i kalenderåret 2023 – tangering af klubrekord fra 1955.
- Højeste sejr i KNVB-finale: 9-2 over Groene Ster (1944).
Trænere – et overblik over nøglefigurer
| Periode | Cheftræner | Noter |
|---|---|---|
| 1954-1958 | František Fadrhonc | Førte holdet til mesterskab 1955 |
| 1985-1988 | Piet de Visser | Oprykning 1987, talentfokus |
| 1997-2000 | Co Adriaanse | 2. plads og Champions League |
| 2003-2005 | Robert Maaskant | KNVB-finale 2005 |
| 2011-2016 | Jurgen Streppel | To oprykninger, 9. plads 2014/15 |
| 2018-2021 | Adrie Koster | KNVB-finale 2019, 5. plads 2020 |
| 2023- | Peter Maes | Mester i Eerste Divisie 2024 |
Resultatoversigt siden Eredivisie’s indførelse
Fra 1956 har Willem II spillet størstedelen af sine sæsoner i den øverste række, men klubben har haft i alt seks perioder i Eerste Divisie (1957-58, 1963-65, 1967-79, 1984-87, 2011-14, 2022-24 og fra 2025). Bedste slutplacering i Eredivisie-æraen er 2. pladsen i 1998/99.
Fremtid og perspektiver
Efter nedrykningen i 2025 står Willem II over for endnu en genopbygningsfase. Med et nykonkret mål om at vende tilbage til Eredivisie hurtigst muligt satser klubben igen på en kombination af akademitalenter og velvalgte forstærkninger. Erfaringen viser, at Willem II har kapaciteten til at rejse sig, når by, fans og ledelse samler kræfterne – hvilket klubbens 129-årige historie tydeligt demonstrerer.
Officiel hjemmeside: www.willem-ii.nl