Har du nogensinde siddet på en blæsende tribune i Alkmaar, mens AZ kæmpede sig til en sen sejr, og forsøgt at få varmen med en krydsord på bagsiden af kamp­programmet? Den ene vandrette ledetråd lyder: “Klagesang (5)” – men hvad pokker skal der stå? Elegi? Klynk? Eller noget helt tredje?

Uanset om du udfylder blokke mellem togs­kift i Utrecht Centraal eller holder pause fra Eredivisie-studierne derhjemme, er “klagesang” en af de dér drilske nøgleord, der kan bide sig fast. Det er kort, det er poetisk, og det kan pege i mange retninger – fra bibelsk gravklage til moderne brokkeri over dommer­kendelsen på De Kuip.

I guiden her dykker vi ned i hele spekteret – fra de ultrakorte “YNK” på tre bogstaver til de bibelske Klagesangene på tolv. Undervejs får du:

• Et lyn-overblik over de mest brugte svar længde for længde
• Forklaringer på, hvornår redaktøren typisk vælger det ene frem for det andet
• Smarte tips til at knække ledetråden – selv når du kun har ét ensomt krydsbogstav

Så spids blyanten, hæld kaffe på termokruset og lad os sammen forvandle enhver knarvorn jeremiade til en ren sejrssang i din næste krydsord!

Klagesang i krydsord: de helt korte (3–4 bogstaver)

Når klueskribenten kun giver dig 3-4 felter til “klagesang”, er der sjældent plads til det store melodrama – men netop derfor går krydsordsforfatterne ofte efter ultrakorte, slagkraftige ord. “Ynk”, “gråd” og det mere neutrale “kvad” er de tre stensikre favoritter, fordi de dækker hver sin nuance af sørgmodighed: henholdsvis jammer, tårer og poetisk sang.

De dukker oftest op, når lederen (ledeteksten) er lige så kompakt, fx blot “Klagesang (3)” eller “Kort jamren (4)”. I nogle aviser ser man også små sproglige krydspres såsom “Klage med tårer” → gråd, mens mere litterære sider kan vælge “Poetisk klagesang” → kvad. Ser du et glimt af ironisk tone – “Suk & klagesang” – er ynk næsten altid et bud.

Husk, at ordet “klagesang” i moderne sprog ofte bruges overført om almindeligt brok. Der kan derfor snige sig andre firebogstavsløsninger ind, f.eks. tud (sjældnere) eller piv (3), men her peger ledeteksten som regel direkte på børne- eller klynkelyde. Bommer du med disse, så vend tilbage til de tre klassikere – de ligger i 9 ud af 10 korte puslerier.

Et hurtigt tjek før du udfylder:

1. Sammenlign konsonanter/vokaler med krydsbogstaverne – gråd er det eneste med Å.
2. Læg mærke til toneangivende ord som “poetisk”, “epos” eller “vise” → kvad.
3. Står der “jammer” eller “sut”, er chancen størst for ynk.

Så er du rustet til at få de små, men ofte afgørende felter sat lige i krydset.

5 bogstaver: de klassiske løsninger

Fem bogstaver er krydsordsredaktørens sweet spot, og her dukker tre løsninger op igen og igen. De fylder præcis én linje i skemaet, er lette at stave – og siger samtidig noget om tonen i ledetråden. Kender du dem på rygmarven, er halvdelen af kampen vundet, især når de første krydsbogstaver begynder at vise sig.

Elegi er det mest præcise svar, når klueskriveren lægger vægt på det poetiske: et formelt sørgedigt, en egentlig “klagesang”. Vokalkombinationen e-e-i er nem at spotte, og får du et _ E L _ G _-mønster, bør alarmklokken ringe. Har du et ekstra felt, kan den ældre stavemåde elegie (6 bogstaver) også passe, men i standardopgaver er den moderne elegi klart hyppigst.

Når ledeteksten er mere nøgtern – “klagesang (5)” eller bare “sørgelig sang” – falder redaktøren tit tilbage på det helt neutrale klage. Ordet er hverken litterært eller slang, men fungerer som et jordbundet modstykke til elegi. Læg især mærke til, at dobbeltkonsonanter ll/gg mangler; det gør ordet ekstra værdifuldt, hvis du har mange vokaler i krydsene.

Giver ledetråden et glimt af ironi eller hverdagsbrok – “jamrende klagesang”, “svag tudetone”, “hyl” – er favoritten klynk. Krydsord med X eller Y kan være svære at fylde ud, og netop derfor er klynk guld værd for konstruktøren. Du kan kende den på den karakteristiske konsonantklynge KL-YN-K, som sjældent forekommer i andre fembogstavsord.

Opsummeret:

• Elegi – når tonen er højstemt, klassisk eller litterær.
• Klage – den sikre, neutrale base, især hvis du mangler vokaler.
• Klynk – til den småbrokkende eller spidse ledetråd, og et godt kort hvis din lodrette række allerede viser et Y.

Kig på ordklassens signaler, tæl vokalerne, og vælg derfra – så synger de fem bogstaver sig næsten ind i rammen af sig selv.

6 bogstaver: lidt længere bud

Når ledetråden ganske enkelt lyder “klagesang” og feltet råder over seks bogstaver, ender man ofte med én af tre populære løsninger: jamren, jammer eller piveri. De dækker alle sorgen eller beklagelsen, men farver svaret forskelligt alt efter, om stilen er poetisk, neutral eller decideret mundret.

Jamren har en lidt lyrisk klang – det males frem som selve lyden af et vedvarende klagehyl. I krydsords-sammenhæng dukker ordet gerne op, hvis ledeteksten peger på “vedholdende ynk” eller “sørgmodig lyd”, og især hvis der antydes noget auditivt: “langtrukken klagetone”, “klagende lyd” osv.

Jammer leder tanken hen på bibelske vendinger og ældre dansk (“Jammerdal”), men ordet er stadig fuldt gangbart. Krydsordsmagere bruger det, når tonen skal være neutral eller højtidelig: “stor sorg”, “elendighed” eller direkte “klagesang i GT” (Gamle Testamente). Det er et godt valg, hvis man mangler et lidt formelt modstykke til de mere dagligdags udtryk.

6-bogstavsord	Typisk nuance	Hyppige ledetråde
jamren	Poetisk, auditiv	“lang klagetone”, “vedvarende ynk”
jammer	Neutral / højtidelig	“sorg”, “elendighed”, “GT-reference”
piveri	Mundret, nedsættende	“brok”, “tuderi”, “ynk uden grund”

Piveri bærer en klar overført betydning: Det signalerer, at der klages for meget eller urimeligt. Opstår feltet i en satirisk eller ironisk krydsord, vil du ofte se ledetekster som “utilstedelig klagesang”, “uendeligt brokkeri” eller ganske kort “tuderi”. Det gør ordet perfekt, når tonen er mere dagligdags og distanceret.

Har du fået et par krydsbogstaver på plads, hjælper vokalerne hurtigt: a-e-e peger mod jammer, mens dobbelte konsonanter som vr næsten råber piveri. Kig samtidig på ledetekstens stemning – poetisk, neutral eller ironisk – og du rammer som regel den rigtige seksbogstavs-klagesang i første hug.

7–8 bogstaver: mere specifikke udtryk

Når ledeteksten antyder en egentlig sangform – eller bevæger sig væk fra det helt neutrale “jamren” – lander mange krydsordsredaktører i feltet 7-8 bogstaver. Her begynder ordene at blive mere specifikke og billedskabende, samtidig med at de bevarer klangbunden af sorg eller klage, som definitionen kræver. Disse løsninger bruges især, når der refereres til ritualer (fx begravelse) eller mere poetiske fremstillinger, men de kan også optræde ironisk, når en avisleder kalder en tekst “endnu en klynken”.

• klynken (7) – rent navneord, indikerer den vedholdende lyd af klage; ofte brugt i overført betydning om surt brok.
• klagesuk (8) – sammensætter klage + suk og henviser typisk til et enkelt, dybt åndedrag af sorg; passer godt, hvis der står “dæmpet klagesang”.
• klynkeri (8) – mere mundret end poetisk; signalerer irritation fra afsenderen (“nok af alt det klynkeri”). Bruges hyppigt i moderne opslagsværker.
• ligklage (8) – den mest formelle af gruppen, knyttet til begravelsestradition og middelalderlig sang; dukker oftest op, når ledeteksten nævner ritual eller “ved båren”.

Hold øje med slutbogstaverne -en, -ri og -ge; de giver hurtige elimineringer, når krydsene begynder at falde på plads. Er tonen sakral eller historisk, peg mod ligklage; er den mere brokkende, få “klynkeri” frem i neuron-nettet. Og husk: krydsord går sjældent af vejen for at bruge de samme konsonanter to gange (klynken har fx både k og n dobbelt), så dubletter kan være en hjælp til at spotte det rigtige svar.

9–10 bogstaver: genre og faste betegnelser

Når opgaven kræver 9 – 10 bogstaver, peger det oftest på en betegnelse for selve genren – altså et fast navn på en klagesang i musikalsk, liturgisk eller litterær forstand. Her støder du primært på fire løsninger, der alle rummer et strejf af højtidelighed eller kulturhistorie og derfor passer godt til mere “seriøse” lede­tråde med ord som “sørgelig vise”, “lamentation” eller “begravelsesmusik”.

• sørgesang (9) – det mest neutrale bud; bruges bredt om alt fra folkekirkelig salme til moderne popballade.
• jeremiade (9) – lånt fra Jeremias’ klager i Bibelen; vælges især når ledeteksten antyder bibelsk eller gammeltestamentlig tone – eller i overført betydning: “lang klagesang/brok”.
• klagekvad (9) – poetisk nordisk duft, ofte brugt i beskrivelser af middelalderdigte og historiske romaner.
• sørgesalme (10) – klinger kirkemusikalsk; dukker frem hvis ledetråden involverer “salme­bog”, “liturgi” eller “kirkelig ceremoni”.

Er du i tvivl, så kig på: 1) krydsbogstaver – sørgesang og sørgesalme deler typisk Ø og Æ; 2) tonen i lederen – en spids, polemisk formulering taler for jeremiade; 3) ordets længde – har du ti felter, er sørgesalme eneste kandidat i denne gruppe. Brug samtidig øje for alternative stavemåder (f.eks. klage-kvad i gamle opslagsværker) og vær opmærksom på, om krydsordsløseren leger med både den direkte og den overførte betydning af “klagesang”.

11+ bogstaver og bibelske referencer

Når ledeteksten drypper af højtidelig eller bibelsk tone – fx “profetisk klagesang” eller “gammeltestamentlig sørgedigt” – er chancen stor for, at løsningen er et langt ord (11+ bogstaver) hentet fra religiøs eller klassisk litteratur. De helt store syndere er de steder, hvor Klagesangene (det korte skrift efter Jeremias i Det Gamle Testamente) alluderes, eller hvor ord som “salme”, “psalmus” eller “lamentation” indgår i en sammensætning.

• KLAGESANGENE – 12 bogstaver. Det mest oplagte bibelske svar; dukker ofte op, når ledeteksten nævner “GT” eller “Jeremias”.
• KLAGEPSALME – 11 bogstaver. Bred genrebetegnelse for en sørgesalme; passer godt, hvis krydset antyder musik eller Davids salmer.
• SØRGESALME – 11 bogstaver. Mindre formel end “klagepsalme”, men stadig med kirkelig klang; kan bruges, når temaet er begravelse eller liturgi.
• LAMENTATION – 11 bogstaver (uden dansk æ/ø/å). Ses især i krydsord, der elsker latinske låneord.
• BIBELSKLAGE – 11 bogstaver. Sammensat, lidt sjældnere, men nem at spotte, hvis krydsene giver -B-EL-L-GE.

Spørg dig selv: “Er der stort begyndelsesbogstav i ledeteksten, nævnes en profet eller salme, eller står der ‘litterært’?” Hvis ja, skal tankerne straks mod de lange, kulturbærende ord ovenfor. Krydsbogstaver som G og Æ er guld (de optræder sjældent i andre lange svar), mens PS eller KL tidligt i ordet næsten automatisk leder til “psalme”- eller “klage-”-sammensætninger. Brug derfor store ledetråde + karakteristiske bogstavklumper til hurtigt at vælge mellem de få, men sikre, løsninger over 11 bogstaver.

Overført betydning: når ‘klagesang’ betyder brok

Når en krydsordsforfatter bruger “klagesang” i overført betydning, handler det sjældent om en sørgmodig salme; i stedet peges der på ren og skær jamren eller brok. Løsningen er altså typisk et dagligdags ord, der beskriver den lidt trættende tone, vi kender fra sociale medier, læserbreve og fodboldkommentatorer på en dårlig dag.

Mest oplagte svar (antal bogstaver i parentes):

• brokkeri (8)
• tuderi (6)
• klynkeri (8)
• jeremiade (9)

Alle fire indgår ofte i krydsord, fordi de både dækker “klagesang” og signalerer en ironisk afstandstagen: hvor jeremiade klinger af højstemt bibelsk bebrejdelse, har brokkeri og tuderi en mere muntert-nedgørende hverdagsklang. Vær opmærksom på alternative endelser (-eri/-ade) og dobbelt-konsonanter, når du tjekker krydsbogstaver.

Ledetråden afslører tit den overførte betydning via ord som “evindelig”, “endeløs”, “nyttesløs” eller et sarkastisk spørgsmålstegn: “Endeløs klagesang?”. I aviskommentarer kan “klagesang” også stå i anførselstegn – endnu et hint om, at svaret er brok og ikke musik. Se også efter vurderende adjektiver (f.eks. “sur klagesang”), som sjældent hører hjemme i en neutral beskrivelse af en elegi, men netop gør at løsningen retter sig mod de ovenstående brok-ord.

Sådan knækker du ledetråden

Start med at aflure ordklassen: Står der “poetisk klagesang”, er der næsten garanti for et substantiv i kunst- eller litera­tur­feltet, mens en leder som “evigt klagesang” ofte peger på et mere mundret – og måske ironisk – udtryk. Kig også efter hjælpemarker som “digt”, “salme”, “brok” eller “jammer”; de fungerer som små skilte, der dirigerer dig mod henholdsvis den højt­stemte, religiøse eller daglig­dags betydning.

Tæl bogstaver – og husk æ/ø/å: I danske krydsord bliver æ, ø og å tit overset i skitsefasen, men de er guld værd til at skære feltet ned. En 5-bogstavs­klagesang med “Ø” som tredje bogstav? Sikkert “sørge” eller “klage”. Notér også alternative stavemåder: elegi vs. elegie, jamrEN vs. jamrER. Ét ekstra bogstav kan åbne eller lukke en hel kategori af svar.

Lad krydsbogstaverne løfte læsset: Har du “J _ _ E _ I _ E”, bliver “jeremiade” næsten selvskrevet; mangler du derimod konsonanter til sidst, kan “jammer” være mere sandsynlig. Brug også krydsene til at afgøre om lederen kræver bibelsk tyngde (sørgesalme) eller folkelig klang (piveri). Husk, at mange redaktører elsker dobbelttydighed, så “klagesang” kan dække både en sørgelig hymne og en omgang brokkeri.

Tjek konteksten én gang til: Refererer ledeteksten til musiker, salme, begravelse eller Bibelen, går gættet mod “elegi”, “sørgesang” eller “Klagesangene”. Lyder tonen mere polemisk – “Avisens daglige klagesang” – er ord som “tuderi” eller “klynkeri” i spil.

• Er der tale om en genre? → Elegi, sørgesalme, jeremiade.
• Er der fokus på handling/brok? → Klynk, jammer, tuderi.
• Er bibelsk vinkel antydet? → Klagesangene, jeremiade, sørgesalme.
• Matcher bogstavantallet? → Brug listen i guiden og fjern de åbenlyst for lange/korte.

Med denne lille tjekliste kan du som regel file feltet ned til to-tre kandidatord – og lade de sidste kryds afgøre det.