Carlos Borges

Carlos Ariel Borges Galasso, almindeligvis omtalt med kælenavnet ”Lucho”, var en uruguaysk fodboldspiller, der i kraft af sin fart, sine kraftfulde venstrebenede afslutninger og, ikke mindst, evnen til at træde frem i de absolut mest afgørende øjeblikke, har indskrevet sig som en af de mest mindeværdige skikkelser i både Club Atlético Peñarols historie og det uruguayske landsholds glorværdige annaler. Født i Montevideo den 14. januar 1932 og afgået ved døden i selvsamme by den 5. februar 2014 nåede Borges at levere en række præstationer, der – trods en relativt kort international medieeksponering sammenlignet med senere generationers stjerner – stadig klinger velkendt hos fodboldinteresserede verden over, bl.a. fordi han i april 1960 scorede det allerførste mål i den turnering, som senere skulle blive kendt som Copa Libertadores, og fordi han i VM-slutrunden 1954 blev en af blot tre uruguayanere med et hattrick på sportens største scene.

Tidlige år og vejen til Peñarol

Borges voksede op i Montevideo, hvor fodboldens betydning for dagliglivet allerede dengang var massiv, og hvor et ungt talent hurtigt kunne fange de lokale storklubbers opmærksomhed. Som 16-årig tilsluttede han sig Peñarols ungdomssystem; det betød en struktureret tilgang til træning, men også en hård kamp om at skille sig ud i et miljø fyldt med håbefulde talenter. Netop disciplinen i Peñarols ungdomsrækker blev afgørende for vingens tekniske finpudsning, og to år efter indlemmelsen – mens klubbens stamspillere var optaget af VM 1950 – fik Borges sin officielle debut på seniorholdet. Da verdensmestre og stamspillere vendte hjem til Uruguay, måtte han en overgang tage til takke med spil i tredjeholdet, men i 1953 dukkede chancen atter op i form af en række venskabskampe, og fra 1954 cementerede han sin plads som fast mand på venstrekanten.

Klubkarrieren i Uruguay og Argentina

Den egentlige gennembrudsperiode hos Peñarol strakte sig fra 1954 til 1960. I disse år var klubben dominerende på den hjemlige scene, og Borges bidrog til fire uruguayanske mesterskaber, hvor hans kombination af gennembrudsstyrke og skarphed foran mål ofte viste sig kampafgørende. I 1960 kulminerede opholdet i Montevideo med deltagelsen i den første udgave af Copa de Campeones de América. Efter triumferne i hjemlandet drog Borges i 1961 over Río de la Plata til Racing Club de Avellaneda i Argentina. Også her efterlod han sit præg; særligt huskes et mål, der indbragte Racing et af de sidste store titler, klubben har kunnet notere på merittlisten i mange årtier. Efter tre sæsoner i Avellaneda rundede han karrieren af hos Club Atlético Platense, der på det tidspunkt befandt sig i den argentinske Segunda División.

Det historiske mål i Copa Libertadores

Turneringen, der i dag er kendt som Copa Libertadores, så for første gang dagens lys i 1960 under navnet Copa de Campeones de América. I Peñarols åbningskamp mod det bolivianske mandskab Jorge Wilstermann den 19. april 1960 fandt Borges vej til fodboldhistorien: et skud fra holdkammeraten Luis Cubilla hamrede mod overliggeren, og Borges, der fulgte op på situationen, satte resolut venstrefoden på returen og åbnede dermed turneringens målkonto. Peñarol fortsatte med at dominere turneringen og kunne til sidst lade sig kåre som de første kontinentale mestre, mens Borges fik æren af at være manden bag ”mål nummer ét” i Sydamerikas fornemste klubturnering.

Dramaet på Río de la Plata

En oplevelse uden for kridtstregerne beseglede yderligere Borges’ status som både sportslig og menneskelig helt. Den 10. juli 1963 var han om bord på et skib, der krydsede Río de la Plata mellem Argentina og Uruguay, da fartøjet kolliderede med et vrag under vandet. Borges formåede at redde sig selv ved at gribe fat i et stykke træmøbel, som var blevet kastet i vandet i tumulten, men ifølge øjenvidner standsede han ikke dér: flere passagerer krediterede ham for at have bistået andre nødstedte, og han skal endda have reddet et barn, som ellers var fanget inde i skibet. Episoden understregede en handlekraft og et mod, der rakte ud over fodboldbanen.

Landsholdskarrieren

Mellem 1954 og 1959 optrådte Carlos Borges 35 gange for det uruguayske landshold og scorede 10 mål. Han debuterede under stor bevågenhed ved VM-slutrunden i Schweiz i 1954, hvor Uruguay jagtede en gentagelse af miraklet fra 1950. I gruppespillet mod Skotland nettede Borges hele tre gange, og med hattricket skrev han sig ind i statistikkerne som én af blot tre uruguayanere, der har præsteret det i en VM-kamp. Uruguay sluttede turneringen på en fjerdeplads, og selv om Borges og holdkammeraterne ikke kunne hive trofæet med hjem, stod præstationen som et vidnesbyrd om landets fortsatte storhed i 1950’ernes internationale fodbold.

To år senere, i 1956, fulgte en triumf på regionalt plan: Uruguay vandt det sydamerikanske mesterskab – i dag kendt som Copa América – og Borges var del af den trup, der sikrede landet endnu en titel i en konkurrence, hvor nabonationerne traditionelt spiller med stor stolthed. Samlet set rundede han sin internationale karriere af med et pænt målsnit og flere bemærkelsesværdige højdepunkter, der stadig genfortælles blandt Celeste-tilhængere.

Meritter og hædersbevisninger

En oversigt over Borges’ mest markante titler og resultater understreger hans betydning i klubbold såvel som på landsholdet:

• Fire uruguayanske mesterskaber med Peñarol (perioden 1954-1960).
• Vinder af den første udgave af Copa de Campeones de América 1960 med Peñarol.
• Sølvvinder af den interkontinentale pokal 1960 (Copa Intercontinental), hvor Peñarol måtte se sig besejret i finalen.
• Argentinsk titel med Racing Club, sikret via Borges’ afgørende scoring.
• Vinder af Sydamerikansk Mesterskab 1956 med Uruguay.
• Hat-trick ved VM 1954 – en bedrift kun udført af to andre uruguayanere.

Eftermæle og død

Efter at have lagt støvlerne på hylden forblev Carlos Borges en respekteret figur i Montevideos fodboldmiljø. Han døde den 5. februar 2014, 82 år gammel, og i dag nævnes hans navn ofte i forbindelse med Peñarols gyldne perioder, Uruguays tradition for VM-overraskelser samt begyndelsen på Copa Libertadores’ eventyrlige historie. Selv om nyere generationer har haft bredere tv-dækning og større kommerciel eksponering, repræsenterer Borges en tid, hvor individualismen skulle forenes med kollektivet for at skabe resultater, og hvor et enkelt venstrebensspark kunne blive startskuddet til en hel kontinents mest prestigefyldte turnering.