Darryl Lachman

Darryl Brian Ricky Lachman (født 11. november 1989 i Amsterdam) er en hollandsk-født forsvarsspiller med curaçaosk landsholds­pas, der i løbet af en lang karriere har repræsenteret klubber i Nederlandene, England, Israel og Australien. Lachman er først og fremmest midterforsvarer, og han er især kendt for sin fysiske styrke, sine tacklinger og sin evne til at læse spillet. På internationalt plan har han siden 2015 været fast mand i Curaçaos landsholdstrup, hvor han blandt andet har været med til at vinde Caribbean Cup. Efter en fire sæsoner lang oplevelse i A-League hos Perth Glory blev han i maj 2024 løst fra sin kontrakt, og de seneste tilgængelige oplysninger peger mod, at han nu optræder for Ajax Amateurs i nederlandsk amatørfodbold.

Tidlige år og ungdomskarriere

Lachman voksede op i det sydøstlige Amsterdam, hvor han som dreng spillede sine første organiserede kampe for den lokale klub Hellas Sport. Hans talent blev hurtigt bemærket, og han tog næste skridt i den prestigefyldte ungdomsafdeling hos AFC Ajax. Opholdet i Ajax’ akademi gav ham en grundig skoling i hollandsk boldbesiddelses-fodbold, men i 2008 valgte han sammen med holdkammeraten Frank Olijve at søge større muligheder i FC Groningen. I Groningen etablerede han sig hurtigt som en lederskikkelse på reserveholdet, hvor han bar anførerbindet og endda bidrog med et par scoringer fra sin position i midterforsvaret.

Klubkarriere

FC Groningen

I oktober 2009 rykkede træner Ron Jans Lachman op i førsteholdstruppen. Debuten kom kort efter, den 13. december 2009, hvor han blev indskiftet i en 4-2-sejr ude mod Sparta Rotterdam. I løbet af sæsonen 2009-10 supplerede han førsteholdsfremstødene med kampe for Jong Groningen, hvor intense dueller og et par disciplinære episoder, herunder to karantæner i foråret 2010, prægede hans udvikling. Sæsonen efter blev han formelt forfremmet til førsteholdet, men gennembruddet udeblev, og han sluttede 2010-11 med seks officielle optrædener.

PEC Zwolle (første ophold)

For at sikre sig regelmæssig spilletid skrev Lachman den 21. april 2011 under på en toårig aftale med daværende Eerste Divisie-klub PEC Zwolle. Flytningen viste sig at være en succes: han blev øjeblikkeligt stamspiller, var med til at holde fire clean sheets i træk i efteråret 2011 og bidrog til, at klubben rykkede op i Eredivisie for første gang siden 2004. I debutsæsonen (2011-12) spillede han samtlige ligakampe.

På højeste niveau fortsatte han den stærke form. I august 2012 scorede han sit første mål for Zwolle i en 1-1-kamp mod FC Utrecht, og i februar 2013 nettede han igen – denne gang i en spektakulær 3-2-sejr over Feyenoord. Lachman var stort set altid på banen, kun afbrudt af en enkelt karantænedag, hvilket sikrede ham en status som defensiv nøglespiller. 2013-14-sæsonen gav yderligere højdepunkter: selv om han missede en måned med en drilsk hamstringskade, vendte han tilbage i tide til at være med i klubbens historiske 5-1-triumf over Ajax i KNVB-pokalfinalen i april 2014 – Zwolles første nationale titel nogensinde.

FC Twente

Allerede inden pokalfinalen var det annonceret, at Lachman pr. 1. juli 2014 skiftede til FC Twente. Tiden i Enschede blev imidlertid turbulent. Han debuterede i en 1-1-kamp mod Cambuur, men efter få måneder begyndte hans indsatser at svinge. Træner Alfred Schreuder sendte ham ad flere omgange ned på reserveholdet, og relationen mellem de to forværredes. Trods enkelte gode præstationer og 15 ligakampe på cv’et forlod han Twente efter bare én sæson.

Sheffield Wednesday og lejeophold hos SC Cambuur

Næste stop blev Sheffield Wednesday, der hentede ham til The Championship i juni 2015. Opholdet i England fik aldrig luft under vingerne; han spillede ikke en eneste officiel kamp for ”The Owls”. Allerede i januar 2016 blev han lejet ud til SC Cambuur for resten af sæsonen. Hos Cambuur fandt han sin plads og blev hurtigt fast starter, men kunne ikke forhindre, at klubben rykkede ned fra Eredivisie.

Willem II

Sommeren 2016 ophævede Sheffield Wednesday kontrakten, og Lachman vendte hjem til Nederlandene for at skrive under med Willem II. Den første sæson i Tilburg indeholdt 33 kampe samt et mål i en 3-2-sejr over Sparta Rotterdam. Præstationerne førte til en permanent aftale, og i 2017-18‐sæsonen var han igen en af holdets mest benyttede spillere med 37 optrædener. Trods forhandlinger lykkedes det dog ikke parterne at blive enige om forlængelse, og det stod klart, at Lachman ville søge nye græsgange.

PEC Zwolle (andet ophold)

I maj 2018 vendte han tilbage til PEC Zwolle på en fri transfer. Andet ophold var dog langt fra så glansfuldt som det første. En række fejl og et opsigtsvækkende dårligt indhop mod ADO Den Haag i november 2018 betød, at han kortvarigt blev sat af holdet. Efter trænerskifte kæmpede han sig tilbage og nåede 22 optrædener i 2018-19-sæsonen. I 2019-20 blev han gjort transfer­ledig og tilbragte perioder uden for truppen, inden han i februar 2020 skrev under med en israelsk klub.

Hapoel Ra’anana

Kontrakten med Hapoel Ra’anana blev underskrevet den 5. februar 2020. Lachman nåede syv kampe i den israelske Premier League, inden COVID-19-pandemien lukkede ligaen ned. Da turneringen blev genoptaget bag lukkede døre, kunne han ikke redde klubben fra nedrykning, og sommeren 2020 valgte han endnu et internationalt skifte.

Perth Glory

Den 23. oktober 2020 indgik Lachman en toårig aftale med australske Perth Glory. Han debuterede få dage senere i AFC Champions League og gjorde hurtigt et solidt indtryk. I 2020-21-sæsonen spillede han 25 kampe, scorede mod Newcastle Jets og toppede holdets interne statistik for afleveringstal, clearinger, blokeringer og interceptions.

Også de efterfølgende sæsoner var han blandt de første navne på holdkortet. I 2021-22 figurerede han i samtlige ligakampe og blev kåret til ”Most Glorious Player”, klubbens bedste spiller den sæson. I 2022-23 bød kalenderen på 25 optrædener samt et sejrsmål mod Brisbane Roar, selv om en udvisning mod Melbourne City og en efterfølgende hovedskade kostede ham et par runder på sidelinjen. 2023-24 begyndte lige så stabilt, men en mindre lyskeskade i januar satte en midlertidig stopper for start­pladsen. Efter sæsonafslutningen i maj 2024 forlod han klubben som kontraktfri.

Ajax Amateurs

Efter bruddet med Perth Glory pegede de seneste meldinger på, at Lachman vendte hjem til Amsterdam for at optræde for Ajax Amateurs i de nederlandske amatør­rækker. Dermed er cirklen delvist sluttet, idet han igen trækker i Ajax-trøjen – denne gang som rutineret forsvarsklippe frem for som ungdomstalent.

Landsholdskarriere

Som ungdomsspiller nåede Lachman et par uofficielle optrædener for Nederlands U23, men den endelige landsholds­karriere blev curaçaosk. Da Curaçao i foråret 2015 skulle gennem de første runder af kvalifikationen til VM 2018, valgte han at repræsentere moderens hjemland. Debuten fandt sted den 27. marts 2015 i en 2-1-sejr over Montserrat, og blot fire dage senere scorede han sit første landskampsmål i retur­opgøret.

Højdepunktet kom i juni 2017, da Lachman sammen med blandt andre Cuco Martina og Eloy Room vandt Caribbean Cup ved at slå Jamaica 2-1 i finalen. Efterfølgende har han deltaget i CONCACAF Nations League, Gold Cup 2019 (hvor Curaçao nåede knockout­fasen) og VM-kvalifikationen til Qatar 2022. I marts 2018 noterede han et uheldigt selvmål i en venskabskamp mod Bolivia, men det rystede ikke hans status som fast del af det curaçaoske forsvar. Pr. sommeren 2024 står han fortsat til rådighed for landsholdet.

Spillestil

Lachman er høj, fysisk stærk og relativt hurtig over de første meter, hvilket gør ham velegnet til både mand-mand-dueller og dybtliggende zonemarkering. Han foretrækker at bygge spillet op med korte afleveringer fra bagkæden, en færdighed han tilegnede sig i Ajax-årene. Statistisk har han i flere sæsoner været blandt sine klubbers mest tacklende og mest afleverende spillere, og i Australien har han desuden markeret sig som en af ligaens mest benyttede blokadespillere.

Personligt liv

Lachman har åbent fortalt, at han som ung ”ikke var den nemmeste dreng”, hvilket blandt andet betød skoleophold på en specialinstitution og mange konflikter med trænere. Erfaringerne har i hans egen optik gjort ham mentalt robust. Han er far til en datter, der er født i Zwolle – en af årsagerne til, at han i 2018 valgte at vende tilbage til PEC Zwolle. På spørgsmålet om fremtiden har han flere gange nævnt trænergerningen som en mulig karrierevej, selv om han ikke betegner sig selv som ”klassisk fodboldnørd”.

Meritter

• Eerste Divisie-mester med PEC Zwolle: 2011-12
• KNVB Cup-vinder med PEC Zwolle: 2013-14
• Caribbean Cup-vinder med Curaçao: 2017
• King’s Cup-vinder med Curaçao: 2019
• ”Most Glorious Player” (Årets spiller) i Perth Glory: 2021-22

Statistik (udvalg)

På klubplan har Lachman passeret 350 officielle seniorkampe fordelt over fire lande. De fleste optrædener – 91 – ligger i hans første periode hos PEC Zwolle, mens knap 90 er kommet i australske Perth Glory. Landskamps­tallet for Curaçao rundede midten af 30’erne i løbet af 2023, og han har bidraget med mindst ét mål samt en håndfuld assist­lignende fremspil.

Selv om karrierens næste kapitel endnu ikke er fuldt udskrevet, vil Lachman blive husket som en globetrotter i fodboldens verden, der med lige dele råstyrke og international erfaring har sat sit præg på de klubber og landshold, han har repræsenteret.