
Derde Divisie - Sunday
- Sæson: 24/25
- Første kamp: 17/08-2024
- Sidste kamp: 24/05-2025
- Antal hold: 18
- Fører: HSV Hoek
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Derde Divisie - Sunday Stillinger
Her kan du se stillingerne for Derde Divisie - Sunday i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
34 | 20 | 10 | 4 | 77 | 33 | 44 | 70 |
|
2 |
![]() |
34 | 19 | 7 | 8 | 72 | 29 | 43 | 64 |
|
3 |
![]() |
34 | 19 | 7 | 8 | 73 | 45 | 28 | 64 |
|
4 |
![]() |
34 | 18 | 7 | 9 | 66 | 42 | 24 | 61 |
|
5 |
![]() |
34 | 17 | 7 | 10 | 57 | 50 | 7 | 58 |
|
6 |
![]() |
34 | 15 | 9 | 10 | 55 | 41 | 14 | 54 |
|
7 |
![]() |
34 | 15 | 8 | 11 | 51 | 48 | 3 | 53 |
|
8 |
![]() |
34 | 15 | 6 | 13 | 61 | 61 | 0 | 51 |
|
9 |
![]() |
34 | 13 | 9 | 12 | 57 | 46 | 11 | 48 |
|
10 |
![]() |
34 | 13 | 6 | 15 | 44 | 50 | -6 | 45 |
|
11 |
![]() |
34 | 13 | 6 | 15 | 63 | 72 | -9 | 45 |
|
12 |
![]() |
34 | 12 | 6 | 16 | 59 | 73 | -14 | 42 |
|
13 |
![]() |
34 | 11 | 8 | 15 | 55 | 53 | 2 | 41 |
|
14 |
![]() |
34 | 9 | 12 | 13 | 53 | 65 | -12 | 39 |
|
15 |
![]() |
34 | 11 | 6 | 17 | 45 | 58 | -13 | 39 |
|
16 |
![]() |
34 | 9 | 7 | 18 | 51 | 69 | -18 | 34 |
|
17 |
![]() |
34 | 6 | 7 | 21 | 53 | 94 | -41 | 25 |
|
18 |
![]() |
34 | 5 | 4 | 25 | 42 | 105 | -63 | 19 |
|
Derde Divisie - Sunday Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Derde Divisie - Sunday i år.
Færdigspillede Derde Divisie - Sunday kampe
Runde 34


















Runde 33


















Runde 32


















Runde 31


















Runde 30


















Runde 29


















Runde 28


















Runde 27


















Runde 26


















Runde 25


















Runde 24


















Runde 23


















Runde 22


















Runde 21


















Runde 20


















Runde 19


















Runde 18


















Runde 17


















Runde 16


















Runde 15


















Runde 14


















Runde 13


















Runde 12


















Runde 11


















Runde 10


















Runde 9


















Runde 8


















Runde 7


















Runde 6


















Runde 5


















Runde 4


















Runde 3


















Runde 2


















Runde 1


















Derde Divisie - Sunday Historie
Derde Divisie – Søndag udgør i dag en af nøglekomponenterne i den hollandske fodboldpyramide. Rækken fungerer som det fjerde niveau under den semiprofessionelle Tweede Divisie og oven over den bredt funderede Vierde Divisie (tidl. Hoofdklasse). Historisk set blev søndagsdivisionen indført i 2010 under navnet Topklasse, hvor den dengang placerede sig som tredje niveau og blev markedsført som det højest rangerede amatørtrinfelt i landet. Først i 2016, da KNVB (det hollandske fodboldforbund) genintroducerede Tweede Divisie, blev Topklasse omdøbt til Derde Divisie, og rækken blev således skubbet én etage ned i hierarkiet.
Søndagsrækken har siden etableringen bestået af hold, der primært spiller deres hjemmekampe om søndagen, hvad enten der er tale om klassiske amatørklubber eller nedrykkere fra det professionelle system. Oprindelig var adgangen til det professionelle fodbold hierarkisk og licensbetinget, men adskillige strukturelle reformer har gradvist skabt mere gennemstrømning mellem professionel og amatør. Særligt to spørgsmål har fyldt meget i debatten: dels finansielle og licensmæssige krav, dels holdenes egne kulturelle præferencer i forhold til at spille professionel fodbold.
Med udgangspunkt i de væsentligste reformer, turneringsformater og nøglebegivenheder tegner denne artikel et samlet, dybdegående billede af Derde Divisie – Søndag. Artiklen går i detaljer med ligaens placering i pyramiden, historiske udviklingstræk, op- og nedrykningsprincipper, sportslige milepæle, rekordstatistikker samt den aktuelle organisatoriske situation frem mod sæsonen 2024-25. Ambitionen er at levere et fyldestgørende opslagsværk, der både giver historisk viden og et nutidigt overblik.
Placering i det hollandske ligasystem
Derde Divisie – Søndag ligger som det fjerde niveau i den samlede hollandske ligastruktur. Ovenfor findes den semiprofessionelle Tweede Divisie (tredje niveau), mens Eerste Divisie (anden niveau) og Eredivisie (øverste niveau) udgør de to rent professionelle rækker. Under Derde Divisie ligger Vierde Divisie, der fra og med 2016-17-sæsonen erstattede den tidligere Hoofdklasse som femte trin.
Da Topklasse blev introduceret i 2010, var idéen at bryde den mere end 40 år gamle barriere mellem professionel og amatørfodbold. Indtil da havde nedlæggelsen af den gamle Tweede Divisie i 1971 betydet, at Eerste Divisie fungerede som det nederste professionelle niveau, hvorfra nedrykning ikke fandt sted. Efter 2016 har der været obligatorisk op- og nedrykning mellem Tweede Divisie og de to Derde Divisie-puljer, så den hollandske pyramide nu teoretisk set er åben helt fra landets græsrødder til toppen af Eredivisie.
Historisk udvikling
Baggrund før 2010
Et nationalt ligasystem så første gang dagens lys i Holland i 1956. Forud herfor spillede hvert regionalt KNVB-distrikt sine egne turneringer, og distriktsmestrene mødtes i slutspilskampe om det nationale mesterskab. Med introduktionen af landsdækkende turneringer dannedes Eredivisie, Eerste Divisie og Tweede Divisie. Nedlæggelsen af Tweede Divisie i 1971 gjorde Eerste Divisie til det laveste professionelle trin. Nedrykninger herfra blev udelukkende udløst, hvis en klub mistede sin professionelle licens; oprykning fra amatørfodbolden var tilsvarende betinget af ansøgning samt opfyldelse af en række krav og var sjælden.
I slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne begyndte flere Hoofdklasse-klubber at operere på semiprofessionelt niveau med lønnet sportsligt personale. Dette reducerede kvalitetsforskellen til bunden af Eerste Divisie betragteligt og intensifiede drøftelser om at etablere en Topklasse mellem de to systemer. Allerede i 1999 stemte Eerste Divisie-klubberne idéen ned, men forslaget blev taget op igen i 2009, hvor det endelig blev vedtaget.
Indførelsen af Topklasse (2010-2016)
På et KNVB-møde 6. juni 2009 blev den endelige struktur godkendt med start fra sæsonen 2010-11. De to nederst placerede klubber i den reducerede Eerste Divisie (nedjusteret fra 20 til 18 klubber) rykkede automatisk ned i den nye Topklasse. Hertil kom de fire bedst placerede klubber fra hver af de seks samtidige Hoofdklasse-puljer (i alt 24 klubber) og seks playoff-vindere, hvilket gav 32 deltagere ved debutsæsonen.
Topklasse blev opdelt i to 16-holds puljer inddelt efter kampdag: Lørdag og Søndag. Sæsonens to puljevindere mødtes i en afgørende duel, og vinderen fik ret – men ikke pligt – til at rykke op i Eerste Divisie. I tilfælde af afbud gik tilbuddet videre til den tabende finalist. Afviste begge, blev ingen klubber rykket op eller ned. Det lukkede system betød, at oprykning i praksis kun fandt sted to gange: FC Oss, der rykkede ned fra Eerste Divisie i 2010, sikrede sig det første Topklasse-mesterskab på søndagssiden og tog straks billetten tilbage. Senere fulgte Achilles ’29 efter 2012-13-sæsonen, hvor licenskravene var blevet midlertidigt lempet efter en række konkurser i den professionelle række.
Overgang til Derde Divisie og reformer fra 2016
Fra og med 2016-17 reintroducerede KNVB den semiprofessionelle Tweede Divisie som tredje niveau. Reformen gjorde op- og nedrykning obligatorisk: de to Derde Divisie-mestre rykker nu op, mens de to dårligst placerede klubber i Tweede Divisie rykker ned. Sideløbende blev Topklasse omdøbt til Derde Divisie og udvidet til 18 hold i hver pulje, i alt 36 hold.
Overgangssæsonen 2015-16 indebar en engangsoprækning af syv klubber fra hver Topklasse-pulje samt fire reservehold fra professionelle klubber for at danne grundstammen i den nye Tweede Divisie. Den generelle amatørmesterskabstitel, som tidligere havde været spillet mellem lørdags- og søndagsvinderne, bortfaldt permanent i denne omstrukturering.
Afskaffelse af lørdags-/søndagsopdelingen fra 2023
Selv om historien bag Derde Divisie – Søndag er tæt knyttet til fordelingen på kampdage, besluttede KNVB forud for sæsonen 2023-24 at ophæve sondringen mellem lørdags- og søndagsfodbold på dette niveau. Rækken skulle fremadrettet opdeles regionalt for at minimere rejseafstande. Alle amatørklubber blev inden sæsonstart spurgt, om de ønskede at spille hjemmekampe lørdag eller søndag; dog kan principielle lørdagsklubber fortsat fastholde lørdag som kampdag. Beslutningen ændrer dog ikke historien om Søndags-puljen, som fortsat omtales for dens særlige kulturarv.
Struktur og turneringsformat
Grundlæggende organisering
Derde Divisie – Søndag har siden 2016-17 bestået af 18 klubber. Holdene mødes ude og hjemme i en dobbeltturnering på 34 spillerunder. Pointsystemet følger international standard med tre point for sejr, ét for uafgjort og nul for nederlag. Placering afgøres i første omgang af point, derefter måldifference og antal scorede mål.
Playoff-mekanismer
Efter grundspillet kan der indtræffe playoff-kampe i tre scenarier:
- Oprykning: Hvis lovmæssige forhold forhindrer direkte oprykning (fx licensnægtelse), kan en ekstra playoff afgøre, hvem der overtager pladsen i Tweede Divisie.
- Nedrykning: Nummer 15 og 16 deltager i et omfattende slutspil med periodemestre fra Vierde Divisie om to ledige pladser i den følgende sæson. Nummer 17 og 18 rykker direkte ned.
- Tværgående kvalifikationer: I overgangssæsonen 2015-16 deltog udvalgte hold i ekstra kvalifikationsrunder for at fylde den reintroducerede Tweede Divisie.
Licenskrav og økonomi
Et gennemgående tema har været finansielle krav til potentielle oprykkere. Hvor Topklasse-vinderne mellem 2010 og 2016 frit kunne vælge, om de ville rykke op, er oprykning i dag obligatorisk for mestre, forudsat at licenskriterierne opfyldes. Kravene omfatter økonomisk stabilitet, stadionfaciliteter og ungdomsudvikling. De tidligere høje omkostninger var en central årsag til, at mange amatørklubber afslog chancen for at blive professionelle. Reformen i 2016 medførte en vis lempelse af kriterierne, hvilket banede vej for en mere flydende pyramide.
Op- og nedrykningssystem
Oprykning til Tweede Divisie
Fra 2016-17 rykker de to Derde Divisie-mestre automatisk op, mens sidste- og næstsidstepladsen i Tweede Divisie rykker ned. Desuden spiller nummer 15 og 16 i Tweede Divisie playoff med de såkaldte periodemestre (reservevindere) fra Derde Divisie om to yderligere pladser, således at bevægelsen op og ned er reelt tvungen.
Før 2016 gjaldt en helt anden model: vinderne af Topklasse Lørdag og Søndag mødtes i to finalekampe om det samlede amatørmesterskab. Vinderen fik ret til at rykke op i Eerste Divisie, men ingen formel pligt. Kun FC Oss (2010-11) og Achilles ’29 (efter 2012-13) udnyttede reelt denne mulighed.
Nedrykning til Vierde Divisie
Nedrykningsreglerne har ligeledes ændret sig. Under den nuværende ordning rykker placeringerne 17 og 18 direkte ned i Vierde Divisie, mens holdene på 15. og 16. pladsen indgår i playoff med fire periodemestre fra de underliggende fire Hoofdklasser (nu Vierde Divisie). Vinder to af disse otte hold deres respektive playoff-grupper, fastholdes de i Derde Divisie; ellers tager et Vierde Divisie-hold pladsen.
Før 2016 var ordningen mere kompleks og varierede gennem årene. Generelt gjaldt, at placeringerne 14-16 rykkede direkte ud, mens nummer 13 deltog i playoff om at overleve. Omlægningen i 2015-16 betød, at kun nummer 16 rykkede ud, mens nummer 15 spillede playoff, bl.a. fordi WKE ’16 gik konkurs og efterlod en ledig plads.
Perception blandt amatørklubber
Holdningen til oprykning har historisk været blandet. Den succesfulde amatørklub IJsselmeervogels erklærede tidligt, at »professionel fodbold passer ikke til vores kultur«. Et sådant synspunkt deltes af flere traditionsbundne søndagsklubber, der værnede om deres medlemseje, frivilligstruktur og lokale forankring. Skepsis over for højere licenskrav, øgede rejseomkostninger og heltidsprofessionalisme gjorde, at Topklasse i praksis var et eliteamateur-niveau, snarere end et fuldgyldigt springbræt til profrækkerne. Obligatorisk oprykning fra 2016 ændrede dog langsomt mentaliteten, idet klubberne nu måtte tilpasses det større sportslige og økonomiske ansvar.
Mesterskaber, titler og markante klubber
Til trods for relativt få sæsoner har Derde Divisie – Søndag allerede skabt sin egen rige historik af mesterskaber:
- Top Oss / FC Oss vandt den allerførste udgave (2010-11) og er således det første hold til at blive noteret som Topklasse-Søndag-mester.
- Achilles ’29 tog titlen i både 2012 og 2013 og blev det første hold til at genvinde Topklasse-mesterskabet.
- Dominique Scholten er den eneste spiller med tre personlige Topklasse-Søndag-titler (2010-11 med FC Oss og 2012-13 med Achilles ’29).
Efter omdøbningen til Derde Divisie i 2016 afholdes ingen samlet amatørtitel længere; lørdags- og søndagsvinderne rykker direkte op uden playoff. Statistik for Derde Divisie-mesterskaber opdateres derfor separat for de to puljer.
Statistik og rekorder
Flere spektakulære øjeblikke knytter sig til Topklasse-årene, som fortsat er en del af søndagsdivisionens kulturhistorie:
- Første kamp: 20. august 2010 mellem FC Oss og De Treffers endte 3-3. Koen Garritsen (De Treffers) scorede det første mål i Topklasse-Søndag-historien.
- Hurtigste mål: På lørdagssiden blev Lars Offringa historisk med scoring efter blot 9 sekunder (HHC Hardenberg mod VV Katwijk).
- Flest mål i én kamp: Rijnsburgse Boys – CSV Apeldoorn 8-2 (22. januar 2011) er det mest målrige opgør til dato; HBS – Argon 9-1 markerer den største sejr.
- Flest mål af én spiller: Ruben Wilson (Spakenburg) nettede 6 gange mod CSV Apeldoorn 9. oktober 2010 – en rekord senere tangeret af Arif Irilmazbilek (Kozakken Boys, 2013) og Raily Ignacio (Rijnsburgse Boys, 2014).
- Første gule kort: Patrick Pothuizen modtog ligaens første advarsel efter blot 2 minutter i åbningskampen FC Oss – De Treffers.
Topklasse-tabellen for 2010-2016 er statisk, eftersom ligaen skiftede navn og trin i pyramiden fra 2016-17. Siden har Derde Divisie-statistikken været førende separat, men opdateres ikke samlet for de nu historiske Topklasse-sæsoner.
Nuværende og kommende deltagere
Fra og med 2023-24 består Derde Divisie af to regionale puljer, hver med 18 klubber. Ved redaktionens afslutning har KNVB endnu ikke offentliggjort den endelige klubfordeling for sæsonen 2024-25. Strukturen er dog fortsat inddelt i “A-pulje” og “B-pulje”, hvor enkelte “basale” lørdagsklubber fortsat er garanteret at spille på lørdage, mens øvrige hold typisk spiller på søndage alt afhængigt af deres forhåndsvalg.
Forventet puljeinddeling 2024-25
Gruppe A | Gruppe B |
---|---|
Afventer officiel bekræftelse (“Basale” lørdagsklubber er markeret, når listen foreligger) | Afventer officiel bekræftelse (“Basale” lørdagsklubber er markeret, når listen foreligger) |
Offentliggørelsen følger typisk kort efter afslutningen af playoff-runderne i foråret. Så snart KNVB har godkendt licenser og fastlagt grupperne, opdateres oversigten på forbundets officielle kanaler.
Betydning og rolle i hollandsk fodbold
Derde Divisie – Søndag spiller en dobbeltrolle som både ambitionsplatform og kulturbærer. For ambitiøse klubber åbner rækken døren til semiprofessionel fodbold i Tweede Divisie. For klubber, der vægter forankringen i amatørmiljøet højere end fuldtidsprofessionalisme, repræsenterer ligaen en sportslig tinde, hvor lokale talenter kan måle sig med stærk, national konkurrence uden at opgive den frivillige kultur.
Ved at fastholde en nu mere flydende pyramidestruktur fungerer rækken som buffer, der gør straksnedrykning fra det professionelle system mindre økonomisk fatal, samtidig med at talentudviklingen og sportslig variation styrkes. Hele ideen om en åben stige fra den lokale klub til Eredivisie udspringer af netop de reformer, som Topklasse – og senere Derde Divisie – gjorde mulige.
Konklusion
Siden debuten i 2010 har Derde Divisie – Søndag gennemgået en markant transformation fra lukket eliteamatørrække til integreret led i en sammenhængende fodboldpyramide. Historien spænder over modstand mod professionalisering, banebrydende licensreformer og et væld af mindeværdige kampe og rekorder. Ligaen er i dag kendetegnet ved sin regionale diversitet, sin brobyggende funktion mellem amatør- og professionel fodbold og ikke mindst sin fortsatte forankring i hollandsk fritids- og foreningskultur. Med den seneste ophævelse af lørdags-/søndagsskellet tegner fremtiden sig for en endnu mere fleksibel og geografisk optimeret organisation, hvor essensen fra de første Topklasse-år stadig lever i bedste velgående.