Nick Viergever

Nick Viergever, født 3. august 1989 i Capelle aan den IJssel, er en hollandsk professionel fodboldspiller, der overvejende opererer i det centrale forsvar, men som også med succes har udfyldt rollen som venstreback. Siden sommeren 2022 har han været på kontrakt i FC Utrecht, efter en karriere, der via Sparta Rotterdam, AZ, Ajax, PSV og tyske Greuther Fürth har gjort ham til en af de mest erfarne og alsidige forsvarsspillere i sin generation. Han har desuden optrådt tre gange for det hollandske A-landshold og har i klubregi både båret anførerbindet og løftet nationale trofæer.

Klubkarriere

Sparta Rotterdam

I maj 2009 fik Viergever sin første smag af Æresdivisionen, da han den 10. maj blev sendt på banen i det 78. minut i en udekamp mod NEC, der sluttede 1-1. Allerede i den efterfølgende sæson etablerede han sig som fast mand i Sparta-truppen, og præstationerne på Het Kasteel betød, at han i november 2009 blev udtaget til Jong Oranje af U-landstræner Cor Pot. Opholdet i Rotterdam dannede på den måde det solide fundament, der senere gjorde ham attraktiv for større klubber.

AZ Alkmaar

Den 16. juni 2010 underskrev Viergever en kontrakt med AZ, gældende til sommeren 2014. I løbet af sine første sæsoner i Alkmaar voksede han fra talent til nøglefigur, og da profiler som Niklas Moisander og Rasmus Elm forlod klubben i sommeren 2012, rykkede han op som viceanfører bag Maarten Martens. Martens pådrog sig kort efter en langvarig skade, hvilket gav Viergever anførerbindet gennem størstedelen af 2012/13-sæsonen.

Med bindet om armen var han den 9. maj 2013 med til at sikre AZ en 2-1-sejr over PSV i KNVB-finalen, klubbens første pokaltriumf siden 1982. I sommeren 2013 forlængede han aftalen til 2015, og fra starten af 2013/14 blev han fast venstreback. Netop på den position kårede UEFA ham til “Bedste venstreback” i Europa Leagues gruppespil, og ved Maarten Martens’ afgang i januar 2014 blev han igen officiel anfører.

Et mindre flatterende kapitel faldt dog den 15. marts 2012, da han mod Udinese i Europa League modtog et rødt kort efter blot tre minutters spil – den hurtigste udvisning i turneringens historie.

Ajax

Den 24. maj 2014 annoncerede Ajax, at man var blevet enig med AZ om en transfer. Viergever skrev under på en fireårig aftale, der trådte i kraft 1. juli samme år. Han fik en lynstart i den uofficielle debut mod SDC Putten 28. juni, hvor han scorede kampens første mål i en 13-1-sejr. Den officielle debut fulgte 3. august i Johan Cruijff Schaal-opgøret mod PEC Zwolle, men sluttede tidligt på grund af en skade.

Efter en sæson med skiftende startpladser fandt han for alvor fodfæste i defensiven, og i april 2017 cementerede han sin Ajax-status med et dramatisk forlængelses­mål mod Schalke 04 i Europa League-kvartfinalen. Nettet blafrede i det 110. minut, Ajax gik videre på reglen om udebanemål, og klubben nåede sin første europæiske semifinale siden 1997 – en bedrift, der senere kulminerede i finalenederlaget til Manchester United.

I første halvdel af 2017/18-sæsonen var han atter blandt de sikre navne i start-XI, men ved årsskiftet 2018 satte langvarige ankelproblemer en brat stopper for videre spilletid i Amsterdam.

PSV Eindhoven

I maj 2018 skiftede Viergever som fri transfer til Ajax’ ærkerival PSV, hvor han underskrev en kontrakt til juni 2022. Fra første dag dannede han makkerpar i midterforsvaret med Daniel Schwaab og spillede samtlige kampe i sæsonen 2018/19. På trods af den stabile indsats endte PSV tre point efter Ajax, og Viergever skrev sig dermed ind i historiebøgerne som den første spiller i Æresdivisionen, der sluttede som nummer to fem sæsoner i træk. Også den efterfølgende sæson holdt han fast i en startplads, denne gang ved siden af Timo Baumgartl, men fra 2020/21 gled han bag Olivier Boscagli i hierarkiet.

SpVgg Greuther Fürth

På transfervinduets sidste dag, 31. august 2021, indgik han en toårig aftale med nyoprykkede Bundesliga-klub Greuther Fürth. Opholdet blev dog kortere end planlagt; efter én sæson rykkede klubben ud af den tyske bundesliga, og parterne skiltes.

FC Utrecht

Den 16. maj 2022 (offentliggjort i Nederlandene allerede dagen før) blev det bekræftet, at Viergever havde lavet en toårig kontrakt med FC Utrecht. I efteråret samme år pådrog han sig en knæskade, som satte ham ud af spillet i en længere periode, men klubben ser ham fortsat som erfaren lederfigur i omklædningsrummet.

Landsholdskarriere

Under Bert van Marwijk kom Viergever i maj 2012 på den foreløbige bruttotrup til EM i Polen og Ukraine, men han var blandt de spillere, der røg ved første frasortering og kom derfor ikke med til slutrunden.

Debuten for A-landsholdet fulgte 15. august 2012 under Louis van Gaal i en testkamp mod Belgien i Bruxelles, hvor Nederlandene tabte 4-2. Samme aften fik også Ricardo van Rhijn, Stefan de Vrij, Bruno Martins Indi og Adam Maher deres første landskampe. I alt blev det til tre optrædener for Oranje, den seneste noteret 31. maj 2017.

Statistik (udvalgte nedslag)

De officielle opgørelser pr. 26. maj 2024 viser, at Nick Viergever har fordelt sine kampe således: Sparta Rotterdam som springbræt med sin seniordebut, over 100 ligakampe for AZ, fire sæsoner i Ajax med både nationale og europæiske opgaver, tre sæsoner i PSV, en enkelt Bundesliga-sæson i Greuther Fürth og derefter Æresdivisions­minutter for FC Utrecht. Antallet af scoringer ligger væsentligt lavere end kampantallet – helt forventeligt for en forsvarsspiller – men hans mål mod Schalke 04 i 2017 står som karrierens mest omtalte.

Meritter og udmærkelser

• AZ Alkmaar: Vinder af KNVB-pokalen 2012/13 (anfører i finalen).
• Ajax: UEFA Europa League-finalist 2016/17.
• PSV Eindhoven: Johan Cruijff Schaal-vinder 2021.
• UEFA kårede ham til Bedste venstreback i Europa Leagues gruppespil 2013/14.

Kuriosa

Ud over den rekordhurtige udvisning i marts 2012 huskes Viergever for en bemærkelsesværdig statistik: Fra 2014 til 2021 sluttede han seks sæsoner på stribe som nummer to i Æresdivisionen – først med Ajax, siden med PSV. En bedrift, der gang på gang har illustreret, hvor tæt han og hans klubhold har været på guldet, uden helt at nå det.

På trods af de manglende mesterskaber har han igennem hele karrieren høstet anerkendelse for sin taktiske disciplin, sit lederskab og sin villighed til at udfylde flere positioner i bagkæden, egenskaber der forklarer, hvorfor flere topklubber har set ham som en stabiliserende faktor i deres forsvar.