Wout Weghorst

Wout François Maria Weghorst er en hollandsk angriber født 7. august 1992 i byen Borne i Overijssel. Med sin højde på 1,97 m, sin kompromisløse energi og en evne til både at være fysisk targetman og arbejdsom førsteforsvarer har han i løbet af lidt over et årti bevæget sig fra reserverækkerne i Willem II til fast mand på det hollandske landshold og, fra sensommeren 2024, frontfigur i Ajax’ offensiv. Undervejs har han scoret flittigt i den næstbedste hollandske række, etableret sig i Eredivisie, leveret tre produktive sæsoner i Bundesligaen, prøvet Premier League, tyrkisk Süper Lig, en kort men spektakulær periode i Manchester United samt endnu en tur til Tyskland, inden han vendte hjem. Hans rejse er kendetegnet ved en sen, men konstant stigende udviklingskurve, store mål i vigtige kampe og en spilstil, der betyder, at han presses af modstandernes forsvar i ét minut – og presser dem det næste.

Barndom og ungdomsår

Opvæksten i den østlige del af Nederlandene foregik i et fodboldmiljø, der aldrig har manglet frivillige klubber at vælge imellem. Weghorst begyndte at sparke til bolden hos den lokale forening RKSV NEO i Borne, skiftede videre til DETO Twenterand og tog som 19-årig springet til Willem II’s ungdoms- og reservehold. Selvom opholdet i Tilburg ikke kastede en førsteholdsdebut af sig, fandt han i perioden ud af, at den hårde vej gennem de mindre ligaer kunne blive afgørende for hans udvikling.

Klubkarriere

FC Emmen – gennembruddet i Eerste Divisie

I sommeren 2012 forlod Weghorst Willem II og skrev kontrakt med FC Emmen i den næstbedste hollandske række. Allerede den 10. august samme år debuterede han mod Dordrecht, og en måned senere scorede han sit første professionelle mål i derbyet mod Veendam. Debutsæsonen sluttede med otte scoringer i 28 ligakampe, og sæsonen efter forbedrede han tallene til 13 mål i 36 optrædener. Samlet blev opholdet i Drenthe noteret til 21 mål i 66 kampe – nok til at sende ham et skridt op ad rangstigen.

Heracles Almelo – de første skridt i Eredivisie

En fri transfer førte ham i juli 2014 til Heracles Almelo. Debuten i Eredivisie faldt 9. august 2014 mod AZ, og tre uger senere nettede han for første gang i ligaen – på Amsterdam Arena mod Ajax. I sin første sæson hjalp han klubben med at undgå nedrykning via otte mål i 31 kampe. Året efter kom gennembruddet for alvor: 12 ligascoringer, en samlet sjetteplads og – vigtigst – klubbens historiske kvalifikation til Europa League-kvalifikationen. Weghorst forlod Heracles i sommeren 2016 med 24 mål i 73 officielle kampe.

AZ Alkmaar – viceanfører og pokalfinaler

6. juli 2016 skrev han en fireårig aftale med AZ. Han markerede sig straks med mål i ligaåbningen mod Heerenveen og fulgte op med sit første europæiske mål mod irske Dundalk i oktober. Sæsonen 2016-17 sluttede med 18 mål i 49 kampe på tværs af turneringer, en KNVB Cup-finale mod Vitesse og en sjetteplads i ligaen.

Inden 2017-18-sæsonen blev han udpeget til viceanfører bag Ron Vlaar. På banen kvitterede han med 18 ligamål – kun overgået af Alireza Jahanbakhsh og Bjørn Johnsen – og hele ni scoringer i pokalturneringen, hvor AZ igen nåede finalen, denne gang mod Feyenoord. Over to sæsoner i Alkmaar leverede han 45 mål i 86 kampe og havde bevist, at han var klar til en større liga.

VfL Wolfsburg – tre målrige sæsoner i Bundesligaen

Bundesligaen blev næste stop. Den 26. juni 2018 betalte Wolfsburg omkring 10,5 mio. euro for angriberen. Fra første færd udfyldte han rollen som både målscorer og presspiller. I sin første sæson (2018-19) lavede han 17 ligamål, inklusive hattricks mod Fortuna Düsseldorf og Augsburg; totalt blev det til 18 scoringer i alle turneringer. I de to følgende sæsoner gentog han sin stabile produktion med henholdsvis 16 og 20 Bundesliga-mål, og i 2020-21 hjalp han klubben til en fjerdeplads og Champions League-billet. Frem til januar 2022 nåede han 70 mål i 144 kampe – et af de bedste målsnit i Wolfsburgs nyere historie.

Burnley – Premier League og nedrykning

31. januar 2022 skiftede Weghorst til Burnley for cirka 12 mio. pund. Debuten kom 5. februar i et 0-0-opgør mod Watford, og kort efter brød han måltørken med sine to eneste Premier League-scoringer – først i en 3-0-sejr over Brighton, senere et udlignende mål mod West Ham. Trods indsatsen rykkede Burnley ned, og angriberen søgte spilletid andetsteds via lejeaftaler.

Beşiktaş – ni mål på et halvt år

Sæsonen 2022-23 startede derfor i Istanbul, hvor han 5. juli 2022 blev udlejet til Beşiktaş. Her bar han trøje nummer 10, startede samtlige 19 ligakampe, scorede ni mål og lagde op til fire. Den solide halvsæson gjorde ham attraktiv for større klubber i januar.

Manchester United – pokaltitel og arbejdsrolle

12. januar 2023 flyttede han til Manchester United på endnu en lejeaftale, efter at klubben havde betalt en samlet lånesum på tre millioner euro. Under landsmanden Erik ten Hag fik han nummer 27 og en rolle som frontpresser, link-up-angriber og lejlighedsvis offensiv midt. Debuten faldt mod Crystal Palace; første mål kom 25. januar i Liga­cup-semifinalen mod Nottingham Forest, og i finalen mod Newcastle leverede han oplægget til Marcus Rashfords 2-0-træffer – dermed vandt han sin første store titel. Samlet blev opholdet på Old Trafford til 31 kampe, to mål og tre assists.

TSG Hoffenheim – retur til Bundesligaen

Efter sæsonen vendte han kortvarigt tilbage til Burnley, før endnu et lejeophold fra 9. august 2023 sendte ham til Hoffenheim. Her scorede han syv gange i 28 Bundesliga-opgør og bidrog også i Pokalturneringen med en assist i debuten mod VfB Lübeck. Også i Kraichgau var hans løbearbejde i presspillet markant, og han forlod klubben sommeren 2024 som fast mand i startopstillingen.

Tilbage i Burnley – og videre til Ajax

I maj 2024 stod det klart, at Burnley ville få ham retur, og 12. august fik han sine første minutter i Championship i en 4-1-sejr over Luton. Men hjemveen trak, og allerede 29. august 2024 underskrev han en toårig kontrakt med Ajax. Den 6. oktober scorede han sit første Ajax-mål i overtiden mod Groningen, en kamp der endte 3-1, og markerede dermed sin tilbagevenden til Eredivisie på mest tænkelige vis.

Landskampskarriere

Ét mindeværdigt U21-optræden

Allerede i oktober 2014 blev Weghorst kaldt op til Jong Oranje til to play-off-kampe mod Portugal. I returkampen scorede han, skaffede et straffespark og leverede en assist, men trods 4-5-nederlaget fik han vist sig frem på den internationale scene.

Debut på A-landsholdet og første mål

Ronald Koeman gav ham A-landsholdsdebut 23. marts 2018 mod England – fire minutters indhop, men starten var sat. Det første mål faldt 6. juni 2021 i en test mod Georgien, hvor han gjorde det til 2-0 på oplæg fra Memphis Depay.

Euro 2020 – vigtig scoring mod Ukraine

I den udsatte EM-slutrunde i 2021 startede han inde i åbningskampen og scorede Hollands andet mål i 3-2-sejren over Ukraine. Han spillede efterfølgende mod Østrig, Nordmakedonien og Tjekkiet, før turneringen sluttede i ottendedelsfinalen.

VM 2022 – dramaet mod Argentina

I Qatar-VM kom han fra bænken i gruppespillets to sidste opgør og i 1/8-finalen mod USA. Kulminationen kom i kvartfinalen mod Argentina: Indskiftet i det 78. minut, reducerede på hovedstød i det 83. og udlignede i det 90.+11. minut efter en fikst indøvet frisparksvariant. Kampen gik i straffesparkskonkurrence, hvor Weghorst scorede sit forsøg, men Oranje røg ud. Episoden efter kampen, hvor Lionel Messi – med ordene ”¿Qué mirás, bobo?” – afviste at skifte trøje, blev et globalt viralt øjeblik.

Nations League og EM-kvalifikation 2024

I UEFA Nations League 2022-23 satte han en sen sejrsscoring ind mod Wales og deltog i slutrundens semifinaler og bronzekamp i juni 2023. Under EM-kvalifikationen til 2024 lavede han tre mål i otte kampe, heriblandt to matchvindere mod Irland, og var med til at sikre direkte kvalifikation. Han kom med i den endelige EM-trup, scorede i begge generalprøver og igen i åbningskampen mod Polen – blot to minutter efter sin indskiftning.

Spillestil

Med næsten to meters højde er Weghorst som skabt til rollen som fysisk frontangriber, men hans spil er langt fra begrænset til at vinde hovedstødsdueller. Han falder ofte ned i banen og fungerer som opspilsstation, hvilket i Wolfsburg-årene gjorde ham til en af Bundesligaens bedste i link-up-spillet. Samtidig presser han energisk – statistisk var han den mest pres-aktive spiller i hele Premier League-sæsonen 2021-22 målt på aktioner pr. 90 minutter. Hans kølige instinkt i feltet og evnen til at reagere hurtigt på andenbolde har givet ham ry som klassisk ”goal-poacher”, og flere trænere har sammenlignet ham med Edin Džeko, både fysisk og taktisk.

Statistik i udvalgte tal

• FC Emmen: 66 kampe – 21 mål
• Heracles Almelo: 73 kampe – 24 mål
• AZ Alkmaar: 86 kampe – 45 mål
• VfL Wolfsburg: 144 kampe – 70 mål
• Burnley: 20 kampe – 2 mål
• Beşiktaş (leje): 19 kampe – 9 mål
• Manchester United (leje): 31 kampe – 2 mål
• TSG Hoffenheim (leje): 28 kampe – 7 mål
• Ajax (påbegyndt 2024-25): første mål den 6. oktober 2024

På landsholdet rundede han to cifre i scoringer i løbet af kvalifikationen frem mod EM 2024 og har passeret de 30 A-landskampe, heraf flere på de største slutrunde­scener.

Meritter og anerkendelser

• EFL Cup-vinder 2022-23 med Manchester United – hans første store klubtitel.
• Topscorer i KNVB-pokalen 2017-18 med ni mål for AZ.

Selv om trofæskabet endnu ikke er tungt belastet, placerer kombinationen af mål, uforfærdet attitude og fornemmelsen for de største øjeblikke Wout Weghorst blandt den moderne hollandske fodbolds mest iøjnefaldende late-bloomers.