Smule krydsord ordliste

Har du nogensinde siddet med søndagskrydsen, hvor alle felter næsten er fyldt - bortset fra den forbandede “smule” på tre eller fire bogstaver? Du stirrer på rammen, caféen lukker om fem minutter, og din kaffe er allerede blevet kold. Alligevel nægter den lille mængde sig at åbenbare sit navn.

Fortvivl ej: Hollandsk Fodbold hjælper ikke kun med at tyde totalfodbold og Oranjes geniale spil - vi leverer også guidens bedste assists til din krydsordsblok! I denne ordliste dykker vi ned i alle de skæve, raffinerede og overraskende synonymer, der gemmer sig bag ledetråden “smule”. Fra det ultrakorte “nip” til den knivskarpe “hårsbredde” får du her en lynhurtig offensiv af bud, så du kan sætte krydset i netmaskerne - hver gang.

Spids blyanten, fyld kaffekoppen op igen, og lad os drible gennem de bedste løsninger - bogstav for bogstav. Klar til at aflure næste ledetråd? Så hæng på!

Smule i krydsord – forstå betydningen før du gætter

Før du begynder at lede efter synonymer, er det vigtigt at skelne mellem konkret og overført brug af ordet smule. I sin mest bogstavelige form beskriver det en lille mængde af noget fysisk - et nip salt, en sjat mælk, en brøkdel af en kage. I mere billedlig forstand kan det henvise til en antydning eller et spor af noget uhåndgribeligt, fx et strejf af håb eller et skær af ironi.

Se på eksemplerne nedenfor, og læg mærke til, hvordan ledetråden i sætningen afslører, om der er tale om en fysisk portion eller en stemning/nuance:

• “Kom lidt smule mælk i kaffen.” - Konkret: væske.
• “Der var kun en smule brød tilbage.” - Konkret: mad.
• “Jeg kan mærke en smule jalousi i hendes stemme.” - Overført: følelse.
• “Filmen havde en smule humor, men var ellers dyster.” - Overført: egenskab/toning.

Når du møder ledetråden i et krydsord, stil dig selv tre hurtige spørgsmål: 1) Skriver teksten om noget, man kan veje eller hælde (væske, mad, små mængder)? 2) Peger den på en abstrakt fornemmelse (håb, ironi, tvivl)? 3) Hvilken ordlængde og hvilke krydsbogstaver har du allerede? Ved at kombinere betydning og bogstavmønster bliver det langt nemmere at afgøre, om løsningen skal ende som “sjat”, “fnug” eller måske “snert”.

Smule – 3 bogstaver: de helt korte løsninger

Med kun tre bogstaver er bid og nip de hyppigste løsninger, når krydsordets ledetråd blot antyder en ganske lille portion eller et strejf af noget. De passer begge til den direkte betydning af “smule” - en minimal mængde, der lige akkurat kan måles eller smages.

For at skelne mellem de to kan du kigge på konteksten. Henviser teksten til mad, drikke eller krydderi, er nip ofte det sikre valg (“et nip salt”, “et nip portvin”). Får du derimod en fornemmelse af noget, man bider af - fysisk eller billedligt - er bid mere oplagt (“et bid brød”, “et bid af ironien”).

Når du står med tre tomme felter, så kontrollér først de ind­gående bogstaver: N?P peger næsten altid på nip, mens ?I? med et b som midterbogstav afslører bid. Er alle krydsbogstaver åbne, må du læne dig op ad ledetrådens tone - fysisk nydelse eller smag = nip; “en anelse af …” eller noget, man kan tage en mundfuld af = bid. På den måde rammer du den rigtige smule i første forsøg.

Smule – 4 bogstaver: klassikere du ofte møder

I de fleste danske krydsord er fire bogstaver den mest benyttede længde, og ordet “smule” har her en hel skuffe fuld af klassiske synonymer. De dukker op, når ledetråden blot antyder en lille portion, “en anelse” eller “et strejf” - uanset om der er tale om salt i sovsen eller håb i hjertet.

Huskeliste over de faste fire-bogstavs-løsninger:

1. lidt - den helt neutrale mængdeangivelse.
2. gran & korn - bittesmå faste partikler; bruges også billedligt (“et gran sandhed”).
3. spor - et svagt aftryk eller en antydning (“et spor af ironi”).
4. sjat & drys - flydende hhv. faste småportioner.
5. snas, fnug & flig - noget afrevet eller fnulleret; ofte konkrete rester.
6. rest - det der er tilbage, når hovedparten er væk.

Læg mærke til, hvordan de samme ord kan skifte betydningsfarve: spor kan henvise til et sjældent hår på en bar isse eller et spor af tvivl; sjat kan være både kaffe i kanden og den tid, der er tilbage før pausen. Konteksten i krydsordets ledetekst - “en smule væske” vs. “en smule håb” - er derfor afgørende for, hvilket fire-bogstavsord der passer.

Tjek altid de krydsende bogstaver: begynder ordet med s, har du ofte spor, sjat eller snas; slutter det på t, kigger du på lidt eller rest. Og dukker der et g op undervejs, er gran eller flig gode bud. Små greb, der gør det lettere at finde den helt rigtige - ja, smule - til dit puslespil.

Smule – 5 bogstaver: når feltet er ’lidt’ længere

Når krydsordet koder “smule” til netop fem bogstaver, skal du tænke en anelse større end de helt korte bud, men stadig holde dig til ord, der beskriver en minimal mængde eller et næsten umærkeligt strejf. De fembogstavede løsninger favner både det konkrete - en fysisk lille portion - og det overførte - en antydning af noget, der lige akkurat er til stede.

• SNERT - bruges oftest billedligt: “en snert ironi” eller “en snert jalousi”.
• SKVÆT - indikerer en lille sjat væske: “et skvæt mælk i kaffen”.
• STUMP - en afskåret lille rest: “en stump blyant” eller “en stump af sandheden”.
• DRÅBE - bogstaveligt en væskefriktion, men også idiomatisk: “en dråbe håb”.
• GLIMT - et kortvarigt skær eller øjeblik: “et glimt af lykke” eller “i et glimt”.
• SMULE - ja, selve ordet kan sagtens være svaret; hold øje med ledetråden “en anelse” eller “en kende”.

Vælg mellem kandidaterne ved at tjekke krydsbogstaverne: et V som andet bogstav peger næsten altid mod SKVÆT, mens et N som første antyder SNERT. Er konteksten madlavning eller kemi, falder valget ofte på SKVÆT eller DRÅBE; beskriver ledetråden en følelse eller tone, er SNERT eller GLIMT mere oplagt. Og husk: STUMP kræver, at det handlede om noget håndgribeligt, der er blevet klippet eller brækket af, mens SMULE selv er jokerkortet, når intet andet passer præcist.

Smule – 6–10 bogstaver: fra anelse til knivspids

Nu begynder felterne at strække sig, og dermed bliver betydningsnuancerne også skarpere: Når du ser seks til ti tomme felter, kan ordet smule i lede­tråden være alt fra en anelse peber til en hårsbredde fra sejr. De længere svar bruges ofte, når konstruktøren vil præcisere enten mængde (brøkdel) eller et billedligt strejf (anstrøg).

Med andre ord: Kig først på bogstav­antallet, tjek om konteksten peger på spiselig mikrodose (knivspids), matematisk fraktion (brøkdel), eller stemt nuance (anstrøg). Når krydsbogstaverne begynder at falde på plads, vil længden oftest afsløre den rette smule - også selv om den kun er en krumme af en løsning.

Sådan finder du den rigtige ’smule’: bogstaver, bøjningsform og kontekst

Start altid med krydsbogstaverne. Har du f.eks. _N_P, peger kombinationen hurtigt mod nip, mens _R_N straks sender tankerne mod gran. Kontrollér samtidig feltets længde: En smule på tre bogstaver kræver andre kandidater end en smule på otte. En enkelt korrekt placeret vokal kan skære feltet ned til to-tre oplagte muligheder og spare dig for gætterier.

Ledetrådens kontekst er næste stop. Spørger den til en væske, en nuance eller blot en lille mængde? Sammenlign med oversigten her:

Hold øje med de danske specialtegn æ, ø og å. Et ord som skvæt passer perfekt, men falder naturligvis fra, hvis feltet mangler æ-et. Tjek også singular vs. plural: fnug og krummer ligner hinanden i betydning, men antallet bestemmer hvilken form der passer i gitteret.

Til sidst: Overvej faste vendinger. Står der ”- salt”, er nip næsten altid korrekt; “- af ironi” kalder typisk på snert. Husk, at krydsordsløseren elsker ordspil: en ”smule håb” kan gemme sig i glimt, mens en ”smule brød” til tider blot er en krumme. Brug derfor både bogstaver og indhold, så rammer du den helt rigtige smule - hver gang.